In the Slums - Valerya

Tid: Sen eftermiddag.
Sted: Den fattige del af gågaden.
Vejr: Lav aftensol.
Omgivelser: Proppet med mennesker.
Påklædning: Sort t-shirt og støvede, hullede jeans.
@Valerya

Ryder havde sat sig opad en støvet, rød murstensmur. Hans ben var ømme af den lange rejse til Sunfury, og hans ansigt brændte fra solen, der trofast havde fulgt ham i løbet af dagen. Derfor var han heller ikke just utilfreds over mørket i Shadowflame District. Selvom solen havde stået højt på himlen hele dagen, var der en fugtig kulde inde i bjerget, og for en gangs skyld, var den velkommen. Ved hans side sad to små hjemløse piger i skrædderstilling, med bedende øjne mod den travle gade foran dem. Ryder havde sat sig nogle meter fra dem, så han var tæt nok på dem til at kunne se dem og hjælpe dem hvis der ville ske noget, men langt nok fra dem til, at de forbipasserende ikke ville tro, at de var sammen. Hver en mønt, der skramlede foran Ryder, ville han om nogle timer købe brød for, som han kunne give til pigerne. Deres støvede ansigter og flossede tøj fik en hård klump til at knuge sig sammen i hans mave.
Hvordan et system kunne fejle så groft, forstod han ikke. Hvordan en verden blot kunne vende et blindt øje til så mange urimelige skæbner, forstod han ikke.
Ryder kendte til kriminaliteten i de lavere dele af byerne. Den var anderledes i Sunfury,
var det gået op for ham for nogle år siden. Den var ikke lige så åben. Den forgik i skyggerne, med snirklede netværk og hierarkier. Hvor de to små piger passede ind, turde han ikke engang tænke på.
En mønt ramte stenene foran ham, og Ryder kiggede nysgerrigt op mod det mørklagte ansigt. Han nikkede tavst til tak, og rakte ud for at samle mønten op, da hans hånd blev presset mod jorden. En skarp smerte i håndledet, fik Ryder til at skære ansigt, og prøve at hive sin hånd til sig, men støvlen pressede bare højere ned. Han snerrede usammenhængende.
"We don't need people like you here," vrissede manden med en stemme der dryppede af syre. Ryder pressede læberne sammen, men kunne ikke dy sig.
"With all due respect, sir, I think you're the one here we don't need."
Manden smilede hadsk.
"Rat," mumlede han. Presset på Ryders hånd forsvandt, og han hev den hurtigt til sig, så han kunne mærke om noget var brækket. Han hævede hadsk blikket mod manden, der klukkende forsvandt i mængden. I det mindste, tænkte han,
var det ikke gået ud over de to små piger. I det mindste kunne han tage det.

Valerya's blik gled igennem gaderne. Det var en af hendes daglige rutiner, at komme her hver eneste uge, for at hjælpe folket, med hvad end de havde brug for. Sommetider havde Fenrer været med som en støtte, men også for at hjælpe hende yderligere med hendes pligter, som hun ikke havde mulighed for at gøre sammentidigt. Denne gang var Fenrer dog ikke med.
Hendes blik faldt dog alligevel imod to unge piger, der ikke så ud til at være mere end 8-9 år. Hun trak vejret dybt, inden hun bevægede sig over imod dem og satte sig på hug. '' Are you girls allright? '' Hun så dem direkte ind i øjne. Den ene besad brune øjne, som Valerya selv og den anden grønne øjne, en af hendes ynglingsfarver. Pigerne rystede men nikkede også en anelse på hovedet. '' What do yo girls need? '' Hun sendte dem et smil, inden hun aede dem på kinden. De svarede ikke, men hun vidste udmærket godt hvad de havde brug for.
Valerya fik hurtigt rejst sig op, da hendes blik faldt over imod to herre.. Den ene sidende ned, som fattig imens den anden havde stillet sig med den ene fod, på hans hånd. En vred plussede langsomt op i Valerya, som hun hørte hvad herren sagde. Med hastige og vrede skridt bevægede hun sig imod herren, men han var allerede forsvundet i mængden, inden hun var nået derover. Hendes blik faldt istedet imod herren der sad på jorden. '' Are you okay? '' Hun rakte roligt en hånd ned mod ham, for at hjælpe ham op på bene, for at kunne hjælpe ham bedre. '' I hope he regret what he said. '' Valeryas blik rettede sig tilbage imod de to piger. En vagt nærmede sig hende, for at sikre sig at alt var okay. '' Would you do me a favor? Find the girls over there some clothes and something to eat. '' Vagten nikkede tilfredstillende, som var en bøn løftet fra hans skuldre.
Hendes blik faldt imod herren atter igen. '' Are yo hungry? '' Hun så spørgende på ham.

// Jeg beklager svaret er lidt kort.. Men min hjerne brød sammen. D: //

Så snart Ryder hævede blikket for at sikre sig at de to piger var okay, fik han slået luften ud af lungerne på ham. Den elegante hånd, der blev rakt mod ham, lod han hænge i luften, mens han målløst betragtede pigen foran sig. Hun lignede hende så meget. De elegante bevægelser, den blå kjole, det mørke hår. Øjnene. Specielt øjnene. Nostalgien fik kort alle lydene omkring ham til at forsvinde, og han måtte hive et rystende sug af luft ned i sine lunger, for at minde sig selv om, at selvom det ikke var hans mor, der stod foran ham, burde han stadig reagere.
Det var trods alt en dronning, der rakte sin hånd frem mod ham.
Og selvom hun ikke var Ryders dronning - han var flyttet til Doomsville for mange år siden - havde han ikke glemt sine manerer. Han greb blidt fat om hendes fremstrakte hånd, og lod sine læber strejfe håndfladen. Han lod hende ikke hive ham på benene,
men rejste sig efterfølgende op, og fulgte hendes blik mod de to piger. Ryder havde ikke meget til overs for de royale familier, der i hans øjne, ikke kunne se særlig lagt ud over ders egne næser - men i et kort sekund måtte han beundre sine forældre, for at have fået en datter, der tog ned i de beskidte gader blandt folket. Ikke at det hjalp på længere sigt, og da specielt ikke her, hvor kriminaliteten ikke var så åben.
Ryder smilede forsigtigt til den unge pige foran sig.
"I'm all good, your majesty," svarede han, og nikkede høfligt. Mad ville blive købt af hans families penge, og Ryder havde taget nok fra den familie, tænkte han en smule bittert. "Just look after the girls. Then my job is done. Wouldn't want them falling down a rabbit-hole." Han sendte et hurtigt blik til de to, små piger, og smilede skævt. Han kunne tøffe hjem til sin støvede lejlighed alene, og være taknemmelig for at pigerne ikke skulle fryse endnu en nat.

// Det er overhovedet ikke kedeligt! //

Valerya løftede blikket, som hun blev kysset på hånden. Charmerende. Normalt undgik folk faktisk at røre ved hende, i ren frygt for at blive anklaget for et eller andet. '' Wonderfull.. '' Hun sukkede kort, hun kunne godt se han langt fra mente det, men hun måtte acceptere hvis folk ikke havde brug for hendes hjælp, men en del af hende ville alligevel ikke give slip. '' Thats sweet. Maybe i could give you some money, so you can make sure they life healthy and safe every day, every week? '' Hun så spørgende på ham, som hun ventede han svar.
Vagterne havde allerede foræret pigerne et par fine kjoler samt, noget brød og frugter. Kød var ikke altid det bedste og ikke altid det mest fornuftige at spise. Fenrer havde lært hende en del hvad det angik den del. Ikke fordi hun var en dræber, når hun spiste dyrene, men fordi protienerne var gode.
Hendes blik faldt imod en vagt igen, som hun gav tegn til han skulle bakke væk, imens hun snakkede med den unge herre. '' Maybe i could get you something to eat? And.. Some new clothes? .. Maybe some new shoes? '' Hun ventede atter engang spørgende..

Beklager selv det kedelige svar! //

Ryder betragtede hende med rynkede øjenbryn. Det spørgende blik mod ham, fik naiviteten til at lyse ud af hendes øjne, og gjorde ham en smule urolig. Vagterne gjorde ham også utilpas. Ryder levede sit liv godt, fordi han forholdt sig uset. Sidst han havde gjort sig bemærket havde Josette sat kløerne i ham, og beordret ham til at ændre sin livsstil, da han jo 'tydeligvis ikke var en engel mere.' Og han vidste det jo godt. Englene og deres samfund så på ham med afsky i øjnene; men det betød vel ikke at han behøvede at gå rundt og være direkte ond. Tænke selvstændigt, så absolut, men ikke leve på bekostning af andre. Og nu stod der en royal karakter med vagter lige oppe i snuden af ham.
"I..." Han tøvede, og spændte kort i kæben. "I wasn't planning on staying for more than a couple of days." Svarede han. Han kunne ikke have den slags ansvar. Specielt ikke i sådan en by her hvor fristelserne var for store, og dårlige ting kunne ske alt for hurtigt. Desuden, tænkte han en smule tørt, var det meget mere hendes ansvar. Tage pigerne ind på slottet måske. Så længe de blev på gaden havde de ingen fremtid, vidste han. Og nu i fine kjoler. De ville enten blive røvet eller tvunget til at udlevere stoffet til folk, der kunne bruge eller sælge det, vidste han.
"They're gonna get robbed, dressed like that," mumlede han en smule tøvende, og kiggede kort undskyldende på Valeria. Hvor var det spøjst at se hende efter alle de år. Hun kendte nok ikke til ham, tænkte han.

'' Hmm.. You are not easy to be friends with, i must quess. '' Hun gav ham et kort smil, som hun betragtede ham. Han var ikke særlig nem at gøre tilfreds. Men hun ville gøre et forsøg. Især hvis hans planer kun var at flytte fra gade, til gade. '' So.. Do you live on the street every day? Or do you have a home? '' Hun trak vejret en smule. '' Cause if you have a home, i don't think you should let those to girls live on the street. '' Hun gav ham et roligt smil. Hun ville ønske hun selv kunne give dem husly indtil dagenes ende, men så mange resurser havde hun ikke.

'' Are you hungry? '' Hendes blik mødtes ham, stadig ventende på et svar, for det spørgsmpl hun havde spurgt ham tidligere. Hun ønskede at give ham mad, ligesom de unge piger. Desuden var det ikke fordi at kromad var særlig dyrt, det kostede normalt til at folk kunne betale det, an på hvad kød de ønskede til.