The new ruler ~ Taliia

Tid: 12.54
Vejr: Varmt og solrigt
Sted: Aquener
Omgivelser: Gaderne ned mod havene. Folk ser efter ham og hans følge.

Emnepartner: @Taliia



Solen bagte, men temperaturen var dejlig. Ikke for varmt og brisen gjorde det bedre. Folk handlede og var meget aktive. En ny Era for byen var begyndt. Den retmæssige arving var kommet og havde overtaget tronen. Håb om en ny storhedstid kunne ses nå de så op mod slottet. Hvad bedre var, at han var aktiv omkring folket. Han kunne tit ses ride gennem byen.

”Jeg har hørt at han er den ældste.” sagde en bagerkone til sin veninde, slagterkonen. ”Selvfølgelige, det er unge Gabriello Winter Pruss. Ham og hans søskende er langsomt kommet op fra deres skjul. Og tager deres krav.” sagde slagterkonen og rakte sin veninde en rullepølse. ”Tænk at han har skjult så længe. Over halvtreds år.” De så hen da skrædderen kom. ”Undskyld mig, men en røget skinke.” sagde han venligt og slagterkonen nikkede. ”I snakkede om vores unge hersker?” Begge kvinder rødmede. Taget på fersk gerning. ”Han er ung, men vil lære. Han var født til at kæmpe og holde fjender væk fra byen. Skabt til at holde orden. Hvis ikke med ord, så med magt.” Skrædderen sukkede. ”Lidt klog er han, hvis han har respekt for de andre herskere fra de andre byer.” De stoppede alle da et velkendt horn lød.

Gabriello var en ung hersker som var vendt hjem fra eksil. De første af hans søskende som kom hjem, var nu ved hans side. Gabriello red på sin sorte hingst gennem byen. Hans bror på hans grå hingst, adoptivsøsteren på hendes hvide hoppe. På Gabriellos skulder sad hans ørn, Kalin som en fugleunge. De røde øjne så sig om og smilede til folk. Hans bror, Ludvig, red på hans højre side. Evangeline på venstre og vagterne lige bag dem. ”Broder, Er du sikker på at dette er klogt.” mumlede hans søster og han så kort på hende. ”Mening?” spurgte han og hun så ned. ”Vi er først fået tronen tilbage og dig placeret på den. Vi ved ikke om der er folk som ønsker dig døde.” Han klukkede og klappede hendes skulder. ”Der er altid nogen som vil af med mig, men nu.” Han så atter mod havnen. ”Nu er vi på vej ned og tjekke et varehus ud. Et med forbindelser til Blackfire-klanen.” sagde han og satte sin hingst i trav.

Rygterne om at den retmæssige hersker var vendt tilbage havde fået lederen af handelshuset "Red Arrow" til at sende et særligt bud af sted til de skibe som var på vej fra Dead Mans Rock. Mikkel, lederen af handelshuset, håbede inderligt at de havde fået hans budskab, så de havde en ide om hvad der muligvis kunne vente på dem.
Lige nu stod han uden for dørene til handelshuset og så ud på de tre skibe der lå opankret uden for havnen. De to af dem kendte han. Det var Devils Pearl og Sea Hawk, men det tredje og største var nyt. Generalt var deres flag anderledes - de var grå i stedet for sorte. Han studerede det nyeste og sukkede af lettelse, da han fik øje på Taliia ombord. Var hun blevet kaptajn på det nye? Han så igen på flaget og måtte smile bredt. Viltert rødt hår og to lange dolke klinger krydset svævene over en sort flamme. Der var ingen tvivl længere. Hun var blevet kaptajn på det nyeste skib i deres flåde og hun havde selv valgt sit flag.

En langbåd blev sænket ned, og snart var Taliia, sammen med seks andre, på vej ind i havnen for at finde ud af om det var sikkert nok at lægge til kaj.
Taliia nerver sad nærmest ude på tøjet, da det var år siden dette havde været nødvendigt. Men hun ville ikke risikere at hendes skib faldt i de forkerte hænder. Så heller miste en langbåd.
Inde ved en af gangbroerne, hvor der var plads til en langbåd, lagde de til og så undersøgende på hende. Hun vente sig og så på dem, med et bestemt blik.
"Hvis jeg ikke er tilbage inden for en time eller bliver der optræk til ballade, så sejler i ud til Seastormers Revenge og afventer nærmere ordre. Dog skal det siges. Bliver det nødvendigt at rykke ankerne op for at komme i sikkerhed. Så gør det!" Alle seks mand så ud som om de ville protestere, men nøjedes med at nikke.
Taliia smilede og klappede hver og en venligt på skulderen, hvilket fik et smil på deres læber, inden hun vendte rundt og gik op af gangbroen til handelshuset, hvor hun gav hånd til Mikkel. Han smilede bredt og nervøst til hende.
"Jeg var nervøs for at i ikke fik budskabet eller at de havde spæret havnen af. Men ind til videre har alt åndet fred og ro." Taliia gik med ind og lyttede til ham mens de gik igennem handelshuset. Hun nikkede smilende til folk som hilste på hende, mens de gik hen til døren som førte til baglokalerne og kontoret hvor han opbevarede regnskabsbøgerne.

Ludvig satte sin hest i let galop og de andre fulgte ham Gabriello var få skridt bag sin bror. De red langs molen og så varehusene an. Kalin gav et lille pip fra sig og Gabriello løftede en hånd op til sin følgesvend. Den lille fjerklump hoppede ned på hans hånd. Gabriello satte farten ned og løftede hånden op til hans ansigt. Den lille unge nussede sig ind til ham og gav små chirp fra sig. ”Hehe.” Hans bror havde sat farten ned. ”Den fugl betyder en del for dig, ikke?” spurgte hans søster. Gabriello klukkede og puttede ungen ned i sin brystlomme. ”Kalin er en god følgesvend og godt selskab for triste dage.” sagde Gabriello og så fremad igen. Længere fremme var tre skibe lagt til.

Han havde hørt rygter om pirater havde grundlagt et varehus her, men han var nød til at se det med sine egne øjne. Han var nød til at opretholde balancen mellem alle i byen. Han var sat ud sammen med hans bror og søster, otte vagter fra den kongelige garde. Han ønskede ikke nogen kamp, men de måtte se at han mente business.

Ved varehuset steg han let af. Den hvide kappe bevægede sig om hans ben. Sværdskaftet ved hans hofte glinsede i solens stråler. Hans folk fulgte trop. To af vagterne blev ved hestene mens de andre fulgte Gabriello op. Hans gang var glidende og havde en vis elegance over sig. En hånd hvilede let på skaftet. Om hans hals var der en kæde med et sort kors. Den lille fugleunge var faldt i søvn til lyden af hans hjerte. ”Lad vær med at starte en kamp uden grund. Vi vil først høre hvad de vil her og sørge for at de holder sig inde for reglerne.” sagde Ludvig mens de trådte ind i varehuset. De røde øjne gled søgende rundt. ”Er her nogen?”

Nede ved gangbroen holdte de seks mand sig klar, fem mand i båden og den sjette oppe på gangbroen, og så derfor godt at der kom et selskab med vagter hen til handelshuset. De mumlede lidt sammen men nøjedes med at holde sig klar. Langbåden var ikke fortøjret, så de kunne hurtigt kunne sejle ud hvis det blev nødvendigt.

Inde i handelshuset var handler i fuld gang og dem der stod nærmest de ny ankommende trak sig lidt væk for at give dem bedre plads. En kvinde, iført en mørkeblå nederdel, lædersko og en blå bluse, som hang ud på hver skulder, så man kunne se en sort flamme tatovering på hendes højre brystmuskel, kom dem i møde.
"Velkommen mine herre og dame. Er der noget særligt som de søger? Forsyninger, særlige klæder eller noget mere specielt?" Kvinden var en af dem der havde en pæn barm og ikke var bange for at vise den lidt frem, som hun jo gjorde med blusen. Hun så smilede fra den ene til den anden og prøvede om hun kunne lodde hvad det var de søgte.
Synet af de seks vagter fra den kongelige garde fik hende dog til at blive en lille smule nervøs, da hun hurtigt regnede ud at det var nogle højt stående folk der stod foran hende.

”Ellers tak frøken.” sagde Gabriello og så sig om. ”Vi søger ejeren af huset. En kvinde ved navn Taliia og hendes næstemand Mikkel.” sagde Ludvig og viste sit kongelig sejl frem. Hans søster, Evangeline gik rundt og så på varerne med et undersøgende blik. Gabriello stod ved sin bror, der var 60 cm højere. Begge havde lyst høj, men øjnene gjorde dem forskellige. Ludvig havde blå mens Gabriello var kendt for de røde. ”Er de her?” spurgte Ludvig. Ludvig var også bredskuldret og armene bugnede med muskler. Gabriello så sig om og gik hen til vare som ikke var her fra området. Bøger var tydeligvis bytte. En finger gled henover bogryggen og brynene blev rynket.

”Vi ved at I ikke er helt rene. I har noget med pirater at gøre.” Gabriello så kort hen på dem. Ludvig var bedre til at snakke, men Gabriello var den ældste. Han gik hen og stillede sig ved siden af sin bror. ”Nydeligt handelshus nu hvor vi snakker om det emne. Og tatoveringen tyder på at I har noget med klanen Blackfire at gøre? Lederne, hvad var deres navne, Luddy?” Gabriello så på sin bor med et smilende udtryk. Et smil som gjorde de fleste utrygge. ”Raco Fire og Jake Black.” Luddy så på sin bror med rynket bryn. Gabriello var god til at lege med folk. Gabriello lænede sig op af disken og smilede skævt til kvinden. De røde øjne glimtede. Vagterne stod ved døren og så sig om på folkene i huset. Mange var stoppet op og så på de nyankommet. ”Oh gud. Det er herskeren.” mumlede en kvinde og greb fat i sin mand.

Taliia og Mikkel var lige kommet ind i handelshuset igen, da der blev snakket om at folkene her ikke var helt rene og at de havde noget med pirater at gøre. Taliia løftede et øjenbryn i undren, men lyttede roligt til de to mænd som førte ordet og hun havde også set de seks vagter fra den kongelige garde. Et hurtigt overblik afslørede også en kvinde der gik og så undersøgende på varene. Da de snakkede om Jake og Raco kunne hun ikke lade vær med at smile. Det sidste nye var altså ikke kommet til fastlandet endnu. Hun trådte et par skridt frem, så hun stod omkring en armslængde fra disken hvor den ene af mændene stod. Hun var klædt i sit sædvanlige skovgrønne tøj: skjorte, bukser og lange ærmeløse kofte, samt brune læderkorset, brune læderstøvler og det brune læderbælte med det elviske sværd. På ryggen hang de tog lange elviske dolke i deres skede, som var fæstnet på koften. Hendes røde hår var delvis sat op og hendes brune øjne var nysgerrige.
”I har næsten ret, min herre.” Hun smilede venligt om end en smule drilsk.
”Det er Raco og Jake Blackfire. Og ja, de er vel pirater i bund og grund, eller skulle jeg sige at vi er?” Hun så hen på kvinden med et skævt smil og nikkede roligt. Kvinden nikkede igen og vente sig roligt for at gå tilbage til den kasse hun havde været i gang med at tømme. Taliia så roligt på mændene og kvinden.
”Jeg kan forstå på nogle af de besøgende at en af de herre er byens hersker.” Hun så fra ham med de blå øjne til ham med de røde. Det var tydeligt at de var dæmoner af en art. Og kvinden? Tja, hun var sikkert også dæmon. Hun så rundt på alle i huset.
”Der er ingen grundt til bekymring. Jeg er sikker på at dette møde er af ren formalitet.” Hun så roligt på de to mænd, selv om hun var klar på lidt af hvert, og vurderede situationen.

Gabriello hævede et øjenbryn. Så de havde slået sig sammen. Han foldede armene og smilede skævt. ”Du må ønske dem tillykke. Du er relateret til dem?” Han tippede hovedet på skrå og smilede. ”Dette er Gabriello Winter Pruss. Hersker over Aquener. Mit navn er Ludvig Brawl Pruss. Hans blodsbror. Kvinden er Evangeline Bel Pruss. Adoptivsøster og den fjerde af dem.” Ludvig så på elveren og nikkede til hilsen. Et pip kom fra Gabriellos lomme. Kalin kiggede frem og så rundt. De små perleøjne så på elveren og gav igen lyd fra sig. Et blidt smil kom over Gabriellos ansigt. Han tog Kalin op og satte den ned på bordet. Den kom på benene og så sig nysgerrigt om. Ludvig klukkede og deres søster så hen. Ungen gav et nys og rystede sin fjer.

Kalin vraltede hen til Taliia og så op på hende med intelligente øjne. Han var en ung ørn i forklædning som en unge. Den var vagtsom overfor alle nye og var meget beskyttende når det kom til Gabriello. Den pirkede i bordet og kradsede sine små klør ned i overfladen. Gabriello så på elveren. ”Det er det. Jeg er nød til at opretholde en balance mellem jer og folket i byen. Jeg forstår godt i er her, men vær vagtsom. Jeg redder ikke jeres røv hvis i opdages, men jeg ville have nogen dræbte betjente. Meget af vores handel og nyheder kommer via jer.” sagde Gabriello og skiftede udtryk. Øjnene blev kølige og munden en tynd linje. Man kunne se de års erfaring bag hans øjne. Evangeline bevægede sig hen til dem og tog plads på Gabriellos venstre side.

Hun smilede venligt og nikkede som tak.
"Det skal jeg med glæde. Og jaa, jeg er vel relateret til dem." Hun så over på den anden mand da han begyndte at tale igen. Og bukkede høfligt til hver af dem eftersom de blev præsenteret for hende. Selv smilede hun venligt.
"Mit navn er Taliia Valcyriel Leigan. Kaptajn på Seastormers Revenge." Hun blev afbrudt af et pip som kom fra herskerens jakke og hun så overrasket der hen, da han tog en lille fugleunge, rettelse ørneunge, frem og satte den på disken. Hendes blik blev varmt og blødt. Som de fleste elver havde hun svært ved at stå for unger af en hver type. Det var liv som skulle passes på, da de var vigtige for det fremtidige liv. Hun bøjede sig respektfuldt ned, så den lille ørneunge ikke skulle bøje sit hoved forlangt tilbage for at se på hende og blev lidt overrasket, da hun hilste på den.
"Vær hilset, du lille."
Hun så hen på Gabriello, stadig fra den stilling der gjorde at hendes ansigt var i højde med ungens.
"Tager jeg fejl eller er denne unge mere end den ser ud til? De intelligente øjne, tyder på at den er en del ældre end den ser ud til."

Hendes øjne blev mere formelle, dog stadig venlige, da hun hørte hans ord om at han var nød til at opretholde en balance mellem 'jer' og folket i byen. Han mente selvfølgelig pirater, og ikke ville rede deres røv, hvis det gik galt. Hun rettede sig op i sin højde af en meter og firs, mens hun roligt så på ham.
"Jeg har haft handelshuset her i næsten fire hundrede år og har aldrig haft problemer med med folk der var mod at pirater kom og gik med deres vare. Men selvfølgelig er der rådne kar mellemme dem. Jeg kan nævne Fire klanen, som jeg aldrig vil lade handle her. Eller noget andet sted hvis jeg har noget at skulle sige. Ej heller får de adgang til vores hjem. Den klan er vores hidtil eneste fjende. Selv Raco foragter og fornægter dem." Hun knugede hænderne så hårdt at hendes negle bed sig let ind i hendes håndflader og hun begyndte at ryste af indestængt raseri og had, mens hun snakkede om dem.

Mikkel stod lidt bagved og da han så hvordan hun reagerede, skyndte han sig at få fat i et krus opvarmet rom af den stærke type hun foretrak. Han holdte det hen under næsen på hende og hun glippede lidt overrasket med øjnene ved duften. Hun drejede hovedet og så hans bekymrede blik, smilede til ham og nikkede, mens hun tog imod kruset og nippede til det. Mikkel så rundt på deres gæster.
"Hvad må vi byde på til herskabet?"
Rundt om dem var handlen begyndt igen, indtil Taliia var begyndt at tale om Fire klanen. Mange her inde kendte til den sorg og smerte klanen havde været skyld i hos både hende og Blackfire klanens ledere. De kom med ord som blandt andet: "Hørt hørt" og "Brænd dem", inden de igen genoptog deres handel.

”Nej. Kalin er ikke en normal fugl. Han foretrækker dog at var i formen som unge, men på kamppladser er han min nærmeste spejder.” Gabriello lod en finger glide ned over dens små dun. Kalin vendte sig om og nussede sig mod fingeren. Det var tydeligt at båndet mellem dem var noget specielt. Hans blik blev køligt. ”Hold styr på dine mænd. Det sekund rygterne går, er I jaget.” sagde han og slog en hånd i bordet. Mange af vagterne knurrede truende. En anden vagt kom ind og standsede bag Gabriello og hans søskende. Ludvig vendte sig om og så på vagten med hævet øjenbryn. ”Min herre. Rygterne om en empire som er ved at blive bygget løber gennem byen. Gabriellos øjne gled lidt mere op og et skævt smil faldt over hans læber. ”Der kan man se, I bliver måske mere nyttige.” mumlede han og gned sin hage. Kalin baskede med de små vinger og blev til en stor ørn.

”Hvem?” ”Sunfury. Deres konge er en god kriger og har en stor hær i ryggen.” Gabriello rynkede brynene og så på sin bror. ”Send bud til vores søskende.” Han vidste ikke hvor dette ville ende, og ville hellere være på den sikre side. Han var stadig en ung hersker som kun lige havde fået sin trone tilbage. Han agtede også at blive på den. Han så på Taliia. ”Vil du ikke gå med mig? Vi kan skrive en aftale oppe på slottet?” sagde han og rakte en hånd frem. Han var rejst til at være en gentleman, på nogen punkter. Plus, han ville aldrig udnyttet dem som han havde som gæster på slottet. Kalin lettede og slog sig ned på hans venstre skulder.

Hun løftede et øjenbryn, da han bad hende om at styrre sine mænd.
"Sidst jeg så efter, var borgerne af byen ikke mine mænd. Mange har haft dårlige oplevelser med Fire klanen og ved at Blackfire er en af de klaner der ligger i krig med den. Desuden så kender mange har mig fra min tid før jeg sluttede mig til piratlivet. De ved hvad der er hent gennem tiden og hvad der måske kan henne hvis der ikke bliver sat en stopper for Fire klanen." Hun sukkede da hun hørte Sunfury blive nævnt og så over på Mikkel.
"Få en til at sende en besked til handelshuset New Hope, så de kan forberede sig på problemer. Men sørg for at de forstår at beskeden kun er til klanens folk. Hvor meget jeg end hader det, så er vi nød til at trække dem ud mens tid er. Og sørg for en sær skilt besked til Katrina, så hun kan tage sine forbehold. Hvor hun end er..." Det sidste mere mumlede hun end talte højt.

Hun så på den fremstrakte hånd og rystede smilende på hovedet.
"Hvor gerne jeg muligvis end ville, så kan jeg ikke indgå nogle aftaler uden at have klanens godkendelse." Hun så hen på en af mændene der stod ved opalerne og gjorde et par tegn med hånden. Han rystede smilende på hovedet og hun nikkede, hvorefter hun igen så på byens hersker, med et venligt smil.
"Hvis der ikke var andet, så vil jeg tillade mig at vende tilbage til mit skib for at viderebringe deres ønske til vores leder." Hun så afventende på ham, klar til at springe hvis nogen prøvede på noget.

Gabriello gav et klik med tungen og tippede hovedet. ”Så skulle jeg måske møde en af dine ledere? Lyder til at du er tæt knyttet til dem?” spurgte han og begyndte at gå ud. "Jeg er stadig nu her og er først kommet hjem på tronen. Jeg ville ikke have krig før vi er klar og har hele folket bag os." Han søster fulgte efter ham. Broderen havde allerede forladt varehuset for at sende bud. Han vendte sig atter mod Taliia og smilte venligt. ”Jeg håber vi kan arbejde det her ud. Når du bringer din leder med tilbage, ville I være gæster på mit slot.” sagde han og bukkede hovedet. Vagterne var få skridt efter ham.

Udenfor stod han og så udover havnen. Med brynene rynket så han ned mod flodens indgang til landet. Soul River forbandt mange byer til havet, men for at komme ud skulle man forbi Aquener. Hans blik gik mod udmunding. Og hvis man vil ind skulle man også forbi byen. ”Broder?” Hans søster stoppede ved hans side. ”Jeg er nød til at skabe kontakt med andre konger og herskere. Vi overlever ikke uden allierede.” mumlede han og så sig over skulderen mod varehuset. Det hvide hår bevægede sig i den lette brise.

Folk ved havnen så på deres hersker da han trådte ud fra et varehus. Enkelte gik ind for at se hvad der var sket. ”Hvad var det Hans Højhed ville?” spurgte en af de nyankommende de andre kunder. ”Noget med at begge parter kom til en enighed.” Var hans svar.

Gabriello steg op på sin hingst og så mod varehuset. ”Jeg håber virkelig at vi kan kom til enighed.” mumlede han for sig selv. Han var nød til at få skabt kontakt med andre byer. Han vidste hvilke byer han ville først, men skulle man skabe et navn først, vente på dem eller selv stå frem. Gabriello gav et suk fra sig. Til tider var det hårdt at vælge.

Herskeren og hans søskende havde ikke mere end lige forladt handelshuset, før Taliia skød som en pil ned til langbåden og sprang ombord. Samtidig med at de seks mand lagde kræfterne i, fandt hun en fløjte frem og gav et signal.
Det blev hurtigt besvaret fra de tre skibe som lå opankret uden for havnen, som begyndte at vrimle med folk rundt på masterne for at sætte sejl.
Hun viste ikke hvorfor hun havde fået så travlt, men der var noget ved herskeren og hans søskende som havde givet hende myrekryb.
Da hun kom ombord så hendes First Mate, Damion, kort på hende, inden han gav et kast med hovedet mod kaptajnkahytten og hun nikkede. Besætningen fik hurtigt langbåden ombord og hævet anker, hvorefter de tre skibe satte kursen sydøst.

Inde i kaptajnskahytten lukkede Damion døren og så på hende.
"Hvad i Hydras navn, har bragt dig sådan ud af fatning?" Taliia skænkede sig et krus rom og tog et mundfuld, inden hun så på Damion, med et lette skræmt blik.
"Herskeren og to af hans søskende, som er af dæmonrace, kom på besøg i handelshuset og ville have mig til at indgå en aftale med dem, om noget alliance mod kongen af Sunfury." Damion så overrasket på hende og fløjtede lavt. Han havde før hørt om at den rigtige hersker var bortrejst eller gået i eksil, men han havde ingen ide om at herskeren var vendt tilbage.

Gabriello sad på sin hingst og så ud over Havene. Ludvig var ved hans side igen. "Dette var et interessant mød." sagde Gabriello og smilede. Ludvig så på ham og den ældre bror mødte hans blik. "Tror du vi kan komme til en forståelse?" spurgte hans søster. Kalin sad på Gabriellos skulder og nussede sin herres hvide hår. "Ja. Jeg har på fornemmelsen at vi ville komme til at møde dem en dag." sagde han og vendte sin hingst mod hans slot. I et let trav lagde han havnen bag sig.

Der var noget ved denne klan som gjorde ham nysgerrig. Og så at elveren var blandt dem. "Find ud af hvad I kan om dem omkring os. Sunfuy og BlackFire. Find ud af om vi kan være til nytte og om de søger alliancer." sagde Gabriello og så frem for sig. En ny era var ved at rejse sig.

(Lukket)