In the depth of... the park? ~ Luce

Hun kunne tydeligt mærke på Fenrer hvordan han nød måden hun kærtegnede hans krop på samtidig hun mærkede hvordan hans ulvekrop føltes og så ud. Da hun var gået forbi hans hale og han langsomt lagde den omkring hende lænede hun sig ind til hans bagben. Hun smilede stille “Du er virkelig muskuløs og føles virkelig dejlig blød at røre ved” Sagde hun stille og fortsatte med, at køre sine hænder rundt på hans krop. Da han satte sig kunne hun godt fornemme, at han var meget stor. Selvfølgelig kunne hun det hele tiden, men på dette tidspunkt føltes det helt anderledes. Hun fornemmede, at han havde løftet sin pote op. Hun mærkede rolig efter hans pote ved, at følge benet op til poten. Hun lagde sin hånd imod poten ligesom når børn målte deres hænder imod deres forældres og fornemmede hvor stor hans pote var. Hun smilede stille til ham. Da hun var færdig med, at mærke på hans pote gik hun tættere på ham og lænede sig stille op af ham for, at mærke ham helt tæt på. Hun kørte sinE hænder op af hans brystkasse, op af hans hals og under hagen hvor hun nussede ham kærligt under hagen som hun plejede, at gøre ved Speedy.
Hun bakkede væk efter lidt tid og smilede roligt til ham som tegn på, at hun var færdig med at mærke og se ham. “Tak” sagde hun stille.
Efter han havde skiftet form igen havde hun faktisk kun et spørgsmål som gik hende på “Hvad farve er din pels og dine øjne?” spurgte hun nysgerrigt.

Luce blev noget overrasket over det tilbud Fenrer havde givet hende. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle takle dette og stod lidt og tænkte over det indtil hun mærkede han stod overfor hende. Hun grinte lid over hans kækkede sætning og nikkede !Er faktisk mere bange for mennesker end kæmpehuller og drager sjovt nok” sagde hun grinene og slappede lidt mere af og gik lidt tættere på ham så der ikke var mere end få centimeter imellem dem “Men jo tak vil da gerne se din krop som den er nu” Sagde hun stille og lod langsomt sine hænder række frem mod has brystkasse og kørte den op imod hans ansigt og begyndte, at udforske hans krop hun var dog aldrig længere nede end til hans hofter.

Fenrer blev en anelse stiv i kroppen da Luce ikke videre virkede til at trække sig, men istedet begyndte at føle sig frem på ham. Hans kækhed havde ikke ført ham ind i en lignende situation før. Det var ikke fordi at Luce overtrådte nogen grænser, han havde trods alt selv inviteret til hendes 'påsyn'. Luces spørgsmål faldt igen frem i hans sind "Jeg har lyseblå øjne... og min pels er grå.. med brune afmærkninger.."
Han kunne heller ikke sige at det ikke var rart. Luces fingre var bløde og behagelige, om end det kildede lidt da hun strøg sine fingre over hans hud, hvilket havde gjort hans tale en anelse kludret.

Han mærkede en let summen sprede sig i hans krop, men var ikke helt klar på hvad han skulle gøre med det. Han vidste ikke helt om han skulle føle sig udmanøvreret, eller smigret, for så vidt han vidste om mennesker, så var det ikke uden god grund man rørte sådan ved hinanden.
På den anden side var hun ikke som andre. Udover synet, virkede hun mere belæst end de fleste, og til at have ledt et interessant, omend voldsomt, liv.
Blæse være med alle de tanker, de gjorde ham forvirret netop nu.

Fenrer lod Luce føle ham, og mærkede hvordan summen i hans krop blev til et hurtigere hjerteslag. Endelig blev han hevet lidt tilbage i virkeligheden "Nu er min øjne blågrå.."
Sagde Fenrer uden egentlig at vide hvad han ellers skulle finde på at sige. Han ville dog ikke virke som en lamslået ånds-amøbe, og fik derfor alligevel fremsat et par ord "Jeg.. må sige at du i al fald ikke er bange af dig.." Fenrer vidste ikke om det var tiden at forsøge sig med morsomheder på, velmente komplimenter eller ej, men vidste heller ikke hvad han skulle sige eller gøre. Han følte sig ude af sit element, og sært øm, eller måske åben, i denne situation "..her står du over for en ulv i lammeklæder og værst af alt som menneske... men nej, skræmt er du da ikke? Kan du så også lide hvad du ser nu?" endte han ud med at spørge, med et lille strejf af kækhed, atter indfundet i stemmen.

Luce kunne godt mærke på Fenrer at han blev noget stiv i kroppen da hun begyndte, at køre sine hænder imod hans krop. Han havde sådanset selv inviteret hende til det. Havde han forventet at hun havde trukket sig? Der skulle alligevel en del til før hun trak sig og nu havde hun endda muligheden til, at røre ved en fyr som var en ulv samtidig. Det var ikke alle som ville lade hende mærke efter for at se hvordan de så ud. Hun lyttede stille til det han fortalte om sine øjenfarve i ulveform og hvilken farve hans pels var. Hun kunne godt høre på hans stemme at måden hun lod sine fingre køre hen over hans hud havde en påvirkning på ham. Hun smilede dog venligt til ham istedet"Lyder til at være et virkelig smukt syn. Ville ønske jeg kunne se det ordentligt" sagde hun stille og fortsatte med at mærke hans overkrop, ansigt, nakke, ryg og arme.
Imens hendes hænder kørte rundt på hans krop kunne hun tydeligt mærke hvordan hans vejrtrækning ændrede sig, måden hans muskler spændte på en anderledes måde der hvor hun rørte, men samtidig kunne hun også mærke hans hjerteslag blive noget hurtigere. Det var faktisk utroligt hvor meget man kunne sanse om personen bare ved at mærke dem og lytte til deres vejrtrækning og måden de snakkede på.

Luce kørte kort sine hænder ned mod hans ben og mærkede ham kort på lårerne og tog sine hænder til sig da han spurgte om hun kunne lide det hun så. Hun havde valgt ikke at svare på hans spørgsmål før hun var færdig med at se med fingrene. Hun stod dog stadig tæt på ham så der ikke var langt væk imellem deres kroppe. Hun smilede stille og nikkede "Jeg kan godt lide det jeg har set må jeg indrømme. Du har nogle flotte aftegninger af dine muskler må jeg indrømme" sagde hun stille og roligt til ham. "Jeg har nok været udsat for en del til, at være bange må jeg indrømme efterhånden" sagde hun stille og varmt til ham.