A, a ghost? - Semyon

Semyon smilede blot for sig selv som hun hurtigt gik ind og lukkede døren efter sig. Nurh, troede hun virkelig at en dør ville forhindre et spøgelse? Tsk tsk tsk. Smilende gik han blot igennem døren, som var den intet andet end mere luft for ham. Med rolige, afmålte skridt fulgte han fortsat efter hende, og forholdt sig musestille mens hun snakkede med krofatteren. Bare lade hende tro at hun var alene. Blot en smule, i alt fald. Give hende en lille pause.

Semyon fulgte derfor også blot med ind på værelset, og så hvordan hun skyndte sig hen til sengen og svøbte sig godt ind i sit tæppe. Det var nu lidt kært... Han smilede svagt for sig selv som han så sigomkring i hendes værelse, undersøgte alt hvad han kunne, før han hørte hvordan hun mumlede til sig selv, prøvede at forsikre sig selv om at han ikke var der, og at alt var okay. Nå... Det var tid til at sprænge den lille boble, var det ikke? Det mente han i alt fald.

Så derfor, som han stod der i midten af rummet, lod han sig selv komme til syne igen, som han gik tilbage til den menneskelige form. *Tro om igen. Skulle et pardøre og mure kunne standse et spøgelse fra at følge efter dig? Det er lidt naivt at tro.*

//undskyld den blev lidt kort