this is my past-- (dementri)

"Velkommen Panthera til en ny verden" Demetri kunne nærmest føle hendes hævntørst til hendes falske vvampyr familie, hans arbejde angående forvandling var gjort, vampyr familien havde glemt at aftale at han også skulle beskytte dem med den ny forvandlede Panthera. Han trak sig tilbage så kun Panthera kunne se ham. Han sagde med en lumsk stemme. "Kan du mærke det" han holdte en kort pause, "Hævnen, hadet og døden" Han gik længere tilbage ind i mørket som var i kælder rummet. "Du er fri til at gøre havd du vil med dem når de kommer, de svage, og de er bange for dig selvom de har været dette i længere tid end dig" ET lumsk smil bredte sig i mørket og man ville kunne se noget hvidt i det. dette ville være Demetris hvide tænder der selv i mørket var så hvide at de nærmest lyste svagt.
Hendes blod var så stærkt at han mærkede en styrke i sig selv.

"Hver så god til at slå dig løs min kære"

Hun blottede overrasket sine tænder, var de bange for hende hvorfor?. Hun vendte sitblik imod Demetri og så spørgende på ham eller ihvertfald troede hun at det var på ham, drog spørge da han kom med svaret inden hun nåede det, men hvorfor var hun stærkere end dem de havde været dræbermaskiner længtere tid end hende. Hun trak vejret tungt inden blev forstyrret der var de det dem som trænet hende det ville sig faktisk var det kun faderen, han havde nemlig bedt de andre om blive udenfor imens han snakkede med Demetri og Pan. Hun betragtede svagt mørket idet han gik ind tændte han drog noget lys så han kunne se hvor de var, der efter gik til Pan et næsten faderligt smil. Pan hvæssede advarende, men manden ignorede det og forsatte imod " stop lige der" sagde hun med en køllighed som kunne dræbe. Han stoppede to meter fra hende " tilykke med fødseldagen" sagde han smilede tilfredst. Hun fnøs kort der måtte være mere for han kunne ikke færdig.
Pan vendte sit blik imod Demetri for tjekke om det var okay måske han satte hende på en prøve. Pan havde aldrig alle de gange han slået hende, eller de gange han tvunget hende til sex drog følte hun på ingen måde at det var hans skyld. Hun havde altid bearbejde sig selv. Hun ventende på en eller anden form for godkendelse.

//hvad hedder manden??//

// Han hedder Adam Bryne//

"Adam mit job er færdigt her....og vi havde en aftale jeg skylder jer intet nu" hans øjne gav et undelrigt glimt fra sig som om at der var store ild gnister i hans øjne. Hans øjne var blevet dyster igen. Han så over på Panthera og nikkede så til hende. Han så stift i hendes øjne imens alt dette skete. Han kunne mærke hende hvordan hendes blod fløj i ham og hvordan alle infomationer om hende kom ind i hans sind, han så alle de ting som denne familie havde gjort mod hende, hvordan de havde brugt hende og ydmyget hende. Det betyd ikke det store for ham hvordan de havde behandlet hende, men nu hvor hun havde det had kunne han lige så godt lære hende at bruge det til noget. En vampyr kunne aldrig lære at dræbe for hurtigt. Han skar nu tænder og kiggede tilbage på Adam. "Jéres skæbne er ikke mit problem mere, i skulle have set hvad i var gået med til"


//sorry kort svar//

Pan lyttede til snakken om aftale, hvilken aftale? Pan kendte ikke til nogen aftale hun kiggede stift ind demetri da han kiggede på hende, hun vendte ikke blikket imod faderen hvis kunne kalde hende det. Var hun bare stykke legetøj, et vredesudbrud unslap hendes læber og inden længe havde hun kastet sig frem imod manden som ydmyget hende, brugt hende og ikke mindst slået hende. Vreden voksede og hun plantende det en slag efter det andet, hun skyldte ikke sine plejeforældre noget overhovedet faktisk kunne ikke vente med komme væk efter nogle minutter stoppede hun slagene rejste sig op, han var dette værd faktisk var han ikke det evige liv værd. Hun kastede dramtisk med håret for understrege hvor svag han havde været, ved at unytte lille barn til sin fordel.
Sara som Adams kone hed åbende døren op med et brag " Adam" svarede hun lagde sig ned på gulvet ved siden af sin mand. Hun kiggede bønfaldende op demetri " tag hende med lad det noget strækt" sagde hun Pan grinede svagt " i behøves ikke at vidse mig, jeg den der skredet" sagde Pan imens latter bare blev mere kold ogf ond.

Demetris smil blev bredere i det Sara have sat sig bønfaldene ved sin mand, men han sagde intet. "Vi er færdige her "sagde han uden at kigge på panthera. Han begyndte at gå eller mere løbe, op af trappen fra kælderen. Han stoppede halvt oppe, "Jeg skylder jer intet nu" sagde han og så på Panthera. Han pegede direkte mod hende og man kunne mærke at han mente det han skulle til at sige. "Og du, du kommer med mig" i det næste løb han videre. Det var klogest af hende at lystre ham, godt nok var hun stærk...Eller man kunne mere sige disse vampyrer var svage, De havde taget livet som menneske seriøst og havde lade sig leve i en forstilling af at der var kærlighed i deres forhold, det var det der gjorder dem svage, i forhold til Demetri som var en sort skygge angående det intime og kærligheds mæssige til et andet væsen.

Pan betragtede svagt sin forældre og i et vrede svang hånden imod hendes så kaldte far som nu også havde solgt hende, eller det var det hun forstillede sig at havde. Hun ramte ham lige i maven og faldte til gulvet med gips, hendes mor gav hulkende gips fra sig og Pan vendte sig vredt om inden forsvandt op af trappen. Farten som skød gav hende kvalme hun var ikke vant til kunne løbe så hurtigt og man kunne tydeligt se på hende at fik det dårligt. Hun var alligevelm en smule spændt på hvordan friheden ville smage for hun havde aldrig før været fri.

Natten var stadig ung og det samme var Demetri's sind. Efter noget tids løben stoppede han brat op for at se om den lille Panthera kunne følge med. De skulle hjem nu, hjem til hvor Panthera nu hørte til. ´Det sted hun nu ville kunne bevæge sig frit ind i uden at frygte at blive slået ihjel af alle de vampyrerer der fandtes i Demetris hjem. Månen skinnede så smukt som om den viste at der var blevet udgydt blod i nat, for der var en svag rødlig farve i den ellers hvide farve i nat. En svag blæst fik Demetris pjuskede/uglede hår til at bevæge sig svagt. De metalliske grå øjne lyste nærmest op som dyre øjne der blev lyst i. Men før de skulle hjem skulle han finde mad, mad til Panthera så hun kunne lære at dyreblod ikke var noget mn drak, hun skulle smage de svage væsners blod og nærme hvor stærk og magtfuld hun nu var blevet, ikke kun fordi hun var vampyr men også fordi hun var en Desisska Vampyr, i alt sin pragt. Han lugtede af menneske, menneskeblod og det fik ham svagt til at skævle ved at han skar tænder imens han stod helt stille, hun lukked eøjnene og mærkede varmen i sig, den varme vampyrer kun kunne få ved blod. Smagen af blod sad også i hans mund og passede så perfekt der. Han længtes så meget efter mere, Den spinkle pige kunne ikke give ham nok.

Hun mærkede den forfærdlige tørst som en hals der kun var lavet af sandpapir, hun mærkede kune tøsten og den drev hende ud hvor hun aldrig havde været før, hun sukkede svagt inden hun stoppede op siden af Dementri. Hun vidste at allerede at det dyrblod var noget, man holdte sig fra, man skulle havde blod fra andre racer det det som slukkede tørsten for en tid. Pan kunne ikke stå stille en barnagtig nysrrighed på verden gjorde at hun ikke ville stå hun ville udforske, men hun havde aligevel en form for respekt for sin skaber og derfor blev stående. Hun knyttede svagt hænder imens trak vejret dybt ind. Det var første gang hun smagte på luften, det var bare en skam at hun ikke havde brug for den. Hun havde drømt om dette tidspunkt længe, men det havde været som menneske nu hvor hun var en vampyr var det ikke samme. Hun betragtede svagt Dementri han virkede opstemt måske det var en jagt på vej, da hun tænkte denne tanke lyste hendes øjneop i blodrød farve som ikke var normal for mennesker. Hun glædede sig til jagten.

//regner ikke med du er "vampyr" mere ;D//