Where are you? (Razor)

Vejret kunne næsten beskrives som sommeragtig. Solen havde skinnet hele dagen, trods vinden havde været en anelse kold, hvor man endelig havde kunne mærke den. Sean havde været på borgen for at arbejde det meste af dagen, men var nu vendt hjem igen. Han havde besluttet sig for at tage en pause og tænke på noget andet. Den sidste time havde han været i haven, der var blevet bygget om for lidt over et år siden. Nu strålende den af grønne spirer over det hele, som det gode vejr lokkede beplantningen frem. Sean havde nydt en kop the, læst et par breve - helt slippe arbejdet havde han ikke - og slappet af. Kun iklædt nogle løse bukser og en lun trøje. Fødderne var i nogle lette sko.
Til sidst var han dog gået indenfor igen. Taget en runde i huset og sikret sig alt var som det skulle være med tjenestefolkene og butleren. Til sidst var han gået forbi døren til Razors værelse og var stoppet op foran den. Tøvende.
Razor havde været væk et godt stykke tid. Hvor var han? Hvorfor havde han ikke engang givet besked? At være medlem af klanen var for livstid, men hvis nogen ikke ville holde reglerne, var det vel nok Razor. Og Sean kunne nok ikke få sig til at slå ham ihjel af den grund. Desuden var der hele det personlige aspekt. Razor var hans ven. Havde været noget nær hans eneste selskab i lang tid. Var fyren endt i problemer eller lå han simpelthen død et eller andet sted?

Til sidst åbnede Sean døren og trådte indenfor. Der var noget indelukket, men tjenestefolkene havde ryddet op. Sengen var redt, tøjet lå foldet. Der var overraskende tomt og Sean kunne end ikke finde Razors lugt i rummet længere. Det virkede som en helt anden tid...
Men han kunne ikke rydde værelset ud endnu. Han havde så mange, så det hastede ikke. Måske ville han stadig komme hjem? Og måske ikke. Hvis nogen var ligeglad med den slags, var det Razor. En tanke der gjorde Sean ligedele såret og vred. Men mest vred.
Hvis Razor var ligeglad, kunne Sean vel også være det. Så længe han havde det godt, hvor end han var.
Alligevel blev han stående i rummet i endnu et stykke tid. Og tænkte.

Påklædning; Sorte hullede jeans, en gul-ish t-shirt og som sædvanligt med bare tær. Han har desuden stadig sit læderhalsbånd om halsen, dertil en lædersnor med en ring i.


Der var nok ingen undskyldning for noget som helst - heller ikke selv hvis halvdæmonen faktisk havde overvejet at undskylde. Okay han kunne måske godt undskylde - men i sidste ende ville det ikke have en betydning. For han var her jo nu? Desuden var der ikke en forklaring der på nogen måde ville gøre noget som helst mere acceptabelt. Han kunne bare håbe at det faktum at han jo var der nu - var nok til at spare ham for hvad end for en forklaring der kunne være nødvendig. Han havde trods alt ikke vist sit ansigt her i en al for lang mængde af tid. Og uden egentlig at vise nogle former for tegn på stadig at være i live. Men var det så vigtigt alligevel? Alle han kendte vidste jo at han levede livet på kanten, så det ville vel ikke komme som en overraskelse hvis han dukkede op død en eller anden dag.

Alligevel kunne han ikke helt lade være med at smile da synet af huset dukkede op for ham. Hvor nede man kunne være over alt og ingenting. Så var der alligevel noget ved noget genkendeligt der fik smilet om læberne til at vokse. Razor var ikke en person der som sådan valgte at have et hjem - han fandt det i folk. Det sted han sov og boede var ikke nødvendigvis hvad han kaldte hjem. Reign var hans hjem - men ikke hans eneste hjem. Sean, manden der havde set potentiale i en knægt der for alle andre var en tabt sag. Desuden havde manden vist sig at være langt mere end en ven Razor kunne forvente af sin opførsel. En mand der havde trukket Razor ind og gjort ham til sin slave. Noget halvdæmonen vidste dybt i sig selv var en ting han ikke kunne kaste fra sig.
Han stod ikke med blikket rettet mod bygningen længe før han allerede var på vej op af muren. Egentlig var det først Seans vindue der blev tjekket - men der var intet at se. Alligevel smuttede han dog ind og bevægede sig lydløst afsted på de bare fødder - undersøgende omkring om der mon egentlig var nogen hjemme. Seans duft ramte dog hans næse temmelig hurtigt - ikke bare fordi det var ham der boede i huset - nej han var til stede. Han lod blikket finde manden gennem døren og lod hovedet glide lidt på skrå.
" Way to much thinking - it almost makes my head hurt.. " Sagde han så bare med et lille smil  og lod hovedet tilte til den modsatte side. Han havde ikke set Sean i hvad der føltes som en evighed - men manden lignede sig selv. Og det kunne ikke andet end at gøre Razor lige den tand mere glad over at være her igen.

Hvad var det...?
Som Sean stod midt i værelset og havde lukket øjnene et øjeblik, hørte han Razors stemme. Som om fyren ville op som en ond ånd, hvis blot man tænkte hårdt nok på ham. For en stund troede Sean ikke på hvad han hørte. Det måtte være hans hjerne der spillede ham et pus, det måtte være hans fantasi, som han alligevel stod her og forestillede sig Razor tilbage i sit værelse. Nu hørte han også fyrens stemme?
Han åbnede øjnene igen og vendte sig halvt om, så i den retning han havde hørt stemmen. Da hans blik landede på Razor, var han ikke sikker på om Razor faktisk var der eller Sean måske var blevet syg igen. Var det ikke fordi dæmonsygen ikke kunne ramme to gange. Enten døde man eller også overlevede man, kun for aldrig at blive ramt igen.
"Nogen skal jo gøre det..."
Svaret lød afslappet, som om han havde forventet at se Razor stå der. Til sidst vendte han sig helt om og gik tættere på. Den gamle Razor havde lidt af et traume efter en voldtægt. Sean var ikke sikker på om han ville have succes i faktisk at røre fyren nu. Men han ville. Han ville se om han virkelig eksisterede eller om Sean endelig var blevet officielt sindssyg. Hånden gled ud over efter Razors skulder.
"Hvor har du været?"
Han havde savnet Razor. Huset var for stille. Man man kunne ikke bare finde en ny Razor til at fylde stilheden. Razor havde forladt ham som alle andre også gjorde. Så hvorfor var han her nu?

Han lod blikket hvile mod manden et øjeblik i takt med at smilet om hans læber voksede sig større. Hvor længe var det siden? Razor havde ingen anelse, selv hvis hans tidsfornemmelse faktisk virkede så var der ingen grund til at tælle dage, uger eller måneder. Nej nej - nu var han jo tilbage og han måtte indrømme at han synes bedre om det end han havde forventet. Han skævede et øjeblik mod Seans hånd før hans blik røg tilbage mod mandens ansigt, dog uden den mindste tøven trådte han nærmere og nærmeste hoppe ind i et kram han på alle måder var lige glad med om blev gengæld eller ej. " Just don't overthink it - makes you paranoid. " Sagde han så bare lidt med et lille grin.
" Missed me much huh? " Spurgte han drillende før han så bare kort rystede lidt på hovedet og kom med en kort brummende lyd - holdt det kram han selv havde startet, bare fordi han kunne og bare fordi han havde lyst. Trods alt - så havde han faktisk savnet Sean.
" I mean.. Where haven't I been!? - I would probably tell you, but I would talk for hours, days.. And umm.. To be honest I don't really wanna do that.. " Sagde han så bare og bed sig kort i læben, dog stadig med et smil i det han slap Sean lidt igen. " Unless ofcourse you actually wanna hear about it - and not just makes sure I was going to stay away forever - 'cause would never be the case. " Han rystede lidt på hovedet før han rettede sig lidt op.

" More important tho' how's things here? Got a stack of stuff for me to do? Or did you hire someone else for that now that I sort of.. kinda.. ish-disappeared? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå - så dog en smule overvejende på Sean. Det gjorde ikke noget, det ville give mening. Men Razor så sig stadig som en del af dem der boede under dette tag - som en af dem der arbejdede for Sean. Som slave, en del af den klan Sean havde - hvad end manden havde brug for at han gjorde. Om det så bare var at være selskab over et middas bord. Frihed var en ting Razor havde svært ved at håndtere - han vidste ikke helt hvad han skulle gøre med det, det var nok også det der havde trukket ham tilbage. På trods af de frie rammer han havde ved Sean - så var der stadig noget bundet ved hans væren her og det trak i ham. Lige så meget som eventyrlysten holdt ham tæt indtil sig.

Razor gengældte krammet. Hvor længe var det siden han havde mærket den spinkle krop mod sig? Han vidste det ikke. Også før Razor forsvandt, havde der ikke været meget af det...Så uanset hvor Razor havde været, virkede det til at han var ved at komme sig over det traume han havde haft. Hvor meget dog?
Sean lagde det fra sig. Det var ligegyldigt. Hvis blot Razor havde det godt, kunne det så ikke være lige meget hvem eller hvor havde hjulpet ham?
En svag latter gled frem ham, som han gengældte krammet. Ikke at han holdt det lige så længe som Razor, men han skubbede heller ikke Razor væk. Der var noget velkendt ved den spinkle krop der holdt om ham og Sean brød sig faktisk om det. Som om...Det hele havde betydet noget...Og nogen på en eller anden måde havde brug for Sean alligevel...Det var bekræftende.
Gjorde meget mere for hans usikkerhed og vaklende selvtillid end man skulle tro. Ikke at disse ting fyldte alt længere, Sean var også ved at ændre sit liv...Men det hjalp alt sammen og han kunne mærke humøret stige.
"Huset har været for stille" bemærkede han blot. Og det var sandheden. Der havde været stille. Også selv om han ikke helt kunne bedømme, om tjenestefolkene havde været lykkelige for det eller ej.

En hånd gled igennem Seans hår, samtidig med at han trak vejret dybt. Når det kom til stykket var han måske også vred på Razor. Selvfølgelig ville han vide hvor Razor var...Hvad der var så vigtigt, at Razor blev væk i alt for lang tid, uden Sean kunne vide om fyren ville dukke op igen. Siden Reign også var væk, var det nemt at lægge to og to sammen...Noget der kun fik Seans foragt for mennesket til at stige endnu mere.
"Jeg vil gerne vide hvor du har været" bemærkede han så, en anelse mere køligt.
"Du har været væk i lang tid og jeg har en forretning at holde kørende. Jeg har måtte hyre flere partnere til klanen for at nå det hele" Selvfølgelig. Sean kunne ikke pause alt og vente på om Razor nogensinde kom tilbage. Han havde været nød til at tænke fremad.
"Men først...Hvordan har du det? Du ligner meget dig selv" Seans blik gled ned over Razor.

Stille? Sure - Razor kunne sagtens forestille sig det. Han fyldte en del, om han ville det eller ej. Okay han kunne nok ikke helt gøre for det. Det var ligesom bare en del af ham at optage en del plads - gøre sig bemærket. I det mindste vidste han at folk huskede ham - for det meste var det dårlige minder om ham, men der var vel også gode. Han lod blikket hvile mod manden et øjeblik før han så bare smilede lidt skævt. " Well.. " Han trak så bare en smule på den ene skulder. Der var ikke så meget at sige til det. Han var jo tilbage nu, stilhed før storm. Hvad skulle der ske? Razor havde intet andet i hovedet end det faktum at han var tilbage - og at det ikke skulle være en stille stående begivenhed. Ikke at det skulle fejres - men Razor savnede blod mellem hænderne og adrenalinen dertil. Sean vidste da hvordan man havde det sjovt.

Halvdæmonen forsøgte måske lidt at læse manden - men vidste godt at det nærmest var en umulig opgave, gav derfor også op og trak i stedet i de tråde han selv mente han kunne spore sig frem til. Men det var sandt, Razor havde været væk længe. Han kunne bare ikke helt finde ud af om det var et problem, eller hvor stort et problem det var. Det var jo ikke helt planlagt - men selv hvis det havde været havde han nok ikke lagt en sedel. Men at nævne noget? Nej.. Han forsvandt vel bare i tide og utide. Måske det ikke var en mulighed når man havde bundet sig til et job. På den anden side havde Sean ikke kastet ham ud af vinduet endnu så mon ikke det egentlig var ok?
" Ofcourse, It's not like I'm changing into something else just by being gone for a while. " Sagde han så bare med et lille grin. " Not even a vampire.. Edr.. " han gav kort en falsk 'kuldegysning' fra sig før han så bare rystede lidt på hovedet. " I'm great - and you? All healthy and not dying? " Spurgte han så og lod hovedet glide lidt på skrå, mens et undersøgende blik røg hen på Sean. Meget hurtigt var han spadserende omkring manden. Endnu mere undersøgende. Ingen grund til at lade spørgsmålet hænge for længe inden han selv bare tog intiativ til at undersøge om der faktisk stadig var rester af dæmon syge at finde i Sean. Han gik ikke ud fra det. Razor huskede godt at manden var syg - men også at han var i bedring. Så mon ikke det bare var væk for evigt nu? Jo. Han nikkede lidt for sig selv.
" I went through a portal - looking for.. " han gik kort i stå et øjeblik før han så bare rynkede næsen en smule. " Mmm well.. looking for you probably know who I was looking for.. " Sagde han så bare med et kort lille halv skævt smil, dog et dæmonisk et af slagsen. Razor måtte ligge den del på hylden. Dæmonen i ham havde mere at skulle have sagt for tiden og sådan måtte det være.

Så Razor havde det godt. Selvfølgelig. Hvorfor havde han forventet andet? Når Razor havde det godt, var det som regel ligegyldigt med hans omgivelser eller folk omkring ham...Andet end hvis det var Reign, lød det til. Så havde Razor efterladt Reign på den anden side af denne...Port? Det var noget Lori nok gerne ville høre om. Lori havde været frustreret over ikke at høre noget fra Reign i lang tid. Noget Sean en gang imellem måtte lægge øre til. så...Ubetænksomt...
Da Razor tog en runde, slog Sean ud med armene og lod ham gå rundt. Ikke uden et lille smil. Denne leg ville selvfølgelig havde været sjovere, hvis ingen af dem havde tøj på.
"Og hvordan har Reign det så?"
Det var ligegyldigt. Intet Sean selv bekymrede sig for. Men han ville gerne berolige Lori senere, hvis han kunne. Medmindre Reign var kommet med tilbage, selvfølgelig. Men af en eller anden grund tvivlede Sean på det.
"Jeg burde slå ham ihjel for at tage min slave fra mig" Han drillede Razor. Men det var ikke uden et gram af sandhed i sig. Han brød sig ikke om at nogen tog Razor fra ham.

Sean så sig omkring i lokalet et øjeblik, før han valgte at det var på tide de forlod lokalet. Razor virkede sund. Så ikke ud til at mangle hverken mad eller et bad, uden sår eller sygdom. Ikke af noget synligt, i hvert fald. Så der var ingen grund til at pusle for meget om fyren, blot fordi han var tilbage - han risikerede blot Razor stak af igen, inden Sean var tilfreds.
"Jeg går ud fra vi bør lave noget nu...Forresten er jeg blevet hersker af Doomsville nu. Du var her ikke til min overtagelse af byen. Ikke fordi den var videre interessant..." Sean trak på skuldrene, som han åbenlyst forventede Razor fulgte efter ham ud af rummet og ned af gangen.
Han så over på Razor igen.
"Måske bør jeg spørge hvor længe du regner med at blive? Vil du rejse frem og tilbage, så ofte som portalerne lader sig åbne for dig? Normalt er portalerne ret sjældne, så at de åbner så tit nu..." Sean havde hørt andre historier om portalerne. Han ville gerne udspørge Razor om den anden side, men tvivlede på hvad Razor faktisk kunne fortælle ham eller havde bidet mærke i. Måske ville han spørge lidt senere.

" He's probably doing great.. " Sagde han så bare - uden egentlig at vide hvordan det hele var i dette sekund. Han lod blikket hvile mod Sean før han så bare trak lidt på den ene skulder. Han rynkede kort næsen en smule, kun for kort efter at lade smilet vinde over hans læber igen. " Kill him? - well! You would have to get through me first.." Sagde han så bare med et lille halv uskyldigt smil før han rettede sig en anelse op. Ikke at det var et problem, Sean ville sikkert sagtens kunne skille Razor ad vejen hvis han faktisk prøvede på det. Der var forskel på at skulle beskytte sig under kamp i selvforsvar uden intentioner om egentlig at skade sin fjende, end at decideret kaste dem i jorden og sørge for de ikke rejste sig igen. Han lod hænderne dumpe ned i sine baglommer før han så bare trissede efter Sean ud af rummet. Glad for at hans værelse i det mindste lignede sig selv. Man kunne jo aldrig vide om Sean havde kastet en ny en ind på værelset eller havde besluttet at omrukere i nogle rum i huset.

" Wait... You're what now? " Han gloede et øjeblik på Sean før han luntede hen ved siden af manden. " I knew it! " Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt. " Powerful piece of ass! Just smashing down everything and everyone who's standing in your way. Or - who's just you know.. Who's just right where you're surpose to be. " Han nikkede kort nogle gange før han så bare rettede sig lidt op. Doomsville var Seans by, selvfølgelig skulle manden være hersker der. Ingen tvivl om det.
" I'm here now - we can celebrate in any way you would like.. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne før han kort løftede hagen en smule. " I mean - If you want to that is. " Han nikkede kort lidt men skævede så bare kort lidt rundt. Man kunne vel prøve så vidt muligt at kaste sig tilbage i hverdagen og lade lidt som om man aldrig helt havde været væk. Det var hvert fald en ting Razor normalt var rimelig god til - at lade som ingenting.
" But I'm planning on staying for good - I'm not leaving.. " Han rystede lidt på hovedet før han så bare kort bed sig en smule i læben. Hvor skulle han smutte hen til? Som Sean selv lige havde sagt, portalerne var sjældne. Det var heldigt han var kommet frem og tilbage en gang. Han skulle nok ikke regne med at det ville ske igen. Han rettede sig kort lidt op igen før han så bare overvejede det lidt. " I missed the scent of this place.. " sagde han så bare lidt halv mumlende før han rettede blikket mod Sean igen. " You never answered my question - how are you? " Han lod hovedet glide på skrå. Ikke hvad der skete i Seans liv - næ, hvordan han havde det var hvad han ville vide. " And yes - I'm asking 'cause I care.. " tilføjede han hurtigt før han kort nikkede en enkelt gang.

Sean grinte svagt for sig selv ved Razors lille forsvar af mennesket. At Razor faldt for et skrøbeligt menneske af alle ting...Alle faldt for menneskerne. Havde de misforstået noget? Mennesker var mad. Den eneste kærlighed man kunne føle til dem, var den samme som man følte for et kæledyr. Men så igen, nogen blev nok også ret knyttede til deres kæledyr. Hvis han tænkte på Razors forhold til mennesket på denne måde, brød han sig faktisk mere om det. I det mindste betød det ikke at Razor selv var en slatten lille sæk.
Og latteren forstærkede kun af Razors reaktion på hele hersker-delen. Ikke at Sean elskede at være hersker. I lang tid havde han bare fortsat det af et roligt spor. Bare holdt stillingen, fordi Natalie ville have det. Men han kedede sig og han kedede sig stort. Han måtte finde på ting der kunne gøre det sjovere, ting der ødelagde noget af freden og fik folk til at blive chokerede, frygtsomme og sjovere!
Men hvor skulle man starte?
"Et fåtal kan tage mig direkte" bemærkede han og hans hånd lagde sig oven på Razors hoved et kort øjeblik. Alle krøllerne der. Det havde han savnet.
"Så du bliver? Det er jeg glad for. Jeg vil gerne give dig en forfremmelse, takket være dine evner. Mine vagter er idioter langt hen ad vejen og selv Lori kan snige sig ind på mig, hvis han ønsker det...Så jeg vil gerne have du bliver en del af min personlige vagtkreds, der skal vogte mit liv. Vil du bide alle, der virker til at blive en trussel, for mig?" Han så på Razor med et større smil. Ikke fordi han ville sætte Razor i en situation, hvor han kunne risikere at komme til skade eller dø....Og så lidt alligevel. Men kun fordi han vidste Razor kunne den slags. Razor var hurtig, smidig og hans bid var perfekt. Lamme folk, så Sean kunne udspørge dem eller tortere dem bagefter. Razor kunne være tæt på, uden at blive set....Eller larme og skræmme andre væk. Uanset hvad, ville Sean nyde at have Razor rendende lidt oftere.
Fordi han stolte på Razor.
Han måtte finde folk der kunne beskytte ham, kæmpe for ham, og som han kunne stole på. Razor var den første og lige nu den eneste. Men måske kunne han finde flere? Et eller andet sted.

Sean stoppede op et øjeblik, foran trappen ned, og så tilbage på Razor et øjeblik. Razor bekymrede sig faktisk om Sean? Det vidste han jo godt, men det var stadig uvant at høre Razor sige det så åbent. Var Razor kommet tilbage, fordi han bekymrede sig om Sean? Tanken var i hvert fald....Rar.
Han trak vejret dybt og trak så lidt på skuldrene, før han vendte sig om og gik ned af trappen. Ja, hvad skulle de lave?
"Jeg har det fint, Razor"
Måske skulle han vise det tydeligere. Vise folk i byen tydeligere, at Sean nu ville herske på en anden måde. Måske skulle han kaste nogen ud fra borgens tag? Hugge hovederne af og spidde dem på pæle?

Razor havde ikke planer om at prøve - at han før havde mistet kontrollen og udfordret Sean til kamp, trådt langt ud over en grænse der ikke burde trædes ud over. Det var nok noget der ikke skulle tales om - noget han ikke havde planer om at gøre igen. Manden var stærk - men samtidig vidste Razor også at han nok ikke sådan uden lige havde planer om at slå halvdæmonen ihjel - hvilket dæmonen i Razor kunne bruge til sin fordel.
Razors blik hvilede mod Sean og langsomt gled hans hoved mere og mere på skrå. " Wait.. " Sagde han så lidt og rynkede kort næsen før et lille grin forlod hans læber. " Are you asking me to be somewhat of a bodyguard? I can totally do that! Yes! " Sagde han så bare hurtigt med et smil om læberne. Ingen tvivl! Så længe han stadig kunne få lov at lave noget af det mere snuskede arbejde - som at slå ihjel og skille folk af vejen der ikke burde være her. Selvom det vel egentlig var noget af en æresfyldt til at skulle passe på Sean - være et ekstra sæt øjne for manden. Det var noget halvdæmonen ikke ville sige nej til - det kunne han ikke.
" I'll protect you with all of my limbs! Untill death! " Sagde han halv dramatisk før han så bare smilede skævt og sænkede skuldrende lidt før han så bare med en klikken med tungen rystede på hovedet.

" Which we both know wont be an issue 'cause I find me myself and I - rather unbreakable. At least untill dinner time. " Han nikkede kort nogle gange før han så bare lod blikket glide rundt. Skævede kort lidt ned af trappen før han så bare smuttede med manden ned. " Good - I just want to make sure. You never know - People tend to be experts at pretending.. " Han nikkede et par gange før han så bare kort trådte et par skridt baglæns, altså vendte rundt og gik med fronten mod Sean men selv baglæns.
" Where to? We can make things exciting - or chill - or.. bloody or.. I don't know.. Cozy.." han trak kort lidt på den ene skulder. Var lige i dette øjeblik ikke kræsen når det kom til hvad end de skulle, hvis de altså skulle noget. " Don't you have anything new happening you can show me? Tell me about? Besides now being even more powerfull than before. " han rodede sig kort lidt i håret før han så bare smilede lidt skævt. " I could get personal? Seeing anyone speciel? " Han så nysgerrigt på Sean - men også med et lidt drillende udtryk. Det var en ting Razor aldrig ville forstå - sandt nok jo han havde de mest utrolige følelser for et menneske, men det betød ikke at han forstod hvad der kunne opstå mellem andre væsner. Fandt det stadig mærkeligt. Men i det mindste ikke lige så meget som før. Og dog - lige når det kom til Sean så gjorde han. Sikkert fordi han stadig ikke ejede evner til at læse dæmonen.

Han kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv, som Razor begyndte at tale derud af. Selv om det før eller siden ville blive irriterende, var det samtidig noget Sean havde savnet. Den evige stemme, der stillede spørgsmål til alt og tilhørende en person, der ville alt.
"Godt. Jeg vil føle mig mere sikker, når jeg ved du også ser efter mig" bemærkede han roligt. Det var desværre en nødvendighed. Ikke fordi Sean ikke var stærk nok, men fordi folk ville gøre hvad som helst for at ramme ham. Måske. Og hvis de gjorde, ville noget uventet ramme dem. Når Razor først havde lavet en scene af dem, ville andre måske tøve med at gøre et forsøg selv.
Sean kendte måske alt til det med at lade som om. Det følte han måske selv han var god til, men Lori var begyndt at kunne fornemme den slags. Det var vel hvad der skete, når man var sammen så meget og efterhånden havde set lidt af hvert hos hinanden. Og måske var det fordi Sean sænkede sine parader lidt mere, når Lori var i nærheden, og lod mere af sandheden skinne frem. Men på det sidste var det faktisk gået godt og de havde ikke skændes, som de plejede.
Alt virkede til at gå bare lidt bedre.
"Du har ikke set borgen?" foreslog han så. Han havde fået borgen efter Razor var forsvundet. Selv om der var mange rum, der ikke var i brug og flere af Sakrefs gamle fælder, der ikke var blevet udløst eller gjort uskadelige endnu. Men alligevel. Hvis Razor skulle være hans bodyguard, skulle han også kende borgen, så det virkede som et logisk sted at gå hen lige nu.
"Og måske kan vi hygge os lidt på borgen...Fortæl mig, er du stadig påvirket af traumet efter voldtægten?" det var et direkte spørgsmål. Men Sean kunne ikke se andre måder at få svaret. Jo, han kunne begynde at gramse løs på Razor...Men siden han havde set Razors reaktion, dengang efter voldtægten, ønskede han ikke at overtræde den grænse eller få Razor til at føle sig dårligt til mode.
Men der ud over var der nok ikke sket så meget i længden...Tingene gik deres stille gang.
"Oh, jeg har dræbt en søslange. Den er udstoppet på borgen. Den skal du se!" tilføjede han, som han holdt døren åben for Razor, så de kunne sætte kursen mod borgen.
"Og jeg er stadig sammen med Lori, faktisk" tilføjede han som en kort bemærkning til det sidste.

" Well now you can walk around safely.. " Sagde han så bare med et lille grin. Han lod blikket glide lidt over manden før han smilede lidt skævt. Razor tvivlede heldigvis ikke på sine egne evner til at beskytte Sean. Han var trods alt ikke selv død endnu, så hvor galt kunne det gå? Desuden stolede Sean på ham - og det virkede faktisk som et selvtillids boost der var alt rigeligt til at få en hver til ikke at tvivle på sine evner. Det ville også give Razor mere at lave - og aktivitet i hverdagen var aldrig noget halvdæmonen klagede over.
" Hn? No! Show me! " Sagde han så hurtigt. Den ville han da gerne se. Sådan at se tingene inde fra. Han havde da trods alt været der - luret, mere end bare en smule. Men ligefrem at være på den anden side af murene var ikke noget han havde gjort sig specielt meget i. Han var allerede rimelig begejstret for hvad end for en lille opdagelse de skulle ud på. Dog gik han lidt i stå ved Seans spørgsmål og bed kort tænderne lidt sammen. Svarede ikke til at begynde med, sænkede måske nok nærmere sit tempo bare en smule før han så bare rynkede næsen en smule.

" No I'm fine.. " Sagde han så endelig da han lige fik rystet et minde ud af hovedet han ellers havde fortrængt i en god sjat tid. Han havde faktisk ikke haft specielt mange problemer med det. Formået at skubbe det langt ud af sit sind. Eller også havde det været det mindre misbrug af Selenes gift der havde gjort ham rolig ved folks berøring igen. Man kune vel aldrig helt være sikker eller kende til alle grundene til hvad der skete. Hvert fald var han ikke mærket af det nu - havde ikke følt det som en byrde længe. Så mon ikke det nok skulle gå. Han smilede skævt før han så bare nikkede lidt. " But ofcourse - I don't mind a fun good time.. " Han rystede lidt på hovedet med et lille grin. Dog rettede han sig lidt efter lidt op og lod blikket glide frem.
" You killed a what? " Spurgte han så og vendte i samme sekund blikket tilbage mod Sean. " How - when - where? Thats.. crazy... crazy cool! " Han nikkede hurtigt nogle gange før han kort bed sig lidt i læben, bare lige for at holde smilet på et minimum og ikke lade det halv maniske udtryk komme på banen. Det udtryk der garanteret ville afsløre en række af spørgsmål der allerede dannede sig i hovedet på halvdæmonen. Det lød uden videre som noget af det mest interessante. Sure det var rimelig godt at manden stadig havde Lori - men en søslange? Hell yea! Razor glædede sig til at se den.
" Could you maybe kill a dragon too? I mean - Those are pretty amazing and no doubt! That such one would look just amazing standing in... whatever room thats big enough! " Sagde han så med et smil før han bed sig en smule i læben. Han lod kort hænderne dumpe ned i sine baglommer, men lod så bare blikket glide lidt rundt som de bevægede sig afsted. Han kunne ikke være andet end glad for at være tilbage. Det var rart - velkendt luft og omgivelser. Ikke en stank af os og friture.

Sean smilte lidt for sig selv, som de begav sig mod borgen. Razor virkede lidt betænksom - på den lidt mere negative måde - over spørgsmålet med voldtægten. Men Sean valgte at tro ham. Som bevis havde Sean trods alt fået et kram og det ville han næppe have fået før, da Razor stadig havde virket meget påvirket af det. Og uanset hvad, var voldtægter jo aldrig et behageligt emne. Så det var kun klart at Razor virkede lidt tøvende ved spørgsmålet.
Men Sean var glad for Razor alt i alt så ud til at have det bedre.
Hans smil voksede yderligere lidt, da Razor snakkede om søslangen. Sean trak afslappet på skuldrene.
"En søslange. I Soul River. Hvis du begynder at beskytte mig, kan det være du er der næste gang" han blinkede drillende til Razor.
"Jeg var der egentlig med nogle mænd. En af dem skulle finde noget til mig, han havde smidt i floden og han blev angrebet. Da jeg havde lovet at holde ham sikker, valgte jeg at deltage i kampen...Og ærlig talt er det nok noget af det mest sjoveste jeg har oplevet længe. Selvfølgelig skulle jeg have den hjem og udstoppet" bemærkede han roligt og så lidt frem for sig. Den havde bidt ham i skulderen og såret var kun lige ved at være helet oveni. Men det var jo hvad det var. Det var også sjovt at komme til skade en gang i mellem, vel...?
Det var jo en del af det. Et bevis på det.
"Men drager...Er måske lidt for store og sjældne, til jeg bare støder på en der er til at dræbe" tilføjede han sigende og så over mod Razor et øjeblik. Tanken var underholdende. Han havde været sammen med dragonlycan engang, den var landet oven på ham og brækket flere af hans ribben...
Man lagde sig ikke bare ud med drager. Ikke uden forberedelse, i hvert fald.

De kom tættere og tættere på, til de endelig nåede ydermurene. Metalporten blev skubbet op for dem, som vagterne genkendte Sean. De bukkede let i respekt, selv om flere af dem kiggede nysgerrigt og tvivlende efter den spinkle skikkelse af Razor. De kunne vel mærke at fyren ikke var...Helt tilregnelig.
Sean ville gerne introducere vagtchefen for Razor, så vagterne vidste Razor skulle have fuld adgang til borgen og dens områder. Uden grænser. Så til at starte med satte Sean ikke kursen mod hoveddøren, men mod en af de mindre døre der lå lidt længere væk, ned af siden på borgen. De mødte flere vagter på turen. Ved siden af dem hævede borgens mørke mure sig op, måske lige nemme nok at klatre op ad - Lori havde i hvert fald gjort det og han var ikke engang professionel. Og uden at blive opdaget af vagter oveni, hvilket var grunden til der nu gik flere end der havde gjort. Den tidligere vagtchef havde også lidt under...Fejlen.
"Jeg bruger ikke borgen meget. Jeg arbejder her mest, men foretrækker at gå hjem til mig selv og sove. Dog er her et fåtal af tjenere og min egen personlige skrædder" fortalte han. Razor ville næppe bide meget mærke i disse informationer, men Sean ønskede at give dem alligevel.

Hvordan kunne man være andet end fascineret? En søslange virkede som en kæmpe ting - Razor havde aldrig selv set en. Men på den anden side var det heller ikke lige vande han havde været meget i nærheden af. HVert fald ikke dem der var store nok til faktisk at indeholde noget som en søslange. Og da han havde været på piratskibet var der mange andre ting der havde taget tankerne fra hvad vandet egentlig indeholdt.
" Well! I guess I'll just accept the sight of a seasnake and.. leave the dragon thingy thing wait for another day. " Sagde han så bare med et lille grin. Sean havde nok ret. Drager var lidt en mundfuld - en ting var overhovedet at være i nærheden af en, finde en eller hvad man nu gjorde. Men så også ligefrem at slå en ihjel og udstoppe den. Well - et arbejde man i sidste ende nok ikke lige havde tid til.

Razor fulgte med Sean hele tiden, også selvom han ikke gik ved hans side hele tiden - så var han med og holdt øje med hvor manden gik hen. Især da de nåede frem og det lidt mere krævede at han holdt sig til Sean for faktisk at være med og ikke blive forveklset med en som ikke burde være her. " Like a buisness office - mhmm.. Thats kinda cool - I mean, big - but cool. Just like in Dragons Peak - a place you can get lost at in no tiiime " Sagde han så bare med et lille grin. Altså intet var lige så godt som det hus Sean havde - Razor havde sit eget værelse og det var mere end han kunne ønske. Men det betød ikke at han ikke fandt slottene interessante. Spændende. Mystiske - især fordi han kunne rende rundt forevigt og blive ved med at finde nye ting - nye rum.
Han svingede kort lidt med sine arme men rettede så bare blikket lidt mod Sean igen. " So - how does it feel? Having all of this? Do you want more? Or is this like the limit of power you want to achive? " Han lod hovedet glide lidt på skrå. Nysgerrigt. Det var en af de ting der var svære at tyde. Sean var jo lidt en mand der gerne ville have noget for hånden - men om det betød mere magt eller bare interessante ting at lave? Man kunne vel aldrig være helt sikker. Det måtte også være mærkeligt at gå rundt og vide at alle man mødte vidste præcis hvem manden var. " I have learned a thing or two while I was gone - I can read! a little - not much, actually - still next to nothing. But more than before. Except letters here is far out - totally different and funny looking. Which makes it complicated. " han kneb øjnene lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet.

De kom ind på borgen gennem en mindre dør. Tydeligvis vejen ind til tjeneste-området af borgen, hvor tjenere og vagter sov og spiste. Sean kom til tider denne vej, skønt ingen helt kunne tolke hvorfor, så HELT overraskede var folk nok ikke - men det var tydeligt han forstyrrede dem. Fra den lille gang til køkkenområdet, hvor den nye vagtchef sad og spiste. At Sean vidste manden var lige her, var intet tilfælde. På dette tidspunkt spiste de øverste gerne sammen i køkkenet.
Alle, uanset om de havde munden fuld af mad, skyndte at rejse sig. Vagtchefen tørrede sig om munden og trådte væk fra bordet for at bukke til Sean. Sean ignorerede resten og så kun over på vagtchefen, før han gjorde en præsenterende bevægelse mod Razor.
"Dette er Razor. Han er med mig. Han kommer også til at fungere som en personlig bodyguard for mig. Han kommer helt sikker til at kravle steder, hvor I slet ikke forventer ham, men jeg vil have han får fuld adgang og ingen stopper ham" det var ikke et spørgsmål, det var en ordre. Selv om Vagtchefen virkede en smule tvivlende, ved synet af Razor - hvordan kunne en dreng beskytte herskeren? - turde ingen sætte spørgsmålstegn ved det og det endte med at chefen bukkede med et 'javel Herre!'. Medmindre Razor var gået over for at raide bordet for mad, ville Sean forlade rummet igen. Det var en ting der var overstået.

På vej til Seans egne dele af borgen, der til sammen var større og mere prægtige end tjenernes, kunne han endelig tage sig af Razors spørgsmål. Et der blev mødt med et svagt suk, som Sean strakte sig lidt.
"Jeg ved det ikke..."
Svaret var en anelse lavt og døde nærmest ud. Han skar en lille grimasse og trak på skuldrene. For en gangs skyld havde han vel ingen faste planer? Det hele skete lidt efter hvad Sean følte for...Spontaniteten var noget nyt for ham og han arbejdede lidt på den hver dag. Men hver gang han gav efter for den, var tingene var så meget sjovere. Det måtte være den spænding Razor havde i sit liv til hverdag.
"Natalie har sat mig her som sin lille dukke. Men jeg har ikke planer om at blive taget ved næsen. Jeg elsker at udfordre autoriteter." Ville han nogensinde bukke knæ til nogen? Han tvivlede. Natalie var den næste i rækken af autoriteter han kunne modarbejde, en ting der gav ham spænding i livet og i hverdagen. Først i det små, men senere måske mere direkte?
Sean så sig altid som en ligemand. Han havde ikke fået beviser på Natalie skulle være stærkere end ham. Sean var ikke blevet slået på nogen måde. Så så længe det ikke skete, ville Sean nok aldrig bare være en loyal dukke, der styrede Doomsville pænt.
"Hun gav mig ingen ordre omhvordan jeg skulle styre byen samtidig...Så måske bliver det ikke så pæn en by som hun går og tror? Hvem ved...Der er mange muligheder..."
Han sendte Razor et svagt smil.
"Og jeg foretrækker hvis du ikke læser mine breve, så måske er det kun godt det stadig fremstår besværligt for dig"
Han regnede med Razor henviste til da han var igennem portalen.

Han kunne godt lide den følelse det gav. Sådan at være en af dem med tilladelse til en masse. Han havde haft det før - men nok på det tidspunkt ikke tænkt så meget over det. Et job for Razor var måske bare aldrig så meget et job, mere bare en måde at bruge sin tid. For havde han alligevel nogensinde faktisk gjort sit job ud af pligt og ikke bare lyst? Næ - og stod han en eller anden dag med et surt job han egentlig ikke gad, så ville han i sidste ende nok alligevel ikke gøre jobbet - nærmere sige op eller lade sig fyre. Om det så galt at have en efter sig der hellere så ham død. Well, så måtte man tage det med sig. Men at være lommekniv i Seans selskab så han på inden måde som et ugideligt job. Det var vel.. nærmest æresfuldt faktisk at vide at manden stolede nok på på halvdæmonen til at ville lade ham have sådan noget om sine skuldre. Det var dog alligevel et dæmonisk smil der lå om hans læber som han blev præsenteret for vagtchefen.
" You should be allowed controlling the city just the way you want. Even if that means getting a little dirt on your hands.. Or get someone elses hands dirty.." - " So what would you make of it - if you could do, make your wildest dream come to live? " Han smilede skævt og lod sine hænder dumpe ned i sine baglommer før han nysgerrigt lod blikket glide rundt igen. Et lille grin flød ud over hans læber før han lod hovedet glide på skrå, uden egentlig at kigge på noget specifikt, men nok nærmere bare lade tankerne strejfe i alt for mange alt for interessante retninger på en gang. " I never really saw you as a person who's following orders from someone else.. " Hans blik fandt tilbage på Sean og smilet om hans læber voksede. " Are you? " tilføjede han så et kort sekund senere og lod spørgende hovedet glide en smule på skrå. Kun for et øjeblik efter at rette sig op og ryste på hovedet. " No no no.. Don't worry - I wont read your letters.. I would only get one side of the story by reading then anyway.. And that is, sort of boring. I guess - I dont really know. " - " I don't need the 'reading skill' to protect you if it comes to that - or survive even.. So I'll just stick to not reading and juuust do what I'm actually good at.. " Sagde han så lidt, måske næsten hviskende - dog stadig med et nærmest hemmelighedsfulgt smil om læberne.

" I like this place, this is cool.. People seem loyal - or.. I mean, maybe not loyal, that takes more than a bow to prove that, but - respectful.. Isn't that what they call it? " han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare trak lidt på den ene skulder. Ingen grund til i sidste ende at grave for meget i det. Han kunne godt lide at være i selskab med Sean igen, det føltes godt. Der var gået for lang tid, han burde slet ikke have været forsvundet til at begynde med - hvor meget han såå end havde lært af det. Så var Underworld stedet han burde være, stedet han hørte til. Også selvfølgelig helst ved den person han havde sin loyalitet ved til at begynde med. Han var Seans slave - det var en ting der for Razor egentlig kun burde brydes ved døden. Og han ønskede ingen af dem døde, så her var han. Desuden var Sean hans ven - og dem efterlod man vel ikke bare for evigt.

Sean viste dem vej fra tjenernes område og til borgens store ankomsthal. Derfra viste han Razor ind i det store rum med den udstoppede slange. Slangen var placeret i almindelig øjenhøjde og holdt oppe af støttepiler af henholdsvis træ og jern. Lyskrystaller rundt om den sikrede man kunne se, som slangen var for lang og derfor snoede sig rundt om sig selv. Hvis man fulgte den, ville man gå rundt, til man nåede det inderste af dens sammenrulning. Sårene var blevet beholdt, så vidt muligt og dens ansigt var vendt mod døren, så folk kunne få den forskrækkede oplevelse og "wow"-faktor når de trådte ind.
Historien var ikke helt sand. Sean havde ikke slået den ihjel alene - eller selv fundet den. Men hvad ingen vidste, havde ingen ondt af. Desuden havde den bidt ham i skulderen dengang.

At Razor havde slangen at studere, gav også Sean rum til at overveje fyrens altid så dybdegående spørgsmål. Hvad var Seans drøm? Han var ikke sikker. Han elskede bare magt. At udøve magt. At se folk bøje sig for ham, fordi de ikke havde andet valg. Det var selve...Følelsen...Af at have magten han elskede. Den der uovervindelige fornemmelse i hans indre. Som om han bare kunne knuse folk som han havde lyst til. At han havde deres liv i sine hænder. Ubevidst åbnedes og lukkedes hans hænder, mens et svagt smil gled over ham.
"Jeg er bange for...At hvis jeg nogensinde får frit spil...Vil mange dø" var det eneste han lovede. Der var ikke nogen drøm i det. Han havde ingen specifikke planer. Lige nu var den eneste plan at modarbejde Natalie på den ene eller anden måde. Men måske gjorde det ham kun des mere ugennemskuelig, uforudsigelig? Han havde ingen direkte planer endnu. Han havde ingen drømme. Blot en lyst, der overtog ham mere og mere. Et behov.

Sean smilte lidt og så over mod Razor igen, afbrudt i sin tankegang - hvilket måske kun var meget godt. Og lidt ærgerligt.
"Jeg har deres liv i mine hænder. Men mere end det, har jeg i starten af min periode også været en pæn hersker. Jeg har sikret byen. Sikret der var fred, at handlen kunne fortsætte med at stige, at folkene generelt har haft hvad de skulle bruge. Været den pæne og fine hersker, som alle forventer og håber de får. Det vil gøre det svære for dem at tro på eller tage stilling til, hvis jeg pludselig ændrer bane...Er jeg den søde...Eller er jeg den onde?" Han trak på skuldrene. Det var sjovt at lege med folk på den måde. Også selv om alliancen med Fenrer sikkert ville gå i stykker, når rygterne blev spredt. Fenrer var så iiih sådan en frelser. Det var til at blive syg af. I det mindste kunne han stole på Assorian i Dragons Peak.

Han havde haft en del overvejelser om hvilket syn der ville møde ham da de endelig nåede frem til slangen. Som sandt nok var enorm. Større end hvad han havde forventet. Utrolig! Fascinerende. Hvilket også var alt hvad der beskrev halvdæmonens udtryk. Intet andet. Men sådan måtte manden da efterhånden være vandt til at se ham. Imponeret og nysgerrig. Razor havde trods alt talent for at vise mange følelser uden på tøjet, hvert fald når det kom til ting som dette. " People die everyday.. " Lød det bare fra halvdæmonen som han et øjeblik glemte deres egentlig samtale i bare fascination over væsnet foran dem.
" I mean - that shouldn't be your responsability. If people dont wanna die, then they should probably learn how to defend themselves. " Lød det så bare fra ham med et lille trak på den ene skulder. Okay måske en smule arrogant sagt, men det var vel sandt? Hvorfor skulle så underholdende en ting være noget der holdt en mand som Sean tilbage?

Razor lyttede til hvad Sean sagde. Alt imens smilet om halvdæmonens læber voksede sig større og fik et mere markant dæmonisk twist med på vejen. " So you're doubting who you are? Good or bad? Why is that even a question? " Spurgte han så bare lidt. Dog lod han blikket flakke hen over slangen flere gange. Betragtede væsnet. Forestillede sig en kamp mellem den og Sean. Episk. Han lod hovedet glide en smule på skrå før han så bare rettede sig lidt op. " It's no fun being good. " Han rystede kort lidt hovedet før han så endelig slog blikket tilbage mod Sean. " Killing this fella' - well, thats a live taken. Bad - but so goooood. " han spandt nærmest før et lille grin forlod ham.
" Why even pick? Be neither - then people wont see whats coming. They may think they do, but no.. no no no - you will always be that one step ahead. " Han foldede sin hænder bag sin ryg før han vendte fronten mod manden. " Maybe thats why you haven't gotten rid of me yet, 'cause that is what I have been waiting on in ages - or.. somewhat ages. I'm glad you havent. But I still wonder. " Han trak kort lidt ppå den ene skulder med et lille grin før han så bare smuttede rundt og kiggede videre på slangen.
" How did you do it? And hoooow did you managed to get it in here? " Han rodede sig kort lidt i håret med et lille halv undrende blik i øjnene.