Besøg og forhandlinger - Valerya (fortids emne)

Tid: formiddag
Vejr: letter solskind med en let vind
@Valerya

kjole - dog er ærmerne uden den store vide.

Katrina havde set frem til denne dag. Dronningen havde, i deres brev udveksling, givet tilladelse til et møde i dag. Katrina var klædt i en hvid kjole af tyndt bomuld og et par sko af brunt læder. Hendes røde hår hang løst, som det næsten altid gjorde. Normalt bar hun et bælte af læder med dolke og pung, men taget i betragtning af hvem de skulle besøge, havde hun valgt at klæde sig noget pænere end normalt.
Ved siden af hende gik Beldragon. Han forlod hende sjældent ret længe af gangen, da han var hendes beskytter, samt læremester omkring magi. Beldragon var klædt i en tynd hvid bomuld skjorte, brun skind kofte, brune skind bukser og brune læder støvler. Om livet havde han et læderbælte hvor der han både dolk og sværd, samt en pung og to poser med de sorte opaler, som hun havde fået med til at vise frem i byen. Der var tolv slebene og tolv som stadig var omfattet af klippe.

Katrina smilede til ham, da de nærmede sig hoveddøren. De havde fremvist brevet med dronningens tilladelse til portvagterne og var blevet lukket ind, samt blev fuldt op til hoveddøren.
"Jeg håber dronningen kan lide opalerne." Beldragon nikkede smilende beroligende til hende. Han kunne mærke at hun var til den nervøse side af hvad hun plejede. Men det var enlig forstående nok. Det var tros alt første gang de skulle møde en konglig af ædel byrd.
"Jeg er overbevist om at du klare dig fint. Du er hurtig til at opfange den rette måde at tale og være på, når du møder nye folk." Katrina kunne ikke andet end smile bredt til sin beskytter. Det var noget af en kompliment han havde givet hende. Hun rettede blikket fremad og tog et par dybe åndedrag for at falde til ro.

//Beldragon er en NPC, som styres af Katrina.
Jeg vil være meget glad hvis vi kan føre emnet på dansk //

Katrina nejede ærbødigt med højre hånd over hjertet og hovedet let bøjet, da dronningen talte til hende. Beldragon havde villigt afleveret sine våben til vagterne, han bukkede formelt ligeledes med højre hånd over hjertet.
"Jeg takker Deres Majestæt for at de ville se mig. Vi er kommet for at vise Dem disse ædelsten, som hedder sorte opaler." Imens Katrina talte, rakte Beldragon hende posen med de slebene opaler og Katrina tog nogle stykker op. De var et sandt farvespil af alle regnbuens farver og to af dem havde en rødorange ildtunge igennem farvespillet.
"Det er vores ønske og håb, at De vil tillade en handel med disse ædelsten her i byen." Hendes ansigt var venligt og neutralt for følelser der kunne ødelægge en handel, noget hun havde lært af sin mor ved at studere hende når de havde købslået med både pirater og andre handelene. Beldragon forholde sig tavs og afventende. Det var tydeligt at det var Katrina som ledte dette møde.

// de slebende sten:
https://i.servimg.com/u/f62/19/91/00/05/50-pz-10.jpg
https://i.servimg.com/u/f62/19/91/00/05/4380b210.jpg
https://i.servimg.com/u/f62/19/91/00/05/opal_o10.jpg

Indvendigt jublede Katrina ved udsigten til at det gik godt, men udvendigt nøjes hun med at smile som tak for dronningens ord om ædelstenes skønhed.
Da hun blev spurgt om hvordan de ville handle med dem, smilede Katrina igen.
"Der kunne nemt laves flere ordninger: Salg for mønter eller byttehandel for andre vare som foreksembel klæde, drikkevare, mad og andre ting. Disse opaler findes i alle størrelser og hvad angår formen, så kan de slibes på forskellige måder til man får den ønskede form. Største delen af opalerne har disse ildtunger." Hun løftede en af opalerne med ildtungen op i øjenhøjde imens hun forsatte.
"Vores folk er overbevist om at havets gudinde Hydra har været med til at bestemme farvespillet. Noget vi er hende dybt taknemlige over. Hvis jeg må bede om et bord, så vil jeg vise flere af de slebende sten, samt sten i deres rå form, såfremt de ønsker at se dem." Beldragon smilede skævt ved Katrinas sidste ord.
Katrina studerede nøje dronningens bevægelser og ansigts udtryk, for at lodde hvor meget hun kunne tillade at kræve for stenene.

Katrina kunne ikke holde den neutrale maske, da dronningen forlangte de ti procent til de fattige. Hendes ansigt viste ægte overraskelse, respekt og glæde. Smilet var varmt og kærligt. Da dronningen var færdig med at tale, bøjede Katrina hovedet en smule.
"Jeg er beæret over at Deres Majestæt tænker på byens fattige. Vi hjælper naturligvis de fattige med klæde og mad. Hvis Deres Majestæt vil tillade det, vil vi gerne have lov til at købe et par huse hvor de fattige vil få mulighed for at overnatte når de ønsker det. Ligeledes vil vi gerne have lov til at opbygge et handelshus, hvor folk kan komme og se ædelstene både i rå og sleben form."
Imens Katrina havde talt havde hun lagt de tolv slebene og tolv rå sten frem på bordet, så dronningen kunne se og røre ved dem som hun ønskede.
Otte af de slebene opaler havde den rødorange ildtunge. Katrina så på dronningen.
"Er der nogle bestemte ønsker til hvordan stenen skal være i farvespillet, form og størrelse? Og de skal ikke lade dem begrænse af dette udvalg. Vi har langt flere hjemme på øen end vi kunne medbringe her."

//de rå sten:
https://i.servimg.com/u/f62/19/91/00/05/pieces10.jpg

Katrina smilede ærligt til dronningen. Kvinden var helt anderledes end hun havde forventet. Indtilvidere var der ikke ret meget af højtidelig adelhalløj. Hun nikkede til dronningen.
"De har mit ord på at ti procent af mønt salget går til de fattige." Derefter vente hun sig imod bordet og så på opalerne med nye øjne.
"De ønsker den smukkeste sten vi har. Men det er forskelligt fra person til person, hvilken opal der er den smukkeste. Ud fra disse opaler vil mit personlige valg være denne. Der er noget særligt over ilden i den. Men som sagt, er det ikke sikkert at De syndes det sammen som mig." Hun løftede opalen op og drejede den lidt rundt, imens hun talte.

Katrina smilede, da dronningen talte om både opalen og sit ufødte barn. Hun kunne mindes at hendes egen mor havde sagt noget lignende om hende som barn. At hun havde en vildskab over sig og alligevel en blidhed, som holde vildskaben i ave.
"Lad denne opal være en gave, som tak for muligheden til at oprette handel i Deres smukke by." Hun tænkte lidt inden hun forsatte.
"Deres Majestæt. Vil det være muligt at lave en skriftlig handels kontrakt? Så begge parter er sikret."

Katrina så over på Beldragon som smilende trak et par dokumenter frem fra indersiden af koften.
"Jake lavede et forslag på en kontrakt og sagde at vi kunne ændre på den hvis det var nødvendigt." Katrina smilede og tog imod dokumenterne, som hun rullede ud på bordet.
Begge dokumenter var ens.

Valerya Skye Descouteaux-Lemaire, Dronning af Sunfury City og Klanen Blackfire er enige om at indgå aftale om handel med sorte opaler.
Aftalen lyder på at ti procent af handelen med mønter skal gå til de fattige.
Om beløbet bliver udbetalt i form af vare eller mønter er underordnet, så frem der kan fremvises regnskab af dette.
Begge parter er bundet af overstående. Skulle der opstå problemer omkring aftalen skal begge parter indkaldes til en ny forhandling.

Begge dokumenter havde et felt til at skrive under på til begge parter, samt forhandleren. Ved feltet Klanen Blackfire var der underskrevet: Jake Blackfire, samt et stempel af en sort flamme. Felt: Handelspartner var fri til den kommende handelspartner.
Da Katrina var færdig med at udfylde dokumenterne, skrev hun under på begge dokumenter ved forhandleren: Katrina Valcyriel Leigan.

Først da hun underskrev dokumenterne, kom Katrina til at tænke på at hun på intet tidspunkt havde nævnt noget om hvem hun repræsenterede, hvilket fik hende til at bide sig kort i underlæben inden hun så op på dronningen.
"Deres Majestæt. Jeg undskylder min forglemmelse. Jeg havde helt glemt at fortælle hvem jeg repræsenterede." Hun bøjede skamfuldt hovedet en kort stund, inden hun forsatte.
"Jeg ved der går mange rygter og historier omkring klanen Blackfire. Og nogle er sande. Men i løbet af de sidste par år, har tragedie ramt klanen og koste den dyrt imellem dens leder. Her i år smilede Hydra til klanen ved fundet af opalerne og vores leder, min stedfarfar, valgte at det nok var et tegn på at klanen skulle ændre sin levevis." Hun så afvendtende på dronningen. Hendes forglemmelse kunne nemt koste deres chance for handel, men det måtte hun så tage sig af alt efter hvordan dronningen reagerede.

Det føltes som en lettelse, da dronningen skrev under og sagde at det var helt fint.
Katrina nejede og Beldragon bukkede, da dronningen forlod tronrumme, hvorefter de tog den ene af dokumenterne, samlede opalerne sammen og selv forlod slottet.
De fandt en kro, hvor de fik et godt måltid og snakkede om fremtiden for handlen her i byen.

//Out//