XX Sensommer minder (fortids emne) XX

Sted: Den sydlige ende af de store sø i midten af skoven
Vejr: Solrigt og varmt, samt en svag lun brise
Tid: formiddag
Fortids emne: foregår omkring to måneder før Claan mødte Gil.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kira var taget ind til midten af skoven, hvor hun viste den store sø lå. Hun holdte sig til den sydlige ende af søen og nød den forfriskende svømmetur. Hendes støvblå kåbe og støvgrå skærf lå inde ved breden, sammen med en lille taske hvor hun havde samlet forskellige urter.
Hun var i så godt humør at hun begyndte at synge imens hun lå og nød vandet omkring sin krop. Hun viste at det kunne være farligt, men hun havde vagtposter ude i form af nogle få ugler.

Hun tænkte tilbage på hvad der var sket i tiden frem til nu. Hvilken forandring det havde medført. Hun smilede for sig selv og rejste sig op. Hun gik ind på ankel dybt vand og standsede, da hun hørte en ugle tude. Hun var dog lidt i tvivl om det var advarsel til hende eller om det var en advarsel om at en anden ugle var kommet ind på en andens jagtområde.

// Ingen stress over at skulle svare.. Du har vist rigeligt at se til fortiden //

Det havde været den længste morgen længe. Et sammen stød med dusør jægere var aldrig sjove, og dette havde været et af de mere alvorlige. Det havde kostet Claan en stor dyb flænge ind over brystet. Han havde dog redet sig selv ved at forvandle sig. Han havde dræbt dem han kunne, og var derefter stukket af! Han havde ingen ide om hvor han var, eller hvor han var på vej hen. Men væk skulle han.
Han havde løbet det meste af morgenen, men havde måtte sætte farten ned.
Og nu trak han nærmest poterne afsted. Hans rygsæk havde han stadig på ryggen, heldigvis var stopperne så lange at når han forvandlede sig gik tasken ikke i stykker.
Den ellers hvide pels på hans bryst og mave var farvet rødt af blodet der dryppede fra pelsen.
Han prustede tungt, som han gik.
En sø viste sig for ham, da han kom til en lysning, og uden at tage sig synderligt at de mange fugle der gav advarelses signeler på grund af det store rovdyr, slæbte han sig ud til søens kandt og traskede ned i det kølige vand der hurtigt tog farve efter blodet.
Han stod med vandt til op på siderne, som hans blik gled rundt, og han først nu opdagede den kvinde der stod i vandet.
Hans næse havde svigtet ham i denne stund. Og han havde slet ikke opfanget færten af hende.
De store brune øjne betragtede hende, dog med et underligt fjernt blik. Som om han alligevel ikke rigtig så hende.
En dyb knurren forlod ham, dog ikke en der var agrassiv, måske nærmere bare en lyd der forlod hans læber, som hans ben ikke længere ville bare det store kattedyr. Og han kollapsede i vandet.
Skikkelsen af en tiger, begynde dog at svinde ind, og i stedet lå der pludselig en ung mand i vandet, med hovedet nedad.
Han ville sikkert drukne hvis ikke han blev redet.

Kira vendte sig i samme sekund, som en hvid tiger om ud i søen. Hun stivnede og stirrede, imens hun afventede hvad dens næste træk ville være. Hun gispede da hun så vandet blive rødt og hørte dens dybe knurren, imens den så på hende. Først da den kollapsede i vandet, løb hun over til den. Hun håbede på at hun stadig kunne nå at rede dem. Hun måbede lidt, da tigeren forsvandt og efterlod en ung mand i vandet. Men hun forsatte frem og samlede ham forsigtigt op. En svag rødmen begyndte at farve hendes kinder, da hun så ned over hans nøgne krop, men forsvandt igen da hun koncentrede blikket omkring den dybe flænge over brystet. Hun skyndte sig hen til bredden, hvor hun havde sit tøj og taske liggende. Her skyndte hun sig at tage kåben på. Skærfet brugte hun som bandage sammen med nogle healende urter. Hun bad et par ugler om at finde et sikkert sted og et par andre ugler om at hente nogle lidt ekstra tøj fra hytten. Derefter løb hun ind i den tætte del af skoven imens hun bar på den unge mand. Han så ud til at være lidt højre end hende, men hun kunne ikke gætte om han var ældre eller yngre end hende.
Uglerne kom og viste hende frem til en bjørnegrotte i et tæt krat, hvorefter de fløj ud for at finde brænde til hende. De kom hurtigt tilbage, sammen med de to ugler som havde hentet et par af hendes kåber. Kort efter kom et kronhjorte par med et par skind og hendes store ransel, som var fyldt med urter, ekstra mad og udstyr til overnatning i det fri. Hun takkede dyrene for hjælpen og skyndte sig at pakke den unge mand ind i en af kåberne og et skind. Derefter tændte hun bål og satte en lille gryde med vand på bålet. Da det var gjort, gik hun tilbage til sin patient og flyttede lidt på skindet og kåben til at hun kunne se flængen. Hun fandt nogle bandager i ranslen og tørrede det værste blod væk. Derpå hentede hun den lille gryde med det nu varme vand og dyppede en bandage i det, så hun kunne vaske flængen. Hun lagde også en nål ned i det varme vand, så den kunne blive varmet op til at hun kunne sy flængen. Uden at tænke begyndte hun at nynne en stille og rolig melodi, en som hun brugte når hun skulle have nogen til at falde til ro.

Claan mærkede intet. Han var helt bevidstløs, og helt væk. Han havde mistet en del blod. Der gik en del tid, men han vågnede stille, og kunne fornemme at der var en omkring ham. Og han kunne fornemme varme. Hvor var han?
Hans øjne åbnede sig stille. Han kunne fornemme varmen, og tørheden. Det sidste han huskede var søen, vandet og…. En kvinde!? Han åbnede øjnene og så lidt rundt, hvor hans blik faldt på kvinden der sad ved ham. Kvinden fra søen?! Ja det var hende.
Hans chokolade brune øjne hvilkede stille på hende, som han hørte hendes nynnen. En rar og beroligende melodi, der fik hans krop til at slappe af.
Han mærkede en smerte mod hans bryst, og var ikke sikker på hvad det var, han huskede såret, men det var ikke det! Hvad lavede hun dog?
Han følte sig tør i halsen.
”Vand” mumlede han hæst. Han så lidt mere op mod hende, og vidste godt at han afbrød hendes nynnen, men han havde det virkelig som om hans hals var ved at gå i stykker, så tørsdig var han.

Hun havde lige lagt det sidste sting, da han begyndte at bevæge sig. Hun skyndte sig at binde en knude og bide tråden over. Derpå tog hun vandsækken, flyttede sig lidt tættere på ham og løftede ham roligt op, så hans ryg støttede imod hendes skød. Hun holdte sækken hen til hans læber og støttede hans hovede med den anden hånd.
"Drik langsomt, ellers risikere du at få det i den gale hals." Hendes stemme var blid og rolig, lige som hendes nynnen forsatte med at være. Hun sørgede for at vandet kom til hans læber i små potioner, indtil han selv sagde fra.
"Du har brug for så megen hvile som muligt. Jeg bliver her til jeg er sikker på at du kan klare dig." Netop da kom et par ugle flyvende ind hver med en fisk i kløerne. Kira smilede og tudede roligt til uglerne for at takke dem for deres venlighed. Uglerne landede en halv meter fra hende og knækkede nakken på de sprællende fisk. Derpå gik de igen på vingerne og fløj ud.

Han var stadig meget omtåget og forvirret over hvad der foregik. Så da hans hoved blev løftet op, var han ikke videre klar over hvad der foregik. Han mærkede dog vandet mod sine læber, og hørte hendes stemme igen. Han åbnede stille munden og drak. Han tog kun små tåre, da det var det eneste han var i stand til lige nu.
Han fjernede munden lidt efter noget tid, da han ikke kunne drikke mere. Han lå med lukkede øjne og lyttede til hendes nynnen, der var en underlig beroligende og rar følelse over det. Han åbnede dog en smule øjnene da han hørte de 2 fugle. Han så uglerne og undrede sig en smule, men havde ikke videre kræfter til at spørge ind til det.
Han ende dog med at falde i søvn igen.

Efter et par timer, vågnede han op. Han åbnede sine øjne og så sig lidt om. ”hvor er jeg” spurgte han lidt og så sig om, inden hans blik atter faldt på kvinden.
”du er hende kvinden ikke?.... fra floden?” spurgte han så lidt døsigt. Han var sikker på at det var hende. men så alligevel! Han havde været meget medtaget, og havde ikke være helt frisk. Måske han slet ikke havde set nogle, og det kun var noget han bilde sig ind.
Han kunne ikke helt undgå at betragte hendes krop. Var det mon hende? Hun havde været utrolig smuk om hun stod der i vandet, solens stråler der gav gendskær i vandet og glitrede på hendes hud. Den lette brise der slap gennem de mange træer der havde fandet lidt af hendes hår og fået det til at bølge.
De smukke blå øjne der havde set på ham.

Det måtte være hende! Det var dog mørkt og fugtigt her inde, og det eneste der lyste hendes ansigt op, var de få solstråler der kom her ind, og så bålets varme skær.

Da han var faldet i søvn, havde hun pakket ham ind og rejst sig for at gøre fiskene klar. De hang nu over ilden og var næsten klar. Hun havde også haft tid til at samle lidt brombær fra buskene udenfor, som hun havde lagt i en skål af blade. Hun så over på ham, da han begyndte at tale. Hun smilede og gik hen til ham, hvor hun knælede ned og lagde roligt hånden på hans pande.
"Du er i sikkerhed. Og ja, det var mig du så ved søen." Hun rødmede en smule ved tanken om at hun havde været nøgen og han lige så. Hun rømmede sig en smule, inden hun forsatte.
"Vil det være i orden at jeg hvis jeg ser til såret? Jeg ville gerne være sikker på at det holder." Hun rakte ud efter sin taske, uden at fjerne blikket helt fra ham.
Hun syndes at han var flot, både som tiger og som menneske. Hans brune øjne der mindede om den meget dyre chokolade, hun havde set et par gange i hovedstaden. Hans mørke brune korte hår, som var utroligt skønt at røre ved. Hun blinkede en gang og opdagede at hun ubevist var begyndt at køre sin højrehånds fingere igennem en del af hans hår. Hun rødmede og trak hånden til sig imens hun mumlede.
"Undskyld."

Hans blik fulgte hende stille, som hun kom over til ham igen. Der var et eller andet over hende! Måden hun bevægede sig på, den blide både hun knælende ned ved siden af ham, og den kærlige hånd der nu lå mod hans pande. Han følte sig faktisk mere eller mindre sikker! I hvertfald for nu!
Han kunne godt fornemme hendes rødmen da hun fortalte at det VAR hendes ved søen, trods det dunkle mørke, og kun lyset fra bålet.
Han nikkede roligt da hun spurgte om det var i orden at hun tjekkede til såret.

Han mærkede hvordan hun ligefrem nussede ham i håret. Noget der fik ham til at lukke øjnene i, og nyde det! Han åbnede den dog da hun tog hånden til sig, og ligefrem undskylde. Han sende hende et svagt men dog blidt smil. "Det er helt okay" sagde han roligt.
Han tog en lidt dyb og besværet indånding og pustede roligt ud, mens han lukkede øjnene.
"Jeg kan faktisk slet ikke huske hvornår jeg sidst er blevet nusset i håret på den måde" mumlede han så.

Queen elskede at nusse ham, men det var typisk i hans tigerform, eller når hun gerne ville have han gik med hende ind i hendes soveværelse! Men at blive nusset som før, af ren ømhed og omsorg... Det kunne han ikke huske hvornår sidst var sket.
Han vende roligt blikket op mod hende.
"Du var meget smuk!.... ved søen" sagde han så roligt med et mildt smil, og er blidt blik. Hun havde været utrolig smuk! Ikke at hun ikke var det nu, nu gemte hendes tøj dog hendes former.
Men hun havde virket så fri! Så afslappet. Noget der havde fascineret ham. På trods af at han kun fik et meget kort glimt af hende inden han besvimede.

Hun smilede forlegent, da han sagde at det var iorden at hun nussede ham i håret. Hun lyttede roligt til hans fortælling om at han ikke kunne hvornår han sidst var blevet nusset på den måde. Hun rødmede en smule igen, da han talte om hvor smuk hun var. Hvorpå hun flyttede skindet og kåben så meget som det var nødvendigt, imens hun med kyndige øjne så såret efter. Hun fandt en salve frem som hun blidt smurte ud over såret, hvor efter hun lagde et stykke bandage hen over det. Hun så på ham, da hun lukkede kåben om ham og lagde skindet over ham igen.
"Du er selv smuk, både som du er nu og i din tigerskikkelse. Jeg har dog aldrig set en hvid tiger før." Hun så på ham og flyttede sig så hans hoved kunne hvile i hendes skød. Derpå begyndte hun blidt en blanding imellem at nusse ham i håret og massere hans ansigt.
"Salven jeg smurte på virker bedst når krop og sind er afslappet." Det var enlig en lille løgn, men hun håbede ikke at han viste så meget til healing. Selvfølgelig havde krop og sind bedst af at være afslappet, når der skulle heales. Men hvis han troede på det, gav det hende den undskyldning hun ønskede for at røre ved ham, uden at der behøvede at ligge mere i det. Hun smilede og begyndte at nynne igen, imens hendes hænder var optaget af det hun havde gang i.

Efter lidt tid kom en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] flyvende ind og satte sig på Kiras skulder, hvor den talte med en stille tuden. Kira smilede og kom selv med en stille tuden. De to talte lidt frem og tilbage, inden spurveuglen lettede og fløj ud. Kira så smilende efter den lille ugle, som ikke havde været mere end sytten centimeter i højden. Det var ikke tit hun så den art, men hun viste at den havde tillid til hende når den satte sig på hendes skulder. Altså måtte den have talt med nogle af de andre ugler.
Hendes hænder var ikke stoppet et eneste sekund, imens uglen havde været på besøg. Selv nu hvor hun sad og tænkte på uglens art, var hendes hænder optaget af den unge mands ansigt og hår.

Han kunne ikke undgå at blive en kende overrasket over at hun sagde han var smuk, både i hans menneske og tigerform. Tigerformen havde han ofte fået ros for! Men menneskeformen.. den havde han nu aldrig hørt, men det var da en rar kompliment. Han vidste ikke helt hvorfor, men han lagde automatisk sit hoved på hendes kød da hun satte sig oppe ved ham. Det var rart, og den måde hvorpå hendes hænder atter nussede om ham.
Hendes finger der gled gennem hans hår, og gav ham en helt særlig ro. Hans krop slappede helt af, hvis man altså lige så port fra smerterne.
Han hørte hvad hun sagde, og kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet.
”så må jeg nok skuffe dig… mit sind er aldrig afslappet… og det tror jeg heller aldrig det bliver” erkende han. Han kunne ikke huske hans sind noglesinde havde været afslappet! Det havde altid været noget der bekymrede ham, udfordrede ham, eller bare på anden vis skabte uro inden i ham!

Hans hoved tiltede en smule ind mod hende, da dette åbenbart var den rareste måde at lægge lige nu. Alt det her, hendes finger i hans hår, nusserriget i hans ansigt, og nu denne yndefuld og varme nynnen første ham nærmest i en trance. Han havde lykket øjnene. Og på et tidspunkt var han faktisk lidt i tvivl om han var vågen eller sov. I hvertfald var det en god ting der imellem.
Han vågnede først fra sin ’trance’ da han hørte lyden af vingebask. Han åbnede roligt øjnene og så den lille ugle der sad på hendes skuldre. Han betragtede dem som de tydeligvis snakkede sammen. Det måtte være fantastisk! At kunne kommunikere med andre dyr! Han forstod godt hvad andre tigere mente med deres kropssprog, og når han selv var i tigerform ville det være nemmere. Men det var MEGET sjældent at han mødte en anden tiger her. I landende over havet var der en del flere,… men det var stadig meget få!
og som hun selv havde sagt, så var hvide tigere ikke noget man så hver dag.

Han så på hende som uglen fløj. ”er det alle dyr?... eller kun ugler?.. indtil nu har jeg kun set dig med ugler.. såh.. er de dine venner?” spurgte han roligt.
Han smilede lidt ”jeg har slet ikke præsenteret mig… mit Navn er Claan” sagde han og rykkede en smule på sig trods det gjorde ondt. ”Ja, du må undskylde jeg ikke giver dig mit efternavn men… jeg kan ikke huske det” erkende han med et træk på skulderene

Hun nøjes med at nikke forstående til hans kommentar om at hans sind aldrig var afslappet. Hun havde på fornemmelsen at han havde haft og muligvis stadig havde et travlt eller stresset liv. Hun så beundrende på hans ansigt efter at han havde lukket øjnene, han så så fredfyldt ud, noget som hun nød at hun var årsagen til.
Uden at tænke over det begyndte hun at bøje sig ned over ham, men blev afbrudt da den lille spurveugle kom. På en måde var hun taknemlig over det, og på en anden måde ville hun gerne have forsat sin handling. Efter deres lille samtale så hun ned på ham med et smil på læben.
"Det er kun ugler jeg kan tale med på den måde. Men jeg kan gøre mig rimelig forståelig over for andre dyr, som jeg har daglig kontakt med."
Da han smilende fortalte sit navn og at han ikke kunne huske hans efternavn, smilede hun bredt.
"Det er helt i orden, Claan. Jeg er glad bare jeg kender et navn, om det er et kælenavn eller ens rigtige navn er ikke så vigtigt. Det som er vigtigt er at man er glad for det navn man fortæller til andre. Mit navn er Kira. Efternavnet er Méken, men bare kald mig Kira. Jeg er shapeshifter ligesom dig, min form er en sneugle." Hun stoppede med at nusse ham og flyttede sig forsigtigt, hvor efter hun forsigtigt skubbede nogle sammenrullede skind ind bag hans ryg, så han kom halvt op og sidde. Derpå gik hun nogle skridt baglens imens hun løsnede sit støvgrå skærf. Kort efter faldt hendes støvblå kåben sammen og en sneugle kom hoppende frem fra den.
Hun så på ham med sine gule øjne. Hun var nysgerrig hvad han syndes om dette. Hun kunne altid forlade ham sådan her. Selv om det ville betyde at hun igen skulle lave sig en ny taske og ekstra kåber.

Han lyttede til hvad hun sagde, da hun talte om navne, han sukkede og gav sig lidt i en øm brummen da han skulle prøve på at rette på den måde han lå på.
"Jeg ved nu ikke om jeg kan sige jeg er stolt af mit navn.. men det er det eneste jeg kan huske" erkende han. Han smilede roligt som hun fortalte om sig selv.
"Noget sagde mig at du var Shapeshifer" sagde han med et roligt smil.
Han lod hende flytte sig, trods han ikke var fan af hendes beslutning. Han ville da langt hellere have hovedet liggende i hendes skød frem for på nogle skind. Men han sagde nu ikke noget, og gjorde heller ikke opmærksom på noget andet.
Han betragtede hende da hun trådte tilbage, og blev i første omgang noget overrasket over at hun valgte at løsne sig skræf. Men hun forvandlede sig dog til en smuk sne ugle frem for atter at blotte sin krop.
Han kunne ikke undgå at smile. Han trak armen op fra skindet, og rakte den roligt ud mod hende.
Han nussede hendes fjer ved kinden, med et roligt smil.
"Som sagt! Du er meget smuk" sagde han roligt.
Hun var meget smuk, også som ugle! Og noget gav bare mening da han så hendes dyre form. Selvfølgelig var hun en ugle.
Han ende dog med at stikke snuden lidt i luften da han duftede fisken over bålet.

Hun gned sig imod hans hånd. Hun nød hans smil og måden han nussede hendes kind på. Hun kurede glad over hans ord. Det varmende hende på en måde hun ikke havde oplevet før.
Da han løftede næsen, så hun over imod fiskene ved bålet. Hun gned kort hovedet imod hans hånd inden hun hoppede over til kåben. Hun greb den i næbet og fik, med et par hop, kåben omkring sig inden hun skiftede form igen. Da hun igen var menneske samlede hun skærfet op og bandt det, inden hun gik hen efter fiskene og bar dem hen til Claan. Hun rakte ham det ene spyd, imens hun satte sig ved siden af ham.
"Du er sulten ud, håber du kan lide fisk. Pas på, den er pænt varm." Hun pustede lidt på sin, inden hun fjernede skindet lidt og tog en bid. Hun holdte dog øje med ham ud af øjenkrogen. Der var noget ved ham som tiltrak hende på en særlig måde. Hun kunne dog ikke sætte ord på hvad det var. Hun kom til at tænke på hvad der ville ske når han var frisk nok til at forsætte sin egen vej. Hun måtte synke et par gange for at få fornemmelsen af at blive kvalt væk.

Han smilede lidt som hun nussede sine bløde fjer ind til hans hånd. Han havde altid elsket ugler! De var så fascinerende. Queen havde haft et par stykker, der fungerede som brev ugler frem for duer. Mest fordi den slags post hun sende foregik om natten, og der fløj dure ikke.. men han havde altid elsket at se på dem, men han var blevet forbudt at røre dem.
Så det her var fedt! Trods hun jo var en kvinde i virkeligheden. Men det gjorde intet.

Han betragtede ende da hun hoppede tilbage og forvandlede sig til menneske igen. Hun virkede virkelig til at have fuld styr på det med at ændre sig frem og tilbage! Det var ikke fordi han ikke selv havde styr på lige netop det. Men han ende altid med at smadre sit tøj..
Han rettede sig lidt besværet op da hun kom over til ham med fisken. Han smilede da hun sagde hun håbede at han kunne lide fisk. "Hvis ikke jeg kan finde noget landlevende så spiser jeg fisk.. men de er svære at finde for en stor tiger" grinte han lidt.
Så var det nemmere at fange en Harre eller en hjort for den sags skyld.
Han begynde roligt at spise af fisken, ja den var stadig varm, men han var virkelig så sulten.

Hun smilede og nikkede forstående. Da hun var færdig med sin fisk samlede hun ben-resterne på nogle blade, som hun lagde ved siden af Claan til at han kunne gøre det samme.
"Hvis du er mere sulten, så har jeg både bær og noget tørret vildsvinekød." Hun tog igen fat i tasken og tog en krukke op, så på den og nikkede for sig selv. Krukken var på størrelse med hendes knyttede hånd.
"Denne salve vil hjælpe med at fjerene smerter og ubehag ved såret. Hvis du ønsker det, kan jeg godt smøre lidt på såret nu." Hun så afventende på ham, og underligt nok håbede hun på at han ville bede hende om det. Hun nød at røre ved ham, men kunne ikke helt forklare hvorfor. Hun overvejede også om hun skulle spørge om han ville have hende til at børste hans pels igennem. Hun ønskede bare så megen tid sammen med ham, om det var på den ene eller den anden måde, var hende underordnet.

Det var virkelig rart at få noget at spise! Han var virkelig sulten! Han havde ikke spist i noget tid nu, han have ikke rigtig haft mulighed for at jage. Og så i går da han blev overfaldet. Han vidste godt hvem og hvad de var. Dusør jægere! Han ville ønske at han snart kunne blive fri for den dusør. Men det blev han nok aldrig!
Da han var færdig med at spise, gjorde han som hende og lagde fiskebenende sammen med hendes. Han så lidt på hende da hun fandt en lille krukke frem, og så på den. Han hørte hvad hun sagde med at hun kunne smørret det på hans sår nu.
Det ville sikker hjælpe! Men underligt nok var det ikke derfor at han valgte at nikke og sige "ja tak" men nærmere udsigten til at hun atter ville lade sine bløde hænder kærtegne ham. Det var mærkeligt! Sådan her havde han ikke haft det siden han stak af! Måske... Fordi han ikke rigtig havde mødt nogle former for omsorg og ømhed siden.
Denne følelse af at nogle tog sig af en! Den var virkelig rar. Desuden... Såh.. var hun jo ikke grim! Hun var en smuk kvinde!.... Nej nej! Hvordan var det han tænkte!? Hun havde redet hans liv, og her sad han med sjaofle tanker!?
Han bed sig en smule i læben.

Hun rykkede tættere på ham og flyttede roligt skindet, som hun havde lagt over ham, nok til at hun kunne åbne kåben, som hun også havde klædt ham i. Hun rødmede en lille bitte smule, da hun igen så hans nøgne bryst. En fornemmelse af en summen, krøb op igennem hendes hånd, da hun forsigtigt lod hånden glide hen over hans sår, som hun havde syet tidligere. Hånden gled nærmest kærtegnende op og ned over såret, imens salven langsomt blev optaget af hans hud. Hun bed sig i underlæben, da hun begyndte at fantasere om hvordan det ville være at kysse hans brystkasse imens hendes hænder gik yderligere på opdagelse.. Hun trak hånden til sig og i sit sind gav hun sig selv en lussing for at tænke sådan. Han var såret, sikkert yngre end hende og hun kendte ikke selv ret meget til samvær med det andet køn. Hun havde prøvet noget af det, med sin kvindelige læremester i kamptaktik. Og der havde hun ladet hende styre det hele.

Han sad roligt og betragtede hende som hun rykkede tættere på. Faktisk så tæt at han kunne dufte hende... tydeligt altså! Han kunne hele tiden fange duften af en anden shapeshifter. Det var noget der bare sad tydeligt i næsen. Men dette var hendes krops duft! Han sank lydløst en klump da hun begynde at fjerne skindet, og ikke mindst kåben.
Han så en smule ned mod hendes hånd som hun begynde at smøre såret ind. Et underligt håb dannede sig i hans mave, et håb om at hun ville røre mere ved ham, lad hendes hånd kærtegne mere af hans bryst.
Hun var tæt på, så tæt på. I virkeligheden kunne han bare læne sig frem og så..... NEJ! hvad var det for en tankegang! bare fordi han havde set hende nøgen ved et uheld!
Dog da hun valgte at flytte sin hånd, reagerede hans lyster før hans hjerne. Han greb hendes hånd, og blev først der klar over hvad han var i gang med. Han så roligt på hende, og med et blik der sagde at han godt vidste at han burde slippe hende.
Han valgte dog roligt, at trække hendes hånd tilbage, og lægge den mod hans brystkasse igen.
Han betragtede hende roligt.
Til sidst tog han mod til sig, og lænede sig langsomt og roligt frem mod hende. Han lagde hovedet en kende på skrå, så han bedre ville kunne ramme hendes læber. Den frie hånd fik lov til at finde vej til hendes kæbe mens hans tommelfinger nussede hendes kind. Han tvivlede på det her. Hvad hvis hun slog ham væk, og blev rasende?!

Det gav et lille ryk i hende, da han greb hendes hånd og hendes øjne fik en snært af frygt. Men det forsvandt hurtigt, da hun så hans rolige blik, samt da han førte hånden tilbage til hans bryst, som om han ønskede at hun skulle forsætte med at kærtegne hans bryst. Hun smilede en smule og begyndte igen, langsomt, at bevæge hånden blidt hen over hans bryst, som før.
Da han langsomt lænede sig frem, med hovedet let på skrå og lagde sin frie hånd omkring hendes kæbe, hvor tommelfingeren nussede hendes kind, begyndte hendes hjerte at banke en del hurtigere. Noget i hende skreg på at hun skulle springe ud i det, som var ved at ske. Kærtegn som hendes krop sukkede efter, men som hun ikke helt selv viste hvordan hun skulle skaffe. Hun lænede sig ind imod ham og hendes læber mødte hans. Hendes frie hånd fandt roligt vej om til hans nakke hvor hendes finger begyndte at nusse ham. Hun krøb en anelse tættere på ham, lukkede øjnene en anelse og drejede hovedet en smule til siden, så deres læber havde fuld kontakt. Hun begyndte med små forsigtige kys, som nærmest kunne forklares som blide kærtegn.

Måske havde han i virkeligheden regnet med at hun ville stikke ham en flad! Han håbede selvfølgelig hun ville lade ham kysse hende. Men han frygtede altid det værste. Men et slag var det sidste han fik! I stedet mærkede han hvordan hun selv lænede sig ind i kysset, hvordan hendes hånd atter kærtegnende hans bryst, og hvordan hendes anden hånd, nu lå mod hans nakke og nussede han der. Hun var meget smuk! Og jo tættere han kom på hende, jo mere havde han lyst til hende.
Den møde hun rykkede sig tættere på, gav ham lyst til at vælde hende omkuld mod grottens gulv og erobre hende. Der var dog 3 rigtig gode grunde til at han ikke gjorde det!
1: han kunne aldrig finde på bare at kaste sig over en pige.
2: det var sikkert et yderst ubehageligt gulv!
3: det ville gøre for ondt på grund af hans sår.
Det gjorde nu ikke at han ikke prøvede at rette sig mere op mod hende, der kom dog en øm lyd fra ham, da det nev noget så forbandet i hans brystkasse.
Så i stedet måtte hun komme til ham. Han lod den hånd der lå mod hendes kind, glide om til hendes nakke, og trak hende længere ned mod ham. Inden han gjorde kysset mellem dem dybere. Og efter lidt, lod han sin tunge finde vej ind mellem hendes læber for at lege med hendes.
Hans vejrtrækning blev tungere. Og han kunne ikke løbe fra at han havde lyst til mere end blot dette kys!

Hun nød virkelig deres kys og ønskede ikke at det skulle stoppe. Lidt overrasket blev hun dog, da han gav en øm lyd fra sig. Han havde prøvet at rette sig op imod hende, men prøvede nu at trække hende længere ned imod sig. Hun smilede imens de forsatte kysset og lænede sig længerere ned imod ham. Og da han gjorde kysset dybere, samt hans tunge begyndte at lege med hendes, begyndte hun at komme med små støn af nydelse.
Noget i hende, fik hende til at fjerne hænderne fra ham og løfte det skind der dækkede han og den kåbe han havde på. Hun satte sig overskrævs på hans skød og lod skindet dække hendes ryg, så de begge var under skindet. Derpå lod hun blidt hænderne gå på opdagelse på hans overkrop under kåben. Hun var utrolig forsigtig omkring hans sår. Hendes vejrtrækning var blevet en del tungere og hendes hjerte bankede utroligt hurtigt. En del af hendes hjerne lukkede næsten ned for den tilbageholden og forsigtige side af hende, og lod den mere livlige og lystige side få frit lejde.

Han vidste ærlig talt ikke hvad det var der fik ham til at kaste sig ud i det her! Om det var hendes smukke ydre! Det faktum at hun var en shapeshifer som ham selv.. eller at hun gav ham den ømhed og nærvær han havde savnet de sidste mange måneder, vidste han ikke... Måske, var det i virkeligheden en rigtig god blanding af det hele. I hvert fald havde han ikke lyst til at stoppe de! Han havde ikke været sammen med en kvinde... Eller mand! Siden han var stukket af fra Queen! Egentlig troede han ikke at han havde savnet det, men nu, nu hvor han havde så smuk en kvinde mellem sine arme, og mod sine læber, undrede han sig over hvordan han havde kunne leve uden det her i så lang tid!
Han mærkede hvordan hun fjernede skindet, OG hans kåbe. Et øjeblik måtte han bryde kysset for at tjekke at det faktisk VAR det hun var i færd med.
Hun smilede roligt som hun satte sig over ham. Hans nu blottede overkrop afslørede tydeligt at der store sår på hans bryst, kun ville give et ar mere til samlingen. Det var trist at tænke på, selv for ham, at så ung en mand, allerede havde flere ar, ens mange folk der havde levet et helt liv. Han var ikke stolt af dem... Og så alligevel! Mange af de her at betød at han havde loverlevet! At han havde kæmpet for sit liv, og vundet.
Men alt havde en pris! Mange shapeshifer var døde på bekostning af det! Næsten en på ar... Og det var mange.
Han smed dog tankerne væk! Han havde ikke lyst til at tænke på den salgs nu! Han rakte i stedet op, og fangede hendes læber atter en gang. Han lod dog roligt den ene hånd glide roligt op af hende ene lår, fra knæget og opmmod hendes lår.

I det øjeblik hvor hun flyttede skindet for at sætte sig overskrævs på ham og han brød kysset, var hendes øjne fastlåste til hans og et lystent smil bredte sig på hendes læber. Hun nød hans kys og berøring. Det var ligeså godt som den gang med Audrey, men alligevel var det anderledes. Hendes krop begyndte at skælve let af en blanding af nervøsitet og spænding. Hun havde aldrig været sammen med en mand før, og havde kun prøvet at være sammen med Audrey som havde trænet hende i kamptræning. Men hun var en kvinde. Hun så roligt på hans ar og tænkte på hvad de skyldte, men hun ville ikke ødelægge denne stund, så hun gemte det væk og besvarede lystigt ham, da han atter fangede hendes læber.
Da hans ene hånd roligt gled op af hendes ene ben, fik hans berøring hende til at gyse af lyst og hun kunne mærke hvordan hele hendes krop blev varmere og hun begyndte at blive våd imellem benene. Et behageligt suk undslap hende imens hendes tunge blev mere grådig. Hun lukkede øjnene halvt og hendes hånd som nussede ham i nakken, begyndte at holde lidt fast i ham. Hendes krop hungrede efter kærtegn og den hånd som havde nusset ham på brystet, løsnede skærfet som holdte hendes håbe lukket og derefter smøg hånden sig op til hendes nakke, lagde den blidt ovenpå hans hånd og inviterede den til at flytte sig ned af hendes hals imod hendes bryst, som delvis var blottet efter at kåben havde åbnet sig lidt efter at hun havde fjernet skærfet.

Hendes berøringer i hans nakke, den måde hun nærmere greb fat i ham nu, og holde ham fast, fik ham kun til at smile. Det var okay at hun var krævende! det havde han intet imod. Hun var en smuk kvinde, og tydeligt lidt ældre end ham. Han var i tvivl om hendes erfaring, men lige meget hvad så var det kun dejligt at hun viste hvad hun ville have, særligt når det var ham hun gerne ville have!.
Han mærkede hvordan hun fjernede sin hånd fra hans bryst, og hans blik forsøgte sig med at skæve ned og se hvad hun lavede da han hørte lyden af stof der bevægede sig. Han ville dog nødig bryde det kys de lige nu begge var fanget i, og som de begge ligefrem hungrede mere og mere efter.
Han mærkede hvordan hun guidede hans hånd ned over hendes skulder og kraveben, og kunne ligefrem mærke den sitrende fornemmelse i hans hånd da det gik op for ham hvad hun var ved at føre ham frem til.
Og ganske rigtigt, han mærkede hendes bryst under sin hånd. Bløde og velformede! Han startede med blot at lade sine finger bevæge sig over dem, til lysten blev for stor, og han var nød til at gribe mere fat og give det et klem. Han sukkede mod hendes læber blot over følelsen i hans hånd der fik det hele til at sitre i ham.
Han brød kysset, lod dem i stedet vandre ned over hendes hals. Den anden hånd fik lov til at finde vej ind under hendes kåbe, og lagde sig mod hendes hofte. Hans læber bevægede sig længere og længee ned, samtidig med at begge hans hænder gled op og lagde sig mod hendes skuldre under kåben, og kørte derefter hånderne ned over hendes arme, så han blidt skubbede kåben af hende.

Endelig nåede hans læber til hendes bryst, hvor de kyssede, lod tungen glide blidt over hendes nippel, og lod læberne lukke sig lidt om den. han lod fingerne glide hele vejen fre hendes kraveben, ned mellem hendes bryster, og fulgte midter linjen hele vejen ned over hendes mave, og ned til hendes underliv, hvor han blidt lod sine finger kærtegne hende. Lyttede efter hvordan hun reagede. Hans læber bevægede sig rundt op hendes bryst, kraveben og hals. blide og lette kys, dog med en hvis sult over dem.

Da hans finger begyndte at bevæge sig hen over hendes bryster gav hendes krop en behagelig gysen fra sig og hendes hånd som var tilbage ved hans bryst, gled op til hans skulder og greb lidt fat der. Hun var i tvivl om det kun var hans krop som sitrede eller om hans lem var vågnet, hendes kåbe dækkede stadig hendes røv, men hendes krop blev mere ophidset. Hendes tanker blev afbrudt, da han brød kysset og lod sine læber vandre hen over hendes hals. Hun løftede hovedet og gav et tungt, men nydelsesfuldt åndedrag fra sig. Hun elskede fornemmelsen af hans læber mod hendes hud og hans hånd imod hendes bare hofte. Og da hans hænder gled op til hendes skuldre og skubbede kåben af hende, samtidig med at hans læber bevægede sig længere ned, slap hun ham og lod armene glide ud af kåben så den landede rundt om hendes skød. Derpå genoptog hendes hænder deres nussen af hans nakke og hår imens hun åndede tungt og hendes krop sitrede kraftigere af nydelse.

Hans læber som nu var nået hendes bryst, var ved at tænde en heftig ild inde i hende. Hans kys og legende tunge fik hende til at ånde tungere ud igennem hendes nu adskilte læber. Noget i hende fik hende til at bøje hovedet en smule ned, så hun kunne nå hans ene øre. Hun åndede tungt og nappede ham blidt i øret, imens hun nød hans læber og tunge ved sine bryster. Kroppen skælvede der hvor hans ene hånds fingere gled ned imellem hendes bryster og videre ned over hendes mave, til hendes underliv. Det sidste fik hendes krop til at gennemrystes af en kyldegysning, som skyldtes ophobet nydelse, samtidig kastede hun hovedet tilbage med en stønnen, som afgjort fortalte at hun nød alt hvad han gjorde. Hendes krop svarede ham ved at hendes særlige sted afgav safter. Hun viste at hun var så våd og klar, at det var ved at drive hende til vandvid.
Hendes hænder kæmpede for kun nusse og kærtegne hans nakke og hår, i stedet for at klamre sig fast til ham. Små svedperler begyndte at træde frem på hendes krop.
Jo mere hans læber bevægede sig rundt og hans fingere legede, jo mere skælvede hendes krop, som om den skreg på at få det sidste trin. Uden at tænke løftede hun sig en smule op fra hans skød, så der blev et par centimeters luft imellem hendes røv og hans lår. Hun havde lukket øjnene og nød det hele.