Did you miss me? - Lori

En underlig følelse af glæde havde fyldt Kace, da han efter uger, måneder - år? Han var ærlig talt ikke sikker på hvor længe, han havde været væk - vendte tilbage til Doomsville. Den samme duft, samme stemning, præcis som han huskede den.
Huset dukkede ligeså stille op i horisonten. Loris hyggelige hus, der heldigvis også lignede sig selv og fik et lille smil frem på menneskets læber.

Dette ville enten blive utrolig svært eller legende let. Kace havde ikke set Lori, siden de havde knaldet på det kroværelse. Og selvom Lori havde lignet lort den aften, og intet udover akten havde virket specielt ophidsende, havde mennesket fanget sig selv i at tænke på det. Flere gange. På Lori og den aften. Og alle de andre aftener, dage, nætter de havde tilbragt sammen.
Ja, ja, det havde været latterligt, men når alting havde virket allermest sort, havde tanken om Lori hjulpet.

Kace trådte helt hen til døren og lod blikket hvile på den et øjeblik, inden han bankede på. Rettede på sit pilekogger og bankede utålmodigt på igen med ordene, "it's me, gorgeous! Open up!"

Det havde været en lang dag, trods han ikke længere begav sig i butikken, så havde han stadig sine pligter! Og netop i dag havde han givet August fri, og regnede ikke med at han ville komme hjem før en gang i morgen. Han tilbragte forhåbentlig tiden med sin familie der netop boede her i Doomsville.
Og Lori havde mildest talt kedet sig.. Sean havde massere at se til, så ham ville Lori ikke forstyrre, og det eneste andet han havde kunne komme på, var oprydning og rengøring. Det eneste der ikke var blevet gjort rent, var værelset ovenpå. Lux værelse, og tidligere Reigns... Gad vide hvor en fyr var blevet af... Razor var kommet tilbage.. men ikke Reign..
August værelse i kælderen havde han Heller ikke ordnet, nok var August her fordi Lori havde betalt for ham, men manden skulle have dit privatliv!

Lige nu sad han i sin lænestol og læste, som han nu havde gjort så ofte her om aften. Han hørte det bankede, og rettede kortvarigt hovedet mod døren, inden han lagde noget fra sig, og rejste sig. Det var åbenbart en utålmodig sjæl siden der blev banket sådan. Han nåede lige til døren, da han hørte den genkendelige stemme udenfor.
Han greb håndtaget og hev døren op. Og der stod han! Mennesket han havde tænkt så meget på! Frygtet at han aldrig skulle se igen.
Hvad var det egentlig med de mennesker Lori omgik? Både Reign og Kace! Begge var pludseligt forsvundet og Lori havde ikke hørt fra dem.. men kunne dog sige at det lå mere naturligt for kace at forsvinde end for Reign.

Det var et bredt og varmt smil der var at finde på Loris læber. Og før han sagde noget som helst, fjernede han den korte afstand der var mellem dem, og slog armene om Kaces nakke, og krammede ham ind til sig.
Han har de ikke set mennesket siden han havde hjulpet Lori i gyden, efter et slagsmål. Og efter en nat hvor de begge havde nydt mere end bare hinandens selskab. Det havde været en virkelig fantastisk aften, og selvom mange måske ville blive gale over at være blevet efterladt, så var det ikke tilfældet for Lori. Han vidste at det var sådan Kace levede! Han trak sig lidt og smilede stort til ham "hvor er det godt at se dig!.. hvor har jeg dog savnet dig!" Sagde han varmt, inden han rykkede sig. "Kom ind! Kom ind!.. er du sulten? Jeg kan hurtigt lave noget til dig?" Spurgte han med en ny vågnet entusiasme.

Det gav et sug i maven, da den velkendte skikkelse dukkede op i døråbningen, og selvom Kaces første intention var at give Lori et langt, godt stir, suge ham ordentligt til sig og fortælle, at han havde savnet ham, tog den typiske Kace-selvsikkerhed over og fik ham i stedet til at brede armene ud med et drenget smil malet henover ansigtet og ordene, "did you mis-". Ord der slet ikke nåede at komme ud, inden de blev besvaret efter et godt, langt Lori-kram, der var lige præcis det, som mennesket havde brug for. Og hvis Kace havde fået sim vilje, ville det nok også havde varet meget længere, end det gjorde.
"You know me, I'm always hungry," svarede Kace på vej ind, selvom han godt vidste, han havde travlt og ikke burde spise. Men tanken om Loris mad fristede alligevel for meget.

Alting var som altid rent og pænt. Kace havde aldrig forstået folk, der gad holde alting så ordentligt - det blev alligevel rodet til igen.
"I forgot how spacious this place was," lød det imponeret fra mennesket efter at have trådt ud i køkkenet og kigget sig omkring. Lod fingrene glide tilbage gennem håret, inden opmærksomheden røg tilbage på dæmonen, "hey, where's your landlord? That old lady, miss, uh... uhmmm..." Kace knipsede med fingrene foran sig i håbet om, at det hjalp hukommelsen på vej. Men navnet var væk, "nope, I can't remember her name."

Måske ville de fleste - også Lori selv førhen - være blevet sure over at mennesket valgte at skride lige efter en hed aften, ikke give lyd fra sig i evigheder, for så derefter at dukke op foran ens dør, som om intet var hændt... Men heldigvis havde Lori ændret sig en del, allerede den aften de var endt med at kaste sig over hinanden, havde Lori godt vidst, at det jo ikke havde fået Kace til at blive. Selvom han ofte tænkte på hvad der var hændt hvis dette var tilfældet!? Sean lå sy den aften, og på det tidspunkt var et kun gået én vej, og det var mod Seans ende... Ingen havde forudset at Dæmonernes leder ville komme forbi og forære ham kuren, ganske vidst ikke gratis.

Men Lori havde været sårbar i den tid, det havde nu været rart med en hos sig han kunne finde trøst hos, forhåbentlig på flere måder. Men han havde efterhånden læret nok om Kace til at vide, at han ikke var en man kunne holde på. Han var som en vild fugl, den eneste månede man ville kunne holde ham et sted, var ved at sætte han i bur, og så ville han ikke have det godt.
Kace var frisk i mælet som altid, og det fik med det samme et smil frem på dæmonens læber. Det var underligt rart at have den små provokerende fyr i huset igen. Lori havde allerede fundet sin vej ud i køkkenet, hvor han satte en pande over, fandt noget bacon frem, og begynde ellers at gøre klar til at stege det. Han blev dog overrasket over mennesket spørgsmål. Fru. Clear? Havde Lori virkelig ikke fortalt at hun var væk? Han sukkede en smule, og vende sig halvt mod Kace.

"Fru. Clear hed hun.. og... Hun er desværre gået bort" forklarede han som han vende sig mod panden igen. " Det er snart længe siden... Jeg troede jeg havde fortalt dig det... Men jeg havde selvfølgelig andet at tænke på sidst vi sås" erkende han som han lagde kødet om på den nu sydende pande.
"Det er vel et årstid siden snart... " Sagde han med et træk på skulderen. "Min arbejdsgiver er også gået bort... Såh,.. nu ejer jeg både et hus og en butik" det var ikke just jublende der var at høre hos dæmonen. Ikke at han ikke var glad for de ting, men han havde nu egentlig fortrukket at have de to dejlige personer i sit liv i stedet.

Kace gik som sædvanligt rundt og pillede ved ting, han ikke burde pille ved. Krydderier, potteplanter, pyntesmuds - også selvom det langt fra var ting, der interesserede ham.
Han stod med en peberkværn i hænderne og spildte en smule af det på gulvet, da Lori svarede og fik opmærksomheden vendt mod sig, "what?" Godt nok havde han ikke nået at lære damen at kende, men han havde trods alt reddet hende en enkelt gang sammen med dæmonen. Fået en fornemmelse af hendes blide væsen. "I'm... really sorry."
Det var svært at virke rigtig trist, når alt indeni ham var ekstatisk over at se fyren igen, men Kace havde heldigvis et rimelig godt gameface til denne slags situationer.

"What?" gentog mennesket en anelse mere skingert og stillede kværnen fra sig, "no way."
De kunne sikkert snakke og det længe, og Kace kunne fortælle hvor ked af det, han var på Loris vegne - men det var der ikke tid til. Og lysten var der ærlig talt heller ikke. Han var for glad.
"So all this time you've been living here - all by yourself," han kneb øjnene lidt sammen og bevægede sig sidelæns hen mod dæmonen, videre om bag ham og til sidst på hans modsatte side med armen svunget om hans skulder, "and I haven't been invited. Not once. You're horrible. A horrible, horrible person." Kace fortsatte sin dramatiske udtryk på skuffelse med et højlydt slag med tungen, "I thought we were friends. I thought we were buddies. I thought I could trust you to make me bacon whenever I wanted it. I guess I was wrong..." han tvang Lori ind mod sig og trykkede sin kind ind mod hans hår, "wroooong! Oh, how you have changed!"

Det underede ham egentlig at han ikke havde sagt noget om Fru. Clear til Kace.. men så igen, de havde haft en masse andet at tænke på de gange de havde mødtes.

Han kunne ikke undgå at små grine over at Kace blev stødt over at Lori ikke havde inviteret ham. Han rystede lidt på hovedet. Han lod Kace svinge armen om han, mens han selv stod og rørte i gryden. Han kastede et blik hen mod ham. "Hvis nu du var til at finde en gang i mellem, så kunne det jo også være jeg inviterede dog noget oftere" grinte han.
Han sukkede lidt roligt. "Men jeg har ikke været her alene... Jeg havde en ven der flyttede ind her, boede her sammen med mig.. indtil... Han rejste og jeg ikke hørte fra ham siden" sukkede han lidt.

Han savnede Reign! Så utroligt meget! Savnede deres samtaler, deres stille timer hvor de begge sad med hovedet begravet i en bog! Eller deres intime stunder.. han savnede Django! Gennarelt savnede han det hele!.. men der var ikke så meget at gøre ved det! Han kunne ikke få det tilbage, Raign var rejst og kom ikke tilbage. Sådan var det.

Det var dog pludselig noget der slog ham! Han stod lidt.
Du ved.... Værelser ovenpå, mit gamle!.. det står tomt nu, såh.." han trak lidt på skulderen. "Jeg ved du rejser meget, men... Hvis du har brug for et sted at komme tilbage til, uden du er nød til at betale for det... Såh... Ja så er du velkommen her?" Sagde han så og vende blikket mod Kace.

"What a butt friend," sagde Kace efter at have løsnet sit greb om Lori - hele tiden med blikket nede på maden, der fyldte hans næse med en himmelsk duft.
Opmærksomheden blev først rykket væk fra måltidet, da fyren sagde noget andet. Noget der fik tillokket sig menneskets blik på ham, "wait, seriously?"
Selvom det blot var et venligt tilbud om en overnatning eller to, fyldte det ham med den samme varme, han havde følt i sig, da Lori først havde vist sig i døren. Den slags ubetingede og næsten sygelige venlighed - den havde han for alvor savnet. Også selvom fyren oftest var for venlig.
"Well, I guess I'm gonna crash your place a whole lot more in the future then," Kace smilede bredt og lod endelig armen forlade dæmonens skulder og tilføjede drilsk, "but I'm warning you; I can be quite messy." Noget Lori højst sandsynligt allerede var klar over efter at få smidt rundt med sine ting af Kace, dengang de først havde mødtes - men nu sagde han det alligevel.

Mennesket trådte lidt væk for at se sig mere omkring i huset. Snuste til tingene, indåndede indretningen. Ikke at der var blevet lavet meget om siden Fru Clear ejede stedet. Deres æstetik havde nok været nogenlunde ens - hyggeligt med hygge på... med en snert af hygge.
Kace kunne godt lide det. Det var varmt. Indbydende. Mindede ham lidt om hans barndomshjem.
"Aaanyway, I'm actually here for a reason," sagde han efter at have vendt tilbage og luntede hen til Lori igen for at holde et par lysebrune sedler frem foran ham, "I got these. Two tickets for the bath house up'n Terrorville." Viftede dem lokkende foran næsen på Lori, "and I want none other than you to join me. And it's not even just to see you naked, I'm actually really pumped to pay you back a little bit. You know, for being such a sweet 'n nice 'n incredible person," lokkede Kace videre og havde i mellemtiden fået smidt armen om dæmonen igen, "please, go with me. Please, please, please."

Lori grinte bare lidt da Kace sagde han rodet
"Hahaha det vidste jeg godt Kace" grinte han blot som han selv kort smagte på retten. At have Kace boende her fra tid til anden, ville ikke været værdens værste idé! Han ville have en her til at holde ham ved selskab! Og måske kunne han ligefrem lokke Kace til at hjælpe ham med noget træning. Nu han og Sean havde besluttet sig for at gøre deres forhold offentligt, så var han nok nød til at kunne forsvare sig selv..

Han mærkede armen om sin skulder igen, og lyttede til hvad Kace sagde. Han små grinte lidt over hvad det var Kace ville lokke ham med til. Han rystede en smule på hovedet og grinte. Han og noget af maden op på en ske, og en hånd under, og op lod Kace's mund, som tegn på at han skulle smage på det!
"Så du vil gerne have mig med?" Grinte han lidt.

Han så lidt efter tænksom ud. "Hmmm..." Han trak en gang på skulderen, jeg kan vel godt tage med, jeg skal ikke andet" sagde han så, som han slikkede for maden, og tog en tallerken i skabet over dem. Han øste noget mad op til en tallerken. "Her... Spis noget" sagde han som han rakte tallerken til Kace.