The Bear and the maiden fair - Fortidsemne -Gautham

Dagen havde været langtrukken og primært præget af politiske overensstemmelser, der skulle stykkes sammen, for at sikre at Sargrosn’erne var klar til at arbejde sammen med Sunfury, frem for imod dem. Dette havde ikke videre været nogen særligt opmuntrende, eller spændende arbejdsopgave, mest af alt fordi Fenrer ikke selv havde meget styr på hvordan dette foregik, så det eneste han skulle var at være tilstede, mens kronens handelsmænd og diplomater, snakkede i stride strømme.

Det var af netop denne grund at Fenrer lyste op, da han fandt ud af at der var blevet arrangeret en fest for at prøve at etablere en fredelig forbindelse mellem Minotauris befolkning og Sunfury. Fenrer var straks smuttet ud af hans rustning og kalvekrøs, da han fik mulighed for det. Fenrer havde ikke videre lyst til at skulle rende rundt med hele livgarden omkring sig ved en sådan lejlighed, hvilket Rayne ellers hårdnakket prøvede at overtale ham til.
”Slap nu af.. ” sagde den kongen som han trak hans festklæder på kroppen ”.. Hvad nu hvis jeg tager dig og Gautham med? Og så kan resten af garden holde øje på afstand?” sagde kongen i et forsøg på at mane Rayne til ro. Rayne gned de dagskorte skægstubbe og nikkede til kongen med en semiutilfreds mine ”Men så skal de også følges med Mester Faust og jeg hele aftenen!”
”Storartet!” sagde kongen som han rakte Rayne et bæger med sød vin ”Så skal du bare også drikke lidt med mig..” Rayne hævede et øjenbryn som han modvilligt tog imod bægeret”.. Dit kedsommelige asen”

Som Rayne fik hevet kronen frem igen og Fenrer rettede frakken lidt af inden han satte stofbæltet om livet, strøg tanken om Gauthams modvilje til sådanne arrangementer, igennem Fenrers hoved. Han satte sig ned og gned sit skæg ved hagen, i omtanke. Hvordan skulle han dog få Gautham med til festen uden at skulle høre på en omgang endevendelig mundhuggeri fra den store mand. Fenrer så over på Rayne og skulle til at spørge ham til råds, da Fenrer lagde mærke til hvordan kaptajnen af hans livgarde, så forsigtigt sippede til den søde vin, og en ide kom til den unge konge; Fenrer skulle da bare drikke Gautham i villigt humør!

Dette ville i normale omstændigheder ikke være nogen videre nem opgave, da manden havde drukket sig så meget igennem tilværelsen, at Fenrer ikke tvivlede særligt meget på at Gautham en dag ville kunne skifte form til en dunk mjød hvis det passede ham. Fenrer havde dog en særlig flaske med noget voldsomt, men krydret mjød, ellers var det en form for vin, som Fenrer havde fået i gave under en af forhandlingerne. Fenrer rejste sig og tog flasken ned fra en hylde, hvorpå han fortsatte mod døren og vinkede Rayne med sig ”Lad os så få hentet Gaut så vi kan komme afsted”

Da Fenrer og Rayne havde forladt Minotauris slot, og var på vej igennem slotshaven, for at komme til bersærkernes lejr, kom en af Shapeshifterne der hørte til Gauthams hird op til Fenrer. Kongen genkendte den unge krigerkvinde, fra hans tid i norden. Kvinden hed Kirla og var bestemt en fryd for øjnene. Fenrer havde dog hørt lidt om hvor meget at hun gik op i sin hårpleje, hvilket han fandt lidt mærkværdigt, da dette virkede irrelevant for en kriger.
Kirla målte omtrent samme højde som Fenrer, om end måske en anelse kortere, hvilket kunne ses da hun trådte op til kongen og gav et kort nik ”Min konge..” sagde hun med en mild stemme ”.. Må jeg låne deres øre om noget personligt?”

Fenrer nikkede og så kort over på Rayne, der tog dette som et signal til at træde nogle meter bort. Fenrer vendte sig derpå om mod Kirla igen og spurgte med et lille smil ”Hvad kan jeg hjælpe dig med Kirla?”
Kvinden smilede en anelse nervøst ”Jo..” sagde hun og rødmede lidt”.. Jeg ville aldrig være kommet til dig med det her.. hvis ikke det var fordi jeg kendte dig tilbage fra Ashenwoods..” sagde hun og legede nervøst med det gyldne hår.
Kirla tog en dyb indånding og så ned på Fenrers fødder og begyndte en fortælling om hvordan hun havde følelser for Gautham. Hun beskrev hvordan hun havde elsket at se ham kæmpe, men alligevel havde været ved at dåne under tvekampen for nogle dage tilbage. Til sidst nåede hun frem til at hun gerne ville vide om Fenrer måske kunne lægge et godt ord ind for hende, som Gauthams ven. Fenrer lagde en hånd på Kirlas skulder, hvilket fik hende til at se op på ham ”Bare rolig.. jeg tror Gautham ville have godt af noget kvindeligt selskab… jeg skal nok se hvad jeg kan gøre”

Fenrer vinkede Rayne over og fortsatte til Bersærkernes lejr, hvor de hurtigt fik fundet frem til Gauthams telt. Allerede som de nærmede sig kunne de høre to stemmers latter komme derindefra. Den ene lød nærmest som en geds brægen, men den anden var uden tvivl Gauthams.
Fenrer åbnede teltåbningen og smilede stort ”Jamen goddag Gaut”

påklædning.. eller mangel på samme

4 døgn var gået siden kampen om Minotauris havde raset på dette sted, Gautham sad på en stamme som han og nogle af de nærmeste af hans bersærkere havde brugt som bænk foran deres bål i deres lejr, normalt nød han at færdes ude blandt alle bersærkerne, men en gang imellem var det rart nok at kunne trække sig tilbage og være med de højere stående som andre ville kalde dem, Gautham havde dog valgt disse mænd og kvinder grundet deres færdigheder på pladsen, som vægtede langt højere end deres navn

Roligt gned den store mand sine øjne, de var kommet igennem kampen uden de største tab.. bevares, men nogle af hans mand var blevet ramt.. og de var blevet ramt hårdt efter deres konfrontable sammenstød med fjenden, han havde sågar mistet et par gode mænd..

Han rystede på hovedet og fiskede sin mjøddunk op fra jorden, og holdt den op til sit øre, og rystede den
men han måtte nøjes med at smide den hen overskulderen da han opdagede at han havde tømt atter en dunk

Gautham rejste sig fra stammen.. en anelse vaklende.. og trådte hen imod sit telt der lå ikke så langt derfra
"Gautham, har du nu slået dig på honningen igen?" lød en svag latter lidt derfra, Gautham drejede hovedet, og så en af sine mænd, en mand ved navn Gordon, som gerne viste sig i skikkelse af en vædder
Han kiggede hen på sin ven, "man skulle efterhånden mene du kendte mig godt nok til selv at kende svaret på det spørgsmål" svarede han, og lagde en arm om vædderen, "kom.. lad os gå til mit telt, så skal jeg da også byde dig et horn" sagde han, og sammen gik han og Gordon til sit telt

Dunken blev poppet, og mjøden hældt op, og efter et par horn var stemningen efterhånden løsenet et del, og de udvekslede historier og latter

Efter Gautham og Gordon havde siddet en rum tid og drukket tæt, åbnedes teltets åbning på fuld gab, og en velkendt skikkelse udfyldte åbningen.. "Fenrer.. gamle greng.. dreng.." Gautham løftede en halvtom dunk frem imod ham..
Gordon sad nærmest som forstenet, og så ud til at overveje hvordan han skulle reagere på kongens pluslige ankomst
.. "hva.. hvad skylder vi den ære?"

Fenrer trak i et lille smil og funderede lidt over om Gautham mon snart havde noget mjød tilbage, for efter hans mundering at dømme, var manden sat godt til livs i mjøden. Men så igen, manden her skulle man ikke tage for en letvægter. Gautham havde vist at han var vel i stand til at kunne slås i beruset tilstand, og Fenrer var næsten sikker på at han næsten var bedre i stand til at tage sig sammen, når han havde nogle procenter i blodet.
Fenrer bukkede sig lidt forover og spurgte med en magelig stemme "Æren skylder I en fest.." Fenrer rettede sig op og lagde en hånd ud mod makkerparret "..men det ser ud til at I allerede har gang i en festlighed selv?"

Fenrer trak den anden hånd frem, den med den stærke mjød der var fra øerne her. Den unge konge, eller nok rettere kejser, nu hvor han også herskede over Sargrosn'erne, trådte frem mod Gautham og hans ven, hvor han rakte den store bjørnemand flasken med den stærke mjød "En lille gave som jeg tror du vil have større nydelse af end jeg selv, Gaut"
Fenrer tænkte kort på om Gautham overhovedet ville være i stand til at kunne beskytte Fenrer, hvis han fik mere at drikke, men den unge hersker kom hurtigt fra disse tanker. Gautham havde mere end fortjent en friaften, og desuden havde Fenrer allerede besluttet sig for at Gautham nok var bedst kørende når han havde fået noget indenbords.

Rayne rømmede sig bag Fenrer, der hurtigt vendte hovedet om mod kaptajnen af sin livgarde, efter at have overrakt den stærke mjød til han gamle ven. Sir Rayne lagde kort hovedet let på skrå, og sagde med en seriøst røst, i den rustne stemme "Er det mon ikke bedst at vi blot forlader den royale sikkerhed på livgarden for iaften?" Den midaldrende ridder så skæmsk på Gautham "Vi ville i al fald ikke møde op med tågede hoveder"
Fenrer lagde hurtigt den ene hånd op for at tysse på Rayne, og den anden placerede han foran Gautham, for at frabede yderligere handling.
"Jeg vil gerne have Mester Faust med mig denne aften.." sagde den unge kejser, med en alvorlig mine og tone, som han så fra Kaptajnen af hans livgarde, til høvedsmanden af hans bersærkere ".. Så vi går alle mod solfesten der afholdes på bypladsen.." Fenrer så derpå over på Gordon med en mindre alvorlig mine, men derimod en ganske venligsindet og rolig mine "..også dig"

Da Fenrer og følget endelig fik bevæget sig afsted mod festen, kunne Fenrer ikke undgå at le lidt over den underlige gangart som hans gamle ven bevægede sig afsted med. Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro at Gautham ligefrem dansede.
Tankerne om dans fik Fenrer til at tænke på Kirla, den formskifter der havde betroet sig til Fenrer, om sine følelser for Gautham. Fenrer kunne ikke lade være med at tænke på om han overhovedet burde blande sig, men så vidt Fenrer huskede havde Gautham ikke haft en kvinde at kalde sin egen, i al den tid de to havde kendt hinanden. Var det så ikke på tide at han fik lidt kærligt selskab?

Efter en kort gåtur, ankom den lille gruppe til festen. Fenrers ansigt lystne op som et spædbarns, ved synet af de mange lanterner og lyst, de kastede en nærmest strålende glans over den glade flok der så ud til at more sig, på trods af at øen netop havde været blevet invaderet. Nu havde størstedelen af befolkningen heller ikke ,mærket noget til kampen, der havde afgjort Minotauris skæbne, og mange frigjorte slaver kunne se frem til et øjensynligt bedre liv, samtidig med at den ganske befolkning såmænd også kunne se frem til større sikkerhed end de havde været vant til. Så i den sidste ende kunne Fenrer nu sagtens følge dem i at de alligevel deltog i festen.

Der gik ikke længe før end Fenrer ivrigt begyndte at gå frem og tilbage mellem boderne, og nød at han ikke behøvede større ledsagelse end den han nu havde, da de fleste fra øen ikke engang vidste hvordan kongen af Sunfury så ud. Men Fenrer holdte nu også et vågent øje åbent for at se om han kunne spotte Kirla.
Fenrer vendte sig om mod Gautham mod Gautham, efter at have kigget en bod igennem, der solgte et virvar af amuletter og andre pyntegenstande "Kunne det ikke tænkes at du måske skulle prøve at sælge noget af din bryg engang min ven?" spurgte den unge kejser, efter at have fanget duften af honning i det ene næsebor "Jeg tror at du kunne tjene en formue med dine opskrifter, og så ville du også have noget at falde tilbage på, hvis det engang skulle kede dig at værge om din konge og ven?"

Gordon lænede sig let op af Gauthams skulder, som kongen snakkede, men han så mest af alt ud som om han var ved at tabe næse og mund ved dennes blotte tilstedeværelse
Gautham havde gjort store øjne som Fenrer havde snakket om en fest, "æhm.. fest?!" han skulle lige have beskeden kørt igennem hovedet, han kiggede kort fra Fenrer til Gordon og tilbage til Fenere.. "vi kunne da sagtens tage med.. ikke at vi fester.. vi.. vi nyder bare en lille en.. eller fire store" sagde han med et halvt grin

Han rettede sig op og gik imod Fenrer i det han rakte en flaske frem, og den arme Gordon var nåede kun lige med nød og næppe at genfinde balancen selv inden han røg i gulvet, "næh.. hvad er dog det vi har her?" spurgte han efter at have grebet flasken fra Fenres hænder, uden at fjerne blikket fra den, Gautham vendte og drejede flasken, og det varede ikke længe inden han fandt toppen af flasken og fik pillet proppen af, og duftet til dens indhold
Han standsede dog da han hørte Raynes mumlen udenfor teltet, han lagde arm og flasken ned langs siden, og hævede stemmen en anelse, "hvad er det han siger den gamle stodder? jeg skal komme ud og.." han tav dog igen da Fenrer løftede en hånd imod Gautham for at vise han ikke gad høre mere om det.. "Fen.. kald mig Gaut i stedet for det der mester Faust.. du ved godt jeg ikke er glad for idéen om det" sagde han og løftede atter flasken

Da Fenrer henvendte sig til Gordon om at han også var velkommen til at gøre dem følge til solfesten undslap en nervøs brægen ham, en brægen som han havde holdt inde siden kongen havde gjort sin tilstedeværelse i det ydmyge telt
"Drop nu der det Gordon, find du hellere vores horn i stedet" sagde han og nikkede ind i teltet, "manden er din konge.. ikke din gud" han så hen på Fenrer, "det må du undskylde.. han er bare.. noget overvældet over din tilstedeværelse her" han tog imod hornet Gordon rakte ham, han hældte en god slat deri, og smagte på den nydelige gestus Fenrer var kommet med til dem inden han også skænkede Gordon en smugle.. "undskyld.. hvor er mine manere.. Fen.. Rayne, vil i også have?" spurgte han og rakte flasken frem imod dem

Gautham og Gordon forlod teltet og gik imod solfesten sammen med Fenrer og Ryane, det varede dog ikke længe inden nogle andre Bersærkere så Gordon, og spurgte om han ville følges med dem, Gordon kiggede på Gautham.. nærmest nervøst.. Gautham nikkede til at Gordon var mere end velkommen til at følges med de andre, han vidste hvor nærvøs Gordon var i nærheden af kongen
Så Gordon takkede af, og fulgtes med de andre Bersærkere

Gautham kiggede let i boderne som de gik rundt på pladsen, og han kunne ikke lade være med at komme med et svagt grin da Fenrer spurgte ind til om at sælge sin hjemmebryg.. "jeg tror ikke jeg ville være god til det.." sagde han, "..og hvad skulle jeg dog bruge Velvne på? når jeg har hvad jeg kunne ønske mig i forvejen?"

Fenrer så sig tilbage mod Gautham og lagde straks mærke til at den anden bersærker havde forladt dem, hvilket Fenrer slet ikke havde haft lagt mærke til i mylderet af væsener der deltog i festen. Hvor man geden var blevet af? Ikke at det helt rørte Fenrer, for det var trods alt Gautham han ville have med til festen, men ham og Rayne var måske ikke de bedste at lade alene sammen.
Pludselig kom den unge kejser så i tanke om hvad han var blevet spurgt om af hans høvedsmand. Fenrer trak let på den ene skulder, og gled over i et skævt smil ”Jeg ved det ikke Gautham, men en dag skal du måske have lidt mere end hvad ønsker du kunne ønske dig lige nu ..” Fenrer gik frem imellem Gautham og Rayne ”.. og så kunne det måske være rart at kunne tjene lidt på siden, ikke?”

Fenrer klappede sin gamle ven på skulderen og gik lidt længere ind i mylderet, alt som han viftede Gautham og Rayne med sig ”Kom kom..” sagde herskeren med en lettere barnlig iver i sin stemme ”.. lad os se hvad der ellers er”
På festpladsen var der da også mere end rigeligt at tage sig til, der var både boder og musikanter, gøglere og spåkoner, iblandt alt den underholdning som der var blevet sørget for. Men det som fangede Fenrers interesse mest, var en forsamling af flammedansere, der var sat op på en scene i midten af pladsen. Fenrer følte sig nærmest draget til det smukke syn, af flammer der hvirvlede rundt i luften, på aflange stænger som førtes hurtigt og elegant rundt af de veltrænede artister. Udover dette, var lugten af honning fra før blevet en anelse stærkere, men Fenrer kunne ikke helt fastlægge hvor denne duft kom fra.

Fenrer fik hurtigt fundet sig et sted hvor han kunne stå og holde øje med showet, om end at de kunne have stået tættere på scenen. Folk havde alligevel let ved at finde ud af at det var en god ide at rykke sig lidt for den fornemt udseende mand, med de to store mænd ved hans sider. Rent apropos de to store mænd, så vendte Fenrer sig hurtigt mod Gautham med et lille smil ”Hvor blev ham Gordon for resten af?”
Da Gautham fik svare t ham, gled Fenrers tanker atter over på at Gautham også havde andet selskab at se frem til. Kirla ville nemlig mødes med dem her ved festen, og mon ikke det kunne tænkes at netop dette sted var mest oplagt at mødes på pladsen? Her var både lys og så havde det den oplagte fordel at flammedansernes scene lå så centralt på pladsen.

Fenrer skulle dog ikke lede længe, for han fik snarligt øje på Kira i lyset fra flammerne. Hun stod ikke langt fra dem, og havde endda ikke så mange mennesker omkring sig at det gjorde det svært at komme tæt på hende.

Fenrer vendte sit hoved mod Sir Rayne og Gautham, med et lille smil ”Skal vi ikke se om vi kan komme lidt tættere på?” spurgte han uden at vente på et svar.
De fik hurtigt bukseret sig igennem mængden af folk der stod og så på flammedansen. Fenrer gik på en lettere afslappet og nonchalant måde over til Kirla, der vist havde opdaget ham, da hun nikkede med et smil til ham, inden hun så fortryllet på Gautham.
Fenrer kunne ikke lade være med at smile for sig selv, over situationen. Forhåbentlig ville Kirla og Gautham kunne finde ud af det sammen, men det undrede nu Fenrer lidt at Kirla ikke havde taget aktion noget før. Hun var trods alt en bersærker, så det var da ikke mod hun ville mangle om end noget.

Den unge kejser så sig om mod Gautham, og håbede på at fange hans opmærksomhed, hvorpå han gjorde nogle stilfærdige hovedkast mod Kirla, der endnu stirrede på Gautham. Som han gjorde dette, gik det dog op for Fenrer at det var Kirla der duftede sådan af honning. Mon det var noget hun havde i håret?

Gautham rystede svagt på hovedet over Fenrers fastholdenhed om at han burde prøve at sælge af sin hjemmebryg "tjene lidt på siden..? sagde han og så kort undrene på sin ven, og forsøgte at skjule det for den ældre herre der gik på Fenrers anden side, "nok siger man at du er en vis konge, og i al almindelighed er en vis mand.. men jeg må indrømme.. nogle gange forstår jeg ikke hvad du snakker om" Gautham løftede den flaske mjød han kort forinden havde fået af Fenrer, han drog den imod sine læber og tog en god tår af den
Han forstod ikke hvor hans ven ville hen med idéen om at han skulle til at sælge mjød, han levede i og for sig meget primitivt, fra hånd til mund.. et tjene Velv på sin mjød ville bare fylde.. det ville være noget han bare skulle gemme væk, eller alligevel sende videre.. ja det havde han da i alt fald prøvet før

Han kunne ikke lade være med at komme med et grin da han hørte hvordan Fenrers stemme nærmest knækkede af begejstring, han tog endnu en tår af flasken.. indtil han løftede det ene øjenbryn, Fenrer kunne ikke være så glad på grund af en solfe..
Han blev brudt midt i sin tanke da en yderst velkendt duft ramte hans næsebord.. HONNING?!
Han fulgte sin ven med lidt hurtigere skridt, duften var yderst gennemtrængende og intens
Han stoppede op sammen med Rayne og Fenrer på den store festplads
Men da et stort lysglimt i ild blussede op fra senen kunne han ikke undgå instinktivt at rykke sig en anelse, han havde været så opmærksom på at prøve at finde ud af hvor denne honning duft kom fra.. kom denne fra en af boderne, så måtte han helt 100 ud og finde de stader bierne kom fra, han begyndte nu at beskue det flotte sene show.. dog fra en noglelunde behørig afstand
"Gordo..?! nåår ja, Gordon listede afsted med Bjarke og Drill, og nogle af de andre drenge.. som sagt.. han var lidt.. lidt nervøs så om sige i dit nærvær"

Han kiggede efter Fenrer som han begyndte at gå tættere til.. TÆTTERE?! "Fen.. kan vi ikke liige holde lidt afstand til de pluslige flammer og ild?.. oog han er allerede gået videre" sagde han og tog sig til hovedet og fulgte efter Fenrer og Ryane.. dog uden at fjerne blikket fra senen
Pluslig.. med et var den der igen.. den gennemtrængende duft af honning, den havde ellers kort været forsvundet for sin næse, men den var nu kommet igen, og mere duftede mere igennem end før, de måtte være tættere på kildens udspring
Han så sig omking, og fik øje på Kirla.. en ung kvinde fra hans hird.. en brav kriger
Han sendte hende et smil, og rakte en arm frem til hilsen
Men der var noget anderledes over hende.. hun havde rigtig nok meget sig ud, eller hun havde andre glæder på end hvad han normalt så hende i.. klart nok, nu var de trods alt til en markeds fest, og skulle hverken drage i krig eller ud at træne
"Kirla.. dejligt at se dig ude og more dig"

Fenrer lod et blik glide over  på Kirla og Gautham, der begge så lige malplacerede ud her på festpladsen. Ikke fordi de så lyssky ud, eller stak ud på en u-manerlig måde, men fordi at det ikke tog over et minut efter at man var begyndt at tale med dem, før end man indså at ingen af dem brød sig for meget andet end bersærker livet.
Fenrer kunne ikke lade være med at grine og trække lidt på smilebåndet, ved synet af det akavede par. Fenrer ønskede nu det bedste for Gautham, og selvom han ikke kendte Kirla særligt godt, så ønskede han da også hende det bedste. Fenrer hamrede dog en albue bagud, ind i brystpladen på Rayne, der åbenbart fandt situationen endnu mere lattervækkende end Fenrer selv havde gjort det. "Så tig da stille.." sagde han lavmælt og skarpt til kaptajnen, og kiggede derpå tilbage på de to bersærkere ".. Det kunne jo være de faktisk ville kunne finde sammen"

Kirla rykkede sig tættere på Gautham, lettere besværet efter hendes mening, selvom andre nok ville have bedømt at hun gjorde sig et fint stykke arbejde, når hun nu ellers arbejdede med en økse til dagligdag "Aften Gautham.." sagde den lyse stemme, som Kirla nulrede en af hendes hårspidser i en barnagtig iver "..S-skøn aften, ikke?"
Hun var ikke vant til at skulle tale til Gautham, eller nogen anden, på en så rolig måde, og det nye område gjorde hende en anelse nervøs. Hun bakkede et skridt op til Gautham, på en så anonym måde som muligt. Hun havde havde dyppet håret med honning og lavendel, i håb om at få fanget Gauthams opmærksomhed, og selvom han tilsyneladende havde fanget snerten af et eller andet, havde han ikke kommenteret på dette endnu.
Hun overvejede at lokke Gautham med ud at danse, da forsamlingens fokus blev skiftet over på et lille orkester der begyndte at spille en livlig og taktfuld musik. Men jo mere hun tænkte over det, jo mere virkede det som en dum ide, specielt når man tænkte på at ingen af deres kampteknikker holdte dem særligt let på tå. Desuden kunne hun ikke danse.
Hun øjnede dog en anden mulighed, da hun så nogle af de små telte, fyldt med puder og andet, som folk ellers kunne benytte sig af. Hun vendte sig mod Gautham med et smil og begyndte at trække nænsomt i ham "Gautham.." sagde hun og gjorde et lille hovedkast mod teltene "..kunne du ikke lige komme med mig to minutter? Der er noget jeg lige vil spørge dig om"

Fra sin plads, lidt nærmere scenen, smilede kejseren af Sunfury. Han syntes der var noget enormt sødt og uskyldigt over de to blods-omstridte krigere, der normal væltede sig i kropdele, sved og indvolde, der åbenbart ikke kunne finde ud af flirte lidt i ro og mag.
Han så over på Rayne, der så ud til at stå og nynne, mens han holdt et vågent øje med Gautham og Kirla. Fenrer måtte ærligt indrømme at han ikke havde hørt melodien som Rayne nynnede sig frem med, før.

Gautham trak sig selv lidt i skægget, "vel.. øhm.." han kiggede lidt rundt, dog kunne han ikke finde hvad han søgte.. ved alle guder! hvor var Fenrer og Rayne blevet af nu? de havde da begge været ved hans side lige før?
Han rettede atter sit blik imod Kirla, rømmede sig og rettede sig op
Tankerne fløj.. eller nok nærmere efterhånden flød igennem hovedet på ham
Han drog det sidste drag af den flaske mjød Fenere havde haft med til ham, og sluttede derpå flasken, "selvfølgelig min ven.. jeg har altid tid til en snak, det ved du da" sagde han med et varmt smil, han bemærkede knapt Kirla der tog hans arm, og førte ham imod et af teltene, men han mærkede hvordan duften af honning var forstærket..
Gautham stillede den tomme flaske på en af de tønder der også blev brugt som et bord til de stående festene

Kirla åbnede i en rolig bevægelse indgangen til teltet, der var en anderledes, rolig atmosfære herinde i forhold til festpladsen udenfor, hun trak en flaske op af en mindre taske hun havde haft over skulderen
Roligt lod Gautham sig skubbe ned i en bunke af puder, "der er noget forandet ved dig Kirla" sagde han lettere bedugget efter Fenrers mjød, "det er ikke blot at du er i andre klæder end når jeg normalt ser jer, men også i din aura"
Hun tyssede på ham og trak flasken op, hun skænkede to glas, et lille til sig selv, og et noget større til Gautham, hun gav Gautham det store glas imens hun elegant og lettere udfordrene satte sig på hans skød, hun trak lidt op i kjolen så man kunne se hendes lår
Duften af honning blev mere og mere intens som hun sad der, og en følelse han i lange tider ikke havde mærket meget til begyndte at blusse op i ham

-------------------- Hopper lige i tid --------------------

Gautham missede let med øjnene og rettede sig halv op, "uhh av.." han tog sig til hovedet og lænede sig langsomt ned igen, en svag smasken kom fra ham.. han havde en sjov smag i munden
Da han prøvede atter en gang at rette sig op, og med mere held gled et tæppe der havde dækket ham ned og afsløret han sad i bar overkrop, endnu smaskene krassede han sig let på brystkassen, først da han løftede i tæppet fik han et chok.. han dækkede sig hurtigt til igen.. hans benklæder manglede??!
Hans overraskelse blev kun større da en arm lagde sig over hans overkrop, han sprang op fra lejet hvor han så Krila endnu lå og blunde
Han prøvede at huske hvad der var sket.. men der hele var så sløret for ham.. det sidste han huskede var den ellers så velsmagende mjød som Fenrer havde givet ham
Musikken og festen var stadig i gang udenfor teltet.. hvor længe havde han.. været væk?
Hans blik flakkede rundt i teltet til han fandt sine klæder, hurtigt fik han trukket sine benklæder på og imens han halvt væltede ud af teltets åbning fik kan krænget kjortlen ned over hovedet.. "FEN..!?" brølede han da han atter var blevet anstændig at se på, hans blik gled over menneske mængden, men pluslig begyndte forsamlingen at brumme en lystig melodi
"Ved alle guder.. når jeg først får fingrene i dig.."

Fenrer iagttog Gautham og Kirla, som de to gik ind i teltet, hvortil han smilede stort. Det var rart at se Gautham være lidt om sig selv, specielt efter han havde taget faldet af sine hirdsmænd så hårdt. Fenrer måtte dog indrømme, overfor sig selv, at han ikke havde følt det store tab. Han var klar over hvad kampen ville indebære, og han havde ærligt talt regnet med størrere tab end hvad de havde lidt. Denne, lidt mere hårdhudede, attitude, betød ikke at Fenrer ikke bekymrede sig for sine mænd, eller ønskede dem det godt.
Han blev hevet ud af sine egene tanker, angående Gautham og Kirla, som Rayne rømmede sig "Was.. this.." sagde han med en gestus, lagt ud mod teltet som turtelduerne netop var gået ind i"..really such a good idea my liege?" Spørgsmålet bragte et kejtet smil frem hos Fenrer, der let klappede sin ven på skulderen.
"He's a grown man.. I merely gave him the bottle to make sure he wouldn't be so stiff.. He seemingly needed a distraction from things"

Fenrer lagde en hånd på Rayne, og overbeviste sin kaptajn og livvagt, at de to burde blive hængende lidt, og selv nyde aftenen. Rayne der ikke normalt var til den slags afslappede selskab, i tjenesten, gik først med da Fenrer lovede at Rayne ikke behøvede at drikke. Manden nærmest levede og åndede for sit hverv. Snart efter de to havde begivet sig ud på pladsen for at deltage i festlighederne, stødte de ind i en gruppe af Gauthams hirdsmænd og en deling af kavaleristerne, der ikke var langt fra at ryge i totterne på hinanden, i en diskussion om hvem der egentlig havde båret dagen på slagmarken. Fenrer behøvede ikke at gøre mere end at rømme sig, før end folk genfandt deres gemytter. Fenrer satte sig, sammen med Rayne, i den blandede floks selskab.
Efter de forskellige havde fået opfattet at Fenrer ikke var helt så fin på den, at han ikke kunne tale med sine mænd, var der en af bersærkerne der spurgte Fenrer om han havde set Gautham. Fenrer benyttede sig af lejligheden til at gøre dagens forløb til en vittig historie. En historie, som efter fleres mening fortjente et kvad, eller måske en sang for sig selv?

I løbet af de følgende timer, sad hele gruppen så og fik sammenstykket en sang, der på sin vis afbillede aftenens forløb, med Gautham og Kirla som hovedpersoner, nogenlunde nøjagtigt. En af bersærkerne, en kvinde med ravnesort hår, råbte til sidst op, for at få stilhed, hvilket fik en af kavaleristerne til at strumme en lut op, og en tredje fremfandt en fløjte. Da aftenens festligheder efterhånden var dødt lidt hen, gik de to 'trubadurer' Sammen op og stillede sig på et lille bord, der tidligere havde tjent som en drikkebod. Kvinden tjekkede op på at de alle tre var klar, og Fenrer fik nogenlunde ro, til at de kunne begynde. Kvinden stemte sine vokaler og begyndte at synge det kvad, som den muntre, og nu ret fordrunke gruppe havde fikset op.

Som gruppen havde gang i at nyde musikken, og gøre deres bedste forsøg på at synge med, hørte Fenrer Gauthams udbrud, og vendte hovedet med et fjoget grin mod sin ven. Fenrer , der var ret beruset på nuværende tidspunkt, hævede en arm, og vinkede i hilsen til sin ven "HEY.. HEY GAUTS.. HEROVRE!!"

Gautham pustede en anelse tungt imens han prøvede at få et overblik over forsamlingen.. hvor i alverden gemte Fenrer sig? Han vidste udmærket at Fenrer ikke ville forspilde denne chance, Fenrer havde ikke bare lokket Gaut her ned for selv at tage tilbage igen, Fenrer måtte være her et eller andet sted
Han tog sig til hovedet som han begyndte at gå ind på pladsen, hvad var det dog de havde givet ham? Kirla havde haft den noglelunde samme slags flaske som Fenrer havde haft givet ham?
Hans sanser var slørerede.. og så hjalp det ham ikke ligefrem at resten af den forsamling der befandt sig på pladsen alle stemte i på et kvad
Det var da bare smukt..

Endelig fik Gautham øje på Fenrer.. eller Fenrer havde ikke gjort helt så meget ud af at gemme sig som han havde troet
"FENRER DU...!" han tog sig til hovedet.. det hjalp ham ikke ligefrem at han selv begyndte at råbe op.. og især ikke at resten af mængden sang strofe på strofe af det kvad Fenrer og Rayne næsten med garanti havde støbt sammen
Han fortsatte i en lavere stemme føring, usikker på hvor meget Fenrer kunne høre af det grundet sangen, "hvad skal det ligne..? at at bedøve sin ældste ven på den måde.. det er ufint spil.." han måtte stoppe sig selv grundet et surt opstød, han greb fat om en flaske der stod efterladt på et bord, og vendte nakken tilbage, ligeglad med flaskens indhold, men for at få renset munden.. få den underlige smag han havde haft i munden siden han vågnede, og nu det sure opstød

Et par af Gauthams mand stillede sig bag deres anføre, "Gaut.. har du det godt?!" spurgte de
"Ja.. jaa da.." kom det fra Gautham, "jeg.. jeg skal bare smad.. snakke lidt med Fenrer"

Kort efter åbnede teltets indgang sig en smugle, og Kirla stak forsigtigt hovedet frem, håret var noget rodet når man tænkte på hvor fint det var ellers havde været sat før
Hun pakkede det tæppe hende og Gautham før havde ligget under let omkring sig, inden hun lod åbningen glide en smugle mere til siden, og trådte let frem
Hun så efter Gautham, og hvordan han var på vej imod Fenrer.. Havde Gautham måske fundet ud af hun havde været gået til kongen og spurgt til råds om hjælp til at fange sin overordnedes intereresse?

Fenrer forstod ikke helt hvad der skete. Gautham virkede til at være vred, men over hvad dog? Fenrer havde troet at Gautham og Kirla havde ligget derinde i teltet, uforstyrret. Hvis nogen havde gjort hans uret, så skulle Fenrer da nok vise dem. Han havde ikke tænkt sig at hans ældste ven skulle have en dårlig oplevelse, nu hvor han endelig havde fundet en kvinde. Nu hvor Gautham endelig havde fået tankerne på noget andet end tabet af hans brødre i hirden.
Fenrer blev dog hevet ud af sine tanker, da Rayne lagde en hånd på hans skulder. Fenrer så over på Kaptajnen for livgarden med et blankt ansigt, som hans opmærksomhed havde været andetsteds, for ikke at nævnte at alkoholen også havde en vis indvirkning på ham. Rayne havde derimod et seriøst udtryk i ansigtet, blandet ind med et strejf af bekymring. "I think it best if we leave sire!" sagde han fort for hovedet. Han var ikke vred på Fenrer for at være fuld, det var han jo også i stand til at blive, og alle andre for den sags skyld. Men han førte kontante ord da han vidste de formentlig lettest kunne få en fuld mand til at makke ret. I Fenrers tilfælde tog han dog fejl.

Fenrer viftede Raynes hånd bort, og så tilbage mod Gautham, som han fik rystet let på hovedet som et svar til Rayne, i vendingen. Hans ven havde nu nogle af bersærkerne om sig, hvilket fik Fenrer til at rynke brynene. Hvad talte de om? Fenrer måtte koncentrere sig og prøvede at lytte med. Han nåede ikke at fange hvad den formskifter der talte til Gautham sagde, men han hørte Gauthams svar, og havde ikke svært ved at forstå hvad bjørnen havde haft tænkt sig at sige. Så fuld var han dog ikke endnu.
Med harme i øjnene, løftede Fenrer atter blikket mod den lille forsamling, der havde Gautham som midterpunkt. "I didn't try to sedate him for shit!"

Rayne greb sin Kejser ved skuldrene, som Fenrer rejste sig ret så abrupt. Rayne fangede kort Fenrers opmærksomhed "My liege.." sagde han, endnu med en fast og lettere kommanderende tone i den rustne stemme".. He's just drunk himself, let's not do anything that could make.." Fenrer rev sig fri med et kort og hårdhændet "Get off!"
Fenrer vendte sig mod Gautham, med en bister mine lagt over ansigtet"WHAT DUD YOU SAY!?"
Kejserens stemme fyldte markedspladsen, hvilket førte til at al småsamtale døde hen i en rivende fart. Fenrer trådte henover en væltet taburet og bersærkerne trådte tilbage, mens alle andre i gårdspladsen forblev hvor de var, stille som mus.


Fenrer marcherede frem mod Gautham med en skeptisk, og lettere fjendtlig mine "I did naught sedate you!" sagde han højlydt, som han kom nærmere den langt større mand, hvilket fik de andre formskiftere til at give de to plads. "Here I thought I was about to beat up some prick Who did you wrong!" Fenrer stirrede sin ven i øjnene, og fortsatte med den fast tone. Han brød sig ikke om at blive beskyldt på denne måde, uanset hvad Gautham så mente "You wanna hit me Gaut!! That's what yous about to say! Weren't it?!"
En let knurren kunne høres under Fenrers stemme "You wanna strike me Down! God ahead.. Do it!" Fenrer lagde armene ud, og blottede sig derved "Otherwise you need to speak up! And to me! NOT THE HIRD!"

Kirla det havde stået fra teltets åbning og fulgt med i hvad der skete der ude, havde ligesom Fenrer hørt hvad Gautham havde sagt til de andre bersærkere.. og hun løftede en forskrækket hånd op til munden.. "åhh nej.. men har misforstået det den store Bjørn" mumlede hun for sig selv.. hun kiggede ind i teltet og overvejede om hun skulle gå ind i teltet og få trukket sine klæder på igen.. men da hun så ud på forsamlingen.. eller nærmere Gautham og Fenrer indså hun at der ikke var tid til det

Gautham førte en fast hånd igennem det buskede skæg imens Fenrer nærmede sig ham, hans muskler spændtes, og hans hjerte slog hurtigere og hurtigere.. "du ved så udmærket hvad du har gjort!" sagde han og kiggede ned på Fenrer, "jeg troede bedre om dig.. end at du ville lade din ældste ven på hældes yderst stærk alkohol for at gøre en mere medgørlig.. frem for at åbne munden og forklare det.. det plejer du da ellers altid at være så god til" det at Fenrer selv foldede armene og od derved blottede sig for et direkte slag var en blandet følelse for Gautham..
På den ene side var det jo nemt at slå igennem nu, og tage pusten fra Fenrer, det ville kunne være altafgørende at kunne få lov til at give det første stød.. for det var ikke sikkert han fik lov til at give endnu et stød
På den anden side.. hvor var æren i at angribe en passiv modstander? Plus så ville han med garanti have Rayne og kavaleriet på nakken den næste lange tid
Han trak armen en anelse bag ud og lagde an til slag imens tankerne fløj igennem hovedet på sig

Kirla kom løbende igennem de som forstenede folk der stod og så på hvad der skete mellem deres Konge og lederen af bersærkernes hird
Hun greb Gauthams hævede næve og trak den til sig, "hvad er det dog du har gang i?? det er ikke denne måde vi gør tingene på" sagde hun med tåre der pressede sig på, "det var ikke Kongen der hældte stærk alkohol på dig.. det var mig.. jeg snakkede med en der brygger sit eget stærke her fra egnen" her tænkte hun at hun skulle have haft taget flasken med fra teltet.. men tiden havde ikke været til det
"Jeg vidste ikke hvordan jeg ellers skulle kunne sige det til sig.. du forstår jo ikke en hentydning ellers.. og det er ikke nemt at trænge ind til dig med sådanne ting når vi er igang med at træne.. jeg vidste ikke du ville reagere på denne måde.. så havde jeg aldrig gjort det"

Fenrer hørte dårligt nok hvad Gautham sagde efter at beskyldt ham, for at vide hvad han havde gjort. Fenrer vidste ikke en fis, og den anmærkning Gautham kom med, der prøvede at tvinge Fenrer ud i at erkende skyld for noget han ikke havde gjort, fik bare kejserens ansigt til at trække i en arrig grimasse. Han mærkede hvordan hans tænder blottedes, uden egentlig at have tænkt over det, og var ligeved at knurre ad Gautham"Hit me!" udbrød han trodsigt og gjorde en voldsom gestus med armene, der indikerede hvor blottet han havde gjort sig."Just..  SHUT UP! AND HIT ME!!"

Fenrer så i undren på Kirla da hun kom løbende over, ganske uanstændigt påklædt, og da hun så greb fat i den næve som Gautham havde hejst op, faldt Fenrers egne arm slap ned langs hans sider. Hvad skete der nu? Fenrers ansigt foldedes i undren, som Kirla begyndte at forklare, og han var fristet flere gange til at bede hende komme til sagen, men måtte bøje sig for hvor overrasket han var. Da hun så fortalte at de var hende, der havde 'forgivet' Gautham, var Fenrer lige ved at tabe kæben. Hvad fablede hun om? Gautham var da stærk nok, både kropsligt og i tilvendelse af gærede drikke, til at kunne tåle en smule ekstra indenbords. Han havde jo selv set til det at Gautham havde fået noget der havde lidt ekstra spark i sig, så Gautham rent faktisk kunne være fuld med de andre, sådan rigtigt.
Pludseligt gik det op for ham hvad der var sket, hans noget påvirkede skulle bare lige nå at indhente informationerne. Kirla, havde i bedste mening tænkt som Fenrer, hvorved at de to havde givet Gautham en ekstremt stærk kombination af to forskellige flasker alkohol. Kirla, havde ganske simpelt ikke regnet med at Fenrer ville give Gautham en sådan flaske, og vice versa for Fenrer.
Grimassen af undren begyndte at krakelere, som en gryntende latter slap ud i sporalske strømme fra Fenrer, der prøvede holde latteren tilbage, bag sammentrukne læber. Fenrer måtte til sidst lægge begge hænder på maven, i et forsøg på at mildne de krampetrækninger som hans tilbageholden af latteren forårsagede, men det hjalp ikke. Fenrer eksplodere i et grin, sammen med Rayne der også havde regnet hændelses forløbet ud, og måtte næsten sætte sig, men bukkede sig blot forover i latter. I mellemtiden stod forsamlingen af bersærkere blot og gloede uforstående på dem, mens kavaleristern langsomt, og forsigtigt trængte sig nærmere, for at finde ud af hvad der foregik.

Fenrer fik omsider stoppet sit latter udbrud, da Rayne, der var langt hurtigere om at komme over sit, rettede Fenrer lidt op. Fenrer tørrede et par vædede øjne og så rundt på de måbende øjne, og stoppede sit eget grineflip. "Oh.. that's so fucking funny.. You see.." sagde han og kiggede på Kirla og Gautham, med et ansigt der var både varmt og rødt af latteren ".. I.. I gave 'im some pretty good stuff too.." formskifterne og kavaleristerne der var begyndt at sammenstykke hvad der var sket, med kongens informationsdeling, var enten begyndt at fnise, eller kvalte en latter".. That man can empty fourteen kegs, and not bauble a bit, but give 'im two bottles and he's hit!"
Fenrer flækkede igen af grin, denne gang med resten af formskifterne og kavalerister som gjorde selskab i latteren. Fenrer stoppede sig selv og så op på Gautham med et stadig glødede, men venligt ansigt "I'm sorry friend.. I didn't think it worth.. hooohh.. wirth mentioning.. Can you forgive me?"

Kirla stod næsten som med tåre i øjnene over Gauthams reaktion over hvad der var sket.. det var klart, hun havde ikke vidst Kongen havde haft den samme idé som hende.. at den store mand med smag for de gærrede drikke måske ville være lidt mere medgørlig og åben over for hende hvis han havde fået en smugle stærkt indenbords.. men to flasker havde åbenbart mere end gjort ham mere end åben overfor hende.. han havde slet ikke været ved sine egne fulde fem.. eller tre-fire stykker i alt fald
Hun vendte sig fra dem, og lagde an til at skulle til at forsvinde imellem de mange tilskuere til det lille drama der var opstået

Gauthams øjne der før næsten havde stået med gnister var atter begyndt at blive mere rolige at se på
Undrene kiggede han fra Kirla til Fenrer, og tilbage på den unge kriger.. roligt begyndte den spændte næve at slappe af, og de små rystelser i armen ophørte, stadig lettere omtåget efter to forskellige stærke drikke han havde fået, var han lidt længere tid om at lægge to og to sammen og forstå hvad der egentlig var sket..
Forvirret pegede han fra den ene til den anden.. "nu.. nu skal jeg lige være med" sagde han og gned sine øjne, "så Kirla kommer til Fenrer om råd fordi hun har set sig varm på mig? Fenrer siger der er intet problem, og at du vil snakke med mig? men i stedet giver du mig en stærk drik for at jeg skal slappe lidt af.. efter.." han standsede sig selv.. han kunne ikke færdiggøre sætningen om hvordan han havde mistet sine mand
"Og Kirla der stadig er nervøs tænker ligeså at det måske var en idé med en stærk flaske til at dulme nerverne på da hun også selv er nervøs over hvad der skal ske.. og den får jeg så også del i.." han pustede let.. ved Hel da.. så var det ingen sammensværgelse.. blot to forskellige tanker der havde fået dem samme idé

Let lagde han en hånd på Kirlas skulder.. "det.. det må du undskylde.. det var ikke ment sådan" sagde han i en rolig mine, "jeg.. jeg har aldrig haft tænkt på det i sådan måde, jeg.. ja det er vel ikke pænt at sige, men jeg har jo for det meste set dig som en af mændene.. til trods for at du har gjort meget for at skille dig ud, og være bedre end de andre.. så har det været for at fange min opmærksomhed.."
Han rystede på hovedet, og stak den anden arm ud imod Fenrer.. "det er jeg ked af min ven.. jeg burde have vidst bedre end at betvivle dig.. og tænke så lavt omkring dig.. ved alle Guder.. du er jo min ældste ven"

Fenrer rystede på hovedet af Gautham med et smil på læberne. Han kunne ikke rigtigt bebrejde Gautham, at han troede noget ondt om situationen, for Fenrer havde nok også været lidt på kanten af sig selv, havde det været ham selv der 'vågnede op' til en sådan situation, med et sløret sind. "No, you should have trusted me.."sagde han med en grum latter, hvorunder der lå en vanlig tone, og lagde en hånd på den store mands skulder.".. but you couldn't have known better, all things considered" Fenrer brød ud i en hjertevarm latter, som han trak manden til sig, og lagde armene om ham i et kram. Da han trak sig, så han Gautham i øjnene "Ya know.." Sagde han med et bredt smil "..Even if ya had hit me, I'd still not blame ya, cause I'd probably be a bit suspicious had I been in your boots"
Fenrer slap så Gautham og så over på Kirla, som dernæst også fik en hånd på skulderen"Next time just take it easy.. " kom det fra kejseren med en mild og overbærende tone, hvorpå han så over på Gautham "He's a bit thick headed, but if ya say it bluntly he'll get it"

Med disse ord slap han de to, og vendte sig mod resten af forsamlingen "All right me dear fellows and gentleladies.." sagde han i en tør tone, som om han skulle til at skælde dem ud, formentlig for at stå der og lytte med i noget der ikke var deres ærinde. Alle blev tyst og så på kejseren, der holdte en kunstig pause. Fenrer trak en tung indånding, og brød ud i et pludselig og stort, fjollet smil "Let's get back to the merrymaking!"
Gruppen brud ud i en jubel og hastede sig tilbage til de sted de før havde gjort sig behageligt. Om mændende havde jublet blot for at behage Fenrer vidste han ikke, og det ragede ham sådan set også, for i løbet af de næste minutter var de begyndte at drikke, småsnakke og synge deres nye kvad om høvedsmanden på ny. Høvedsmanden, Gautham, havde Fenrer dog hevet med sig, sammen med Kirla, og sørgede for at de to kunne sidde side om side, mens han selv gik lidt rundt og snakkede om kampen for et par dage siden, sang soldatersange, deres nye kvad og drak sig en kæp i øret.

Som Rayne hjalp den fordrukne Kejser tilbage mod hans midlertidige residens, reflekterede Fenrer over aftenens forløb. Han havde måske ikke forestillet sig at aftenen ville ende ud på denne måde, eller at Gautham ville have været ved at stikke Fenrer en på siden af hovedet, hvilket Fenrer i eftertanke ville takke sig selv nådig over ikke var sket. Skulle han dog bedømme aftenen, ville han kalde den for en succes, uanset om der havde været nogle små bump i vejen eller ej. Rayne hjalp sin konge ind i hans logi, hvor denne faldt i søvn, øjensynligt med det samme, hvilket passede kaptajnen for livgarden ganske fint. Han var selv træt, og satte sig i stolen ved døren, hvor han selv snart faldt i søvn, på trods af et hårdnakket forsøg på det modsatte.


//Out