(xxx) Artefakt snifferen og handelskvinden (Taliia/Dust)(+Azir) (xxx)

Imens hun lyttede til hans ord, løsnede hun sit bælte og krængede den lange ærmeløse kofte af, så begge dele landede på sengen rundt om hende. Derefter rejste hun sig og så rundt i værelset. Sengen stod ude ved den ene væg, ligeså gjorde bordet hvor kanden med rom stod. Over på den anden side stod en lille komode, hvor hun opbevarede noget tøj. Så der burde faktisk være gulvplads nok til at de kunne have en lille nævekamp her inde. Hun tømte kruset og satte det på bordet ved kanden, gik ud midt på gulvet og så drillende på ham.
Lad mig se hvad du dur til, Dust. Hun regnede med at parere et par af hans angreb, for derefter at drille ham ved at undvige hans angreb med sin hurtighed. Selvfølgelig var hendes hurtighed og skarbe sind en lille smule påvirket af rommen, men ikke noget hun regnede for et problem - endnu..

//Hun har en skjorte på - ikke den kofte som billedet viser. Men tøjet har samme grønne farve. Bukserne er også grønne..

Dust kunne godt regne ud hvad der var på vej, da hun løsnede sit bælte og tog koften af, hun ville se hvad han kunne, så allerede da hun tømte sit glas, var han begyndt at tage sine ringe af. Han rejste sig op og gik hen til bordet, hvor han lagge dem pænt ved siden af hinanden, sammen med hans handsker, før han tømte sit krus, og satte det ned ved siden af hendes.
"Jeg har godt nok ikke drukket nok alkohol, til at bruge denne teknik naturligt, men min krop kan sikkert godt huske bevægelses mønsteret alligevel, så jeg kan vise dig en af mine yndlings stilarter, når nu du gerne vil lege!" sagde han mildt, og vendte sig mod hende, tog et par skridt ind mod midten af lokalet, og antog en kamp position, der fik ham til at ligne en kamp klar fulderik.

Da han gik ud fra at hun allerede var klar, gik han til angreb, og hvis man havde lidt kendskab til teknikken "den fordrukne næve", kunne man nemt se at det var det han brugte, men hans angreb virkede anderledes, som om han havde ændret lidt på teknikkerne. Hans angreb var effektive, hans bevægelse hurtig, men samtidig virkede det impulsivt og tilfældigt, som om han var fuld, og bare reagerede med det samme, på alt hvad der dukkede op i hans hoved. Det der gjorde hans version anderledes var, at hans angreb var stærkere, selv hvis man parerede hans angreb, ville det gøre en form for skade, men når nu han havde en venskabelig kamp med hende, holdt han tilbage med styrken i slagende. Han bevægede sig stadig som han ville gøre i en normal kamp, men hans slag var kun markeringer.
Dust startede ud med en serie af tilfældige slag, rettet mod hendes ansigt, mave og ben, hvis man var observant kunne man regne ud, at selvom slagene var tilfældige, var meningen bag dem at analysere hendes parader. Hans undvigelses manøvre virkede også som en fuld mands bevægelser, men han var hurtig til at response med angreb, hver gang han undveg.

Basseret på hvad han lærte tidligere, med angrebene rettet mod hendes hoved, mave og ben, angreb han hende nu med en serie af tilfældige angreb, nogle af dem med større fokus på de steder der virkede svagest i hendes forsvar, hele målet med angrebene var, at hans afsluttende handling skulle virke forvirrende. Denne handling, hvis ellers hun ikke stoppede ham eller gjorde indvirke i dette var, at han midt i et angreb ændrede retningen for sit momentum, så han kunne hoppe sidelæns henover hovedet på hende, lande bagved hende og gribe hende om halsen, mens hans knæ skubbede til hendes knæhaser, så de begge endte med at gå i knæ, hende med ryggen tæt op af hans brystkasse, og ham med hovedet lige ved siden af hende.

Hvis det lykkedes hende at stoppe ham, før han gjorde dette, ville han reagere ud fra hvad hun gjorde, men det kunne give hende en chance for, at fange ham på det forkerte ben.

Hun blev en smule overrasket over hans måde at angribe på, men fik dog pareret de føste par slag. Hendes øjne spillede af morskab og drillesyghed, selv om han fik nogle slag ind. Hun kunne godt mærke at det kun var makeringer, men der var stadig styrke bag dem. Dét og at hun var begyndt at være påvirket af rommen gjorde, at hun selv fik mindre slag ind og modtog flere.
Men da han så sprang over hende og greb hende om halsen, fik hun snoet sig rundt med et skælmsk smil på læben. Bevægelsen og hans styrke gjorde at hun mistede balancen og lande på ryggen på gulvet.
I faldet ville hun gribe fat i hans longcoat og vikle sit ene ben om hans, så han formodentligt ville lande ovenpå hende. Hun smilede til ham med en lidt tungere vejrtrækning, imens hun lå der.
"Det må jeg sige. Det er ikke en teknink mormalt kommer ud for. Kunne du tænke dig at lære mig det, næste gang jeg kommer i havn?" Hendes blik var drømmende.

En del af hende ønskede hans nærvær og håbede at han ville tage chancen af at de var alene. En anden del af hende skreg af hende for at tænke sådan, når Azir ventede hjemme på øen. Hun havde godt fornemmet at der måske var mere end hans beskyttertrang.

Da hun greb fat i hans longcoat, og fældede hans ben, endte han med at følge med hende ned på gulvet, han parerede dog hurtigt for faldet med armene mod gulvet, så han ikke landede ovenpå hende, med hans fulde kropsvægt. Det var lang tid siden, han havde sparet med nogen, og første gang han sparede med så yndig en sparingspartner, så han kunne ikke lade vær med at smile til hende, som han lå der henover hende.
"Det er også en sjældent brugt teknik, jeg kan knap nok huske, om jeg er stødt på nogen, der rent faktisk bruger den selv! Personligt var jeg nød til at lære den via overbragte skrifter, og træning på egen hånd, da jeg ikke kunne finde nogen der praktiserede det!" sagde han mildt, mens det virkede som om, at det intime potentiale ved deres nuværende position, fløj fuldstændig henover hovedet på ham. Dette var blot et af mange tegn på, hvor lidt kontakt han havde med andre væsner, og hvor lidt han forstod sig på det med, at læse signaler fra andre væsner "Hvis du ønsker at lære det her, er det nok bedst, hvis du sætter fornuftig tid af til det, for teknikken er nemmest at lære når man er fuld! Den eneste grund til jeg kunne bruge den, på kun et krus rom, er fordi jeg har teknikken på rygraden!"

Med et let smil på læben, lagde han sig ned på ryggen ved siden af hende, og tog en dyb indånding, som tegn på at han slappede af, han kradsede sig let på brystkassen, og drejede hovedet så han kunne se på hende. Hvis hun virkelig ønskede at prøve noget seksuelt med ham, var hun nød til at tage initiativ til det, og se hvad der ville ske, for Dust var tydeligvis ikke god til at gøre den slags selv.
"Hvor lang tid bliver du egentlig hængende her, før du skal afsted igen?" spurgte han mildt, i forsøget på at snakke mere med hende.

Rommen var ved at have et rimeligt godt tag i hende. Så da Dust røg med ned, var hun meget tæt på at løfte hovedet for at nå hans læber. Hun hørte hans ord og smilede varmt til ham. Og da han snakkede om at det var bedst at være fuld når man lærte teknikken, kunne hun ikke lade vær med at le hjerteligt.
Hendes øjne fulde ham, da han lagde sig på ryggen og spurgte hvor længe hun blev i denne omgang.

Hendes beruset sind fik hende til at dreje sig rundt og sætte sig overskrævs på ham imens hun lænede sig frem over til deres næser kun var få millimeter fra hinanden. Det lange røde hår havde hun med et kast får over på hendes venstre side, så der var udsyn til hendes elverøre på højre side. Hendes stemme var lav og let forførende da hun talte.
"At være fuld er intet problem for mig, med mindre der er en særlig flot og tiltrækkende fyr i nærheden." Hun flyttede hovedet lidt mere så hendes mund var lige ud for hans øre. Mange ville sige at den varme ånde og forførende hvisken var alt der var nødvendigt for at være villig til at ligge med en yndig eller smuk kvinde.
"Jeg kan muligvis overtales til at blive noget længere hvis det skulle være." Hun afsluttede sin hvisken med et par blide nap i øret, inden hun igen løftede hovedet så meget at deres øjne kunne mødes og deres læber var få centimeter fra hinanden.
En ting var sikkert - hun legede lidt med ham og ville se om han var interesseret.

At hun satte sig overskrævs på ham, var ikke noget han havde det mindste imod, han smilede blot mildt til hende, og så på den smukke elver, der sad hen over ham. Til at starte med, var det som om de små grå lige skulle sparkes i gang, for at han kunne opfatte, at hun opfattede ham som flot og tiltrækkende, men da hun hviskede i hans øre, var det som om reptil delen af hans hjerne, fik losset op i de små grå, så det gik op for ham, hvad det var der foregik. Hans hjerne så forløbet lige fra starten af, lige fra kysset som Alan havde forklaret hvorfor hun gjorde, det følelsesmæssige stadie hun var i da han kom ind, alkoholen, deres lille sparring, det at hun fik ham med sig ned på gulvet, og hele vejen ind til nu, hvor hun nappede ham i øreflippen.
"Hmm, jeg ville blive glad for lidt selskab, og du virker som dejligt selskab, så det ville være behageligt, hvis du ville blive i havnen lidt, så jeg kan lære dig bedre at kende!" sagde han mildt, mens han fulgte sit instinkt, der fik ham til at stryge sine hænder op langs hendes lår, til de endte på hendes mås. Trossalt var han et dragevæsen, så nysgerrighed omkring en skat, lå naturligt i ham. Ved brugen af sine mavemuskler, rettede han sig op så hun blev nød til at følge med, så hun endte med at sidde på hans skød, han trak hendes krop tæt ind til sig, så hun sikkert kunne mærke den ekstra varme fra hans krop, gennem hendes tøj, mens han lagge sin pande mod hendes, og så ind i hendes øjne med hans rubin røde pupiller. Der var noget intimt over ham, og sikkert også over det at han sad så tæt på, og var så afslappet omkring hele situationen.

"Jeg bør nok sige på forhånd, at jeg ikke kan få børn, så hvis du ikke vil have den slags, skal du ikke bekymre dig om den slags med mig!" sagde han mildt. Han følte det var vigtigt at fortælle den slags, da det trossalt var praktisk, i forbindelse med casual sex, men upraktisk hvis hun skulle være interesseret i at få børn.

Hun nød fornemmelsen af hans hænder der gled op langs lårene og endte på røven, samt hans milde stemme. Og han satte sig op fulde hun smidigt med, samtidig med at hun drillende og blidt nappede ham forskellige steder på halsen. Hun mærkede godt at han blev varmere, særligt da han lagde sin pande imod hendes. Hans rubin røde pupiller så direkte ind i hendes brune øjne. Hendes hjerte slog hurtigere og hendes åndedrag var taget lidt til, som effekten af rom og lidenskab fyldte hende.
Dog ødelagde hun kort stemningen ved at bryde ud i latter, da han talte om at han ikke ønskede at få børn. Hun lænede sig en smule bagud og lagde hænderne på hans kinder.
"Du kan være rolig, Dust. Jeg har en datter som jeg elsker, og regner ikke med at skulle have flere lige forløbelig. Desuden har jeg en urt, som jeg bare skal tygge på for at undgå netop det." Hun lænede sig en smule frem og gav ham blidt et kys, inden hun rejste sig og gik over til sengen. Her tog hun en lille pose ud fra en inderlomme i koften og op af den trak hun et par grønne blade, som hun begyndte at tygge på. Derefter tog hun den lange ærmeløse kofte og bæltet, hang det op på en knag ved siden af døren og vente skælmsk smilende tilbage til Dust. Hendes øjne havde et udtryk der lovede en nydelses fuldt omgang, hvis han var klar på det.
Bladene hun tyggede begyndte at afgiv en peppemynte lignende duft. Og hendes krop udsendte erotiske vips. Hun spandt næsten som en kat, da hun talte:
"Nå, Dust... Er du stadig sikker på at du kan overmande mig.. igen?" Noget sagde hende at han sikkert ville nyde at skulle jage hende lidt.

//Hun misforstod ham, som om han ikke ønskede børn..

Dust lagge undrende hovedet på skrå, som et uskyldigt barn der ikke forstod hvad der foregik, da hun grinede lidt efter det han havde sagt, og fortalte ham at hun allerede havde et barn, ikke ønskede flere, og havde en urt mod den slags. Dust havde blot prøvet at fortælle, at han var steril, han var blevet født uden evnen til, at reproducere sig selv. Men nu hvor hun tog urten, var det i det mindste sikkert, at der ikke ville komme nogen børn ud af dette. Da hun stillede ham sit spørgsmål, smilede han mildt til hende.
"Skal jeg nu overmande dig?" spurgte han drillende, mens han gik hen til hende "Jeg troede en stærk, kvindelig kaptajn som dig, var typen der tager hvad hun vil have, og ikke bare lader sig overmande, af tilfælde mænd!" han skubbede hende blidt op mod væggen, og bevægede sit hoved tæt på hendes hals, så han kunne tage en dyb indånding gennem næsen, og derved indtage hendes duft, før han blidt kyssede hende på halsen.

Dust rettede sig op, så de igen så hinanden i øjnene, imens hans hænder strøg henover hendes krop, følte hende an, studerede hendes former, indtil hans hænder fokuserede på de steder, der kunne hjælpe ham med at få tøjet af hende.
"Det er sjældent jeg interagere med andre væsner, og derfor er det lang tid siden, jeg har været interesseret i en kvinde! Men nu har du gjort mig nysgerrig, efter at se hvad for hemmeligheder du gemmer, under disse rober!" sagde han med en blanding af nysgerrighed, og træng i hans stemme, imens hans hænder langsomt begyndte at åbne de ting i hendes tøj der nu krævede at blive åbnet, for at få dem af hende.

Hun smilede drillende til ham, da han spurgte om han skulle overmande hende. Hun nød at han skubbede hende op imod vægen.
"Jeg tager skam hvad jeg vil have, men har skam intet imod at en mand overtager kormandoen i sådan en stund." Hun trak vejret lidt tungere, hvilket gjorde at hendes ord lidt hivende, da hun var ved at være godt ophidset.
Hun kæmpede for at holde kontakten med hans rubin røde øjne, men det var svært. Særligt fordi hans hænder strøg ned over hendes krop og sendte yderligere ophidselse igennem kroppen.
Hendes egne hænder gik ligeledes på opdagelse på hans krop under den sorte longcoat. Hun kunne simpelthen ikke holde fingerne fra ham. En af hænderne gled op langs hans hals og nakke for at begrave sig i hans hår.
Hun smilede skælmsk og drilsk, da han snakkede om at han var nysgerrig efter at se hende nøgen. Hun sank bladene og lægnede sig en smule frem så deres læber lige netop strejfede hinanden når hun talte, imens hun stadig holde øjenkontakten.
"Og du tror jeg vil gøre det let for dig?" En behagelig gysen gik igennem hendes krop ved den svage kontakt med hans læber.
Korsettet var snøret på ryggen, så hun lænede sig blidt tilbage imod væggen, så der kun lige var plads til hans hånd eller hænder og gjorde det derved sværere at løsne snøren. Alt sammen med det skælmske og drilske smil på læben. Hendes anden hånd havde fundet hans bæltespænde og var begyndt at løsne det med erfarende bevægelser, imens den første hånd begyndte at nusse og kærtegne hans hår og nakke.

Han kunne tydeligt høre på hende, at hun var en drilagtig lille dame, der vidste hvad hun ville have, og hendes ord og handlinger, gav ham en ide om, hvad hun måske gerne ville have ham til, så da hun lænede sig mod væggen, for at gøre det lidt svære for ham, at få tøjet af hende, valgte han at følge sine instinkter, og tage kommandoen. Han pressede sine læber imod hendes i et kys, mens hun åbnede hans bælte, og han nød at hun strøg hans nakke mens han smagte hendes læber mod hans, men før hun kunne nå mere end at åbne hans bælte, havde hans hænder fundet vej til de feminine hofter. Han slap kysset med et smil på læben, og så dybt ind i hendes øjne, før han vendte hende om, og pressede sin krop mod hendes, så hun blev lettere fanget, mellem ham og væggen, med ryggen mod ham og front mod væggen.
Hans hænder strøg ned langs hendes arme, til han nåede håndledende, han holdt blidt om dem, og løftede hendes arme op, for at pladsere dem mod væggen, så hun næsten stod i position til en krops visitation. Hans hænder fuldte hendes arme tilbage til skuldrende, og videre ned til snøringen på korsettet, mens han kyssede hende på halsen, og med lidt lystig iver, fik han åbnet op for korsettet, så han kunne få det af hende, og lade det falde til gulvet.

Nu fandt hans hænder sig vej til hendes mave, de strøg sig op af de slanke former, til hans hænder fandt hendes bryster. Han trak sig en smule væk med hende, så hun nu var lidt mere fri fra væggen, men han holdt hende stadig ind til sig, så hun nu stod med ryggen mod ham, og hans hænder på hendes barm, som han masserede kærligt. Bulen i hans bukser, pressede let mod hendes ene balde, så der var vist ikke nogen tvivl om, at han var opstemt.
"Vil du være lidt mere samarbejds villig med resten af dit tøj, eller skal jeg arbejde for at få det af dig? For jeg er ikke altid så behændig, med alt det der sirlige dame tøj!" hviskede han drillende i hendes øre, og da han nævnte at han ikke altid var så behændig, forvandlede hans hænder sig kortvarigt til drageklør, med rubinrøde skæl på hænderne, og klør så sorte som natten, de blev dog hurtigt normale igen, men dette var en lidt drillende referance til, at han også bare kunne rive tøjet af hende.

Hun tog livligt imod hans kys og fornemmede hans hænder ved hendes hofter imens hun fik åbnet hans bælte. Men mere nåede hun ikke før han bød kysset, så kort på hende og vente hende rundt imens han pressede sin krop imod hendes, hun smilede drilsk og nød fornemmelsen af hans hænder der strøg ned af hendes arme til håndledene. Da han løftede dem op som om han ville holde hende fanget, gik en erotisk skælven igennem hende og hun sukkede let, da hans hænder gled tilbage til snøren på hendes korset. Kort gav hun dog et par korte gisp af nydelse, som han kyssede hendes hals imens han arbejdede med snøren. Da han skubbede korsettet af hende, lod hun armene falde for at han kunne få det helt af. Hun hørte det lande, men var væk i hans læbers kærtegn af halsen. Da hans hænder fandt hendes mave og strøg op af hende til brysterne, kunne hun mærke hvordan varmen byggede sig op. Han var også sød og trække sig lidt tilbage imens han holde om hendes bryster, og hun mærkede tydeligt bulen i hans bukser, hvilket satte en steppebrand igang i hendes eget underliv.
Ved hans spørge ord om hun vil være mere samarbejds villig med resten af tøjet, eller om han skulle flå det af hende, kikkede hun ned på hans hænder der kortvarig blev til drageklør. Hun drejede sig rundt i hans hænder og så smilede ham i øjnene.
"Det er nok bedst at jeg er samarbejdsvillig. Tvivler på at jeg har tøj nok liggende her." Derpå lænede hun sig blidt frem og fangede hans læber i et blidt kyst, som blev lidt dybere og mere erotisk lidt efter lidt. Selv hendes tunge begyndte at gå på opdagelse imod hans læber.
Hun hjalp selv til med at få skjorten og brystbåndet åbnet, samtid med at hun sparkede støvlerne af. Bukserne og lændeklædet landet også hurtigt på gulvet. Derpå forsøgte hun at forsætte med at afklæde Dust.

Han kunne godt mærke på hende, hvordan hun blev opstemt af de ting han gjorde ved hende, og de små lyde der undslap hendes læber, var som lokkende musik, for de dyriske instinkter han havde, når det kom til sex. Da hun vendte sig om mod hende, smilede han ved lyden af hendes svar, og gengældte kysset mod hans læber, som hun gav ham mens hun smed sit tøj.
Da hun forsøgte at fortsætte med at få hans tøj af ham, var han mere behjælpelig, og det var vist en god fordel, at han sjældent gik i særligt meget. Han lod hende tage sig af at åbne bukserne, mens han smed sin long coat, og da bukserne var åbnet, skubbede han det selv af sig med undertøj og det hele, så det faldt til gulvet. Alt imens tøjet blev fjernet, holdt han deres kys, og da han mærkede hendes tunge, spredte han let sine læber, for at møde den med hans egen tunge, der let begyndte at danse med hendes, i en pirrelig lille leg.

Efter hans eget tøj var fjernet, fandt hans hænder vej tilbage til hendes krop igen, de strøg søgende hen over hendes krop, for at tjekke om der var noget tøj tilbage, hvis der var ville han hjælpe hende af med det, og så snart han var sikker på, at hun var lige så nøgen som han var, ville han trække hende ind til sig, så hun kunne mærke hans varme krop mod hendes, det stive lem der strittede ud fra ham, og hans hænder der strøg hende ned langs ryggen til hendes røv.
Man kunne mærke på ham, nu hvor hun havde smidt tøjet, at det var lang tid siden, en kvinde havde ladet ham komme til, for han virkede sulten efter at komme i gang. Hendes dufte, følelsen af hendes bløde krop mod hans, og hendes tunge i hans mund, ophidsede hans dyriske instinkter, og som de stod der, ville han have hende, og man kunne mærke det på ham.

I et øjebliks lyst, tog han igen kommandoen, ved at tage et blidt men fast greb i hendes lår, lige under hendes balder, så han kunne løfte hende op i sine arme, og presse hende blidt ind mod væggen. Han holdt hende, så hendes ben var rundt om ham, og hun var helt i hans vold, han kunne mærke at skaftet på hans lem, rørte ved hendes underliv, så mens han stod med hende mod væggen, og snavede hende, begyndte han at føre skaftet frem og tilbage mod hendes klit, for at stimulere hende, og gøre hende mere tændt. Hvis hun ville have det, kunne hun nemt bruge benene til, at styre hans krop lidt, så hvis hun timede det kunne hun få ham til at glide op i hende, i stedet for bare at tirre hende, med hans langsomme humpe bevægelser.

Hun var helt væk i rusen af rom og erotiske lyster. Hun nød følelsen af hans mund mod hendes, og da deres tunger begyndte at lege, kom hun med en lyd mmmm der fyldt med erotik. Varmen fra hans krop, hans stive lem, samt hans hænder der strøg over hendes ryg til røven. Hans hænder var så fantastiske.
*Ligesom Seuzans hænder havde været og alligevel var de forskellige* Mentalt prøvede hun at skubbe tankerne væk for ikke at ødelægge denne stund.
Det hjalp Dust dog ubevist med, da han løftede hende og pressede hende blidt imod væggen, samtid med at at hans lem begyndte kærtegne hendes klit. Hun slap kysset i et erotisk gispe af nydelse, for så igen at snave videre, men små støn som ind imellem undslap hende. Hun krydsede benene bag ham og hænderne var igen optaget af at gå på eventyr hen over hans krop, samt kærtegnede hans nakke og hår.
Hun prøvede virkelig holde ud så længe som muligt, men den måde hans lem tirrede hendes klit, måtte hun igen efter et halvt minuts tid bryde kysset og kastede hovedet tilbage. Et "aaahhh" forlod hende, samtidig med en fantastisk skælven gennemrystede hendes krop.
Da kroppen var færdig med at ryste og hun igen havde øjenkontakt med ham, vrikkede hun lidt med hofterne, så det stive lem landede ved det rigtigt hul der dryppede af safter. Med et erotisk smil til ham trykkede hendes fødder lidt på hans røv og hun skubbede sig ned over lemmet. Hun lukkede øjnene halvt og stønnede af nydelse over at blive fyldt ud. Hun følte sig utrolig godt tilpas og var spændt på hvor god han var til at bevæge sig med en del af ham inde i hende.

Igen kom hun med de nydende lyde, der var som sød musik for hans reptil hjerne, og gjorde ham mere sulten efter at trænge ind i hende, men da han stod med hende mod væggen, behøvede han ikke selv at tage initiativet til at gøre det. Han kunne allerede mærke, hvordan safterne flød i hendes underliv, og med en næse så god som hans, kunne han i den grad dufte en kvinde i brunst.
Da hun slap kysset, for at komme med endnu en nydende lyd, så han nydende på hende mens han smilede, da han havde tænkt sig at tage hende, men hun havde vist tænkt den samme tanke, for han mærkede hvordan hun fik flyttet på sig, så hans lem kom i geled, hvorefter hun gled ned over ham.

Han udstødte selv en nydende lyd, ved følelsen af hendes våde underliv, der omfavnede hans stive lem, og tog velkomment imod ham, som en kærkommen gæst. Han stramte sit greb om hende, mens han pressede sig ind mod hende, så han trængte helt ind i hende til roden, og i et øjeblik tillod han sig at nyde hendes varme og fugtige indre, før han langsomt begyndte at trænge ind og ud af hende.
Han byggede roligt sit tempo op, så hendes underliv rigtig kunne tilpasse sig, og han kunne føle sig frem til, hvor hun nød det mest, og efterhånden som han fandt de rigtige steder, blev han mere hård hændet ved hende, da han begyndte at kneppe hende i hårdere og hurtigere stød, hvor han trak sig næsten helt ud hver gang, før han gik helt i bund på hende igen.

Hele hendes krop var fyr og flamme. Hun nød hver en bevægelse han kom med. Hun lænede sig frem igen for at finde hans læber og genoptage deres snaven, denne gang mere erotisk. Hun kom med små støn og nydende gisp ind imellem, Jo hurtigere og hårde han stødte, jo mere ekstase byggede der sig op. Med jævne mellemrum klemte hun sammen om hans lem for at drille ham lidt, noget der også fik hende til at stønne lidt oftere..
Hun kunne ikke fatte hvor dejligt og lækkert dette var. Men på den anden side så havde hun jo ikke været sammen med en mand siden Seuzans død for næsten to år siden, så det var hende vel forundt at nyde dette til det yderste. Hendes hænder der var på hans ryg, trak små røde striber af nydelse eller klemte ham forskellige steder på ryggen og skulderne.

Dust mødte hendes læber, og gengældte hendes erotiske kyssen, mens han selv kom med nydende lyde mod hendes læber, hver gang han gled op i hende. Hendes små drillende klem føltes herligt om hans penis, og fik ham til at kneppe hende lidt hårdere, da det føltes som om hun godt kunne tage en lidt hård behandling, og det virkede indtil videre som om hun nød det. Undervejs valgte han at afbryde kysset, til dels så hun bedre kunne få vejret, men også så hun nemmere kunne lave hendes nydende lyde for ham, mens han kyssede hende ned over brysterne, hele vejen ned til hendes ene brystvorte, som han skiftevis nappede blidt i med tænderne, og suttede på med læberne, for at stimulere hendes sanser med en smule smerte og ømhed.

I modsætning til hvad Tallia troede... så var Azir ikke tilbage på øen. Han var skam taget efter hende og rejst med hende uden at hun havde lagt mærke til det. Mest af alt fordi at han havde fløjet for det meste af tiden og når han var ved at være udmattet havde han gjort kort ophold på et andet skib. På den måde havde han kunne holde øje med hende og sørge for at hun var okay. Han havde også fået skabt nogen flere venskaber med hendes mandskab og havde indhentet informationer. Det var trods alt ikke for sjov at han havde rejst med. Der var skam en del at se til med hans nye rolle som hendes beskyttelses engel. Der var meget at vænne sig til endnu da jo mere tid han tilbragte med hende... desto stærkere blev hans bånd til hende. Der var så mange nye oplevelser for ikke at nævne følelser. Azir vidste allerede godt at han var en meget følsom og følende person. Han havde meget empati, men han havde på ingen måde være forberedt på at han disideret kunne mærke Taliia's følelser. Han havde ikke lagt meget i det til at starte med indtil at hans huskede hvad hans læremester havde fortalt ham. Han havde helt glemt at det var et bånd som folk og deres engle delte med hinanden. Han havde overhovedet ikke regnet med at det ville være så... intimt. På grund af det var det blevet sværere at finde hoved og hale i hans egen følelser. Jo mere tid som han havde spenderet med Taliia desto mere følte han sig som den unge mand som lagede øjne på hende for første gang for så mange år tilbage. Måden hendes hår havde skinnet i den klare morgensol... og hendes smukke brune øjne som var til at drukne og forvilde sig ind i. Det var et billed som var dybt indprintet i hans sind... og hans hjerte. Det var intet under at han havde forelsket sig i hende dengang og havde været dybt fortvivlet idet hun bare var forsvundet inden at han havde sagt noget til hende. Han havde ikke kunne finde modet dengang. I alt fald... han havde en anelse om hvad han følte for hende nu, men det var et virvar af så mange følelser. Den stærke følelse for at beskytte hende og ønsket om at hun altid ville smile så varmt og lykkeligt var de følelser som var stærkest hos ham. Det var også dem han valgte at fokusere på. Mest af alt fordi hun for kort tid havde været igennem sådan en dyb sorg. Andet kunne han ikke tillade sig at tænke på. Det ville han ikke... og alligevel dybt inde i ham brændte han for at frigøre hans hjerte.

Azir havde holdt sig godt på afstand i dag og sørget for at holde en lav profil. SÅ lav en profil som man nu kunne holde med et par vinger. Det var gået fortrinligt men Azir var også blevet en smule træt. Han havde trods alt brugt en del tid på at holde øje med Taliia og med at sende en masse breve ud. Han havde også fløjet en del tid... han kunne vel godt tillade sig at hvile for en stund. En god lur ville virkelig kunne gøre underværker. Så Azir havde fundet et sted mellem nogen sække hvorved han kunne hvile en smule. Det var en fin distance fra Taliia og hvad hun gik og lavede så risikoen for pludselig at finde ham var ikke så stor igen.

Imens han sov havde han bange anelser og drømme som foruroligede ham. Han følte intens vrede, kamplyst... og sorg. Det følte ikke som noget som tilhørte ham selv, men en anden. Det var en andens vrede, kamplyst og sorg... Udover det føltes det utrolig velkendt. Han kunne dog ikke sætte sin finger på det og forsat sov han uroligt. Han vendte sig et par gange uroligt og fik det pludseligt meget varmt så han smed sin trøje. Det var dog ikke til at holde ud og han vågnede pludselig med et sæt. Taliia! Det var hans første tanke og han rejste med et sæt. Han blev dog mere end almindeligt svimmel og måtte sidde ned igen. Hvad skete der med ham? Der var noget galt... de følelser... det måtte have været Taliia. Uden at tænke videre over det kom han på benene igen og tog sin kampstav med sig... også fordi at han kunne bruge den til at gå med den da han var utrolig svimmel. Han måtte stadigvæk bare være en smule søvndrukken. Han var også underligt varm...  

Uden rigtigt at vide hvor han var gik han retning af den følelse som trak i ham. Han vidste hvor Taliia var uden sådan rigtigt at vide det. Han stødte som sådan ikke på nogen på sin vej og før han vidste af det stod han udenfor en dør. Azir var nok noget af et syn sådan som han havde halv-vaklet og hans fjer var spraglet samt hans hår. Han havde heller ikke sin bluse på og havde da bar overkrop som var en smule svedig. Det betød dog ikke noget for ham da han tidligere havde haft en følelse af at Taliia havde været i fare og at hendes genkendelige sorg og savn. Da han stod udenfor døren hørte han en lyd. Det lød som om at nogen anstrengte sig og han hørte da også nogen bump. I stedet for at tænke lidt ekstra over det, havde Azir taget det som at nogen sloges. Så ind bragede Azir.

"Taliia!" Fik han udråbt inden at synet mødte ham. Forbløffet og forbavset kiggede han på den scene som udfoldende sig foran hans øjne. Det var intet andet end Taliia samt en anden mand i færd med hvad virkede til en hed elskov... så det var det som den varme følelse var. Azir blinkede med sine øjne et par gange før at han kom til sig selv... og han forstod situationen. Hurtigt fik blodet steget ham til hovedet og han stammende prøvede på at sige noget men ingen lyd kom ud. Hurtigt fik han smækket døren igen, men hans vinger var som fanget inden på den anden side. I hans panik fik han væltet nogen ting som bragede og støjede imens han fremstammet et uhørlig undskyld inden han fik lukket døren ordentligt. Han stod helt forbavset på den anden side og fik taget en hånd for munden. Dette var mere end ualmindeligt pinligt. For det første vidste Taliia ikke at han var der... og for det andet havde han braget ind i Taliia's gemakker imens at hun havde sex. Det var uhørt af en engel at gøre sådan noget. Især en skytsengel.

Azir trådte nogen skridt tilbage... mon hun ville kunne tilgive ham? Tanken var forfærdelig at bære og fik ellers overtrumfet følelsen af hans hjerte som havde sunket en smule ved synet.

Hun var i fuld nydelse og stønnede eller gispende af nydelse næsten i takt med at Dust støtte. Hun elskede virkelig den måde han tog hende på og legede med hendes bryst. Hun bøjede sig en smule bag over mod væggen, hvilket løftede hendes bryster højre op mod Dust. Alt imens kroppen var i fuld gang med at opbygge en ny omgang orgasme til hende. Hun var der næsten, da døren brat blev åbnet og hendes navn blev råbt. Og hvad så hun: Azir, som var blevet meget rød i hovedet, stod og så på hende kort inden han hurtigt forlod rummet. Hun fniste lidt, da hun så at hans vinger blev fanget i døren for en kort stund. Alt den støj på den anden side måtte betyde at han havde problemer og han fik da også hurtigt åbnet døren nok til at kunne få vingerne ud igen.
Alt dette havde vækket hende en smule af den rus hun ellers var i. Og selvom hun var tæt på orgasme igen, fangede hun Dust's blik.
"Vil du være sød at sætte mig ned for en kort periode? Jeg lover at du får lov til at gøre det færdigt om lidt." Hendes blik var fyldt med elskovs rus, men også et håb om at han ville efterkomme hendes ønske.
Noget i hende ønskede at Azir fik lov til at få sin tur med hende.

Dust kunne mærke på hende, at hun var på vej til at nå en orgasme, men før han kunne nå at få hende så langt, blev han distraheret ved lyden af at døren gik op, hvilket med det samme fik ham til at stoppe, med hans lem begravet i hende, samtidig med at han drejede hovedet mod døren, for at se hvad der skete derhenne. Dust fik hurtigt øje på en engel, der stod i døren, og blev knaldrød i hovedet over, hvad han lige var kommet ind og blevet vidne til, hvorefter han prøvede at komme ud igen og lukke døren, blot for at bakse med det problem, at hans vinge kom i vejen.
Dette spøjse udfald der i hans øjne, nærmest var sket ud af det blå, fik ham i en stund til at glemme, at han lige nu stod med en kvinde op mod væggen, og sit lem begravet i hendes underliv, da han prøvede at regne ud, hvad det med den unge engel lige gik ud på, men så snart Taliia begyndte at snakke til ham, kom han ud af sine tanker, og tilbage til hvad der foregik omkring ham lige nu. Han vendte sin opmærksomhed mod hende, og lyttede til hendes ønske om at han satte hende ned, og løfte om at han nok skulle få lov til, at gøre det her færdigt.

"Jo selvfølgelig! Husk du har lovet det, så nu slipper du ikke så let!" sagde han med et mildt smil på læberne, før han trak sig ud af hende, og satte hende ned når hun var klar til det "Ret mig hvis jeg tager fejl, men det virker lidt som om, at du og englen har brug for at gøre den der ting, hvor i snakker lidt sammen, og jeg er sådan lidt sulten, så jeg tænker lidt at jeg kan gå ned og få noget at spise, mens i snakker sammen! Hvis det er kan jeg bede noget af dit mandskab om, at komme op med noget mad eller noget at drikke, hvis i vil have det?" imens han snakkede, tog han sit undertøj, sine bukser og longcoat'en på, greb sine ringe og handsker, og smilede skævt til hende, mens han gik hen mod døren.

Alt efter om hun sagde ja eller nej til, om han skulle sende nogen op, ville han nikke til det, før han gik ud af døren, og vendte sig mod den unge engel, der var at finde ude på gangen. Han lagge hovedet lidt på skrå, mens han så på ham med et skævt smil, nærmest som om han studerede ham lidt.
"Det er af min forståelse, at hun har mistet en hun elsket meget højt, og tidligere idag mindede jeg hende om denne person, hvilket gjorde hende trist! Jeg valgte at komme ind til hende, i et forsøg på at lade hende vide, at jeg var der for hende, og kort sagt ledte en ting til en anden, og vi endte med det du så der! Så vær sød ved hende, jeg tror hun har brug for det!" sagde han mildt. Han vidste ikke om det kunne bruges til noget, eller om det var nødvendigt at fortælle det, men dette var et forsøg fra hans side af på, at lade Azir vide lidt om hvad der var sket, så han i det mindste ikke gik derind uvidende om, hvordan situationen stod.

Hvis Taliia havde sagt ja til, at Dust skulle sende nogen op med mad og/eller drikke, ville Dust spørge Azir om han ville have noget, før han selv gik nedenunder, for at få sig noget at spise, samt at sende nogen op, med hvad end de nu ville have.

Hvis Azir kunne grave sig selv et hul lige nu og begrave sig i det... så havde han gjort det! Det kunne slet ikke beskrives den ydmygelse og frustration som han stod med lige nu. Hvordan kunne han have været så fraværende og dum? Vis hans søster fandt ud af det her ville hun aldrig lade ham være. Det ville til sin tid slå dengang med hendes vinger... det her var så... pinligt. Hele Azir's krop brændte af ydmygelsen samt vreden over hans egen handling. Han kunne da have sagt sig selv med den følelse i hans krop som tilhørte Taliia at hun havde gang i noget... især med de lyde som også havde været inden at han dumagtigt havde braset ind. Han burde have faldet til ro og skillet hans egen følelser fra Taliia's men det var et kæmpe virvar og lettere sagt end gjort. Især når det var at hans tanker blev ved med at vende tilbage til det som han havde set. Taliia i en anden mands arme. Nøgen og ligeså smuk som altid. Hendes lyde gav ekko i hans sind og der dannede sig en knude i hans mave af varme. Deres rytmiske bevægelser havde været hypnotiserende og... STOP! Azir var nødsaget til at stoppe sin egen tankestrøm vis dette ikke skulle blive værre end det allerede var. Han tog sig til sig ansigt og prøvede at falde ned. Han følte sig stadigvæk svimmel og varm... han var så varm og hans hjerte hamrede afsted som om det ingen grænser havde. Det gallooperede af frygt, frustration og umådelig lyst. Sikke ynkelig en engel han var lige nu. Han var trods alt en mand og kunne lige så let påvirkes som enhver anden af sådan et syn. Især når det havde været et syn af en kvinde som Taliia. Mandens bagparti havde da heller ikke været så ringe igen... okay, nu måtte det få en ende!

Azir rystede sit hoved og tog nogen dybe vejrtrækninger. Måske det bedste han kunne gøre var at komme længere væk fra Taliia og hendes følelser som påvirkende ham kraftigt, men så logisk tænkte han så heller ikke lige nu. Det var nok lidt Taliia's skyld men efter noget tid lykkes det ham at falde lidt ned. Han kiggede derefter op da han hørte lyder derindefra. Lyde som lød til at komme nærmere.

"Åh nej... Michael skån mig," bad han kort og lavmælt da døren så gik op og manden trådte ud. Hans skuldre faldt lidt ned i lettelse men det gjorde det ikke mindre pinligt at han nu stod foran mande... som for få sekunder siden var begravet i Taliia. En lille flamme brændte i hans bryst ved den tanke men Azir bad ikke mærke i den. Der var ingen vej at flygte lige nu så Azir stod hvor han var. Han gav manden et skævt smil af ren høflighed, men det nåede på ingen måde hans øjne. Hans ansigt var også stadigvæk lige rødt og en blanding at en masse følelser. Hans egne såvel som Taliia's.

"Goddag..." sagde han lavmælt og så undskyldene på ham."Jeg beklager virkelig... d- det var ikke min mening at forstyrre jer... midt i," fik han fremsagt og nåede ikke at sige mere inden at manden sagde noget... Ikke at han havde lyst til helt at færdiggøre den sætning...  

Det ramte Azir det han sagde. Mest af alt fordi Azir var godt klar over det. Han var trods alt den som havde set hende sønderknust den dag og svoret at altid stå ved hendes side. Han var også den som havde trøstet hende og tilbudt hende hans hjælp... han havde forladt alt det han havde kendt for hendes skyld... så han var godt klar over hendes situation. Han havde bare ikke kunnet være der for hende i dag da hun havde følt sorgens smerte igen. Hun vidste trods alt ikke at han var der. Han ønskede ikke at hun følte at hun ikke selv kunne bevæge sig fremad uden at han skulle være ved hendes side. Hun havde brug for at genvinde sin selvtillid og vise sin styrke... havde hun dog virkelig brug for ham... ville han aldrig være langt væk.

"Du har ret," sagde Azir noget mere sober og mere som sig selv igen. Det var her at han viste sig som hendes skytengel og ven. Det gik også op for ham at dette som manden nævnte måtte have været han havde følt tidligere i hans drøm. Nu gav det alt sammen mere mening.

"Du har min taknemmelighed så... for at du var der, der hun havde brug for det," sagde han med et meget varmere smil og taknemmelig tone. Han var oprigtig glad for at han havde været der og givet hende det som hun havde haft brug for. Noget som Azir ikke havde kunne givet hende. Ikke at hun havde spurgt om det... men, havde han mon givet det til hende hvis hun havde spurgt ham?

Han lo dog en smule da han bad ham om at være sød ved hende. Det kunne han skam sagtens finde ud af. Det var bare om, om hun ville være sød mod ham når de engang fik snakket sammen om hvad der lige skete. Ikke at han ikke havde adlydt nogen ordre eller noget. Han havde bare sneget sig med når hun troede at han ville blive tilbage på øen.

"Det skal jeg nok," sluttede han af med at sige smilende. Azir var i alt fald glad for at manden havde været så venlig... og ikke sagt noget om at han havde afbrudt eller noget. Det virkede han til at tage ret fint, men, med et hurtigt kig ned så det ikke ud til at de var blevet færdige. PÅ sin vis var det lidt ærgerligt... men, på den anden side frydede det ham en smule. Nok mere end han ville indrømme.

Derefter nikkede han til manden som i en ordentlig hilsen inden at han tøvende og stille bankede på døren indtil Taliia. Han vidste ikke hvordan hun ville reagere... eller hvad han dog skulle sige til hende. Han ønskede blot... at... han vidste ikke hvad. Han ønskede bare ikke at blive mindre vellidt i hendes øjne af noget som dette. Det ville være hjerteskærende.

"Taliia?" sagde han forsigtigt bag døren men så han var sikker på at hun ville kunne høre ham.

Hun smilede til Dust, taknemlig over hans forståelse og rystede på hovedet, da han spurgte om hun skulle have noget med. Hun var endnu ikke klar nok i hovedet til at register om hun var sulten eller ej.
Da han gik, tog hun endnu et par krus rom, som nu var afkølet, rejste sig og gik over ved siden af døren, hvor hun tog sin lange ærmeløse kofte. Hun stod med ryggen til døren og havde fået den halvt op over ryggen, da Azir åbnede døren og sagde hendes navn. Hun så sig over skulderen og smilede kærligt til ham, imens hun trak koften helt op, lagde først den ene side ind til kroppen og derefter den anden side ovenover, så hun var nogenlunde dækket til. Derpå gik hun over til komoden hvor hun fandt et bælte som hun spændte om livet for at holde koften sammen.
"Kom bare ind, jeg bider ikke." Hun satte sig igen på sengen og fyldte endnu et krus med rommen, som hun sad lidt med og drak over flere omgange. Hun så igen kærligt på ham, denne gang mere grundigt. Han havde bar overkrop, hvilket hun fandt sexet og uden at tænke over det, slikkede hun sig over læberne af sult efter hvad hans krop sikkert kunne give hende.
"Jeg er glad for at du er her, selv om jeg ikke har nogen ide om hvordan du er kommet her."
Rommen og lysternes rus havde stadig godt fat i hende, hvilket gjorde at hun ikke tænkte helt normalt, så fald ville hun nok aldrig have gjort hvad hun nu gjorde.
Hun tømte krus nr. syv og gik over til ham, hvor hun ville give ham et blidt og lidenskabeligt kys på munden, imens hendes hænder ville glide kærtegnende hen over hans bare overkrop.

Dust, der ikke lige frem var særligt god til at opfatte følelser, og dybbere forbindelser mellem væsner, kunne til en vis grad godt mærke, at der var noget mellem de 2, men hvad det var havde han ikke rigtig nogen ide om. Han lod det være op til dem, at finde ud af hvad end de nu skulle finde ud af, for han var nok ikke lige den bedste til at hjælpe. Mens han sad dernedde, og ventede på at få noget at spise, kunne han ikke lade være med at smile lidt for sig selv, for det gik op for ham, at lige nu var han den ældste tilstedeværende i bygningen, så vidt han altså vidste, for han havde ikke opfattet nogen ældre end ham, og alligevel havde han ikke rigtig nogen desideret forståelse for, præcis hvad der var med de 2 unge væsner.
Samtidig fandt han det komisk, at hvis nogen som helst havde fortalt ham denne morgen, at han idag ville møde en kvinde, som han ville ende med at have sex med, blot for at blive forstyrret af en engel, før de nåede at blive færdig, så ville han bare have grinet af dem, fordi den slags ville have virket så usandsynligt i hans øjne. Den slags plejede kun at ske for sociale væsner, og Dust var noget af det mest asociale væsen man kunne finde på planeten, pt plejede han at få cirka en ven, hvert århundrede.

Da hun gav ham tilladelse til at går derind tøvede han ikke længe og gik derind. Hun havde tøj på igen hvilket, men det var stadigvæk en smule svært at se på hende især efter hvad han havde set. Hun virkede til at være i godt humør hvilket fik Azir til at slappe mere af nu. Så længe at hun ikke vred halsen om på ham hvilket hun var i sin fulde ret til at gøre. Azir valgte dog at stå et par meter væk fra hende. Der var så også mest plads midt inde på gulvet for hans vinger... og det var også mindre rodet.

Om hvordan han var ankommet... svaret var vel lidt indlysende, men det kunne han vel fortælle hende senere at han havde fløjet for det meste for derefter at slappe af på et af skibene. Mest hemmeligt dog da der helst ikke var nogen som skulle vide hvem han var og at han var der.

"Vent!" fik han sagt og rakte en hånd ud men fik ikke bevæget sig særlig hurtigt. Det var for sent og hun fik allerede tømt endnu mere alkohol. Det var ikke gået hurtigt nok op for ham at den svimlende følelse kom, var alkohol. Taliia måtte have drukket en del og Azir som aldrig havde drukket før mærkede nu den berusende effekt derfra. Han havde mindre styr over sine ben og mistede balancen. Han fik vaklet hen til sengen hvorved han kollapsede kort forinden og fik landet på knæ foran den med sin overkrop slænget over sengen. Han brød sig virkelig ikke om at være fuld. Han havde absolut ingen kontrol over sin krop eller nogen form for balance. På den anden side så var det noget af en beroligende følelse som det gav... og varme i brystet på ham hvorved alkoholen brændte. Han rejste sig op igen og tårnede nu en smule over Taliia da hun kom ham nærmere. Han prøvede mest muligt at fokusere idet han kiggede på hende og blev pludseligt ramt af noget andet. Uden at tænke sig om tog Azir en lok af hendes smukke røde hår og snoede det om sin finer. Så blødt... han ville ønske at han kunne begrave sine hænder i det. Lade det sno om hans hænder og arme idet han ville holde om hendes hoved og indånde hendes salige og jorddige duft... Lægge hans krop nær hende og dele hendes varme. Mærke hendes hjerteslag mod hans bryst og begrave sig selv i hende bjerge og dale af former. Landskabet som var Taliia. Det smukkeste syn som han nogensinde havde set... uanset hvor mange han havde ligget med eller ville ligge med... ville denne kvinde stadigvæk være den smukkeste af dem alle. Hendes smil, tårer, vrede... hendes øjne som hun så ham nu. Alt ved hende emmede af denne skønhed som han ikke kunne få nok af. Med et glimt i øjet og et smil om læben fra hende startede en flamme i hans bryst som truede med at brænde alt som han før havde kendt til. Det startede en brænd som ingen ville kunne standse og en tørst så tør som en ørken i hans hals. En voksende trang til noget at slukke dem begge med... inden at han gik til af disse længsler og lyster.

Han tog Taliia om ansigtet og aede ende blidt imens at ilden brændte bag hans ydre. Hans vinger samlede han omkring hende beskyttende... men, også en smule dominerende. Ikke at det var hans hensigt, men Azir var langt fra sig selv. Han vidste ikke selv hvor han startede og Taliia sluttede i alle de følelser inden i ham, men, han var faktisk ret ligeglad lige nu. De føltes som et for at være helt ærlig. Alt i alt var der kun én ting han så lige nu og det var Taliia som hun stod der. Stadigvæk duftende af sved og sex... en uimodståelig duft.

"Hvor du end er... vil jeg altid være i stand til at finde dig," sagde han med en dyb røst og nærmest som et løfte til hende. Der var så meget varme og ømhed i hans stemme og i hans blik.

"Ligsom en sejler altid ved hjælp af lyset fra fyrtårnet vil være i stand til at finde sin havn..." Ligesom du er mit fyrtårn... min havn... mit hjem. Gik de usagte ord i Azir's hjerte.

Han lod sin finger glide over hendes læbe som hun havde bidt lige før. Hendes utrolige bløde og våde læbe. Den som ikke for lang til siden havde været lukket om en anden mands mund. Det skar ham en smule i brystet, men mest af alt gav det ham lysten til at male mandens eksistens over med sin egen. Røre hende hvor han før havde rørt hende så ømt og hedt. Lukke sig om hende og holde hende tæt. Lade sine fingrer vandre over hendes former og som ved et instrument kærligt spille en symfoni af drive tonerne fra hendes smukke mund. En symfoni som alle andre havde sit højdepunkt... sit klimaks. Åh, hvilket klimaks! Et klimaks som skulle bygges og nydes inden at det ville eksplodere i et virvar at toner og ekstase inden forløsningen. En fin fantasi... som måske ikke ville forblive blot en fantasi ret længe...

Azir vidste ikke hvem som bevægede sig først, men pludselig holdt han om Taliia med hans vinger om hende og deres læber havde mødt hinanden i et lidenskabeligt kys. Alt eksploderede inden i ham og der fandtes ikke andet end ham og Taliia. Der var som sådan heller ikke noget andet som betød noget. Dette var alt hvad han nogensinde havde behøvet og hans hjerte galoperede at umådelig stor lykke. En lykke som han nok aldrig ville kunne sætte ord på. Om end ikke om han så havde hele sin lang livstid til at finde ordene.

Selv om han havde talt, havde hun ikke hørt helt efter. Hendes tanker var et andet sted. Så da han gengældte det lidenskabelige kys, gjorde hun det dybere og lod tungen søge ud i leg. Samtidig med at hendes hænder fandt vej ned til hans bælte og bukser, som hun hurtigt fik løsnet og åbnet. Den ene hånd gled ind under bukserne og begyndte at kærtegne hans lem og kugler, imens den anden igen gled udforskende op over hans overkrop, for at slutte i nakken og håret hvor den nussede ham kærligt.
Hele hendes krop summede af en erotiske sult, som kun mænd kunne stille.
Et sted i baghovedet huskede hun stadig at hun have lovet Dust at han måtte gøre hende færdig, når han kom tilbage. Hvilket hun så frem til.
En tanke formede sig, hvordan måtte det være at blive taget af dem begge på samme tid? En behagelig gysen fyldte hendes krop og fik den til at ryste let, samtidig med at hendes krop udsendte endnu mere erotisk vips.
Hun måtte spørge Dust, når han kom tilbage.. Og Azir selvfølgelig. Men lige nu valgte hun bare at koncentrere sig om Azir.

Ude i handelshuset kom Alan ind fra lagerdelen. bad om mad og rom. Han fik øje på Dust og gik smilede hen til ham.
"Jeg ser du overlevede.. Og var det Azir, en engel, som kom styrtende for lidt siden?" Han tilføjede Azirs race, da han ikke regnede med at Dust kendte Azirs navn. Han satte sig på en stol overfor Dust imens han ventede på sin mad og rom. Han sukkede stille.
"Endelig færdig med alt det papirarbejde. Normalt er det Taliia som tager sig af det, men eftersom du var inde og snakke med hende, ja så måtte jeg jo. Og nu skal det gøre godt med lidt mad, inden turen gå ud i byen sammen med gutterne."

Dust der endelig havde fået noget at spise, var godt igang med at indtage sin mad, da Alan kom hen til ham, og satte sig overfor ham. Dust rettede selvfølgelig sit blik mod ham, så snart han hørte den velkendte stemme, og man kunne godt se på ham, at hans hjerne var gået i gang med at analysere, nu hvor han havde fået nye informationer.
"Ja det passer meget godt, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er han hendes skytsengel, ikke?" sagde han tænkende. Dust kunne svagt sanse andre væsners elektriske ladning, han var ikke super god til det endnu, fordi han ikke rigtig havde øvet sig så meget, men efter at have været så tæt på Taliia, havde han nemt lært følelsen af hende, og han havde observeret en lignende følelse over Azir. Samtidig havde han også set, hvilken tilstand Azir var i, og den mindede ham om den tilstand Taliia var i, hvis altså man overførte den til en helt anden person "Det ligner vist også, at i har brug for en slapper! Trossalt har jeg hovedsageligt kun set jer arbejde, siden jeg dukkede op på jeres skibsdæk!"