A hunter and a torturer

Tid: 18.27
Vejr: Mørkt med månelys og stjerner
Dag: Onsdag
Omgivelser: Gyder, omgivet af tyve og mordere.
Sted:Et sted han sjældent kommer.
@Vetis


Månelyset glinsede og blev til tider gemt bag skyer der gled hen over nattehimlen. I Rotten District de fleste tyve og mordere sad og ventede på deres næste job. Mange drak sig fulde og flirtede med de prostituerede. "Come on lass. Just a little fun." En af morderne havde hænderne omkring en ung kvinde. Hun frøs og så op ved lyden af støvler. Det var ikke tit at der kom vagter, men når der gjorde lovede det altid problemer. Hun slappede dog hurtigt af da hun så en ung mand. "Pardon me, but where can I find Vetis Snowfall?" Stemmen var dyb og hæs. Den unge kvinde så på sin partner der pegede i retningen hvor Vetis Snowfall boede. Han tippede hovedet og fortsatte i den retning.

Gil Accidrain var en erfaren dusørjæger. Hans store skikkelse hjalp ham en del og han bar sit bytte over skulderen. Han vidste at der var en her der skulle være god til at få information ud af folk. Han var i Rotten District i Doomsville. Han kom sjældent til storbyerne og brød sig normalt ikke om det, men dette var arbejde, ikke meget valg. Han gik i retningen som der blev peget i. Støvlerne ramte stenene og lyset faldt på hans krop og dannede en lang skygge. "Hnnnn," Åh godt. Hans bytte var langsomt ved at vågne op og Gils læber trak sig tilbage i et drabeligt smil. "Where am I?" spørger manden over hans skulder. "Welcome back to the land of the living." Manden fryser og Gil klukker.

Husene stod tæt og Gil ledte efter den rigtige dør. Enkelte kiggede ud bag gardinerne og trak sig hurtigt væk. "Where the heck does that Snowfall live." snerrede Gil og dumpede sin byrde ned på jorden. Manden gav et umf og så op på den ung mand.

Vetis gik og nynnede for sig selv idet han havde gjort klar til at han forhåbelig snart ville få besøg. Han var i rigtig godt humør og glædede sig mest af alt til at komme igang. Han havde ikke fået så mange informationer endnu og alt hvad han vidste var at der ville komme en leveringsknægt... og at han skulle forhøre offeret. Hvad han skulle udspørge ham om endnu vidste han ikke man han vidste at han var blevet bedt om at gøre det smertefuldt. Han havde også fået lov til at beholde hans organer efterfølgende... Altså offeret's organer og ikke organerne fra knægten som bragte ham. Ham var han blevet bedt om at holde snitterne væk fra. Skadet han ham ville han ikke få sin betaling. Ikke noget at gad at sætte på spild da han godt gad sin betaling, duh.
Denne gang var det en tæt kontakt som han arbejde med så han havde lovet at opføre sig pænt. Så pænt som han nu kunne. Han holdt trods alt hvad han lovede og hans kontakt havde været god imod ham og han ville helst ikke miste ham. Det kunne trods alt til at koste ham siden at hans kontakt altid virkede til at have nogen gode og interessante opgaver til ham. Noget som han altid kunne bruge til at bekæmpe hans kedsomhed.

"Can't be long now," sagde han muntert og skiftede til sin kvindelige form. For at fordrive tiden havde han forvandlet sig til en kvinde og havde begivet sig ud på gaden som en prostitueret. Der var ikke gået lang tid før nogen havde fået fat i ham. Han var ikke yderlig køn men det var også sjældent at de var det. Han lignede heller ikke én som ville kunne betale.
"Come on lass. Just a little fun." Havde han sagt med hænderne omkring Vetis. Det fik det til at løbe koldt ned af ryggen på Vetis idet han havde nogen rigtig rug hænder. Det, og lige den detalje at det var ret så køligt ude... især når man var iført en kjole så skandaløs som den Vetis havde på. Dog ikke så meget at den ikke overlod noget til fantasien. Han håbede dog bare ikke på at idiotens hånd ville vandre for meget op... og finde noget helt andet end lige det han havde forestillet sig.
Pludselig havde han hørt nogen skridt og så en ung knægt med en mand over skulderen. Dette måtte være ham. Vetis ånede lettet op da det så ud til at han snart skulle arbejde.

Det var helt klart ham. Efter at han havde spurgt om vej havde det lykkes Vetis at vriste sig ud af mandens greb og sneget sig efter knægten. Han var en stor knægt det måtte han give ham. Vetis havde i mellemtiden han gik ændret sin kvindelige skikkelse så han ikke ville blive genkendt fra sit tidligere udseende. Ved at tage noget andet tøj herfra... tværre noget skidt i ansigtet derfra.

Vetis var ikke langt fra ham da han smed manden ned på jorden. Ikke mange vidste hvor Vetis boede så han kunne godt forstå hans irritation. Så var det jo heldigt at han selv var her til at hjælpe ham... stille som en kat krøb han helt op på knægten og lige så stille lagde han hænderne om ham bagfra.
"Now, now... that's no way to treat our meatbag..." sagde han sukkersødt og lige så stille smøg han om ham, stadigvæk holdende om ham, og stod nu foran ham.  
"Didn't they tell you to leave the pain to me?" spurgte han og smilede djævelsk.

Gil frøs ved lyden af en anden stemme. Musklerne spændtes og en knurren kom fra hans strube. "And you are?" spurgte han. Han var så tæt på at bruge det sprog som hans klan af dusørjægere brugte. Han havde nået at bide sig i tunge og så ned på kvinden?

"Never trust a another person, ad'ika." Havde hans adoptivfar tit sagt. Gil så på den anden med mørke øjne og så ned på hans bytte. Manden lå og klynkede. "That piece of junk? No with a osik." Var hans svar og skubbede den anden lidt væk fra sig. Han var ikke vild med folk gik for tæt på.

"What the fuck is this!" spurgte manden og så op på dem. Gil snerrede og trak læberne tilbage fra tænderne. "This Di'kut got info that I need." Gil krydsede armene over brystet og tippede hovedet til siden. Gad vide om denne person kunne klarer opgaven.


Ad'ika = Lille søn

Osik = Lort

Di'kut = Idiot eller fjols

Han virkede ikke videre glad for Vetis's tilnærmelser... hvilket enlig bare morede ham. Det var især interessant den måde hans krop bare spændte op og den måde at han havde knurret af ham på. Han var nok på vagt hvilket i denne branche var en udmærket egenskab at have. Andre som ikke havde denne evne havde det med at dø en tidelig og oftest horribel død.
Det blik som han gav ham da han kiggede ned på ham var heller ikke værst. Det virkede mest af alt til at han ikke havde forventet dette. Ikke ligefrem en mand... som han sikkert havde fået fortalt at han skulle lede efter.

Inden Vetis nåede at svare lod han sig bare blive skubbet væk og tog selv et skridt væk fra ham. Han var ikke blevet stødt af gestussen hvilket man tydeligvis kunne se på hans smil. Han valgte bagefter at gå et ordenligt kig på denne kæmpe knægt som skulle assistere ham... Han cirkulerede lige så stille rundt om ham for ligsom at inspicere ham. Ikke dårligt...
Han stod foran ham igen da deres offer begyndte at råbe af dem. Vetis rullede bare med øjnene hvorefter han gik hen imod ham. Han tårnede over ham og kiggede ham dybt i øjnene. Han smilede djævelsk hvorved at morskaben kort tid efter komplet forsvandt. Med sin fod trådte han ham hårdt i skridtet og kiggede gennemtrængende på ham.
"You, will be very quiet unless asked otherwise," snerrede han lavt og beordrende. Han trådte hårdere ned så manden fik helt ondt i maven.
"And, if you happen to be incabable of following orders... then honey, you're gonna be in for a world of pain," sagde han derefter djævelsk, smilende og med et ondskabsfuldt glimt i øjet.  

Han vendte sig om imens at han hev ud i kjolens top. Han løsnede den så den faldt ned af sig selv. Da han nu stod topløs og kun iført underbukser begyndte hans krop lige så stille at ændre sig. Hans bryster forsvandt ind. Han blev mere bredskuldret og han begyndte at stige i højden. Hans ansigt blev også meget bredere og mere maskulint. Hans hvide hår blev kortere. Inden for kort tid stod han foran knægten i sin egen form.
"And, as for who I am... well, I belive you already know since you've been looking for me," sagde han og smilede til knægten. Derefter begyndte han at gå lige så stille... han stoppede derefter op og kiggede tilbage mod drengen. Han rykkede med hovedet som i at han skulle følge efter ham.

"Come now hotshot... I don't have all day," sagde han og gik videre.

Gil krydsede armene, men samlede byttet op og fulgte med. Han vidste ikke om han ville kaldes Hotshot, men han havde vist ikke noget at skulle have sagt. "Just get the damn info so I can get going. That prey is worth a lot." snerrede han og smed byttet på gulvet indenfor. Gil havde en stor klan at forsørge og denne dæmon (?) var den eneste der kunne hjælpe.

Han så sig om og rynkede på næsen. Han foretrak at bo sammen med andre. "Nice house. No family around?" Gil hev manden med sig og fulgte efter den ældre. Manden klynkede og bad for sit liv hele vejen. Gil havde et godt udsyn til den anden mand foran sig og tippede hovedet på skrå. Der var noget ved ham.

"Must be very quite. I like to live in big groups." Han kunne ikke nævne hans klan endnu. Han ved ikke om han kan stole på den anden.

Vetis gik ned af en masse sidegader og holdt øje med om der var nogen som enten fulgte efter eller var lidt for nysgerrige. Der var ikke mange mennesker... hvilket han godt havde regnet med da det var hele pointen med at tage den vej som de gjorde. Vetis rullede bare med øjnene af det som manden sagde. Han kunne egentlig ikke være mere ligeglad og det var ikke noget info som han havde spurgt efter. Han skulle skam nok gøre sit arbejde godt og grundigt og få hans info til ham. Han glædede sig dog til at se vor meget der skulle til at knække deres offer og få ham til at springe læk. Han havde planlagt en hel masse og gjort klar tidligere til at de skulle ankomme.

"Here we are," sagde han da de var ankommet til hans hjem. Udenpå lignede det en ruin. Taget var faldet sammen visse steder og noget af muren manglede. Mange tænkte nok at her kunne man dog umuligt bo hvilket var hele pointen. Det var meningen at det skulle se beboeligt ud... også indeni. Da de trådte indenfor var der en dunst af råddent træ og fugt. Der var spindelvæv over det hele og rotter flygtede ud i krogene idet de nærmede sig. De få møbler der var, var faldet sammen og lignede mest af alt noget som godt kunne trænge til en kærlig hånd... alt i alt så det forfærdeligt ud. Han grinte lidt over hans kommentar over huset. Han var ikke sikker på om han var sarkastisk... men det var han nok taget i betragtning om hvordan der så ud. Ikke mange ville kalde dette et hjem, og dog, der var måske alligevel nogen taget i betragtning af det kvarter som de boede i. Det var ikke ligefrem de rigeste og bedst stillede mennesker som boede her.

"You better bring him with you," sagde han idet at manden blev smidt på gulvet. De havde trods alt ikke helt nået deres destination endnu. Vetis fortsatte med at gå igennem huset til han nåede til et bestemt sted. Han sparkede til et tæppe, tog den nøgle ud som han havde haft på sig og bukkede sig ned. Midt i gulvet var der hvad man svagt kunne se et nøglehul. Han satte nøglen ind og drejede så det klikkede. Man kunne derefter høre en masse tandhjul som rumsterende under gulvet og kort tid efter stoppede det. Gulvet begyndte nu at rulle sig ud og en åbning åbnede sig foran dem i gulvet.
"This way," sagde han smilende og begyndte at gå ned af den trappe som var der. Det var mørkt lige i starten men dernedad var der nogen gaslys som brændte så man kunne se hvor man gik. Trappen var meget bred men ikke nok til at der kunne gå to personer ved siden af hinanden.
"Careful," sagde han bare som en lille advarsel. Der var nemlig ikke afsindig højt til loftet lige i starten når man gik ned af trappen. Det var heller ikke lavet til giganter såsom knægten... vis navn han ikke lige havde fået at vide endnu af gode årsager.

"No, no family... jut me and my lonesome self..." Det var længe siden at han sidst havde boet med nogen. Hans børn var blevet store og havde fundet deres eget sted i verden. Det var nok også for det bedste ikke at han havde haft noget imod det... men han var vant til at være alene så selv da de tog afsted var han ikke ensom. Han så dem for tid til anden og deres partner, Salem. De virkede alle sammen til at være lykkelige og Vetis kunne ikke ønske sig mere end det. De havde fået den barndom som ikke selv havde haft. De havde aldrig manglet noget og var vokset op i et trygt miljø langt væk fra fare.

Da de nåede enden af trappen var der bare en gang med en masse døre. Vetis gik ned for enden og åbnede døren. Det var en af hans ynglings lokaler. Torturkammeret.
"This way," sagde han og smilede djævelsk.

Han kiggede sig om i torturkammeret og nikkede. Kastede byttet frem og blokerede døren med sin størrelse. Indtil videre havde han ikke slået hovedet, men det kunne stadig ske. "I beg you. Spare me. I don't know anything." klynkede manden og krøb sammen i hjørne og gloede mellem de to dæmoner. Han vidste at den ene var en klanleder og den anden så ud til at vide hvordan man fik info.

"Caught in bed. And it was not with his wife." Gil sparkede døren i og lænede sig op ad den. Hans blik hvilede på den anden. Han så ikke dårlig ud.. Gil rystede på hovedet. Han kunne ikke tænke på det nu. Han tog en af sine pistoler frem og begyndte at tjekke den. Han havde tillid til at den anden skulle nok klarer det. "So no love life?" Spørgsmålet var henkastet og kiggede meget kort op.

Vetis ignorerede den klynkene mand. Han havde hørt den gamle salve så forfærdelig mange gange før... de var lige før han vidste nøjagtigt hvad de ville sige. Det kunne være trætende at høre på i længden men han havde skam vænnet sig til det. Det var blevet en del af charmen ved hans job... så han havde det med at lade dem klynke lige så tosset som de ville.

"Ah, a tale as old as time..." sagde han smilende imens han gik hen til en knagerække. Derpå hang der et hvidt forklæde som han tog på. Vetis kiggede op og fangede den ung mands blik. Han smilede bare til ham imens han begyndte at gå hen imod den. Han bandt forklædet om sig imens og stoppede op foran den klynkende mand. Han gik derefter ned på hug og med den en hånd tog han manden om hagen og vippede hans ansigt imod ham.
"Now, if that was true then you wouldn't be here," sagde han sukkersødt men med et ondskabsfuldt glimt i øjet. Derefter tog han fat i blusen på ham og slæbte ham med hen til en stol som stod midt i lokalet. Stolen var af metal og var lavet til at man kunne blive spændt fast til den. Manden skreg noget så forfærdeligt og beklagede sig imens at Vetis slæbte ham hen og låste ham fast i stolen.

"Oh, I didn't know that I was to be interrorgated as well," sagde han drillende og begyndte at pille tøjet af manden. Det som han ikke kunne pille af som sådan klippede han af ved hjælp af en saks som lå på et lille operationsbord ved siden af stolen. Manden var især ikke meget for at få pillet tøjet af sig men han havde ligesom ikke meget valg. Han kunne ikke gøre noget.
"You're welcome to get comfy" sagde Vetis venligt til den unge mand. Han pegede derefter over mod en hvid sofa som stod lidt derfra op af væggen. Normalt stod der en glasrude foran den men den have Vetis fjernet. Den blev normalt brugt til vis det blev virkelig markaberet... og når hans kunder gerne ville kigge på uden at blive beskidte. Der var ligsom en grund til at der var små dræn i gulvet. Især under stolen. Da han var færdig med at klargøre manden kiggede han bare smilende på ham og tog en tang fra bordet.

"Let's see how much you truly know... and as an answer to your question from before..." sagde han og henvendede sig til den yngre mand.
"Love? Who's got time for that? I certainly don't," sagde han og flåede den første negl af manden med tangen. Hans skrig var som sød musik i Vetis's ører.

"First thing first, don't lie to me," sagde han nu med sin opmærksomhed tilbage mod deres offer. Hans tone var hård og morskaben var forsvundet fra hans ansigt.

Gil satte sig til rette. "Most of my clan does. And all men are Bounty Hunters." Gil var nysgerrig over hvordan han ville få information ud af manden. Han lænede sig tilbage og stirrede op i loftet. "You have done this for a long time?" Han vidste ikke om den anden Dæmon krævede fokus eller om han kunne snakke sammentidig. Han ville nok få at vide hvis han skulle være stille.

Manden skreg og vred sig. Blodet flød og Gil kunne mærke trangen. Han var nok ikke en vampyr, men en Bloddæmon havde vel sine grænser af kontrol. "You shouldn't have any blood in this house?" Gil tjekkede sine negle for at have noget at tænke på. Alt andet end den skrigende mand i stolen.

Vetis vendte sin opmærksomhed tilbage mod den unge mand og så at han havde sat sig i sofaen. Så han var medlem af en klan? Interessant... og de var endda dusørjægere. Det var altid brugbart.

"You could say that," svarede han kort. Det var ikke fordi at han ikke gad snakke med ham og han kunne sagtens koncentrere sig og arbejde samtidigt. Han var ret god til at multitaske. Det eneste tidspunkt han ikke lige var det var når han ikke var det. Så simpelt var det. Okay, han var ikke i stand til at koncentrere sig når han var i dyb nydelse... der var hans tanker og sind ligsom et andet sted henne, men det gjaldt vel for de fleste og ikke kun for Vetis.
Selv havde Vetis arbejde i branchen i flere år og havde i den tid haft mange forskelige jobs og opgaver. Tortur var for ham den rene barnemad og noget som han altid søgte at udvikle videre å... der var så mange forskellige metoder og måder at gøre det på. Der var ikke en eneste session som var ens. Det aller bedste var at folk var så forskellige så man skulle finde ud af hvilke knapper som man skulle trykke på for at få dem til at bryde sammen. For én metode var ikke lige så effektiv på alle. For nogen virkede fysisk smerte bedst imens andre skulle lide mentalt. Et par trusler her og der eller bare nedbryde dem til at de ikke var den samme mere, men en mere lydig slave.
Lige nu testede Vetis bare ud med den fysiske smerte og hvad bedre end at flå fingrenegle af. Det var ikke noget fatalt men det gjorde simpelthen så ondt siden at der var så mange nerver lige i det område. Ikke nok med det så var det også noget som healede langsomt og var så ømt.

Vetis blev lidt overrasket over den ungen mands spørgsmål. Var han da sart? Vetis rystede bare på hovedet.
"No, there shouldn't be other than in the cooler..." svarede han. Han gad ligsom ikke at tiltrække vampyrer og den slags til hans hjem så han var påpasselig med blod. Det eneste blod som lige var der var i hans magiske køler som han havde fået som betaling fra et tidligere opgave. Han havde fået den lavet så han kunne opbevare blod, legemsdele og organer fra hans ofrer. Han havde det nemlig med at sælge de ting til det sorte marked og væsner som havde brug for det. Der var måske også noget gammel og indtørret blod i drænet men det var ikke så slemt igen. Men hvorfor var det lige vigtigt? Var han da vampyr? Eller måske en bloddæmon? Det ville i alt fald give mening. Vetis holdt derfor øje med fyren. Ikke at de gav mening at de havde sendt ham Vetis's vej vis han ikke kunne holde lidt blod ud, og vis denne mængde generede ham... så var dette bestemt ikke det rette lokale at være i.

"Anyway, where was I? Oh, yeah... see the thing is that I've been hired for one specific purpose... which you must've figured out by now," sagde han og vendte sin opmærksomhed mod offeret igen.
"You have some information that I, or rather this scarylooking fellow over there, seeks and I think it'd be for the best if you just spill it," derefter med tangen tog han fat om endnu en negl Dog uden at trække i den men, den var klar til det. Manden kiggede panisk på ham men det virkede ikke til at han ville svare. De var også først lige begyndt så han kunne jo ikke vide at dette var nok den mest milde form for tortur. Det kunne blive så meget værre vis han valgte at holde sin mund lukket. Så meget værre, men det havde de det først med at finde ud af da det var alt forsent.
"So, don't be dumb. Answer our questions," sagde han og rev endnu en negl af. Manden skreg op igen og vred sig i stolen til ingen nytte. Vetis smilede igen til ham.
"And you might just get to keep your nails..." ikke så sansynligt men hey, det var da en mulighed. Ikke at Vetis håbede på det da han nød det. Jo svære han gjorde det for sig selv desto bedre. Vetis havde skam hele dagen vis det skulle være.

"Mind if I take some, I can pay? Haven't had some for a while. Bad part of being a Blooddemon." Gil rejste sig og begyndte at gå langs muren rundt om dem. Manden i stolen så trodsigt op selvom han havde tårer af smerte i øjnene. "Go to Hell. Both of you!" snerrede han og Gil knurrede til som svar. Manden så ned på sine fingre og så op på hans torturere.

"I think that I will enjoy see him tortur you until your family wouldn't be able to regonize you." Gils ord var silkebløde mens han gik hen imod dem. Han strøg en hånd over hans partner in crime' skulder og så på fangen med en hånligt smil. Han havde tålmodighed og skulle alligevel rense våben og sende en besked hjem til klanen. De ville overleve vinteren, så meget vidste han. Fødderne bar ham over til væggen hvor han begyndte at kigge på de instrumenter der hang der. Han var temmelig glad for at han ikke sad i stolen.

"So. Anything you wanna share? Our shall we put up a guessing game?" Gil så på den anden og så på fangen. Han kunne ligeså godt lærer den anden at kende. Hvis han var god til sit arbejde kunne Gil bruge ham senere med andre ofre.

Så han var altså en bloddæmon... ikke så overraskende igen da hans fysik passede fint til det. Vetis nikkede bare og lagde tangen fra sig.
"Sure thing honey. I'll be there in a second," sagde han og blinkede til ham. Inden han gik over hvor den unge mand sad klaskede han offeret hårdt i baghovedet. Kundeservice var en del af jobbet og Vetis åbnede et skab som stod lige ved siden af sofaen. Det var en mindre udgave af den køler som han havde men den havde primært samme funktion. Indeni var der diverse flasker som alle indeholdte blod. Han havde det med at have fint klientel til tider så han havde forskellige blodtyper. Nogle ville have blod fra rigtig fine mennesker... og endda jomfruer til tider. Som om det var bedre. Tja, Vetis dømte ikke og havde altid noget liggende til dem. Han åbnede den og fandt frem til en flaske, på størrelse med en vinflaske, tog et glas og stillede det på bordet ved siden af ham.
"On the house," sagde han og smilede til ham. Det gjorde ikke noget at give flasken væk siden han ikke selv drak det... og siden han ligsom havde hjulpet ham med at få fat på offeret. Ikke fordi han ikke selv kunne. Det var bare ikke sådan at aftalen havde været hvilket også var helt fint.
Han blev dog en smule overrasket da han pludselig rørte ved ham... men, det gik nok. Han smilede bare mest af alt over hans kommentar. Det var da altid noget at de fandt nydelse i det samme. At se folk lide.

Vetis var henne ved offeret igen og tog tangen op igen. Han smilede til ham og klikkede med den et par gange. Manden så ikke yderlig begejstret ud over at han igen stod med torturapparatet, men i forhold til alt det andet som Vetis havde i lokalet... var tangen nok noget af det mest harmløse. Der var slagter kødkroge som hang et sted, forskellige metalliske apparater lå på et bord og lignede noget som man virkelig ikke gad have med at gøre. Der var sprøjter, kemikalier, knive i alle former for metaller og størrelser. Der var nåle, søm, batterier med ledninger til og vægte... alt i alt var der rigtig mange ting og Vetis vidste hvordan man skulle bruge hver og én. Han havde så mange ting at der kun var meget få ting som han ikke havde prøvet af endnu... men der bekymrede han sig ikke meget for. Han skulle nok få dem brugt på et eller andet tidspunkt. Om de så lige blev brugt på denne fyr var jo altid en mulighed.

"Guessing game? I'm game," sagde han muntert. Han elskede små lege imens han alligevel arbejdede. De var altid med til at gøre det interessant. Især vis der blev vædet om noget. Alt i alt havde han besluttet sig for at han godt kunne lide den unge fyr. Han virkede frisk... og morderisk.
"What do you suggest then?" spurgte han venligt.

"Let's bet who got the most bloody work?" Gil lænede sig op ad et bord og tippede hovedet på skrå. Gil havde meget erfaring med blood. Måske var den anden en god turtormester, men Gil var Dusørjægeren. Han skulle slæbe bytte tilbage, på den ene eller den anden måde. Men det kom an på hvad den anden ønskede og hvad de havde at vædde med. Gil ejede ikke meget da en del gik til hans klan. Han var nød til at tænke over hans træk, men dette ville fordrive tiden indtil infoen kom fra ders nuværende bytte.

Gil tog en slurk af blodet og slikkede sine læber. Blodet smagte godt og gjorde ham frisk. Han tømte glasset i et drag og satte det igen på bordet. Byttet skreg igen lidt efter, men Gil studerer igen de redskaber som var i rummet.

Hvem der havde det mest blodige job...? Det var et meget farligt vædemål at indgå. Især når Vetis ikke blot var et redskab til at torturere mennesker... han blev brugt til så meget mere. Han var en Jack of all trades hvilket egentlig betød at han kunne hyres til mange ting. Bare så længe at prisen var i orden og arbejdet var det værd. Det var sjældent at der ikke var blod eller nogen form for smerte involveret i hans arbejde. Det var dog aldrig helt til at vide med ham den unge om hvor meget blod han så til med sit arbejde men, det var da et interessant nok væddemål. Selv havde han dog troet at han kunne finde på at vædde om hvor lang tid det tog for manden at knække.

"You sure that you wanna take me up on that?" sagde han med et hint af en udfordring.

Vetis havde godt lagt mærke til den unge mands interesse i noget af hans udstyr. Ja, det var en prægtig samling som kun var blevet udvidet med årene. Det var et fantastisk lokale som han havde fået udbygget til at holde dem... men, der var så meget mere til hans hus end hvad man lige kunne se. Det var relativt stort og havde en masse interessante rum. Rum som ikke mange fik lov til at se. For ikke at sige næsten ingen. Han elskede at have sit hjem for sig trods alt... så skulle han ikke tage hensyn til nogen og kunne være sig selv. Han kunne være sit eget forskruet og ødelagte selv.

Det virkede til at han var glad for blodet hvilket altid var noget. Det var også en god forretning for Vetis at høste blod og sælge det videre til vampyrer, bloddæmoner samt andre som også gerne ville have blod. Det var nemt og ligetil. Vetis vendte sin opmærksomhed mod manden i stolen som virkede til at ømme sig over sine manglende fingernegle. Ja, det var noget som gjorde ondt. Vetis havde godt prøvet det selv for mange år tilbage. Dog, var det ingenting.
"You want a refreshment as well?" spurgte han offeret med et skævt og drillende smil. Manden valgte dog at råbe nogen skældsord hvilket bare fik Vetis til at smile større og flå endnu en fingernegel af.

"Of course I am in. I will not have suggested it otherwise." Gil havde hørt udfordringen og smilede selvsikkert. Han vidste at dette væddemål ville blive en kamp til stregen, men han var klar. Hældte kruset bagover og tømte det sidste i kruset i et langt drag. Slikkede blodet af læberne og lukkede øjnene. Dette var bedre end noget andet han havde smagt længe. "But are you still in?" Han satte kruset ned og gik hen imod den anden Dæmon med lette skridt. En hånd hvilede på hans ene hofte og de mørke øjnene glimtede.

Vetis smilede djævelsk til den yngre mand idet han sagde at han var med på væddemålet. Vetis's øjnende havde et specielt glimt hvilket oftest ikke betød noget særlig godt for dem som det var rettet imod. Han lagde med det samme hans værktøj fra ham og gik hen imod den yngre mand idet han så ud til at gå mod Vetis. Han så noget så selvsikker ud hvilket altid var godt... især det viste sig at han tabte væddemålet. Det ville være en fryd at se hans ansigt i lyset af hans nederlag.
Vetis bed sig i læben og stod foran ham. Han lagde sine arme over kors og smilede til ham.
"Well, that depends entirely on the price and it it's even worth my time," sagde han og lagde en hånd på hans brystkasse. Han gad vide hvad han ville kunne få ud af ham. Han sagde at han var leder af en klan... perfekt. Så ville han måske være hans tid værd. Vetis var nemlig sikker på at hans som leder sagtens havde noget at spille for som ville pirre hans interesse, men først skulle han lige høre hvad han selv tænkte. Var han en simpel og kedelig mand eller var han mere end hvad han så ud til at være? Måske en smule galskab? Det var noget som Vetis kunne værdsætte.
"Now, tell me... if I happen to accept this little challenge of yours, then, what are you willing to lose?" spurgte han. Vetis tænkte også over hvordan de skulle afgøre deres væddemål men det kunne han spørge ham efter at han havde svaret ham.