Freedom looks different to everyone - Rinaya

S: Ashen wood forest
T: Middag
V: Solrigt
O: Beskrives
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

---

Det var lidt udenfor flokkens grund, men bare fordi der engang imellem var jægere - betød det ikke at hun skulle være bange for at tage Lincoln med ud på eventyr. Han havde også behov for at gå en lille tur engang imellem som var andet end flokkens gurnd. Desuden elskede den lille dreng at løbe rundt omkring og Noa var opmærksom hele tiden dog. Det var underligt i virkeligheden at have fået fortalt Richard det hele, men det gjorde det lidt lettere - udover hendes bror selvfølgelig ikke syntes at Richard burde være der. Lincoln stoppede op som om han fik øje på noget, hvilket fik Noa til at lunte derover.
Hvad har du fundet? Spurgte hun nysgerrigt og satte sig på hug ved den lille dreng. Han var ikke meget over 1 år gammel, og bar sin mors store fine øjne. Håret og diverse træk i ansigtet var tydeligt hans fars - det sorte krøllede hår. Noa så frem for sig og løftede så drengen op i sine arme. Der ramte en fært også hendes gode sanser. Der fik hun øje på en kvinde et stykke fremme. Det røde hår og færten var ikke noget hun genkendte.
Heey, sagde Noa blot stille og sank en klump - nok mest for ikke at udvise sig som en trussel. Dog på den anden side hvem havde et lille barn på armen og viste sig som en trussel? Lincoln virkede dog til at være meget interesseret i en anden shapeshifter - men det var nok mest fordi han boede ved så mange shapeshiftere. Den lille dreng virkede dog nysgerrig og gav tegn til han ville ned. Noa var ikke meget for det men hun lod ham gå ned. Dog stak den lille dreng hurtig af over imod den anden shapeshifter, og Noa fulgte trop - lidt beskyttende var man vel.
Hvem er du? Spurgte den lille dreng der knap nok var stabil på benene. Der var ikke mange sætninger han kunne - men han var god sproglig og motorisk af sin alder. En fordel at bo herude havde, visse færdigheder blev hurtigere udviklet end andre.


//Hope this is okay c;

Hun havde længe haft færten af en anden shapeshifter….og så en der var blandet med…hun vidste det ikke, noget andet…så meget var sikkert.

Derfor var det med ekstra påpasselighed, at hun gik gennem skoven på udkig efter noget at spise. Buen holdt hun næsten skødesløst i hånden og ved hendes hofte hang daggerten hun havde fået af Khorne for hvad der virkede som meget længe siden. Den daggert hun næsten kunne have stukket ham ihjel med. Hvor var det egentlig underligt at tænke på.

Selvom grunden til, at de overhovedet kendte hinanden var mere end underlig og de fleste nok ikke ville give deres adopterede døtre et våben de næsten havde myrdet dem med, var hun dog glad for at have den med sig. Så følte hun sig ikke så alene.

Trods den varme, solrige dage, var hun stadig iført sit sædvanlige pelstøj. Hendes evne forbandede hende åbenbart til ikke rigtig at kunne blive ordentligt varm. Kroppen brugte simpelthen for meget energi på at holde hendes evne oppe til at den også kunne holde sig selv varm.

Dette havde dog også den ulempe, at hun på dage som denne ikke ligefrem var….uiøjenfaldende. Hun havde da også overvejet at fryse for bedre at kunne blende in, men var blevet enig med sig selv om, at det heller ikke var nogen særlig god ide.

Hun havde netop fundet sig et passende bytte, en sød lille umistænksom hare og var godt på vej til at kunne stikke den ned, da hun blev afbrudt af en lille stemme, i en hvirvel vendte sig rundt og beskyttende holdt daggerten op foran sig.
Da det gik op for hende, at der kun var tale om et barn, slappede hun dog mærkbart af og satte daggerten tilbage i dens skede.

”Halløj, Stump,” hilste hun afslappet og satte sig i skrædderstilling overfor barnet, afslappet som havde hun ikke lige nær stukket ham ned ved et uheld.

”Hvem jeg er?…Bare en sulten ræv, I suppose.” Hun trak på skuldrene. ”Harer og kaniner er mine yndlings, men jeg kan også godt lide kylling,” fortalte hun ham og han stirrede på hende med store øjne, for så at pege på det sted haren lige havde været. ”Væk,” sagde han og hun nikkede.

”Hvor hjælpsomt, Stump.” Hun rullede svagt med øjnene, men kunne alligevel ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet.

Da han virkede noget usikker på benene rakte hun forsigtigt ud og holdt ham oprejst med den ene hånd.
Der var noget underligt over den unge. Noget bekendt af en art.

”Hør, Stump, hvor er dine forældre henne?” spurgte hun og spejdede rundt. Her fik hun øje på en mørkhåret kvinde, der ikke så ud til at være så meget ældre end Rinaya selv.

Drengens øjne var tydeligvis hendes, så hun måtte være hans mor besluttede, Rinaya sig for. Det var da sådan det fungerede ikke?

Hun løftede nonchalant en hånd til hilsen.

//Hope this is of use to you ^^//