Path to Darkness [Fortidsemne] - Christian

Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en sort trøje, et par sorte bukser og sko. Han er også dækket af blod
- Udseende Siden dette er fortiden, er han i sin oprindelige form Link

"Please don't kill me" lød det fra pigen, som hun forsøgte at bakke væk fra ham. Omkring hende lå ligene af hendes moder, fader, broder og søster. De havde alle mødt deres død, og alle foran pigen. Hun måtte ikke være mere end 8 år gammel, og mange ville nok finde en vis medlidenhed med hende, og derfor nægte at dræbe, havde han ikke de samme tanker. For ham havde alder ingen mening, om det så var en baby, en gammel kone eller en gravid kvinde, så var han ligeglad. Han havde efterhånden massakreret så mange, at han havde mistet tallet. En ting var dog sikker, at det efterhånden lå langt over de 5.000.
En grin forlod hans læber, som han trådte frem imod hende "ohh Sweetheart, I shall never show you mercy. Did I show your mother mercy, as I ripped out her throat? Did you dear father mercy as I ripped of every one of his limps, or your dear baby brother as I drained him of blood?" han fandt en vis vidunder, ved at skabe frygt i andre, det fik blodet til at smage så meget bedre. Han elskede at skabe kaos i sine omgivelser, og det var vel efterhånden også derfor, at han var kendt som The impaler og The bringer of death, hvor end han gik, bragte han død og ødelæggelse med sig og han skammede sig ikke engang over det...Hvorfor skulle han dog også gøre det? Det var en vidunder, og næsten ophidsende at slagte alle de folk.
Med sin overnaturlige fart, gik han fra at stå et par meter fra hende, til at være lige foran hende, og med sine fingre om hendes hals. Tårerne gled ned af hendes kinder, som på trods af hun vidste at hun skulle dø, at hun endnu forsøgte at forblive levende. Dog havde hendes tårer ingen virkning på ham, og derpå angreb han. Han borede sine hugtænder imod hendes hals, og holde hendes lille krop imod sin egen, mens han langsomt tømte hende for blod. Han havde fundet ud af, at dette var en fantastisk virkning, netop fordi det trak deres død så langsomt ud, at frygten kun blev det større. Da blodet endelig havde forladt hendes krop, slap han hende og forlod derpå huset.
Udenfor var kaoset endnu i live, folk løb skrigende rundt, lig havde besmykket gaderne, og fremfor den sædvanlige farve af sten, kunne man nu kun se blodet fra alle de døde. Han tog stor glæde i hvad han lavede, det at besøge landsbyer, blot for at tømme den for befolkning i løbet af et par dage. Dette måtte dog være hans rekord, han var ankommet for et par timer siden, og var blot begyndt fra en ende af. De som forsøgte at bekæmpe ham, døde på forfærdelige måder, hvilket også forklarede hvorfor mange af ligene, manglede arme, ben og nogle var endda revet midt over. Det var altid en kunst, hvordan han skulle slagte dem, om de skulle dø med en vis nåde, eller om han skulle trække den ud, her var hans yndlings i den grad at flå folk midt over.
Et par overlevende mand kom løbende imod ham, som ville deres forsøg på at gøre skade, rent faktisk overhovedet gøre en forskel. Selvfølgelig gjorde det ikke, og hurtigt fik han sparket ham imod den nærmeste mur. Han greb fat i mandens ben, og rev ham langsomt i to, således der nu var to halvt identiske dele af ham. Undervejs havde manden skreget, råbt om smerte og på trods af at havde været revet i to, var der stadigvæk en smule liv i ham, efter han blev delt midt over. De mange forsøg på at komme væk, og skrigene var altid hans favoritter, det gav ham en vis følelse af magt, og han elskede magt. Den sidste mand råbte op, som i et forsøg på at få hans opmærksomhed. Med et irriteret udtrykke i sine øjne, vendte han sig imod ham, hvor han fik stukket en pæl direkte i maven "Mhhh I ohh now I'm really angry" knurrede han, hvorpå han rev pælen ud og derpå hamrede den ind i brystet på manden. Han ramte dog ikke hjertet, men punkterede en lunge. Pælen blev hejst, og med manden på toppen, lod han pælen stå lodret.
Det var dog også omkring her, at han blev opmærksom på lyden af en ung piges stemme, og straks blev hans nysgerrighed vagt. Landsbyens beboer var efterhånden også døde, så der var intet sjov i dem. Stemmerne syntes at komme fra en gyde, der sjovt nok var ganske få meter væk fra ham. Med det friske blod på sit ansigt, som endnu løb ned imod hans efterhånden gennemblødte tøj, vandrede han imod gyden, hvor han betragtede dæmonen skræmme sit offer. Her havde han troet, han var den eneste som ville slagte folk i denne by, men åbenbart var han ikke alene om disse tanker. Hun virkede ung, og på trods af brutaliteten hun udviste, så var det også så simpelt, så kedeligt "Bravo, quite a show" sagde han og klappede "it was rather dull however" pointerede han, hendes teknikker var direkte og fremfor at lade hendes offer lide, gjorde hun det hele ovre så hurtigt "You see rather than dragging it out, and creating more fear, you let her die rather quickly" der kom et sadistisk udtrykke frem i hans øjne, som han snakkede med hende, et der måske endda fremviste hans sande natur, som det monster han i virkeligheden var.

//håber det er okay

"Yes rather dull. You're a demon, demons are known for brutality, not killing someone with the mercy you showed the girl" han var en gammel mand, og han havde mødt mange væsner gennem sit liv. De fleste dæmoner han havde mødt, bar en form for spænding i sig og han havde altid fundet dem spændende, selvfølgelig havde han også slagtet en del af dem. De få som dog havde fuldkommen fanget hans opmærksomhed, blev nogle han slog ihjel med, og sikke mord de havde begået sammen. Derfor var han måske en smule skuffet over, hvor lidt hun havde lagt i sit drab "And you are even more than demonic, you are beyond demonic. So why not use this strength of yours? Or do not know how to? der var et legende smil, som han snakkede til hende. Han kunne lugte på hende, at hun ikke just var en normal dæmon, ganske vist havde han kun mødt en eller to Archdemoner, men deres fært var altid til at genkende og hendes var præcis som deres.
Han klukkede "I have lived a very long life my lady, I have slaughtered more people than you have known in your life" han vidste det ikke var en konkurrence, men efterhånden havde han mistet tallet på præcis hvor mange "But if you want a demonstration that's beyond what I have already done, then you should join me" han rakte sin hånd imod hende. Han vidste hun så ung ud, men hendes blik afslørede, at hun i den grad ikke var et lille barn. Han havde mødt vampyrer, som var fanget i kroppen af børn, han havde dog aldrig mødt en dæmon, hvis krops alder var så ung. Måske hun var forvandlet til en Archdemon, mens hun endnu var ung og som en sideeffekt var hun nu fanget som en 11-årig pige.
"If you ask me if I'm the one who kill everyone here? Then yes, I murdered every single one of those humans" han trak på skulderne, og et sadistisk og modbydeligt smil, formede sig på hans læber. Han lagde let hovedet på skrå, og lod blikket glide op og ned af hende "I must admit I find your appearance fascinating, where you turned as a young girl?" han fik et spørgende udtrykke frem i sine øjne. Ganske få kunne fascinere ham, de fleste fandt han som værende irriterende og uværdige af livet. Dog var denne dæmon interessant. Hun udnyttede sit barnlige udseende, men besad et uformet monster inde i sig, og med de rigtige skub, kunne hun blive et monster, der ville få alle til at frygte sig.

//Det kan godt være, at jeg laver Maya om