Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
The path of broken dreams - Kai
Side 1 af 1
The path of broken dreams - Kai
S: Tæt op af grænsen mod den østlige del af skoven
T: Eftermiddag
O: Beskrives
V: Støvregn, overskyet
P: Beskrives
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hjertet bankede voldsommere og voldsommere. Hun havde været ude med et par af de andre jægere, da varulven var løbet efter dem, og jagtet dem hele vejen her til. Katlin var sluppet væk med nød og næppe. Klørene havde flået noget af hendes hud op på ryggen og derved efterladt hendes trøje mere eller mindre i stykker. Blodet dækkede for de ar som Evan havde givet hende forhen, bare nogle af dem. I sidste ende var hun vel sluppet væk, ellers havde varulven besluttet sig for at lade hende gå ved chokket over, at hun havde overlevet sidste gang. Katlin vidste ikke længere hvor hun løb rundt hende og hendes vejrtrækning var ikke ligefrem stabil. Til sidst mærkede hun sine ben forsvinde under sig og hun ramte den halv fugtige kolde jord. Et par host forlod hende, som hun prøvede at løfte sig op - smerten i ryggen var dog ret intens. Katlin prøvede at overvinde smerten, måske bare for at kunne klare den til hun kom hjem. Hvis hun nu bare kunne nå hjem, så var der nogle der kunne stoppe blødningen ellers havde hun i det mindste mulighed for at sige farvel. I sidste ende var billederne i hovedet mere smertefulde end den faktiske smerte, og hun fik med et par halve skrig af smerte rejst sig op. tårerne løb udover øjnene og hun fik kæmpet sig hen til et træ. Hun hamrede fingerne ind i den hårde bark, til at neglene flækkede og fingernes kød blev flået op. Alt for at holde sig oppe. I sidste ende troede hun vel at hun drømte. Der var en skikkelse længere fremme der kom imod hende.
"Kubo?" Hviskede hun i regnen hvis dråber der lagde sig hen over den blege hud. Dog som personen kom tættere på blev hun klar over at det ikke var ham. Katlin blinkede kort. " Please sir, help me - my back.. I might blee... ed.. to death," tilføjede hun. Selv i disse situationer var hun van til at være i smerte, hvilket forklarede hendes klare tale måde. Hvem overlevede ellers en voldig mand, og skulle være til fint selskab ganske kort efter. Det var dog også tydeligt lige nu at se hun var i smerte. For hun havde lige været alene, og den tanke havde skræmt hende. Hendes måde at tale på afslørede dog også hendes status i samfundet, eller i hvert fald den tideligere status.
T: Eftermiddag
O: Beskrives
V: Støvregn, overskyet
P: Beskrives
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hjertet bankede voldsommere og voldsommere. Hun havde været ude med et par af de andre jægere, da varulven var løbet efter dem, og jagtet dem hele vejen her til. Katlin var sluppet væk med nød og næppe. Klørene havde flået noget af hendes hud op på ryggen og derved efterladt hendes trøje mere eller mindre i stykker. Blodet dækkede for de ar som Evan havde givet hende forhen, bare nogle af dem. I sidste ende var hun vel sluppet væk, ellers havde varulven besluttet sig for at lade hende gå ved chokket over, at hun havde overlevet sidste gang. Katlin vidste ikke længere hvor hun løb rundt hende og hendes vejrtrækning var ikke ligefrem stabil. Til sidst mærkede hun sine ben forsvinde under sig og hun ramte den halv fugtige kolde jord. Et par host forlod hende, som hun prøvede at løfte sig op - smerten i ryggen var dog ret intens. Katlin prøvede at overvinde smerten, måske bare for at kunne klare den til hun kom hjem. Hvis hun nu bare kunne nå hjem, så var der nogle der kunne stoppe blødningen ellers havde hun i det mindste mulighed for at sige farvel. I sidste ende var billederne i hovedet mere smertefulde end den faktiske smerte, og hun fik med et par halve skrig af smerte rejst sig op. tårerne løb udover øjnene og hun fik kæmpet sig hen til et træ. Hun hamrede fingerne ind i den hårde bark, til at neglene flækkede og fingernes kød blev flået op. Alt for at holde sig oppe. I sidste ende troede hun vel at hun drømte. Der var en skikkelse længere fremme der kom imod hende.
"Kubo?" Hviskede hun i regnen hvis dråber der lagde sig hen over den blege hud. Dog som personen kom tættere på blev hun klar over at det ikke var ham. Katlin blinkede kort. " Please sir, help me - my back.. I might blee... ed.. to death," tilføjede hun. Selv i disse situationer var hun van til at være i smerte, hvilket forklarede hendes klare tale måde. Hvem overlevede ellers en voldig mand, og skulle være til fint selskab ganske kort efter. Det var dog også tydeligt lige nu at se hun var i smerte. For hun havde lige været alene, og den tanke havde skræmt hende. Hendes måde at tale på afslørede dog også hendes status i samfundet, eller i hvert fald den tideligere status.
Gæst- Gæst
Sv: The path of broken dreams - Kai
Påklædning
- Tøj + Sko I første om gang har han en sort trøje, et par sorte bukser og sorte sko, dog efter sin forvandling blev det til et par bukser og intet andet
- Andet Han har en guldekæde om sin hals, i kæden kan man finde en ring, en ring han fik af Alycia [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Det havde efterhånden været længe siden, at han havde sendt sine vagter af sted, og dog havde han intet hørt, hvilket både gjorde ham bekymret også en smule irriteret. De var blevet bedt om, at sende rapporter tilbage, i takt med at de fandt ud af nye ting. Deres mission havde været, at forsøge at finde Andrea også sende bud tilbage i takt med de fandt ud af nye ting, og hvis de skulle gå hen og finde hende, skulle hun sendes tilbage til slottet i sikkerhed. Hun havde været væk i lang tid nu, og selvom han gjorde sit bedste, for at gøre Elena glad og lykkelig, så var hun begyndt at savne sin mor, og det blev kun værre og værre, som uger blev til måneder. Havde det ikke været for Alycia og Gemma, så var det nok endt op meget værre, for én ting var at skulle agere som en konge, noget andet var også at putte rollen som far, beskytter og leder af et eftersøgningsteam oven i, derudover skulle han også være en ven for dem han holde af.
Men eftersom at han ikke havde hørt noget fra sine vagter, havde han valgt selv at tage af sted, om ikke andet så for et par dage. I første omgang havde han en frygt, for at hvad der ville ske, han var trods alt en konge og hvad ville der ske med hans rige. Dog havde Alycia forsikret ham om, at hun ville holde det hele sikkert, og når han igen kom tilbage, ville byen ikke står i brænd. Det var nok i sidste ende det, som havde fået ham til at beslutte sig, for at tage af sted. Turen til selve skoven, havde taget en fin mængde tid, om ikke andet fandt han noget, at beskæftige sig med, som han bevægede sig imod stedet.
Da han endelig kom derhen, vandrede han gennem skoven. Indtil videre havde han ikke set meget, men skoven mindede ham om de gamle dage, han gamle flok og om den tortur de lod børnene gå gennem. Dog da han var kommet et stykke ind, kunne han lugte blod og det betød ikke just noget godt. Et kort øjeblik frygtede han det var Andrea, og straks begyndte han at løbe i retningen af færten. Det var dog her, at han opdagede en ung kvinde. Udfra hendes utallige sår, så det ud til at hun var blevet angrebet af et form for dyr. Spørgsmålet var dog om han skulle løbe til et hospital eller om han skulle forsøge, at lindre hendes sår selv, siden han dog ikke var super god til det sidste, havde han intet valg.
Han sukkede og trak sin halskæde af, hvor han blidt lagde den om hendes hals, derpå triggerede han sin forvandling. Han var ikke hurtig nok som menneske, men ville i den grad være hurtig nok som en ulv. Selvom hans evne tillod ham at forvandle sig til en ulv, var det dog ikke just en behagelig transformation, med andre ord stønnede han af smerte, som hans knogler brækkede og satte sig på plads igen. Efter et par minutter, var der nu en stor ulv i stedet for mand. Han fik lagt hende op på sin ryg, hvorpå han begyndte at løbe i retningen af, hvor han havde set et hospital tidligere. Det tog ham ikke lang tid, før han endelig kom frem, og der forvandlede han sig tilbage til et menneske, og med hende i sine arme gik han indenfor "She needs help and it has to be right now" beordrede han, og straks kom der healere hen til ham. Han fik trukket halskæden af hende, før de tog hende ud af hans arme og ind til et bord. Undervejs blev han tilbudt et par bukser, som han glædeligt tog imod.
Han ventede spændt, mens de healede hende og efter en halvtime, kom en mand ud til ham "She is alright, had you not come as fast as you did, then she probably wouldn't make it" et smil kom frem på hans læber, og straks blev han lettet. Det var som om alle tankerne, om Andre for et kort øjeblik forsvandt og nu handlede det om denne ukendte pige. Han gik ind i rummet, hvor de havde placeret hende i en seng. De havde samtidig givet hende noget tøj på, så hun ikke længere var blodig. Han satte sig ved stolen, som var placeret ved hendes side, og derpå ventede han tålmodigt
- Tøj + Sko I første om gang har han en sort trøje, et par sorte bukser og sorte sko, dog efter sin forvandling blev det til et par bukser og intet andet
- Andet Han har en guldekæde om sin hals, i kæden kan man finde en ring, en ring han fik af Alycia [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Det havde efterhånden været længe siden, at han havde sendt sine vagter af sted, og dog havde han intet hørt, hvilket både gjorde ham bekymret også en smule irriteret. De var blevet bedt om, at sende rapporter tilbage, i takt med at de fandt ud af nye ting. Deres mission havde været, at forsøge at finde Andrea også sende bud tilbage i takt med de fandt ud af nye ting, og hvis de skulle gå hen og finde hende, skulle hun sendes tilbage til slottet i sikkerhed. Hun havde været væk i lang tid nu, og selvom han gjorde sit bedste, for at gøre Elena glad og lykkelig, så var hun begyndt at savne sin mor, og det blev kun værre og værre, som uger blev til måneder. Havde det ikke været for Alycia og Gemma, så var det nok endt op meget værre, for én ting var at skulle agere som en konge, noget andet var også at putte rollen som far, beskytter og leder af et eftersøgningsteam oven i, derudover skulle han også være en ven for dem han holde af.
Men eftersom at han ikke havde hørt noget fra sine vagter, havde han valgt selv at tage af sted, om ikke andet så for et par dage. I første omgang havde han en frygt, for at hvad der ville ske, han var trods alt en konge og hvad ville der ske med hans rige. Dog havde Alycia forsikret ham om, at hun ville holde det hele sikkert, og når han igen kom tilbage, ville byen ikke står i brænd. Det var nok i sidste ende det, som havde fået ham til at beslutte sig, for at tage af sted. Turen til selve skoven, havde taget en fin mængde tid, om ikke andet fandt han noget, at beskæftige sig med, som han bevægede sig imod stedet.
Da han endelig kom derhen, vandrede han gennem skoven. Indtil videre havde han ikke set meget, men skoven mindede ham om de gamle dage, han gamle flok og om den tortur de lod børnene gå gennem. Dog da han var kommet et stykke ind, kunne han lugte blod og det betød ikke just noget godt. Et kort øjeblik frygtede han det var Andrea, og straks begyndte han at løbe i retningen af færten. Det var dog her, at han opdagede en ung kvinde. Udfra hendes utallige sår, så det ud til at hun var blevet angrebet af et form for dyr. Spørgsmålet var dog om han skulle løbe til et hospital eller om han skulle forsøge, at lindre hendes sår selv, siden han dog ikke var super god til det sidste, havde han intet valg.
Han sukkede og trak sin halskæde af, hvor han blidt lagde den om hendes hals, derpå triggerede han sin forvandling. Han var ikke hurtig nok som menneske, men ville i den grad være hurtig nok som en ulv. Selvom hans evne tillod ham at forvandle sig til en ulv, var det dog ikke just en behagelig transformation, med andre ord stønnede han af smerte, som hans knogler brækkede og satte sig på plads igen. Efter et par minutter, var der nu en stor ulv i stedet for mand. Han fik lagt hende op på sin ryg, hvorpå han begyndte at løbe i retningen af, hvor han havde set et hospital tidligere. Det tog ham ikke lang tid, før han endelig kom frem, og der forvandlede han sig tilbage til et menneske, og med hende i sine arme gik han indenfor "She needs help and it has to be right now" beordrede han, og straks kom der healere hen til ham. Han fik trukket halskæden af hende, før de tog hende ud af hans arme og ind til et bord. Undervejs blev han tilbudt et par bukser, som han glædeligt tog imod.
Han ventede spændt, mens de healede hende og efter en halvtime, kom en mand ud til ham "She is alright, had you not come as fast as you did, then she probably wouldn't make it" et smil kom frem på hans læber, og straks blev han lettet. Det var som om alle tankerne, om Andre for et kort øjeblik forsvandt og nu handlede det om denne ukendte pige. Han gik ind i rummet, hvor de havde placeret hende i en seng. De havde samtidig givet hende noget tøj på, så hun ikke længere var blodig. Han satte sig ved stolen, som var placeret ved hendes side, og derpå ventede han tålmodigt
Gæst- Gæst
Lignende emner
» Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian
» The path to a new ability - emne til mig selv
» Broken And Sharttered Pices
» Broken little angel {Fortidsemne}
» Broken pieces -Delilah-
» The path to a new ability - emne til mig selv
» Broken And Sharttered Pices
» Broken little angel {Fortidsemne}
» Broken pieces -Delilah-
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Idag kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Idag kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Igår kl. 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Igår kl. 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Igår kl. 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth