Midsommerballet - Fællesemne

// [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] springes over for denne omgang efter eget ønske, så vi fortsætter videre til [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Marcus havde stået så tæt på scenen som muligt. Både ham og Nick havde været blandt den del af publikummet der havde udvist stor interesse i kampen. Det havde været en spændende kamp indtil videre relativ lige så vidt Marcus kunne se. Det skulle dog vise sig at Marcus ville tabe penge denne aften, for midt i de mange tilråb og det levende publikum havde Kong Fenrer formået at finde sin vej til scenen.
Det var en uventet overraskelse. Som Fenrer havde tilvundet sig al opmærksomheden trav publikummet, noget så endda ud til at være lidt små irriteret over den afbrudte kamp, mens andre lige som Marcus var lyst mere op. Dette var jo langt mere spændende! Selveste Kongen af Sunfury var nu skyld i festens største påstyr. Hvad skulle der dog ske...

Marcus' blik var som limet til kongen imens han talte og underholdte forsamlingen. Dernæst kunne han høre den lille dæmons stemme. Han kunne dog knap se hende gennem mængden af folk omkring ham. Men hendes stemme var dog tydelig og klar så intet gik tabt. Et smil krøb frem hos ham som de to magtfulde personer talte. Dette var meget bedre underholdning end kampen. Han skulle havde oddset på en af dem frem for slaverne. Selvom der ingen fysisk kamp ville være mellem dem, så var der altid en vinder og en taber.

Da Natalie lod udfordringen gå til selskabet så Marcus sig aktivt omkring for at se om der skulle være nogen der trådte frem og tog udfordringen op. Han skulle personligt ikke i kamp med nogen denne aften, det var der ingen grund til og da slet ikke med kongen af Sunfury...

Althorn havde haft smilet som han fik det blink - og hans tommelfinger nussede blidt over hans, eller rettere, hendes håndryg, før han havde haft kigget op på underholdningen... For derpå at vende sig væk og prøve at få styr på sin mave som han pludselig blev overvældet af kvalme ved tanken om hvad der skulle foregå.

Idet mindste lod han da ikke til at være den eneste der ikke blot kunne se på - som Fenrer trådte frem og tilbød sig selv til en kamp istedet. Se dét var meget mere interessant, især fordi det var en leder han delte flere holdninger med end de andre. Han smilede derfor til Ashe, og nikkede let, før han tog hendes hånd og blidt kyssede håndryggen. "I'm just fine now - thank you for your concern." beroligede han hende, som han vendte sig for at se på optøjet med Fenrer.

Vetis ville ønske at han kunne sige at han var overrasket over underholdningens uventede drejning - men det var han ærligt talt ikke. Det kom ham ikke som en overraskelse at Fenrer gik hen og agerede aftenens hofnar, siden at Natalie's underholdning ikke havde været hans smag. Vetis havde trods alt lært manden en smule at kende dengang de havde mødtes. Og for at sige det mildt havde Fenrer ikke virket videre intelligent. Det eneste der overraskede Vetis var at manden ikke virkede til at have været blevet klogere... taget i betragtning at han nu var konge. Men så igen, ikke alle konger var nødvendigvis særlig intelligente. På sin vis var konger bare mere privilegerede end andre, og ikke meget andet.Med alt det sagt så var dette dog et komisk udfald, og Vetis måtte også beherske sig for ikke at bryde ud i latter. Han valgte derfor fuldstændigt at ignorere narkongen og fokuserede i stedet på elverkongen ved hans side. En konge som derimod virkede til at være meget sart.

"You're more than welcome your majesty," sagde Vetis sukkersødt og smilede til Althorn. Manden virkede stadigvæk til at være ilde tilpas, hvilket Vetis kunne gøre en del tanker om - men det kunne han gøre senere. Lige nu fokuserede han på at agere den perfekte ledsager. Hvilket betød at han måtte lægge en del af sine egne tanker på hylden... selv de ret så interessante og morsomme. Suk, han ville komme til at fortryde så mange af de ting som han ikke ville gøre her til aften... Men, forhåbentligt ville hans inaktion være det hele værd i sidste ende... Forhåbentlig. Hvis ikke så trøstede Vetis sig i alt fald ved tanken om at der ville være konsekvenser for denne aften. Interessante såvel som tilfredsstillende... hvis ikke nogle horrible nogle.

"How distasteful..." sagde Vetis sagte og virkede i bund og grund chokeret. Det var dog ikke til at sige hvad det var, som han mente var så usmageligt. Men der var så heller ikke kun én ting som han mente var usmageligt.

Ingen lod til at bide på maddingen. Hverken løftet om muligheden for at tæve lidt på en royal skikkelse, eller overdådige former for belønninger lod til at have magt nok til at sætte folks blod i kog. Jo, spændingen voksede skam, men det handlede mere om, hvad der egentlig skulle ske med Fenrer. Efter en rum tid sukkede Natalie tilfreds inden, at hun atter vendte sig imod scenen, hvorpå Fenrer stadigvæk stod klar.

” I’m afraid no one wants to play with you tonight, King Leidolf… But fear not. I would be a bad hostess if I didn’t acknowledge your obvious cravings for shifting things around a bit. Therefor I will allow you to fight both of my champions – at the same time of course – so that your entire stunt won’t be a complete… failure. Do you accept the challenge? Or would you prefer to join the crowd again?”

Til Natalies store irritation lod kampgejsten aldrig til at ville dø hos den mand. Fenrer accepterede hendes udfordring. Hun kommenterede ikke yderligere på det faktum, at han principielt ikke behøvede sine egne regler mere med at have den ene hånd bundet, men så det blot som en rar detalje. Egentlig så hun ikke slaverne have en chance mod kongen, men hendes turbulente sind så frem til lidt god gammeldags vold. Hvis Fenrer i det mindste kom hjem med et blåt øje den aften, så ville hendes lykke være gjort. Desværre skulle det vise sig, at Fenrer havde andre tricks oppe i ærmet. Hvem skulle tro, at én mand kunne vise sig så vanvittigt irriterende med så lidt?

I løbet af det næste stykke tid ville tilskuerne – inklusive Natalie, som havde trukket sig til sin stol igen – kunne betragte, hvordan Fenrer dansede rundt på scenen, som en anden springbønne. Hver gang slaverne forsøgte med et angreb ville han enten undgå eller parere, og samtidig gjorde han ikke så meget som et enkelt forsøg på at få et slag eller spark ind. Det skulle vise sig at blive en ualmindelig langtrukken kamp, som sluttede af med et par slaver som var så udmattede, at de nærmest ikke kunne kæmpe imod, da Fenrer fik skubbet dem omkuld, og låst dem fast således, at de begge var uskadeliggjort. Natalie der efterhånden havde begravet ansigtet i hænderne af rent og skært raseri, så først op igen, da publikummet lod til at live op. Endelig var mareridtet ovre. Hun sukkede dybt, som kongen marcherede ned fra scenen til lyden af en blandet klapsalve fra publikummet. Kunne man overhovedet kalde det en sejr? Dæmonen gad ikke engang prøve. I stedet rejste hun sig fra sit sæde, og bevægede sig med faste skridt over mod Fenrer. Egentlig havde hun på ingen måde lyst til at snakke, og da slet ikke om sejren, som Fenrer tydeligvis mente var hans. Den arrogante tone var ikke til at tage fejl af, og hendes blå øjne brændte imod hans grønne, som hun mødte hans hoverende blik. Natalie opgav da hurtigt at diskutere, da de allerede havde tiltrukket sig en del nysgerrige blikke fra publikummet. Derfor lod hun kongen få slaverne, som plaster på såret. Mere nægtede hun ham simpelthen. Det lod dog til at være nok for Fenrer, som efter overdragelsen takkede af for denne aften, og derefter trak sig mod festens udgang. Dette tillod ham at få et par sidste ord ind med folk, men det varede heldigvis ikke længe før, at han var forsvundet helt. Et øjeblik stod hun blot. Den lille skikkelse alene i haven, imens folk langsomt begyndte deres sædvanlige pludren og vandren rundt. Næsten som en flok høns. Dumme, larmende, uduelige dyr som man let kunne knække nakken på. Hun måtte samle tankerne. For det var i virkeligheden alt hun havde lyst til… flå, rive, flænse, ødelægge. Det måtte vente. Poppy ville ikke få nogen sjov aften, men det var ikke Natalies problem. For hun var stadigvæk vært. Efter at have rettet lidt på både hår og kjolen, bevægede den lille skikkelse sig en sidste gang op på scenen, hvor hun rømmede sig for at genvinde folks opmærksomhed.

” Well… this night certainly took a turn, but in the end, isn’t that just what life is all about?” Natalie bevarede stædigt et varmt smil, og så ud over publikummet. ” Since tonight’s entertainment didn’t exactly go as planned, everyone who placed a bet shall receive a refund. As for the rest of the evening… enjoy! There will be music, food and dancing till the sun rises, but no more program is planned. I want to thank everyone for coming here tonight and may the rest of the Midsummer festival be just as entertaining. Thank you all, that was all.”

Med de ord trak Natalie sig fra scenen, og lod festlighederne fortsætte, som folk ønskede det. Resten af natten blev der spillet musik fra scenen, og lækre deserter og drinks kunne findes på små bakker, som tjenere i forskellige afskygninger bar rundt i haven. Folk ville formentlig trække sig lidt efter lidt, og Natalie ville personligt tage afsked med hver enkelt, men ville bruge knap så meget tid i haven, og mere oppe i huset den nat.

// Dette er efter aftale med [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] som er out nu. Det er jeg stort set også, men jeg tænkte, at jeg lige ville give folk mulighed for at smide en afsluttende kommentar ind, hvor jeres karakter forlader festen. Ønskes dette ikke, så må i meget gerne sende mig en PM eller smide en kommentar herinde! Jeg håber svaret kan bruges, og ikke blev for rodet, men jeg forsøgte at efterkomme alles ønske, så vi omsider kan få lukket dette emne xD Thanks! //

Sean så på den nye underholdning, måske med en bid mere tålmodighed end de fleste ville have haft - og dog endte han også med at kede sig lidt.
Hvem der vandt den lille charade, Fenris eller Natalie, var vidst...uafgjort? Der var ingen åbenlys vinder i det. Blot endte det i kedsomhed og en slukøret slutning på Natalies storslåede fest. Et svagt smil gled over ham. Well...natalie havde godt af modspil, trods alt.

Han forlod festen med Lori kort tid efter.

// Efter aftale outer [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] med [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] så turen går videre til [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] :-) //

Et dybt suk forlod Marcus som Natalie talte. Han havde håbet på et andet udfald. Ikke desto mindre ville han gerne se hvordan Kongen ville tage kampen op mod slaverne. Marcus skulle dog blive endnu mere skuffet. Sådan som kongen hoppede og dansede på scenen gik der ikke længe før Marcus vendte scenen ryggen og gik væk fra den så kaldte 'kamp'.

Nick havde fulgt trop. Da kampen endelig var afsluttet virkede publikum lidt tamme, der var ikke meget klappen - nej, der var mere mumlen og snakken. Men at dømme efter kongens udtryk var han meget tilfreds med sig selv. Den lille dæmon havde dog svært ved at skjule hendes irritation sådan som hun havde gemt sit ansigt i sine hænder.
Da hun havde afsluttet sin lille tale gik der ikke lang tid før en tjener fandt Marcus og gav ham hans penge igen. Marcus takkede pænt og gjorde sig derefter klar til at forlade festen sammen med Nick. Han havde set alt hvad han ville se.

//out ///

// Efter aftale springes [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] over og er dermed out, så turen går videre til [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] :-) //

// Nye sæt tøj [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Vetis var en smule skuffet over udfaldet af dramaet mellem Fenrer og Natalie... men det var vel forventeligt. Folk havde det med at være en smule kedelige til sådan nogle arrangementer her - omgivet af såkaldte lyse væsner. Men på den anden side så var det nok bedst for alle at der ikke udbryd kamp imellem de højerestående... også selvom det ville have været umådeligt morsomt.

Efter udredelse af Fenrer's lille stunt, holdt Vetis sig til Althorn... Indtil at Althorn selv ville tage sin afsked og forlade festen. Dertil ville Vetis forsvinde væk fra nysgerrige øjne og mødes med én af sine egne folk. Denne person ville antage Vetis' kvindelige form og ligne den selv samme ledsager som elverkongen havde haft med sig - imens at Vetis ville antage sin egen form. Hertil ville han anfører sig det tøj som var gjort klart for ham, farve sit hår sort og bevæge sig ud til festen igen. Han ville holde sig så "stueren" som nu var ham muligt, og uden at tiltrække sig for megen opmærksomhed. Hans mål ville dog være uændret og han ville prøve at skaffe sig interessante kontakter og bekendte - samt aflevere en invitation eller to til en ordentlig "fest".

Når det så var gjort alt sammen ville han vende snuden hjemad.

// Vetis over and out <3 //

Som de sidste folk forlod festen, stod Natalie tilbage i den store have, og betragtede det meste af sit mandskab i fuld gang med at rydde op. Tempus var blevet lukket ud, og var allerede i fuld gang med at inspicere stedet for at opstøve eventuelle nysgerrige sjæle, som skulle have forsøgt at skjule sig med grime bagtanker. Et dybt suk forlod den lille krop. Det var morgen, og hun var forbavsende udmattet og vågen på samme tid. Dog kogte der en umådelig vrede i hendes stille sind, som hun næppe ville lade slippe igen lige foreløbigt. Fenrer. Denne nat ville hun aldrig lade ham glemme, og hun var besluttet på at lade hævnen falde engang, hvor hun var sikker på at kunne pådrage ham en ydmygelse tilsvarende til, hvad hun selv havde oplevet. Heldigvis lod det til, at de fleste havde haft en udmærket aften set bort fra underholdningen. Med det i tankerne, trak hun roserne fri af sit hår, og smed dem på jorden bag sig inden, at hun trak sig tilbage for at bruge resten af dagen alene med sit raseri.

// OUT!
Først og fremmest; tusind tak til alle jer og jeres tålmodighed, som har været med til at gøre dette emne til en fed oplevelse! Det tog da også kun… ca. 3 år at færdiggøre? Så jeg tror godt, at vi kan blive enige om, at det gør vi næppe igen lige foreløbigt xD

Anywho, jeg erklærer hermed emnet for 100% afsluttet, men skulle nogen nu have spørgsmål til noget før/under/efter emnet, så er I altid velkommen til at sende en PM!

PS. Hvor passende er det ikke lige, at dette bliver mit indlæg nr. 100 på Natalie? xD

PPS. I feel like this fits the vibe very well x) //