Meget er ændret.. eller er det? - Raven

Tid: 17.24
Sted: Det nordlige ashenwood - Ravens bo
Vejr: det er ved at blive køligt efter en varm dag, og skyer er ved at gå ind over land
Omgivelser: det er stille, folk er ved at samles i deres hytter og bo
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Med: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Bålets knasen og knitren var stort set det eneste der brød aftenstilheden, i de sidste flakkende skær fra bålets spinkle flammer kunne skikkelsen efter en stor mand ses, manden havde sat en primitiv lejr op bestående af et skind og nogle tæpper, og en bunke grene som han havde rejst som et læ skjold mod vind
En svag brise listede sig igennem skovbunden og pustede kortvarig flammerne nok op til at afsløre skikkelsens identitet, Shapeshifteren Gautham havde for en kort stund forladt Doomsville, og taget ud i skoven for at koble lidt af, han havde kun lige medbragt hvad han kunne have på sig, hvilket var skind og tæpper, samt hans tro økse, hans skind havde han haft vandret med over skulderen, og tæpperne havde han haft i en vadsæk
Med en rolig bevægelse stak han hånden ned i vadsækken og tog en lille håndfuld tørrede bær op som han kastede ind i gabet, han havde end ikke haft overskud til at få jaget et mindre bytte som han kunne stege, men nød bare de sødmefulde små hapser som han altid havde med sig

Ildens knitren blev pluslig overdøvet af lyden af vingeslag, og en stor sort ravn landede et lille stykke ved siden af ham, han lagde hovedet let på skrå og iagttog fuglen der hoppede rundt omkring på jorden ved siden af ham "Gautham jeg har brug for din hjælp og undskyld." manden væltede næsten bagover i ren overraskelse over fuglen snakkede til ham? men det underligste var nok at han mente at kende stemmen, han fik sin påstand bekræftet da fuglen med et fortsatte "Du bliver nød til at følge denne fugl for at finde mig. hilsen din ven Raven" med de ord lettede ravnen atter fra jorden, og fløj imod nord, "hov.. vent" kaldte Gautham efter den imens han hurtigt fik trukket sit skind og tæppet op under armen, og med øksen i hånden begyndte han at løbe efter fuglen "hvad er der sket med Raven.. jeg har brug for svar" kaldte han efter den

Efter at have jagtet fuglen i en rum tid nåede de til Firewood village, Gauthams løben blev svagt til en trasken.. hvad vil den fugl have mig her for? tænkte han for sig selv, men rystede tanken af sig da han så fuglen flyve ind igennem et vindue til en hytte, i nogle lange skridt løb han hen til hytten, og skulle til bare at brase ind igennem døren, men han nåede at stoppe sig selv inden han lagde sin skulder med hele sin vægt imod døren, i stedet for bankede han på døren, lettere undrene.. hvad var der der lige var sket? hvad var det han havde oplevet? han tog en dyb indånding "Raven.. Raven er du der? det er mig.. Gautham" kaldte han igennem døren.. gad vide hvad der var sket? det var lang tid siden han havde hørt fra sin ven, hvad end der var sket.. måtte det være alvorligt, ellers havde hun ikke kontaktet ham på denne måde

Det have været slemt før men det her var det væreste hun have prøvet, hun var bange for at det skulle gå ud over Christel denne gang. Det var kun et år siden hun var blevet forvandlet og hun havde virkelig svært ved at styre det monster hun var blevet til. Raven ville helst ikke skældes fra Christel men vis det var den eneste måde Raven ville være sikker på hun ikke selv kunne gøre hende ondt var hun nød til det. Hun viste ikke hvor længe hun havde ventet for hun enlige havde besluttet sig for at sende en ravn ud for at finde Gautham. Hun var bange for at fortælle ham hvad der var sket og hvad hun var blevet til, men han var nok også en af de få hun ville kunne betro hendes datter til.  Hun sad i stuen mens hendes datter legede med noget legetøj på gulvet Hun var ikke sikker på hvor længe der var gået siden hun havde set sin ravn men det var ved at blive mørkt, vinduerne var mørkt lagte så sollyset ikke kunne komme inde.

Ravnen fangede et spor af røg og fløj den vej i håbet om at finde Gautham, da den landende tæt ved bålet var hun lettet over at hun endelige havde fundet ham. Hun var glad for hun kunne følge med i hvad hendes ravn lavede begrund af hendes evne.  Men der efter var hun for bange til at se med mere, hun viste godt at det ville være hendes egen skyld vis ikke han ville se hende igen men at vide det med det samme kunne hun ikke holde til lige nu. Hun sagde hvad hun var nød til og fordi hun altid havde det som om det var hende selv der stod der når hun tale gennem hendes ravn satte den afsted næsten med det samme. Nu ventede hun igen, men denne gang brugte hun tiden på noget andet, hun pakkede en taske til Christel der stadig legede på gulvet også selv om sultet trak i Raven ville hun ikke skade hendes egen datter!

Raven blev forskrækket da hun hørte hendes ravn komme ind ad vinduet og ham ved døren. Hun var overrasket over hvor bekymret han lød hvilket bare fik hende til at tøve med at åbne døren, hvad skulle hun sige hun havde ikke tænke det her igennem. Nej det var bedst vis ikke han så hende, ikke sådan her. Hvad vis hun ikke kunne holde sig selv mere mens han var der, hun var et monster og hendes Datter skulle ikke se det. ”Christel? Være sød at tage det her på også gå ud til ham der venter udenfor, han er en ven okay. ” Christel var vand til at andre skulle passe hende så derfor ville hun ikke forstå med det samme at Raven var ved at sende hende væk. Det ville kun være til hun fandt en måde at være sammen med hende på. Raven viste at nogen vampyr kunne gå ud i solen så måtte hun også kunne finde en måde at gøre det på før det ville være for sent ikke? Christel nikkede og tog sin jakke samt den taske Raven havde pakket til hende på og gik derefter hen til døren for at åbne den. Den lille pige stod lidt og kiggede på Gautham for hun gik hen til ham og tog hans hånd. ”Min mor siger du er en ven og at jeg skal gå med dig. Jeg tro hun er bange. ” Christel så op på ham med sine blå øjne før hun flyttede blikket en i lejligheden igen og rykkede på næsen fordi Raven ikke kom ud frem for at sige farvel.

Ventetiden var ikke til at holde ud.. selv om det ikke var så længe igen Gautham stod ude foran døren var han ved at lægge skulderen på den og presse døren ind, men stoppede sig selv..
Lettelsen var til at mærke da døren endelig blev åbnet, men underede sig over der ikke var nogen at se da den var oppe. Han fik sig noget af en overraskelse da han pluslig hørte en spinkel stemme, han sænkede blikket og så ned på den lille person der havde åbnet døren for sig.. men forstod ikke hvad hun mente.. at pigen skulle tage med ham? Han mærkede dog at den lille pige havde mere tilfælles med sig selv end hvad man skulle tro ved første øjekast, der var en speciel duft over hende.. hun var ikke blot et menneske, men en Shapeshifter som sin moder

"Men.. jeg.." han så fra pigen og ind i den mørke lejlighed, han mærkede hårene rejse sig op af armen på ham da hun tog hans hånd, normalt lod han ikke andre røre sig, men han havde ikke været klar på den lille piges hånd der gled ind i hans.. og så var det som om hendes ord fandt ind på lystavlen.. mor?! han fæstnede blikket ved pigen, og gik ned i knæ således at han var i øjenhøjde med barnet "din.. din mor? er du datter af Raven?" spurgte han, "din mor har sendt bud efter mig ja.. men jeg bliver nødt til at se hende.. skal vi ikke lige gå ind først?" han tog sin frie hånd omkring pigens taske og stillede den lige inden for døren og rejste sig op, han satte roligt en stor fod inden for døren, stadig med pigens hånd i sin, han gav hende et svagt venligt klem.. "jeg hedder forresten Gautham, hvad hedder du min ven?" spurgte han med et smil

"Raven?? Raven jeg ved du er her inde.. jeg har fulgt din ravn gennem halvdelen af skoven" kaldte han imens han trådte endnu et skridt ind, i den dunkle lejlighed, og hørte hvordan gulvet knirkede under hans vægt, "hvorfor holder du det så mørkt her inde? det er lys ude fra.. hvorfor er skoderne slået for, og gardinerne trukket ned?"

Christel nikkede da hun blev spurgt om hun var Ravens datter, men rystede så meget kraftig på hoved da han spurgte om de ikke skulle gå ind først. Hun gav et ryk i hans hånd for lige som at antyde at de skulle de anden vej men hun endte med at gå med ham alligevel. Da Raven tydeligt kunne høre gulvet knirke bevægede hun sig langsomt der ud hun var ikke sikker på hvordan han ville tage det her eller hvad der ville ske, men hun viste at hun måtte sikre sig at hun ikke selv kom til at gør noget hun ville fortryde.

”Ikke længere ind Gautham, Christel være sød at tage din taske og gå over til Miss Jones på den anden side af vejen. Razak vil tage med dig. ” Raven havde set på Gautham hele tiden men sende hendes datter et smil før lyden fra ravnens klage skrig kunne høres uden fra døren af. Christel slap hans hånd og så op på ham før hendes blik gled hen til hendes mor igen. ”Du må ikke gøre min mor noget ” og derefter gik hun hen til tasken og tog den før hun selv gik med ravnen. Raven sukkede men hun flytte ikke sit blik fra ham, eller det lys som han stod i fra døren som ikke var blevet lukket, det håbede hun heller ikke at han ville gøre.

”Jeg ved ikke hvor jeg skal starte… ud over at du er nødt til at blive hvor du er ellers… ” hun stoppede hende selv om det var for ikke at skramme ham eller hende selv var hun ikke sikker på men det gik hende enlig på at det ikke var en nem måde at sige det på hun var et monster nu og havde været det i næsten et år. Hun lå sine arme om sig selv og så ham i øjne i tvivl om han kunne se hende eller hvor meget han kunne se af hende i dette mørke, Selv vis han flyttede sig fra døren ville lyset ikke nå hende det viste hun men hun ville kunne nå ham.

”Gautham… jeg er vampyr nu og derfor er du nødt til at tage Christel med dig til jeg kan finde en måde at gå ud i solen på. ” hendes stemme var bestemt, hun prøvede på at gøre det tydeligt at det ikke var til forhandling, men hun var ikke sikker på at det lykkes for hende. Sulten gnavede i hende og begrund af lyden af hans puls rykkede det i hele hendes krop for at smage, drikke, slukke for tørsten. Men hun holdt afstanden mellem dem begrund af sollyset udefra, dog undslap et utilfreds hvæs hende. Men måske havde han regnet det ud da hele lejligheden lugtede af vampyr.

Gautham standsede da han hørte Raven inde fra mørket af, han kiggede ned på pigen, og derefter atter ind i mørket, "hvad er meningen i at sende sit eget kød og blod væk på den måde?!" spurgte han ind i mørket imens barnets hånd gled ud af hans egen, han satte sig svagt ned på knæ da hun startede med at tale til ham, "bare rolig, jeg er her ikke for at gøre hende noget, men din mor sendte bud efter mig, så jeg skal bare lige tale med hende"
Han rettede sig atter op da barnet gik tilbage til tasken, og ud igennem døren

Han trådte et skridt længere ind i mørket, "du bliver nødt til at forklare dig selv gamle ven.. her skære du kontakten i flere år, og kontakter mig på denne måde.. blot for at sende mig væk igen?" han slog svagt ud med armene, "du kunne da i det mindste nødt til at lukke mig ind til en snak og en mjød eller noget" han trådte atter er skridt ind, og fortrød intet da Raven svarede på hans spørgsmål omkring hvad der skete, og hvad hun havde på hjerte

"Vampyr..? lille Raven.. hvad har du nu gjort?" spurgte han, uden at gøre tegn til at vende om "du ved lige så godt som jeg at chancen og muligheden for at en vampyr kommer til at kunne gå i sollyset er yderst lille.. det svare til at håbe på et mirakel, og du ved at dem har jeg ikke det store til overs for" hans stemmeføring var stadig rolig som før, han rakte armen bagud og gjorde gestus til at lukke døren, "vi må tage tyren ved hornene, jeg stoler på dig min ven, du ved hvad du gør"

Og med de ord puffede han roligt til døren så den langsomt begyndte at gå i, og lod mørket fra lejligheden opsluge indgangen og han selv