It wasn't me - Fenrer

"Hey don't leave me here! Heyheyyyy!! Where're you going! Come back.... Please?" Råbte han efter en vagt, der netop havde vendt ham ryggen og snart efter lød en dørs smækken, som den blev lukket hårdt i - og låst. Mike stirrede ud mellem tremmerne, de dybe hjælpeløse øjne i slem panik over hvad der skete.
Han var lukket inde i et fængsel et sted i byen, det vidste han godt. Han vidste også at han ikke var alene, i cellen ved siden af ham lå en mand på en bænk og sov, nok en fuldebøtte, der havde drukket for meget og så endt op i et slagsmål af en slags - der var blod på hans tøj.

Ellers var der ikke andre - og Mike vidste ikke mere. Hændelsen var sket den forgående dag, og han havde siddet eller stået her lige siden, han havde intet fået at vide - anede ikke hvad der skulle ske videre. Skulle han bare sidde her resten af sine dage og rådne op? Skulle han straffes? Med hvad og hvordan? Hvad ville de gøre ved ham! Bare det ikke var slemt, han kunne slet ikke holde til slemt, han kunne slet ikke holde til noget som helst. It wasn't even me, I didn't do it! I didn't steal - not that time at least?!
"Please! Come back, please let me go, I didn't do it!!" råbte han lidt meningsløst efter den låste dør, det hjalp selvfølgelig ingen ting.
Slukøret og fortabt gik han tilbage til sin bænk, hvor han satte sig og trak sine knæ op til brystet og lagde sine arme beskyttende om dem. Ikke engang mad eller vand var han blevet tilbudt. I'm gonna die in here, aren't I?

PÅKLÆDNING: https://i.imgur.com/cG5KTkA.jpg - minus økse

Sveden sprang fra Fenrers pande, som hans trænings kortspyd svirpede rundt i luften og ramte træneren uden nåde, gang på gang. Den nyligt kronede konge var efterhånden blevet rigtigt glad for våbnet, som han havde langt større held med i hans træning end både sværd og økse. Han udviste også et usædvanligt talent med det, så meget så at træneren nu havde svært ved at følge med. Dette var på trods af at Fenrer kun havde trænet til kampføring i et par måneder. Så var det også godt at kunne komme fra rådsmøde med hoffet, og gå ned til træning hvor han kunne komme af med nogle af hans frustrationer, som stadig plagede ham, mens Valerya var sengelagt, efter at have aborteret det ene af deres børn.

Ikke at han bebrejdede Valerya, for hun kunne ikke have gjort noget. Hvad der var sket, kunne ingen mand ændre, og ånderne havde ikke givet ham et klart svar på hvorfor de havde kaldt på hans barn, før end det kunne nå sit første åndedrag.

Træneren sad nu på knæ som Fenrers kortspyd ramte hans skjold, med anslag der lød som torden. Træneren slog spyddet væk fra sig og kæmpede for at komme op igen, og gøre et udfald mod Fenrer. Det havde også været et udfald der kunne have gjort af med Fenrer, hvis ikke han havde trådt til siden og slået benene væk under hans træner. Fenrer sprang frem til træneren der landede hårdt på ryggen og satte træningsspyddet mod mandens strube. Fenrer knurrede af træneren der slap grebet på sit sværd og klappede stenbelægningen som et tegn på overgivelse.
Fenrer nikkede og rakte ham hånden for at hjælpe manden op, som væbnerne kom hen til dem med vand og våde håndklæder.

Fenrer gik efter hans træning direkte til stalden, hen til den sorte hingst med den enorme sorte blis og hev fat i staldmesteren ”I’d like to have the horse saddled, I’m going to join the cavalry exercises this afternoon” Staldmesteren fortalte ham at han ville komme til det så hurtigt som muligt. Fenrer så sig undrende omkring, og spurgte efter staldknægten der, ligesom ham selv, var fra landende nordfra. Staldmesteren fortalte Fenrer at knægten var blevet sat bag tremmer, ikke at han vidste hvorfor, men han ville få Fenrers hest sadlet op så hurtigt som muligt. Fenrer stoppede dog staldmesteren halvvejs og bad om at få at vide hvor staldknægten var blevet ført hen?

Ikke længe efter, måske en halv time steg Fenrer af hesten nær arresten i Sunflower Distriktet. Det var her at staldknægten efter sigende skulle være blevet låst inde.

Fenrer blev modtaget med samme overdrevne høflighed som han var ved at blive vant til, siden han modtog kronen. Han havde ikke meget tilovers for den nye måde at blive behandlet på, men han sagde intet til det. Tværtimod startede han ud med at uddelegere ordre så snart han var kommet ind i sikkerhedsordenens bygning. Han skulle bruge et rum hvor han kunne være alene med staldknægten, hvilket han fik udleveret.

Rummet var relativt lille, men havde både bogreoler, et skrivebord og et mosaikvindue, med et lille bord og to stole. Fenrer stillede sig over ved vinduet og iagttog markedspladsen fra vinduet. Hans tanker gled over på staldknægten.

Hvorfor mon han havde begået tyveri? Havde en tjenestemand ved hans tjeneste virkeligt så svært at hans havde brug for at stjæle, for at kunne klare sig til dagen og vejen? Fenrer stod der og grublede som en vagt kom ind i rummet med staldknægten i et hårdt greb ved armen ”My liege!” sagde vagten bestemt og bukkede let ”Here’s the scoundrel! What is your command?” spurgte vagten ivrigt for at vide hvilke planer kongen havde for den unge mands skæbne. Fenrer vendte sig ikke men sagde i en neutral tone ”Leavy us then” Vagten stoppede op, en anelse forvirret, men slap den unge staldknægts greb og forlod rummet.

Fenrer lagde en hånd ud mod stolen, der stod på den modsatte side af det lille bord i forhold til ham ”Please..” sagde han og så sig over skulderen mod staldknægten ”..Have a seat”

Han så først op igen da en dør blev åbnet, han anede ikke hvor lang tid han nu havde siddet der - helt fordybet i sine tanker. Det var også først da han så op, at han opdagede han havde grædt, hans kinder var varme og våde. Han brugte et ærme til at tørre det væk, i et forsøg på ikke at fremstå så ynkeligt, som han følte sig.
Det var en vagt, der var kommet efter ham. Han rejste sig langsomt og gik frem mod tremmerne, "What's happening?" spurgte han lidt forvirret. Vagten svarede ham ikke, så han blev ved: "Where you taking me? Are you letting me go? Can I go home now, please?" spurgte han, en smule grådkvalt og med en meget hæs stemme.
Han fik stadig intet svar, hvilket kun sørge for alle de værste tanker i hans hoved: Oh god no, please! What if they'er gonna hang me now??! I don't wanna die, I didn't do it!

Vagten fik låst op ind til hans celle, og uden videre blev han hurtigt trukket af sted med, ikke at han som sådan gjorde nogen modstand - men det føltes alligevel brutalt. "Please! Tell me what's going on?!" gispede han, lidt stakåndet - men der kom stadig intet svar, han blev blot trukket afsted.
Efter en 'rask' gåtru, nåede de dog frem, til hvor end det nu var? Mike havde ingen ide, han vidste ikke hvor han var eller hvad der forgik og hvad der skulle ske? Please don't kill.. Please..

En dør gled åben, og han så op, som han blev skubbet ind i et rum, hvor en anden person også var tilstede. Ikke en han genkendte med det samme dog? Ikke ind til vagten tiltalte ham, og Mike måtte synke en klump - frosset på stedet. Oh god no.. What have I've done.. What will he say?! I'm so scared!

Han gjorde intet, sagde intet, stod der bare og ventede - ind til vagten fik besked på at gå og Mike fik besked på at sætte sig ned. Han skævede lidt til stolen, sekunder tikkede afsted, han kunne mærke det løbe koldt ned af ryggen, han havde fået gåsehud over det hele og koldsved på panden. Efter en anelse tøven, tog han sig dog sammen og på rystende ben nåede han hen til stolen, hvor han satte sig. Stadig ikke i stand til at tale, han var måske i chok, måske bare bange - måske for dehydreret, hans mund føltes som sandpapir! What does he want? Will he fire me? Will he order my hanging? Will he keep me here forever?! I can't, please, fuck, I didn't do it!

Fenrer åndede dybt gennem næsen, og blev nærmest til-oset, i lygten af frygt, der emmede fra stalddrengen. Det undrede ikke Fenrer at hans nye gæst var bange, for det var ikke nogen tilsmilende situation han havde rodet sig ud i. Fenrer sagde intet, men ventede blot på at Mike tog sin plads ved bordet. Da stalddrengen endelig havde sat sig, slog Fenrer atter ud mod bordet "Take somthing to drink, it might help settle your nerves..." sagde han i et mildt tonefald, men fjernede ikke blikket fra markedspladsen. På bordet stod der en kande i ler, med tre kopper i samme stil som kanden.De mange mennesker der smygede sig om hinanden, gående i hver sin retning, med hvert deres formål, var noget der havde fanget hans interesse.

Det var underligt at se på folk på denne måde, som om han fattede en brik af hvad de skulle. For Fenrer var der dog en vis nydelse i at se på dette nydeligt fungerende kaos. Et kaos hvor ingen talte sammen eller havde fået udstukket ordre eller noget, men alligevel fungerede det hele som det skulle. Ja, der var naturligvis enkelte sure opstød i ny og næ, mest på grund af tyveknægte og deres lange fingre. Fenrer gjorde sig ingen illusioner, modsat politi inspektoren, om at man fangede størstedelen af tyvene. Men nu havde Fenrer en i sine hænder, og endda en fra paladset. Hvor heldig kunne man være?

Fenrer vendte overkroppen så han kunne se på tyveknægten "I don't suppose you understand why I asked for you, do you Mike?" spurgte han i den samme milde tone som før. Han vendte sig nu helt om og gik over til bordet, og satte sig i den ledige stol. Han så over på Mike med et stilfærdigt blik, som han hældte lidt vand op til sig selv og slukkede tørsten. Han havde foretrukket vin, men det ville ikke komme på tale i dette øjemed. Samtalen her skulle nemlig lede til et størrere mål, som Fenrer håbede at stalddrengen kunne hjælpe ham med at opnå.

Fenrer lænede sig tilbage i stolen og så over på Mike "I pressume you know who I am at least?" spurgte han med et smil og tog sig endnu en slurk af lerkoppen med det kølige vand. Han gav et suk af velbehag over den nedkølende væske og satte koppen på bordet, inden han foldede sine hænder "I'd like to hear what happened? What did you do, or not do? And is it true that the guards found a stash of stolen goods in your room? Or rather, did you steal all of that yourself?" Spurgte Fenrer med et forventningsfuldt smil, trukket skarpt op henover det milde ansigt. Han havde brug for en tyv, nu var spørgsmålet så om Mike her, virkelig var en tyv, eller rettere, hvor god han var. For opgave som Fenrer havde i tankerne til Mike, var ikke for sarte sjæle.

Indtil videre gjorde Mike sig dog ikke ud til nogen synderlig kyndig kandidat. Ikke med al den frygt han emmede af sig. Sådan noget ville nok nærmere få ham dræbt, og det var Fenrer ikke synderligt interesseret i. Han ville fortrække at kunne få et langvarigt samarbejde ud af dette møde.

Fenrer tog atter koppen og tog sig en slurk, og endnu et suk af velbehag undslap ham. Han satte ikke koppen tilbage denne gang, men legede lidt med den i den ene hånd, som han så over på Mike med et nådigt smil og øjne der strålede af en blanding af barnlig glæde og spænding "There's no need to be scared... "sagde han beroligende "Just... start from the beginning if that helps you"