Be free or die trying (Taliia) xxx

Varmen var uudholdelig og brændte igennem både tøj og solskygger, kun i rigtig mørke områder var varmen til at holde ud. Vandet blev der drukket rigeligt af, af alle dem som havde det, og alle dem som var høj nok rang til at få adgang til vand. Men ak, der var også nogle som måtte lide under den varme sol, hvis hud var blevet godt brun, næsten rød af alt den brændende sol, og ret så udtørrede samtidig.

Selv var Lith´rra gemt i skyggerne, og gjorde sit yderste for at ikke blive for varm, men samtidig gjorde sit bedste for at holde øje med hvad der foregik rundt om ham.
Især fordi at han ikke var her for sjov, og han var ikke her for at handle eller besøge en ven. Han var her for at gøre ugerninger mod nogle helt særlige folk, nemlig dem som havde med slaver at gøre, især kvinder og børne slaver. Hans hænder blev knyttet til de blev helt hvide af blodmangel over raseriet der boede i hans hjerte over, hvorfor og hvordan folk kunne finde på at gøre den slags imod selv deres egne racer.
Hans skarpe blik gennem analyserede alle dem der kom forbi hans lille gemmested i en skyggebelagt gyde.

Han vidste at det måske var ret farligt for ham sådan at komme der ud, især for ugerninger, men han var forberedt på at skulle i fængsel eller i værste tilfælde, måske miste en finger eller arm. Men det var også kun hvis han blev fanget trods alt, og det var bestemt ikke noget han havde i sinde at blive... ikke igen... aldrig mere skulle nogen gå igennem samme smerte..

Taliias tøj: grønt brystbånd, lang ærmeløs kofte med hætte, brune bukser og brune læderstøvler, samt brunt læderbælte med hendes sværd.
(våbene kan ses på hendes profil)

Skibet Sea Hawk lagde til kaj og landgangen blev lagt, så søfolkene kunne gå fra borde med skibets last. Besætningen var af blandet køn og racer, og lasten bestod blandet af halvtreds mænd i aldre fra de tyve til nogle og halvtreds. Alle som en havde lænker om hænder og fødder, samt en halsring der var fastgjort til en lang lænke som var de en flok kvæg der blev ført frem.
Deres føre var en elverkvinde, som i denne hede havde nøjes med at bære et grønt brystbånd og den lange ærmeløse kofte, hvor hendes to lange dolke var fæstnet til ryggen. Den langærmede kofte og læder korsettet som hun plejede at bære, lå i hendes vadsæk til når det blev lidt køligere.
Lige nu strøg hun det lange røde hår til siden, så det lå hen over den ene skulder hvor hun strøg fingerne gennem det, mens hun ventede på de folk som skulle følge med hende hen til slavemarkedet. Hun tænkte lidt over hvad de mon kunne få for denne fangst. Mændene havde været en del af besætningen på det handelsskib, som de havde plyndret for nogle uger siden. Hun smilede da hun så Logan som var skibets Quater master, komme ned af landgangen sammen med en gruppe på fem mænd, som enten var af dæmonrace eller stæk og solid bygget som bare pokker. Hun gav et nik til gruppen og de nikkede til hende. Logan så på dem alle, mens de fordelte sig rundt om fangerne.
"Lad os så få denne fangst af vejen." Logan gav et par håndsignal og de begyndte alle at gå hen af havnen mod slavemarkedet.

Lith´rra sad på hug og ventede tålmodigt på den chance han skulle bruge for at skabe ravage i dette område. Han knyttede sine næver hårdt da der så pludseligt dukkede et skib op som ikke lignede et af de normale handelsskibe der lagde til havnen.
"Et piratskib.... garanteret... og de har sikkert... jah" mumlede han og begyndte så at gnide sine hænder mod hinanden og et skummelt smil gled over de smalle og tørre læber imens de sultne øjne stirrede intenst som skibet lagde til kajen og afsløre deres proviant som de skulle sælge her på havnen.

Han lagde mærke til at det var ren mænd som var blevet fanget denne gang.. men hvad lavede elverkvinden der foran? Var hun en pirat?? Det gjorde ham lidt undrende da han ikke syntes at det var normalt at en kvinde var med et pirat skib ud over hvis det var for mændenes skyld.
Han fulgte hende lidt med sit nysgerrige blik, men også gjorde sit bedste for at holde øje med det hele, de ekstra store og stærkere mænd der kom ud til sidst, som gav ham en lille ide til hvordan han kunne ødelægge deres lille lager der.

Lith´rra ventede tålmodigt til at de nogenlunde havde passeret.. før han så gik, halvt usikkert, som om han var fuld, mod de største af slaverne de havde i lænker. Han lavede et lille nummer ud af sin gå gang, før han så 'uheldigvis' tumlede ind i de store slaver 'uheldigvis' tabte nogle ret så skarpe dolke nede ved deres fødder, og hviskede kort.
"tag chancen, jeg skal nok hjælpe jer ud af området og give jer et bedre liv" og med et yderst skarpt og fast blik, der var fyldt med styrke og beslutsomhed. Selv trak han et kort sværd der havde hængt på hans side, ikke noget særligt sværd, ganske billigt fra en smed slags.

Straks løb han mod den anden pirat som var en mand, der så ud til at have en højere rank i truppen end en normal gemen pirat. Derfor skulle han parlyseret først, så han ikke ville skabe mere ballade for Lith´rra end hvad der ville komme uanset hvad. Han stikkede ikke sværdet mod manden men i stedet for skubbede manden mod kanten af kajen så han måske kunne ryge i vandet.

Et af Taliias instinkter fik hende til at bytte plads med Logan i en glidende bevægelse, samtidig med at hun trak sine to lange dolke, som ellers havde være lettere gemt under hætten på hendes lange ærmeløse kofte, og slog ud mod det som hun fornemmede kunne være et problem. Hun skannede hurtigt området, men der var kun den hætteklædte person som modstander, så hun smilede skælmsk og talte ud i luften.
"Gutter, få dem væk herfra." Logan, som gav et meget højt og langt pift, og de andre så sig hurtigt rundt mens de selv trak deres våben. Et par af slaverne havde forsøgt at bukke sig efter dolkene, hvilket havde fået et par af piraterne til at skubbe dem væk fra våbnene. Men om det var lykkedes slaverne at få en dolk eller to, viste hun ikke. Men hun viste at om få minutter ville de være omringet af en stor del af skibets besætning, så hun koncentrerede sig om sin modstander.
"Så du ville prøve at snuppe vores fangst, hva? Fyy.. Det er ikke pænt at stjæle." Hun talte med en utrolig munter stemme, samtidig med at hun blinkede drillende til den hætteklædte person. Klar på det meste en modstander kunne diske op med.

Lith´rra mumlede kort for sig selv før han trak sig let tilbage med en meter før han gav et smil fra sig.
"Ikke snuppe, befri fra jeres djævleske klør" svarede han igen og trak en lille bold ud fra sin kappe og kylede den ned i jorden så boldens indhold først gnistrede, og dernæst gav en lille eksplosion, før at et areal på 10 meter i radius var tildækket af tyk sort røg der var næsten umulig at se igennem.
Lith´rra greb ud efter de nærmeste lænker han havde set før han smed røgbomben og rev dem til siden og ind i gyden han havde kommet fra. Han så kort tilbage, og opdagede at det ikke var de store stærke mænd han havde fået fat i, men de normale mennesker som var først kommet ud af skibet. Han hev de stakkels forvirrede slaver med sig halvt ind i gyden hvor han havde klargjort en mejsel og en hammer, som han havde stjålet fra en smed for ikke så mange timer siden, og uden tøven begyndte at hugge deres lænker af dem. Han ville ikke spilde noget som helst tid før at piraterne ville finde ud af hvor det var han havde taget dem hen, før han havde befriet dem alle.
Han nåede i hvert fald at befri 4 slaver som alle stak af så hurtigt som deres ben kunne bære dem. Men han kunne se røgen var godt ved at ligge sig, hvilket gjorde ham en smule nervøs for at få befriet flere af disse stakkels sjæle.
"Løb! jeg kan ikke nå flere, så tag det her og løb som vinden!" sagde han strengt til den forreste der stod og ventede, hvor de så straks satte i løb med hammeren og mejslen, imens Lith´rra vendte sig mod piraternes vej og kunne mærke sit hjerte banke, det her ville nok gøre ondt men det ville være det værd, tænkte han i hvert fald.

Takket været sit kendskab til byens gader omkring havnen kunne hun rimeligt finde rundt i den tykke sorte røg, særligt efter at hun brugte sine øre til at lytte sig i retningen af de trampende fødder.
Hun nåede frem til den gade som den hætteklædte havde valgt tids nok til at slaverne løbe væk. Hun gav en række pift, som fortalte de andre pirater at slaverne var på vej ind i byens gader og at nogle af dem stadig var lænket sammen. Derefter smilede hun skælmsk til den hætteklædte som så ud til at være omkring femten-tyve centimeter højre end hende, men det skæmte hende ikke. Faktisk lyste hendes øjne i en blanding af nysgerrighed og irritation.
"Du skylder mig en god pris for de slaver, lille ven." Stemmen var bestemt med en antydning af drilleri. Og hun holdte begge sine lange dolke klar til kamp, hvis det blev nødvendigt. Hun hørte forskellige pift, som fik hende til at smile. Hendes venner havde fundet deres bytte og var på jagt efter dem. Hun ville næsten væde med at der ikke gik længe før de havde indfanget dem som stadig var lænket sammen.

//Hendes våben kan ses på profilen//

Han kunne ikke lade være med at grine hånligt af damen som havde fundet vej ind til gyden og nu mente at han skulle betale for det de selv havde stjålet i første omgang. Men hans eneste problem var nu bare at han ikke havde noget at fægte med, så at hun nu stod og viftede med et par knive, var ikke i hans favør. Han så hurtigt tilbage og kunne godt høre at der var uro bag ham, og der ville sikkert komme nogen meget snart også ville han være omringet.
Han tog en hurtig beslutning og målte sine muligheder, før han så satte i løb mod damen som lignede en som virkelig gerne ville snuppe ham og måske sælge ham videre.

Han holde sig høj imens han løb mod hende, kun da han nåede ind i hendes dolkes radius, gik han pludseligt voldsomt lavt, og havde kroppen næsten ned mod jorden, imens han næsten stød ind i hende, men frem for at løbe ind i hende, så snurrede han rundt om hendes krop, og med meget let venstrehånd, åbnede for hendes bælte. Og imens han kom om bag hende, trak han så sin højre hånd op på hendes brystkasse, og hev hendes grønne brystbånd ned af hendes mave, før han så kom op igen, og stadigvæk stod bag hende og gav hendes kind et kort kys.

"Jeg tror du kan få en god pris for dem der" sagde han yderst drillende til hende og trak sig hurtigt væk fra hende, og ud af hendes dolkes radius og tilbage mod havnen før han drejede til højre og stak af ned af gaden, før han så hurtigt drejede ind i en lille fiskehytte, med et par få åbne vinduer højt oppe, og ellers bare en masse fiskegrej. Han lukkede døren hurtigt og gispede efter vejret imens han satte sig ned, så ryggen lå op mod døren, og gav ham mulighed for at få slappet lidt af og få ro på sine nerver der havde været skudt helt i vejret før da han flygtede. Han kunne dog ikke lade være med at klukke lavt over hans lille drengestreg han lavede mod damen før han smuttede, han håbede lidt at nogen havde set det så det ville blive mere pinligt for hende.

Hun havde smilet drilsk til ham, da han begyndte at løbe tomhåndet hen mod hende. Hun langede ud efter ham med den ene lange dolk, men blev overrasket over at han først fik løsnet hendes bælte og derefter trak hendes brystbånd ned om maven på hende. I det sekund var hun glad for at hun havde den lange ærmeløse kofte på, så hun ikke pludselig stod med barmen til fri skue. Hun mærkede kort kindkysset mens hun snorrede rundt og langede ud efter ham, desværre uden at ramme ham. Hun så hvordan han løb ned hen af havnen og drejede ned af en gade, mens hun bed sammen om den ene lange dolk og klemte benene sammen om den anden, så hun kunne bruge begge hænder på at flytte brystbåndet op på plads. Heldigt for hende havde folk stadig travlt med at finde ud af hvorfor der var blevet smidt en røgbombe og hvad det var for et postyr længere inde i byen.
Da hun havde fået styr på sit sparsomme tøj i løbet af et halvt minuts tid, lod hun våbene komme på plads i deres skeder på hendes ryg og gav sig til at lede efter den kappeklædte knægt, som havde drillet hende.

Takket været byens gadebørn, som havde fuldt med i optøjeret inden røgbomben sprang, fandt hun rimeligt hurtigt frem til den lille fiskehytte, hvor børnene sagde at den hætteklædte person gemte sig. Hun lagde hurtig sine våben bag ved nogle sække og listede sig hen til hytten, hvor hun tydeligt fornemmede at han var der inde. Hun smilede skælmsk og sparkede døren ind, samtidig med at hun sprang ind, greb fat i ham så han landede på maven på gulvet og satte sig hårdt ned på ham, så hun var sikker på at han ikke havde luft nok til at gøre modstand. Derpå bandt hun hans hænder på ryggen med sit bælte og først derefter rykkede hun hætten af ham for at se hvad og hvem hun havde med at gøre.
Et overrasket udtryk kom over hendes ansigt, da det gik op for hende at han var elver ligesom hende. Men det forhindrede hende ikke i at vende ham rundt og plante en fod mellem benene på ham. Hun så skælmsk på ham.
"Hvis du er en sød knægt, så lader jeg vær med at slå dig bevistløs."

//God mode er aftalt med Lith´rra

Lith´rra pustede lettet ud, imens han sundede sig i et minuts tid før han besluttede sig for at han skulle videre, og måske prøve på at befri nogle flere slaver, og dernæst finde ud af om nogen af dem han havde befriet før, var undsluppet piraternes klør.

Han skulle til at rejse sig, men nåede kun halvt op før døren bag ham blev losset op og smækkede ham hårdt bagfra så han falde hårdt ned på gulvet. Han gispede efter vejret og skulle til at prøve på at hæve sig fra gulvet, men kunne så mærke at hans hænder og arme blev tvunget om på ryggen og bundet godt stramt fast af en stærkt læderbælte. Det gjorde lidt ondt fordi hun havde strammet det godt til, men opmærksomheden blev hurtigt draget væk, da hun rev hætten af hans hoved og hans lange hvide hår lagde sig ned af hans hoved. Da hun vendte ham rundt så han lidt overrasket på hende, for han kunne ikke se at der var flere bag hende, havde hun virkelig taget ham ned, ene kvinde???

Det gav et sus igennem Lith´rra da hun plantede foden imellem hans ben og fik hans krop til at trække sig lidt sammen rent automask. Han hørte det hun sagde men tog det ikke så tungt, han regnede ikke med hun ville føre sine ord ud i virkeligheden. Et lumsk smil gled over hans læber og han blinkede til hende lidt frækt.

"Så hvordan er jeg en sød knægt for dig? Har du nogle personlige ønsker?" spurgte han hende med en lummer undertone imens han vrikkede lidt med underlivet drillende mod hendes fod, og tænkte at hun sikkert ville blive flov over det eller noget, for i hans hoved var hun jo bare en pige. Han blinkede til hende før han så kort over mod døren også tilbage til damen.
"Hvis du nu lukker døren og løsner mine hænder, så skal jeg nok vise dig hvordan du kan befri dine indre følelser" sagde han og vrikkede kort med skuldrende før hans hænder blev skubbet nok til siden så de var synlige.

"Bare løsne dem en smule smukke, for jeg kan mærke mine hænder miste blod" sagde han og blinkede til hende før han så igen mod døren og syntes han kunne begynde at høre nogen løbe i deres sted. Han kunne mærke at han skulle til at komme ud der fra, og længere væk. Skønt hans ret rolige og kontrolleret krop, var hans øjne begyndt at flakke nervøst rundt, for at finde ud af hvordan han skulle komme væk, men der var ikke rigtig noget i rummet, kun en masse snøre, men det ville nok mere virke imod ham, da hun ville kunne binde ham op i det.

Hun kneb øjnene en smule sammen og blikket blev mere alvorlig, da han begyndte at tale og bevæge sit underliv. Så han troede ikke at hun ville gøre det, hva?. Hun lagde mere vægt mod de personlige dele som hendes fod dækkede for, så hvis han forsatte med sine bevægelser ville det blive utroligt smertefuldt. Samtidig lænede hun sig lidt frem og smilet var nu mere skummelt end drilsk, samt tonen var alvorlig. Samt knyttede sin ene hånd på en måde, der tydeligt viste at den var hærdet og veltrænet.
"Så du tror ikke på mine ord, hva? Og hvad skal det der forsøg på flirten til for? Ét er at du er elver ligesom mig. Et andet er at hvis jeg savnede selskab, så ville jeg finde mig en mand. Ikke en knægt som dig, der tror han kan slippe afsted med lidt af hvert." Ordene mand og knægt kom ud som en snerren.
Der på jog hun hånden frem mod hans ansigt og standsede få millimeter fra hans kind og næse. Dette var ment som en forskrækkelse og hvis dette ikke var nok, var hun klar på at give ham en smagsprøve på sin styrke.

Ude i byen havde piraterne fået fat i de slaver som stadig var lænket sammen, samt et par stykker af dem der var blevet befriet. Byens gadebørn, som havde hjulpet hende med at finde frem til manden bag forsøget, havde delt sig op i flere små grupper. Nogle løb rundt i byen og havnen for at se om de kunne hjælpe på anden måde og nogle blev for at bevogte hendes våben.

Lith´rra var ikke normalt den som blev nervøs for trusler, ikke siden han blev sluppet fri fra sine år i tortur, men hendes fod på hans mandlige dele gjorde ham en smule nervøs og da hun pressede med foden.
"Wooow wooow wooow pas på de nedre dele! lady! Det er de dele der gør damerne glade" sagde han og sank en dyb klump.
Han kunne dog ikke lade være med at grine af hende da hun nævnte at hun ville have en rigtig mand, hvilket han fandt mærkeligt i hans hoved. Men hendes næve der fløj mod hans ansigt fik ham ikke engang til at blinke. Hans øjne så bare roligt op på damen og kort gav hendes næve et let kys.
"Det er en sød næve der, så lille og uskyldig, slår du rotter med den lille ting der?" spurgte han hende drillende og ret så udfordrende før han bare blev udfordrende.

"Og hvor meget tror du at du kan få for en hvidhåret højelver når de først ser hvor ødelagt han ser ud under tøjet?" udfordrede han hende med og havde, imens han havde snakket løst, havde han fået fødderne plantet mod gulvet, og med et stort smil, trykkede han så mod gulvet med fødderne og skubbede sig selv væk fra damen, hårdt og hurtigt, så hans hoved stødte ind i væggen bag ham og fik hele hytten til at ryste så ting falde ned fra hylerne.
Hans syn var retter blændet og hans forsøg for at komme op og stå endte bare i at han tumlede fremad mod damen imens at hans arme stadigvæk var bundet på ryggen, så han havde ingen måder han kunne stoppe sig selv på og derfor kom mod damen med hans krops fulde vægt.

Var der noget som kunne pisse hende af, så var det folk der ikke tog hende alvorligt når hun begyndte at være arrig. Derfor var det med alt andet end glæde og høflighed at hun så på ham, mens han at drille hende og forsøgte at komme op og stå. Så da han kom imod hende uden den store kontrol, snorrede hun rundt og sparkede ham i maven, så han rammet væggen. Derpå gik hun knurrende hen til ham og stak ham tre knytnæve slag på hans kinder, to højre og et venstre, med sådan en kraft at han vælte omkuld, da hun gav han det sidste.
"Er du så færdig med at være en fucking spagsmager?" Stemmen var kold og hård, så der ikke var nogen tvivl om at hun ikke fandt situationen spor morsomt. Hendes blik var ligeså koldt og hårdt som stemmen.
"Normalt vil jeg ikke tage en elver til fange, men du er en fuking nar, så her gør jeg gerne en undtagelse. Jeg kender et par stykker, som med glæde vil tage en knægt som dig. De er pænt ligeglade med hvordan deres slaver og legetøj ser ud."
Hun ventede ikke på svar fra ham, men valgte at gribe fat i kraven på hans tøj og bogstaveligt slæbte ham ud af hytten hen mod stedet hvor hun havde gemt sine våben.
Hun forsøgte at finde et smil på læberne til børnene, men viste ikke om det lykkedes, eftersom hun var godt gal på denne knægt som hun nu slæbte efter sig.

//God mode er aftalt

Lith´rra mærkede hvordan luften forsvandt fra lungerne da hun cirkelsparkede hans mave så han røg tilbage igen og falde ned på numsen med et ordenligt bump, hvor han måtte gispe hårdt for at få luft i kroppen igen.
Synet kom hurtigt tilbage nu og hans blik gled op på damen som så ud til at ikke havde kunnet lide hans små jokes og lignede mest en kanon som var få sekunder fra at sprænge i luften. Han blev dog ret overrasket over hvor hårdt hun faktisk kunne slå hårdt når hun virkelig gad.

Han var kun slået halvt ud da hun greb fat i ham og trak ham ud af skuret.
"Så du kan slå en fyr der er bagbundet, såååå stor pige du er" mumlede han ret højt så de gadebørn hun havde prøvet at smile til, begyndte at grine lavt over hans kommentar. Derfor lagde han så også mærke til de små krapyler som havde hjulpet hende og smilede lumsk med sine let hævede kinder.
"Så den store sørøver dame skal bruge små rotter til at hjælpe med at finde en enkelt elver, UUUUuuuuuuh hun er sååÅÅÅÅ stor og stærk og farlig, UUuuuuuuuuuh" sagde han for at virkelig provokere damen imens at de små unger grinede af det de så, ret højlydt.

Han så mod de små unger og blinkede til dem.
"Jah det var lige før hun havde hoppet på mig, mere end på en måde" sagde han og lo højt, men måtte stoppe igen da det gjorde for ondt i kæben efter hun havde nakket ham et par gange.
Han vendte sin opmærksomhed mod damen igen og stirrede lidt på hende imens hun trak afsted med ham.

"Forresten hvad er dit navn? Vil da gerne kende navnet på hende som frarøve min frihed igen, du ved, så jeg kan jage hende ned igen og eventuelt frarøve hendes frihed når jeg har chancen" sagde han lidt snærende mod damen og nu prøvede at sætte fødderne i jorden for at bremse hende i hendes færd.
"Okay okay hvad med at vi afregner, den her situation, vi kan gøre det i arena... eller vi kan gøre det i dit soveværelse" jokede han og gjorde sig så slap at hele hans krop bare dvaskede mod jorden og hun kom til at slæbe hans fulde dødvægt, hvilket egentligt ikke var så meget for han havde ikke spist i et par dage og var ret tynd.

Det irriterede hende noget så grusomt at han forsatte sit kævleri. Men hun kunne godt forstå at børnene grinede af det, og det var nok noget af det som gjorde at hun fandt sig i at han knævrede videre. Så da hun kom over til børnene ved sækkene, så hun roligt på børnene med et skævt smil.
"Hvad syndes i der skulle ske med denne knægt? Skal jeg lade ham gå, sælge ham til slavehandlerne eller tage ham med ombord for at vi har lidt at more os med på sejlturen?" Børnene morede sig grundtig over både hendes ord og det de havde hørt manden råbe op om. De snakkede stille sammen en lille stund mens Taliia satte de to lange dolke i deres skeder på ryggen og tog sit lange sværd i hånden, samt lagde den sløve side af klingen mod knægtens hals, så den trykkede blidt mod hans halsrør. Hun smilede skælmsk ved tanken om at han sikkert ville bide mærke i at våbene var elviske.

Da børnene havde snakket færdigt, var det den største knægt som talte med et smil.
"Du kunne tage ham med jer først og når i bliver trætte af ham, kunne i smide ham i land et eller andet sted." Taliia smilede venligt til børnene og fandt en lille pose frem fra en inderlomme i den lange ærmeløse kofte, som hun kastede til børnene. De flokkedes straks om posen, der indeholdte små sukker klumper.
Derpå skar hun hurtigt et par strimler af hans kappe. Det ene bandt hun knuder på og tvang ind i hans mund, det andet bandt hun så han ikke kunne spytte knudekuglen ud. Derpå slæbte hun ham roligt tilbage mod havnen.

Lith´rra så hurtigt over mod gruppen af de små unger og tilbage på damen igen, og kunne mærke hvordan hans nervøsitet voksede i hans sind, især fordi han ikke havde en plan for hvis hans flugt plan gik galt. Han sank en klump da han hørte hvad damen spurgte om og så hurtigt over mod gruppen af børn.

"Sig hun skal lade mig gå, jeg kan beta.." han nåede ikke at sige mere før hun lagde sværdet mod hans hals, hvilket fik ham til at lukke munden voldsomt hurtigt. En smule panik gled op i ham, selvom han godt kunne mærke at det var den sløve side. Han kunne selvfølgelig heller ikke lade være med at glo ned på sværdet hun havde trykket mod hans hals og rynkede brynene.

"Nå så lidt hjemve kan man godt få på havet kan jeg se, for det er godt nok skidt kvalitets sværd du har der, selv med elver standard... men du er jo pirat så hvad ved du o...." han nåede igen ikke at sige meget mere da hun så stoppede hans mund til, med stof fra hans egen kappe og dernæst blev bundet om munden på ham, så han ikke kunne spytte klumpen af stoffet ud. Det var voldsomt frustrerende, især fordi han ikke rigtig havde lyst til at give op på sin frihed igen, og eventuelt ende i samme situation som han havde gjort før.
En af de små unger skyndte sig pludseligt over til damen og vinkede til at han ville gerne sige hende noget.

"Frøken, vil du ikke være lidt sød mod ham, han gav os mad før, så han er ikke så slem" sagde den lille dreng med sin sødeste stemme han kunne fremkalde, imens at de andre drenge, ret stille, nikkede til det han sagde.
Lith´rra var lidt lettet over at de faktisk kunne huske at han havde stjålet lidt mad til dem, men var ikke sikker på om det ville hjælpe noget med en elver dame, de kunne trods alt være lidt stramme i betrækket men han kunne jo ikke vide om piratlivet havde enden gjort det bedre eller værre.
Han kunne se at nogle af hendes folk også begyndte at komme ned mod dem, og så skulle det nok blive svært at slippe væk når de over voksede kødbjerge fik fat på ham i den her tilstand.

Hun så roligt på drengen som havde talt og på de andre som stille nikkede, hvilket fik hende til at sukke dybt og hun lod det lange sværd glide tilbage i skeden, som hun tog op fra sækkene.
"Jeg lover ikke at være for grov overfor ham, og efterlade ham her i byen." Hun overvejede hvad hun skulle gøre med ham og endte med at løfte knægten op på sin ene skulder, hvorefter hun roligt gik hen til handelshuset "Red Arrow". Her gik hun tværs gennem handelshuset til døren baglokalerne, valgte den første dør på sin venstre hånd og drejede nøglen. Inden hun gik ind stillede hun skeden med det lange sværd mod væggen.
Det var et almindeligt værelse, hvor der stod en seng, et bord og en kommode til tøj, samt en natpotte som stod gemt under sengen. Hun smed knægten ned på sengen, som gav sig en smule i fjederne, hvorefter hun så på knægten med kølige øjne.
"Hvis du vil dit eget bedste, så forholder du dig i ro her inde, indtil døren her bliver åbnet igen om en times tid." Hun talte mens hun løsnede bæltet fra hans hænder og håbede på at han ville høre efter. Ellers ville hun afgjort få ham til at fortryde det.

Lith´rra sukkede dybt lettet til hvad damen svarede de små drenge og var egentligt klar til at gå frivilligt med hende og få det hele overstået så hurtigt som muligt så han selv kunne komme videre med sit liv.. men det var vist ikke damens ide, og han gav et gisp fra sig da hun hev ham op på skulderen og begyndte at gå med ham. Han var glad for at han nu var så tynd som han var lige nu, så hun ikke ville falde sammen af hans normale fyldige vægt.

Han undrede sig lidt over hvor han egentligt blev ført hen men blev ganske overrasket over hvor enkelt og fint stedet han kom hen til, og det hele var ret pænt indrettet og stilen var gammel men pæn.
Lith´rra blev noget overrasket da hun så smed ham på sengen og bandt ham fri fra bæltet og fortalte ham at han skulle vente der i en times tid. Hans blik var ret forvirret men forstået over hendes ord, men han nikkede til hende stille bare for at hun skulle vide at han var indforstået i hendes ord. Han trak selv stoffet af munden og fik det andet stykke stof ud af munden.

"Jeg... skal nok blive.. her" sagde han stille og roligt og fattet, men også var lidt på vagt over for hendes bevægelser. Han smilede lidt skævt til hende og rykkede sig lidt væk fra hende.
"Hvad har du tænkt dig.. at gøre med mig?" spurgte han hende så undrende og lidt nervøst, og var tydeligvis ikke så chance-tagende mere.

Han var dog ikke helt sikker på om han ville blive der inde eller ikke, det kom and på hendes svar, for han havde bestemt ikke lyst til at være slave igen, men han ville heller ikke blive jagtet af hende her elveren som nok ville elske at skære hans hals op med alt det han havde gjort mod hende før. Så tankerne knagede i hans hoved, alt hvad der var i rummet blev vendt og drejet i hans hoved, meget af det var trods alt et potentielt våben hvis det blev brugt rigtigt. Men det hele var op til hende, og hvad hun ønskede at gøre med ham nu.

Hun så skulende på ham, eftersom hun ikke stolede på ham. Hun havde roligt trukket sig tilbage til døren, mens hun vogtede over hans forskellige bevægelser. Ligeledes forblev hun tavs selv om han sikkert håbede på et svar på hans spørgsmål. Da hun lagde hånden på håndtaget, lukkede hun hurtigt døren og låste den, så han var låst inde.
"Jeg låser dig inde, så du ikke ødelægger mere for os. Hvis du er heldig, lader jeg personalet her lukke dig ud når vi har lagt fra kaj om et par timer. Ellers kommer jeg tilbage for at slæbe dig med ombord, så du kan afbetale den pris din handling snød os for." Hun lagde nøglen i en af sine inderlommer på sin lange ærmeløse kofte, mens hun forlod gangen og lukkede døren ind til handelshuset. Hun ville finde Logan og høre hvor meget de havde mistet, samt snakke med deres kaptajn om hvad de skulle gøre med knægten.

///////

Efter et par timer, hvor der havde lydt forskellige fodtrin og stemmer som enten havde ignorerede ham eller bad ham om at være stille, lød der igen ræslen af en nøgle i døren. Og da den åbnede, stod der otte store og stærke mænd som var bevæbnet til tænderne. To af dem bar på lænker til hænder, fødder og hals, og de kom grinende ind i værelset sammen med to andre, som havde deres våben klar.
"Vær nu en god knægt og stå stille. Så sker der dig ikke noget." Det var den ene af de to med lænkerne, der talte mens han smilede bredt.
En af de fire mænd, som stod i døren, slikkede sig om læberne mens han klædte knægten af med øjnene.
"Han ser faktisk ret godt ud." De andre grinede skælmsk og en af kammeraterne skubbede med albuen til ham som havde talt, og sagde noget om at han ikke skulle gå så hårdt til den at knægten knækkede på den første uge. Derefter brød alle ud i høj latter.
Om han frivilligt lod dem give sig lænkerne på, eller om de skulle bruge vold, ja så bar han lænkerne da de forlod handelshuset og gik ombord på piratskibet, hvor det besætningen af blandet racer og køn så undrsøgende på knægten. Nogle af kvinderne, som var lige så stride som mændene, så sultent på knægten og kom med spøjse bemærkninger om at han ikke kunne klare meget uden at 'knække midt over'.
Taliia var opp i riggen sammen med andre for at løsne og sætte forskellige sejl, så de kunne få en god fart, når de kom ud af havnen.

//Godmode aftalt med Lith'rra

Skibet Sea Hawk

Lith´rra så mistroisk på damen og sad bare der og gloede på hende, indtil at hun smuttede, hvor han så begyndte at glo rundt, han susede grundt og gloede i kommoden for hvad som helst og rev alle skufferne ud samtidig. Dernæst røg han over til bordet og så om der var et eller andet han kunne bruge til at flygte med.
"RØV OG PIS!!" udbrød han og greb fat i bordet som han så kylede ind i væggen før han smed sig på ryggen i sengen.
"Hvorfor skulle jeg også blive fanget!? AAARG!!! Lorte tøs lorte tøs lorte tøs!!!!!" råbte han imens han roede sig i håret.

//////

Efter et par timer hvor han havde siddet alle mulige stedet for at finde ud af hvordan han skulle komme ud her fra og stikke af så hurtigt som han kunne. Men pludselig hørte han så døren åbne og hans vilde blik blev rettet mod de otte store mænd. Han begyndte at hvæse af dem, og hoppede tilbage mod det modsatte hjørne af den side kom fra. Da de store mænd kom tættere mod ham og omringede ham, før at Lith´rra så sprang på dem som en hvæsende kat. Det virkede ikke synderlig godt for de var ret så hurtige til at overmande ham, da han ikke havde noget mad i kroppen og var ret afkræftet. Derfor var der heller ikke meget spræl i ham da de bar ham ud af værelset og op mod skibet. Han blev sat ned foran skibet og dernæst trukket op på skibets dæk hvor han gloede rundt som en mus der ledte efter en udgang.
Han kunne sagtens føle de andre piraters blikke mod ham og han følte sig afklædt mere end i rummet nu og lod sine arme omklamre sig selv.

"Hvorfor stirre de alle sammen på mig på den måde.. så.. mærkeligt" spurgte ham dem som havde trukket ham om bord, men han fik ikke noget svar, bare blev trukket hen til stormasten og blev lænket til den til at de var ude på havet. Han var dog ikke stille imens han stod der, men prøvede ihærdigt at rive lænkerne af sig selv og prøvede at rive lænkerne i stykker fra masten. Men efter en times tid falde hans trætte krop mod gulvet af båden og gispede efter i vejret. Derefter fik han trukket sig helt op af masten, da han igen følte at både mændene og kvinderne afklædte ham med deres øjne og havde meget uartige blikke på ham. Var det hans hvide lange hår, hans ret så slanke og smidige krop de så på eller var det bare fordi han var en elver på et skib med alle mulige andre racer til stede.

"Hvorfor... så mange mærkelige... hvad er det her for et skib.... hvorfor alle de blikke... i det mindste vil de... ikke gøre noget... ved min krop... i det mindste lod de mig beholde mit tøj" mumlede han til sig selv imens han greb fat om sin trøje og holde godt fast i den.

Mændene syndes kun det var morsomt hvordan knægten prøvede at gå til modværge, da de ville ligge ham i lænker. Men der gik ikke langtid før de havde fået styr på ham. De snakkede kort om hvordan de skulle tage ham med og entet med at en af dem smed ham over skulderen som en sæk kartofler, hvorefter de snuppede de sidste vare de skulle have med og gik ud til skibet.
Taliia så smilende til oppe fra den øverste tværbom, som den knægt kunne skabe sig… Hun klukkede stille mens hun hjalp til med at sætte de sejl som de skulle bruge til at sætte farten i første omgang. Da det var gjort opdagede hun en af mændene, som var sjældæmon, sultent sneg sig ind på knægten bagfra. Derfor udstødte hun et kraftigt langtrukkent pift, mens hun med hurtige og rutinerede bevægelser kom ned af riggen på styrbord side. Og da hun var omkring to meter over skibsdækket svang hun sig ind mod dækket og sprang ned foran manden.
”Glem det Arik. Han er ikke føde, men der imod underholdning og arbejdskræft.” Arik snærrede af hende og så skulende på hende, som om hun ikke havde noget at sige. Ligeledes var han begyndt at bevæge fingerne omkring sin dolk, da et andet skingert pift lød. Ariks hoved sank lidt ned mellem skulderne ved lyden af ordne der kom lige efter piftet.
”Hørte du ikke hvad hun sagde? Kaptajnen har overladt knægtens skæbne til mig… Og jeg bestemte at han ikke er føde… Han skylder os prisen for fire slaver som slap væk, og den kommer han til at arbejde af på flere måder.” Arik drejede hovedet og så kort på manden som stod ved rælingen oppe på rordækket over kaptajns kahytten. Det passede langt fra Arik at blive sat på plads på den måde, men han viste også hvad der ville vente hvis han ikke hørte efter. Derfor sagde han kun ”Ay sir” inden han gik hen til trappen som førte nedenunder.
Taliia nikkede til Logan, som var deres First Mate, og så derefter om på en kvinde som klappede hende let på skulderen.
”Du forstår sandelig at få Arik gnaven fra starten af en udflugt. Men ja, knægten er nu et nydeligt stykke kød.” Mens kvinden havde talte til Taliia, havde hun bevæget sig hen foran knægten og så ham an med en anderledes sult i øjnene. Hun smilede skælmsk mens hun roligt lod en hånd glide ind under bukserne på knægten og mærkede efter hvad han gemte der. Smilet blev større og mere skælmsk, da hun havde famlet lidt rundt på en kærlig måde, som de fleste mænd ville finde nydnede.
”Han skal nok blive en fornøjelse, når han først bliver leget lidt med. Og hvis jeg ikke tager fejl så var Gambit også sulten efter en omgang med ham her.” Taliia lo fornøjet til det kvinden sagde, inden hun gik hen og klappede kvinden på skulderen af den arm, hvor hånden stadig var nede i knægtens bukser. Taliia rystede let på hovedet og så drilsk fra kvinden til knægten og tilbage på kvinden.
”Nelia, du er og bliver en skøn succubus. Og ja, jeg så godt det blik Gambit havde på knægten da de bragte ham ombord. Og hvis jeg ikke tager fejl, så kunne største delen af besætningen godt tænke sig lidt adspredelse fra det vante..” Nelia klukkede til Taliias ord mens hendes øjene så drilsk og sultent på knægten igen.

//God mode er aftalt
styrbord = højre side
riggen = alt tovværket på skibet, noget af det er bundet så det nærmest ligner en stige som man kan klatre op og ned
rælingen = kanten på rækværket rundt om på skibet.
First Mate = står lige under Kaptajnen

Lith´rra var så gennemsyret af nye omgivelser at hele hans fokus var på det som var foran ham, for der var mange ting han aldrig havde set før, og væsner der var helt nye og mærkelige for ham, selvom han også selv var en af de mærkelige væsner.
Derfor havde han absolut ikke set eller hørt sjæledæmonen der kom bag ham, som åbenbart rigtig gerne ville have hans sjæl som min aftensmad. Han fik et kæmpe chok da damen pludselig hoppede ind foran ham og fik sjæledæmonen til at holde sig fra Lith´rra's sjæl, nu hvor han åbenbart var her for at arbejde sig ud af det, med de 4 slaver som åbenbart heldigvis havde sluppet væk. Det gjorde ham nu en smule glad den nyhed kom og derfor slappede han en smule mere af da det blev sagt.

Lith´rra så undrende på den nye dame kom over til damen som han hørte, åbenbart var kaptajnen på det her skib, hvilket kom endnu mere bag på ham, for han havde aldrig troet at en kvinde kunne være øverste kommanderende på et pirat skib, hvilket han havde troet var mandedomineret. Han så dog lidt undrende på den nye dame da hun kom tættere på ham og syntes hun var ret nærgående, sådan at være direkte foran ham og så på ham på den måde. Han lagde hovedet undrende på skrå da hun rækkede ud efter ham, men fik så et let chok da hun stoppede sin hånd direkte ned i bukserne på ham og begyndte at befamle hans ædle dele. Det var ikke noget han overhovedet havde set komme, og derfor gav et lille op da hun rigtig greb fat om slangen og begyndte at føle. Han var ikke sikker på om det kun var chokket eller også hendes hånd bevægelser der gjorde det, men slangen blev yderst opstemt og derfor voksede vældigt i hendes hånd og det var tydeligt selv under bukserne at han ikke var en lille mand over det hele.
Lith´rra slugte en klump da damen hun sagde at Lith´rra nok skulle blive en fornøjelse at blive leget med, men fik så et meget stort og yderst bekymret blik i øjnene.

"Åh for guds skyld, hold mig fra ham! han brugte hele turen her over til at føle på mig!!" sagde han imens han så nervøst rundt og følte sig ikke synderlig tryk.

Kaptajnens ord gjorde ham ikke just mere rolig og faktisk blev en smule mere panisk.
"St--st--største del af besætningen!?" fik han fremstammet uroligt og så rundt på alle de forskellige mænd og kvinder af forskellige og mærkelige racer, nogle ret så pæne og andre var næsten gyselige at se på i Lith´rra's øjne og det gav ham meget bange aner om hvad han nu skulle udsættes for. Kun en lysside var i hans tanker, og det var at han nok ikke blev udsat for piskning og knoglebrækning her ude, men han var trods alt ikke helt sikker, for hele det her pirat skib havde virkelig kommet bag på hans generelle viden om pirater.

"K-k-kaptajn, det er vel kun skibs arbejde jeg skal lave ikke?" spurgte han så kaptajnen for at lige vide sig sikker på at han ikke ville blive udsat for en masse ubehagelige nætter med de andre her på skibet. Han begyndte dog pludseligt at føle at hans bukserne blev revet ned om hans ankler og han kunne nu mærke mange blikke på ham, hvilket fik ham virkelig til at blive nervøs og lagde hænderne over hans ædle dele så godt som han kunne selvom det kun var halvdelen han kunne gemme med hænderne.

"Fy fy fy!" gispede han overrasket over sin pludselig nedre nøgenhed.

Nelia nød hvordan knægten reagerede på hendes hånds kærtegn, og smilede lidt bredere over at hun ikke behøvede at bruge sin evne for at få ham i ’godt humør’, selv om det nu også kunne være sjovt at gøre.
Dog lod hverken hun eller Taliia sig rigtigt mærke med hvad knægten klynkede om omkring Gambit. Men et eller andet sted, kunne Taliia godt forstå knægtens nervøsitet hvad Gambit angik. Manden var kendt for at forgribe sig på alt hvad han kunne få fingerne i. Taliia havde selv haft et par episoder med ham, hvor hun måtte forklare ham, med hårdhåndet metoder, at hun ikke var til hans slags. Den sidste gang havde hun virkelig været hårdhåndet, så det lød til at han havde haft problemer med fornøjelserne i et par uger. Siden den gang havde han holdt sig fra hende, hvilket hun var glad nok for.

Begge kvinder så overrasket på knægten da han begyndte at tiltale Taliia som kaptajn. Men inden de nåede at sige noget, kom en anden kvinde hen og med et snuptag rev bukserne ned om anklerne på knægten.
”Så du tiltaler en af mine pirater som kaptajn, hva?” Kvinden havde et vejrbidt ansigt og viste sig at være menneske. Hun var en kvinde omkring de firs år, hvilket var en lettere høj alder stadig at være så aktiv på havet. Hendes hår var brunt med masser af sølvgrå stænk og øjnene var blå og hårde som tiden kun kunne gøre.
Nelia havde fjernet sin hånd med det samme kaptajnen havde rykket bukserne ned på knægten, og havde trådt et par skridt tilbage så der var god plads til kaptajnen, der nu studerede knægten grundigt.
Hun tog hårdt fat i hans lænkede hænder, da han prøvede at skjule sine ældlere dele og smilede skælmsk da hun så hvordan han var lettere opstemt. Så skubbede hun ham helt op imod masten og holdte hans hænder ovenover hans hoved, satte en støvle direkte oven på hans manddom og maste den lidt, mens hun lænede sig lidt ind mod ham og så på ham med sit hårde blå blik.
”Jeg er kaptajn her ombord. Ikke Taliia eller Nelia. Hvis jeg siger at du skal lade besætningen fornøje sig med dig mens du skuger dækket, så har du bare at sige "javel" eller "ay kap.", forstået??” Stemmen var en snærren og med en undertone af den slags som fortalte at man ikke skulle modsige hende. Uden at flytte blikket fra ham hævede hun stemmen.
”Gambit. Giv knægten en smagsprøve på hvad han kan forvente, hvis han mishager mig igen.” Gambit kom roligt gående mens han løsnede sit bælte nok til at han kunne åbne sin gylp og få sin halvstive manddom ud, så han kunne gøre den klar mens han smilede skummelt og slikkede sig sultent om læberne.
”Som du ønsker, kap.” Derpå greb han fat om knægtens krop og vred den rundt, så han kunne skubbe sin manddom ind mellem benene på knægten og bevægede sig lidt for at få den helt stiv, mens han spyttede på sin ene hånd og derefter gned den mod hullet. Da han syndes at der var væde nok, trak han sin manddom tilbage og lagde den an ved hullet. På et nik fra kaptajnen trykkede han sig ind og gav sig til at støde i et middelt tempo mens han gryntede af nydelse.
Kaptajnen så på med hårde øjne et halvt minuts tid, inden hun greb knægten om ansigtet og nedstirrede ham koldt. Gambit stødte ind og blev stående der, mens kaptajnen talte.
”Du starter med at vaske tøj neden under. Forstået?”
Lige så snart knægten havde svaret på den rigtige måde, ville kaptajnen slippe hans ansigt og Gambit ville trække sig ud, hvorefter han ville vende tilbage til sit arbejde mens han håbede på at knægten snart skulle straffes igen.

Taliia havde set på som alle de andre, men hendes øjne havde været slørret som om hun intet så. Selv om hun syndes at knægten skulle straffes for at have stjåldet fire slaver fra dem, så mente hun ikke at han skulle straffes så brutalt for åben skue. Men hun havde hurtigt indset da hun kom ombord på skibet i sin tid, at når Vivian beordrede en straf udført, så skulle alle være tilstede og se den blev udført. Ellers stod man selv til en gang afstraffelse af samme slags. Taliia havde en gang set væk, da Vivian piskede en ung kvinde for at stjæle et æble fra de vare som der var købt ind til skibet. Og det ente med at Taliia selv måtte udholde en gang pisk. Siden da havde hun, ligesom mange andre af besætningen, set til når afstraffelserne blev udført.
Hun trådte nu hen til knægten, hvor et par mænd havde fjernet arm og ben lænker, så der nu kun var omkring en halv meter lænke hængende fra halsringen. Uden at sige noget ventede hun på at han fik samlet sine bukser op igen og derefter ville hun føre ham nedenunder, så hun kunne vise ham hvor han skulle vaske tøjet der havde hobet sig op i en stor lugtende bunke. Hvert medlem havde tre sæt tøj og her lå skjorter, kofter, bukser og lændeklæder til hvad der svarede til omkring hundrede og tyve folk. Fældes for alle var at begge køn gik klædt som mænd, da det var noget nemmere at kæmpe i.
Ved siden af tøjbunken stod et kar med vand og et vaskebræt, samt et stykke sæbe lå på en tallerken ved siden af.

Lith´rra fik kæmpe øjne da den ældre dame med de meget hårde øjne kom over og nedstirrede ham til helvedes undergrund. Havde det ikke været fordi at han havde gået på toilet inden hele hans mission havde forgået, så havde han helt klart skidt i bukserne nu.
Hans sultende krop strittede ikke så meget imod da den gamle dame hev hans lænker over hans hoved og holdte ham fast, imens hun så trådte på hans, med en svag trykken, hvilket fik ham til at gibbe noget så nervøst og bevægede ikke underlivet en millimeter af frygt for det skulle blive meget værre.
Men hendes næste ord var ren og skær rædsel for ham og han begyndte straks at vride og vende sig som han kunne, hvilket ikke var meget da han trods alt var i lænker og den gamle dame holde hans arme. Da så den store pirat begyndte at nærme sig og spænde bæltet op, røg Lith´rra i panikkens tag og begyndte meget voldsomt og vride og rive sine arme til sig, så hårdt at selv hans sultende og energi tømte muskler begyndte at spænde sig op til et par centimeter mere i omkreds, kun på grund af stressen han var havnet i.

"DU HOLDER DIG VÆK!!!!" skreg han ud før at den store Gambit greb fat i ham og fik ham vredet hårdt om på maven imens at Lith´rra yderst ihærdigt kæmpede for at komme væk fra den store pirat.
Han kunne tydeligt mærke den våde finger der prøvede at varme ham op og gøre ham klar, men han var aldrig klar til det der skulle ske, og tænderne blev bidt hårdt sammen imens hans øjne begyndte at blive blodsprængte og han begyndte også at grynte som en arrig tyr. Det var så lige indtil at han mærkede noget andet ved sin bagparti, som uden nåde trængte ind og op i ham, hvilket fik ham til at spænde i hele kroppen over chokket. Ikke fordi det var stort eller noget, faktisk ret småt, men at der overhovedet var noget var nok til at få ham i halv chok tilstand.
Men det varede kun til at Gambit begyndte at støde, og Lith´rra begyndte at hvæse og kradse neglene i træet under sig som om han var en kat der prøvede at komme væk fra en anden kat. Hans øjne var vilde og blodsprængte imens han snappede efter Gambit før at den gamle dame greb fat i hans hoved. Han så ind i de hårde kolde øjne der sagde absolut intet om nåde, tværtimod. Han mærkede hvordan det hele så stoppede og hans krop falde til jorden med et bump.
Langsomt fik han trukket sine bukser op igen og meget langsomt kom op på benene, efter at hans lænker var blevet fjernet på nær den om halsen. Hans blik var halvt tomt men ikke helt væk, tortur havde han været igennem før, så at holde det ud var også blevet en lille styrke han havde tilegnet sig. Men han måtte gå lidt langsomt ned mod vasketøjet og var egenligt en smule glad for at damen, som nu ikke var kaptajn alligevel, hjalp ham der ned.
afkræftet falde han på knæ, hårdt, foran karet med vand og bare stirrede lige ud, før hans mave gav et ordenligt knurren fra sig.

"Hold nu mund mave" mumlede han til sig selv før han med et ordenligt suk greb fat i det første lændeklæde der var.. som bare stank af urin og lort så det kunne mærkes helt nede i maven af ham. Men han slugte lugten og stoppede lændeklædet ned i karet. Han så kort op på damen som havde taget ham der ned.

"Hvad hedder du egentligt?" spurgte han hende roligt, stadigvæk med de halv tomme øjne, der stadigvæk var en smule blodsprængte fra før. Han havde trods alt aldrig fået hendes navn at vide, og siden det første kalde navn han havde fået var forkert så ville han da gerne have hendes rigtige navn. Hårdt begyndte han at skrubbe lændeklædet og sørgede for at mikse lidt sæbe i for at komme helt igennem den forfærdelige stank det havde. Han proppede hurtigt mange lændeklæder i vandet, for de alle stank så meget at hele rummet var fyldt af den virkelig dårlige udøer som de alle gav fra sig.
Han kunne så småt høre nogle kvindestemmer der var på vej ned i samme retning af hvor både ham og damen var, hvilket Lith´rra fandt lidt mærkeligt, for det her var jo vaskekælderen og tøj kælderen, hvem skulle dog skifte tøj på højlys dag? Hans halvtomme blik blev lidt undrende og hans ene øjenbryn løftede sig kort imens at blikket blev lidt mere interessant da det var 3 ret så slanke og velformede kvinder der kom ned til dem. Hans øjne blev rigtig store da den ene så langsomt begyndte at tage hendes vest af for at smide den til tøjvask, og episoden før begyndte langsomt at forlade hans sind igen.

Et sted i hende pinte det hende at se hvordan Gambit havde slukket gnisten i knægtens øjne. Hun havde håbet at Vivian ville være en smule mere overbærende, men hvem prøvede hun på at narre... Hun sukkede stille og så lettere undskyndende på knægten, mens hun talte med stille stemme.
"Taliia... Hvis det kan være lidt til trøst, så har jeg en salve som kan fjerne noget af det ubehag du må føle efter det Gambit gjorde. Og... Her, tyk langsomt på denne. Det stiller den værste sult." Hun havde fundet en pose frem fra sin kofte og havde taget noget der lignede en indtørret planterod på omkring fem centimeter, men som viste sig at være tørret kød, som hun rakte frem mod ham. Hun viste at det kunne ende ud i at han bed hende i fingerne, men så måtte hun tage det derfra. Hun fortrød lettere at hun havde låst ham inde, i stedet for bare at lade ham løbe. Hun ventede roligt til han enten havde taget kødstrimlen eller havde afvist den.

Hende som langsomt var begyndt at tage sin vest af, så smilende på Taliia mens hun forsatte sin afklædning for øjnene af knægten.
"Taliia, kunne du ikke hente lidt af din healende salve? Jeg tror den unge mand her godt kunne bruge den. Og vi skal gerne hjælpe ham med at smørre den på ham." Hendes to veninder var ligeledes begyndt at klæde sig af. Dog lagde alle tre kvinder deres tøj i en bunke for sig selv, da de kun var intresseret i ham og finde ud af hvad han kunne.

Taliia nikkede roligt og gik ud det lille aflukke som fungerede som vaskerum. Kort efter kom hun tilbage med en lille krukke som hun gav til kvinden der havde talt, og som nu stod kun iført sit brystbånd og lændeklæde.
"Jeg vil forsøge at holde Vivian og Gambit optaget. Og måske du selv kunne bruge noget af din helende lysmagi? Ved alle guder, hvor ville jeg ønske at det havde været Thornak som skulle havde gjort det. Han er trosalt blidere ved sine ofre end Gambit." Man kunne tydeligt høre på hendes stemme at hun ikke var glad for det der var sket
oppe på dækket. Derpå gik hun væk fra aflukket igen og overlod ham til de tre kvinder, som nu alle stod kun iført brystbånd og lændeklæder.

//De tre kvinder:
Blondine, blå bikini - race: engel
Halvblondt, stribet bikini - race: menneske
Brunette, sort bikini - race: succubus
https://thumbs.dreamstime.com/t/retrato-de-tr%C3%AAs-jovens-mulheres-alegres-na-praia-81971688.jpg
https://thumbs.dreamstime.com/z/three-young-women-back-bikini-longhaired-girls-sandy-beach-95114042.jpg
https://previews.123rf.com/images/jackf/jackf1702/jackf170205461/72966697-trois-jeunes-femmes-souriantes-amis-%C3%A0-la-recherche-heureux-en-bikini-sur-la-plage-de-sable.jpg

Lith´rra sukkede kort og så op på damen som nu endeligt havde præsenteret sig som Taliia og så stille på det mærkelige stykke mad hun havde rakt ham. Lugten af det tørrede kød vred hans mave både ind og ud og rundt i cirkler. Han havde sådan en stor lyst til at sprænge på hende og rive kødet ud af hænderne på hende, og for et halvt sekund blev hans øjne da også vilde som et rovdyr, men hurtigt tilbage til deres normale halvtomme blik. Med en halvt rolig, halvt rystende hånd, tog han imod kødet og med en langsomt bevægelse førte han det foran sin mund og sørgede for at bide og tykke kontrolleret. Efter han havde fået spist et par stykker kunne han mærke hvordan han slappede lidt mere af i kroppen, og styrken langsomt kom tilbage til ham og de tomme øjne begyndte at få mere liv i sig igen. Derfor lod øjnene også til at glo lidt ekstra på de tre fine damer som var kommet ned til dem og havde næsten afklædt dem selv helt, ud over deres brystbånd og lændeklæde. Han sank en lille klump og kunne se hvordan de tre kvinder kom nærmere og nærmere, før de alle stod helt tæt på ham og gav ham en smule sved på panden måtte han nok indrømme.
Han lagde kort mærke til da Taliia kom tilbage med salven og gav den ene af pigerne den.
Pludselig havde menneskepigen snoet sig rundt om ham og fik et tog tag på hans arme og holde ham fanget, imens at englen, som også var den med salven, trak hans bukser direkte ned og var hurtig til at kærtegne ham så hans ædle dele voksede endnu mere end ude ved masten og fik damen til at gispe overrasket. Succubusen næsten flåede hans trøje åben så hele hans arret overkrop kom til syne, og fik succubusen til at slikke sig om munden.
"D-d-d-de damer, er i så sultne efter noget nyt?" spurgte han dem undrende før han pludseligt mærkede et par læber der omfamlede hans manddom imens at succubusen tog en god finger af cremen som Taliia havde kommet med og startede med at smøre hans bagdel ind, og grinede lidt over Lith´rra's skæve udtryk over at blive kærtegnet og små pint på samme tid. Menneskedamen så dog ud til at være lidt ude af det sjove og tvang derfor Lith´rra's ansigt halvt rundt for så at snave ham...

////Alt For Meget Censur Og Høje Lyde/////

Der gik i hvert fald tre timer før at de tre piger kom ud igen, med noget så uldet hår og skæv gå gang og et yderst tilfredst blik i deres øjne, og helt rent tøj på imens de hoppede tilbage til deres jobs, dog ikke kun for at arbejde, men også snakke om hvad der skete der nede hos den nye tøjvasker..
Lith´rra skrubbede hårdt til nede i kælderen og var i yderst godt humør pludseligt. Gulvet var dog blevet godt vådt og klistret og glat, men Lith´rra havde fundet en lille stol han kunne sidde fast på imens han skrubbede og skrubbede for at komme igennem det hele, men heller ikke for hurtigt, for succubusen lovede ham at det bestemt ikke var sidste gang at han blev besøgt på rejse.
Men tankerne kom lidt tilbage på Taliia som fik ham til at tænke at hun sikkert ville kunne hjælpe ham med en lille hævn over Gambit, han havde ikke meget imod kaptajnen, men den store gut havde han ikke glemt og bestemt ikke tilgivet overhovedet, og på en eller anden måde skulle han nok få sin hævn over det grødhoved.. men først skulle der vaskes, og det to ham ikke lang tid at fylde alle tørresnorene med hans i herden vaskeri. Roligt rejste han sig igen og måtte kort lige ømme sin bagdel efter alle de timer, men adrenalinen havde fået hans krop til at føle sig godt tilpas igen.
"EY ER DER NOGEN SOM GIDER AT SKAFFE MIG TALIIA!?" råbte han højt og håbede nogen ville høre ham, for han havde virkelig brug for en lille snak med Taliia.