What should i do with her? //Gautham//

S:  Sunflower District
T: Formiddag
V: Solen skinder og det er varmt
O: Bygninger
Rafaelas påklædning + en sort kappe med hætte
@Gautham

Rafaela havde boet efterhånden længe i Sunfury city og i den tid har hun holdt klanen i så meget lav profil, at der næsten ikke havde fundet nogen tegn på, at klanen var til som der havde været inden Rafaela var flyttet. Der havde dog været nogle enkelte slaver som klanen havde kunnet få ud af slavelivet og fået fjernet nogle slaveejere som havde mishandlet hans slaver. Normalt prøvede klanen, at få de slaver som de havde fået reddet til, at fungere normalt i hverdagen efter en tid som slave og for de fleste lykkedes det faktisk, hvor de havde fået et arbejde, var igang med at stifte familier og levede lykkeligt, men der fandtes også de slaver som var blevet ødelagt så meget af slavelivet, at de ikke fungerede hvis der ikke var nogen som tog deres frihed fra dem enten i større eller mindre omfang. Rafaela havde derfor fået et samarbejde med sin tidligere slaveherre Zero, men han var forsvundet og Rafaela kunne derfor ikke sende disse slaver hjem til ham for hun vidste, at Zero var god nok hvis man passede sit arbejde og der havde man også en smule frihed alligevel og han torturerede ikke hans slaver medmindre de fortjente det. Det havde dog været et problem med tiden, at finde nye og gode slaveejere som ikke distruerede slaverne, men som faktisk passede på dem.
Rafaela skulle idag mødes med Klara som var en shapeshifter som havde været slave for en som torturerede hende 24/7, hvor Klara flere gange var endt på hospitalet og kæmpede for sit liv. Klanen havde fået hende fri, fået etableret hende så hun arbedede på kroen i Sunflower distriktet. Det havde gået fint for Klara, men blot efter 2 måneder begyndte det at gå ned for Klara. Hun kunne ikke finde ud af hverdagen længere uden der var nogen som fortalte hende hvad hun skulle gøre og derfor havde der altid været en af de andre medlemmer af klanen som var hjemme hos hende efter hun havde fri bare for, at sørge for hun fik vådt og tørt og kom i bad. De dage hvor der ikke havde været nogen havde Klara havde hun hevet hårtotter af hovedet, hun kradsede i sig selv, slog hovedet ind i væggen. Der var ikke grænser for hvad den stakkels pige ikke gjorde for, at føle kontrol. Hun skulle have en bestemttone når man snakkede til hende og have en udstråling der viser, at man bestemte over hende. Klara var heldigvis en der passede sine opgaver når hun var på arbejde, men der var der også nogen som bestemte hvordan tingende skulle være. Rafaela havde derfor indset at Klara måtte ind i et mildt slaveliv om ikke blive tjenestepige for en med magt eller noget. Det var Rafaela sikker på ville være det bedste for Klara.
De stod i en gyde et stykke væk fra kroen, hvor der var lidt overdækket så solen ikke bagte ned på dem. Klara var en ung pige som blot var 25 år. Hun var alm af bygning og højde, havde flot sort hår, men havde altid et tårklæde på hovedet da hun havde hevet en del hårtotter af hovedet og havde derfor mange pletter rundt omkring på hovedet og steder hvor håret var kort fordi håret var begyndt, at vokse ud. Hun havde en simpel brun kjole på og brune øjne. Hætten på Rafaelas kappe var trukket op på hendes hoved så det ikke var så tydeligt hvem hun var. Rafaela var lidt højere end Klara. De stod så det var ryggen af Klara man ville kunne se, hvis man stod ved indgangen til guden og Rafaela stod lidt væk fra Klara, men alligevel tæt nok på til, at hun kunne snakke lavt til hende. Klara og Rafaela snakkede om hvad Klara bedst mene kunne hjælpe, men blot det at hun skulle selv sætte ord på hvad hun mente ville hjælpe fik Klara til at skrige og hive i sit hår. Rafaela havde på en måde ikke forventet denne reaktion fra Klara. Rafaela hadet at skulle tage en hård facade på for, at trænge ind til de tidligere slaver som ikke fungerede uden der var nogen der tog magten fra dem. Rafaela rettede sin ryg og kiggede bestemt på Klara som var hysterisk og hev hårtotter ud af hovedbunden "Klara stop så!" sagde Rafaela bestemt med en lidt hævet stemme, men dette reagerede Klara ikke på. Rafaela prøvede 2 gange til, at bede Klara stoppe med en bestemt og let hævet tone før hun gik tæt på Klara og stak hende en hård lussing "Jeg sagde stop Klara!" sagde Rafaela mere bestemt og kiggede bestemt på Klara. Klare stoppede med at hive sig i håret og kiggede lettere forskrækket op på Rafaela. "Stå ordentligt!" sagde Rafaela bestemt, hvor Klara rettede sin ryg op og tog sine hænder om på ryggen og kiggede ned i jorden. Det tørklæde Klara havde haft på hovedet lå på jorden. Rafaela sukkede kort og rystede på hovedet. Hun måtte snart finde nogen der kunne tage sig ordentligt af Klara for hun havde brug for den bestemte tone og Rafaela kunne ikke selv tage sig af Klara på den måde for hun hadet at skulle vise noget autoritet på den måde som hun gjorde nu.

Påklædning dog uden øksen

Gautham havde været tidligt oppe den dag, vågnede på sit leje badet i sved..
Atter en gang havde fortidens spøgelser hjemsøgt ham, han satte sig op og dækkede ansigtet med sine hænder.. det havde været et forfærdeligt mareridt, kampe, bure, smerte og død
Han kom ud af skindene og kom op til en skål med lunkent vand og smed et par store håndfulde vand i hovedet inden han trak i nogle klæder og løb ud af sit telt
Efter en rask løbetur, samt en omgang på trænings banen havde fået hans sind på andre tanker
Han trak i nogle mere passelige klæder og drog atter videre, han var blevet tilkaldt til Sunfurry

Da han kom til Sunfurry var han stadig i god tid, der var mere end rigelig tid til at besøge kroen ved Sunflower, roligt gik han langs Sunflowers formiddags rolige gader
Det gav et sæt i ham da han pluslig hørte er smæld nede fra en af gyderne, efterfulgt af et "Jeg sagde stop Klara!.. Stå ordentligt!"
Han fandt hurtigt gyden hvor lyden var kommet fra "er alt i orden her nede af?" spurgte han skarpt og kneb øjnene let sammen hvor han så en ung dame i brunt med.. hvad var det?
Hendes hår så nærmest skamferet ud? "Unge dame.. Har De brug for hjælp?" spurgte han, igen med en hvis pondus i stemmen

Rafaela havde det overhoved ikke godt med, at hun gav Klara en lussing, men hun vidste også godt, at sagde Rafaela undskyld og tog om Klara skulle hun starte forfra. Selvfølgelig havde Klara brug for en masse omsorg og kærlighed, men hun var kommet i det stadie, at slækkede hun på hendes attitude ville Klara få det dårligt igen. Rafaela sukkede kort og bukkede sig ned for, at tage Klaras tørklæde op og kiggede på det før hun kiggede op på Klara "Se på mig Klara" sagde Rafaela bestemt, men med en blid undertone. Klara kiggede op på Rafaela som hun fik besked på. Klaras blikke havde været helt fjerne i den periode hun var begyndt, at hive hårtotter af hovedet, men der var kommet en smule liv til hendes øjne "Klara jeg har ikke..." mere nåede Rafaela ikke, at sige før hun blev afbrudt af nogen der begyndte, at snakke imod dem fra åbningen af gyden. Klara fik et lille chok over en ny stemme som hun ikke havde hørt før, men blev alligevel stående og kiggede på Rafaela. Rafaela nikkede kort til Klara som slappede lidt mere af i kroppen. Rafaela kiggede på manden som var kommet ind i gyden "Det går fint" sagde Rafaela og rettede Klara sit tørklæde igen efter hun havde set Klara i øjnene, hvor hun kunne se, at den rigtige Klara var kommet til sig selv igen. "Her Klara" sagde Rafaela stille, hvor Klara tog imod det. Hun skulle til, at binde det om sit hoved igen for, at skjule sit hår da hun hørte nogen snakke til hende. Klara vendte sig nervøst rundt og bakkede ind mod Rafaela som stillede sig lidt foran hende for, at skabe tryghed for Klara. "Jeg får allerede den hjælp jeg behøver så slap de bare af" sagde Klara stille og roligt, men med en nervøs undertone. Klara bandt hurtigt tørklædet om hovedet og stod nervøst med sine ben.

På trods af de to kvinders forklaring om at alt var som det skulle være trådte Gautham alligevel et skridt længere ind i gyden, "jeg slapper skam helt af" forsikrede han den unge kvinde om, "det er mere Dem jeg tænker på.. det kan godt være De forgiver at have det godt, og at intet er galt, men alligevel lyder og virker de nervøs" han gik med rolige bevægelser lidt længere ind i gyden da han pluslig fangede færten af noget.. ShapeShifter?! en af de unge kvinder var ShapeShifter.. men hvilken en af dem?
"Jeg syntes blot at høre et smæld her indefra.. det lød som et ordenligt slag" hans blik gled let fra den ene kvinde til den anden.. ingen af dem så ham bekendte ud, i alt fald ikke så vildt han kunne erindre
Normalt lå det ikke til ham at blande sig i andres anliggender, men nattens drøm sad alligevel stadig på ham, udtrykket i kvindens øjne.. kvinden med klædet om hovedet.. hende der manglede nogle totter hår, det var næsten som om han kunne se sig selv i hendes sted på en måde

Han stansede midt i gyden "jeg er her ikke for at skabe problemer.. derimod, jeg ønsker ingen konflikter med jer"

Rafaela kiggede lettere mistroisk på manden som var kommet ind i gyden. Hun stod dog stille og kiggede på hver en bevægelse han gjorde. Klara kiggede lettere usikkert på Rafaela mest fordi hun havde svært ved, at stole på folk. Rafaela havde dog ikke sin bestemte udstråling længere da hun vidste, at Klara var kommet til sig selv igen og fordi Rafaela ikke havde det så godt med, at holde den side oppe. Klara vidste ikke helt hvad hun skulle svare til det manden sagde til hende for hun var jo nervøs "Hun havde bare et af sine små anfald og bliver ofte meget nervøs lige efter" forklarede Rafaela blot. Det var jo ikke løgn som Rafaela sagde overhoved hun fortalte bare ikke mere uddybende hvad der foregik for hun kunne ikke se hvad han skulle bruge den information til samt hun var ikke en der bare lige gav sådanne nogle informationer ud til andre. Rafaela lagde sit hoved let undersøgende på skrå og så på manden. Hun kunne godt se på ham, at han holdt mere øje med hvad der foregik med Klara og hvordan hun så ud. Det generede hende sådanset ikke for hun havde stadig tydelige mærker fra sit slave liv. Det havde Rafaela jo også men hendes var skjulte under hendes tøj. Hun tog sin hætte af og man kunne se hendes ansigt og et ar der gik hen under hendes ene øje og hen ad kinden. "Hvem er du egentlig?" spurgte Rafaela og lagde sine arme i kors. Hendes hale viftede svagt bag hende.

Gautham lagde hovedet let på skrå, "hvem jeg er? Egentlig kan jeg ikke se hvorfor det skulle være vigtigt" sagde han og lagde sine brede arme over kors for hans bryst, "men navnet er Gautham Faust, leder af kongens hird" han lod atter armene falde ned langs kroppen, han var en stor mand.. det var der ikke noget at sige til, han havde en hvis autoritet over sig
"Så nu ved du hvem jeg er.. jeg ved den unge pige er ShapeShifter, højst sandsynligt din slave som jeg kan se på det her," det løb ham koldt ned af ryggen blot ved tanken om den unge slave, han lagde en hånd hvor hans gamle slavering stadig sad på hans overarm

"Men hvem i alverden er du?!" spurgte han med en undren i stemmen, han vidste ikke rigtig om hun var herfra eller ej
Han blev dog distraheret da hun trak sin hætte ned, han syntes også at kunne se noget der.. viftede?! bag hende.. hvad i alverden var hun dog?

Rafaela krydsede sine arme og kiggede på manden foran sig. Præsentere han sig ikke med navn ville hun og Klara gå. Hun lagde sit hoved let på skrå da han præsentere sig. Hun skulle lige til, at svare da han snakkede videre. Hun grinte kort og rystede let på hovedet "Hedder Zain Dreadheart, tidligere slave og den unge pige som du har ret i er en shapeshifter er Klara som også er tidligere slave. Hun har været uden herre i 6 måneder nu og har svært ved, at der ikke er nogen som styre hendes hverdag og det gør hun får nogle anfald" forklarede Rafaela. Det var bevidst at Rafaela ikke præsentere sig med sit fornavn og der var ikke mange der kendte hendes mellemnavn. Klara gemte sig en smule ind til Rafaela og bed sig i underlæben. Hun var stadig nervøst anlagt. Rafaelas hale lovrede dog stadig stille bag hende.

Gautham mærkede hvordan han fik et sug i maven.. den kvinde som han havde haft mistænkt at holde den unge ShapeShifter som slave, havde selv været slave engang åbenbart.. måske var de ikke så forskellige fra hinanden igen?
"J.. jeg.." han stoppede sig selv og rystede kort på hovedet, der var jo ingen grund til at fortælle han selv var i samme båd som de andre to.. altså som tidligere slave.. der var ingen grund til at starte en klub for forhenværene slaver
"Hvordan syntes du selv det går med at holde hende?" han pegede diskret på Klara
"Der må da være en bedre bedre måde for hende end det der? At rive hår ud af hovedet er ikke ligefrem sundhedstegn, end ikke for en tidligere slave"

Han vendte sig om, "men i givet fald.." han hævede en hånd op i luften, "i.. i givet fald vil jeg lade jer alene igen.. jeg undskylder min påtrængenhed, og ønsker jer en god dag"

Rafaela kiggede på Gautham og kunne godt se på ham, at han var blevet en smule overrasket over det Rafaela lige havde fortalt ham. Hun kiggede undersøgende på ham. Hun lagde sit hoved let på skrå da han skulle til, at sige noget, men stoppede op. Det undrede hende rent faktisk en del. Hun krydsede sine arme og spekulerede på om de skulle gå, men samtidig vidste hun ikke hvad hun skulle gøre af Klara for Klara var en af de sværeste tilfælde Rafaela havde mødt fordi Klara fungerede faktisk udmærket når hun arbejdede og havde noget for hånde, men så snart hun havde fri gik det ned af bakke for hende og kunne ikke en gang håndtere hvilket tøj hun skulle have på når hun ikke var på arbejde for der havde hun fået at vide hvad hun skulle have på.
Rafaela kiggede skiftevis fra Gautham og Klara og derefter tilbage til Gautham da han spurgte ind til Klara. Rafaela stod lidt og tænkte over hvad hun skulle svare "Hun fungere fint når hun er på arbejde, men når hun ikke er så bliver det straks værre" forklarede Rafaela og gik et skridt til siden så Klara kom frem. Rafaela kiggede på Klara med et mildt og roligt blik "Klara du har fri i morgen ikke?" spurgte Rafaela stille. Klara nikkede blot som svar "Hvad skal du lave på din fridag Klara?" spurgte Rafaela så for, at Klara skulle tage et frivilligt valg om hvad hun skulle. Klara rystede bare voldsomt på hovedet og hive i sit hår igen og skreg. Rafaela kiggede hen på Gautham "Sådan har hun det når hun er fri" sagde Rafaela og kiggede på Klara igen med et roligt blik til, at starte med og lagde en hånd på Klaras skulder beroligende "Klara slap af. Det er okay. Jeg er her" sagde Rafaela beroligende, men Klara rystede bare mere med hovedet og begyndte, at kradse sig på underarmene til de blødte. Rafaela sukkede opgivende og rettede sin ryg, tog sin hånd til sig og kiggede bestemt på Klara "Klara stop!" sagde Rafaela bestemt med en lidt hævet stemme. Klara stoppede dog ikke. Rafaela tog hårdt fat i Klaras håndled og hev dem fra hinanden "Jeg sagde STOP!" sagde Rafaela højere og mere bestemt. Klara stoppede og kiggede skamfuldt ned i jorden. Rafaela kiggede på Gautham "Normalt havde jeg sendt hende hen til en jeg kender som mangler tjenestepiger normalt som er gode til at passe deres arbejde og ikke har det så godt med, at være ude i det fri, men har ikke hørt fra ham i flere måneder så ved ikke hvad jeg skal stille op med hende" forklarede Rafaela for Gautham, hvor hun derefter kiggede på Klara som stadig rystede. Rafaela havde stadig en bestemt attitude når hun havde fokus på Klara for, at Klara kunne holde sig i ro. Rafaela slap Klaras håndled og rakte hende et stykke stof "Forbind sine sår" sagde Rafaela, hvor Klara med det samme gik igang.
Rafaela vendte igen opmærksomheden på Gautham "Det er i orden, du kunne ikke vide hvad der foregik og det er generøst af dig, at være omsorgsfuld overfor andre" sagde Rafaela og kiggede på Gautham.

Gautham standsede, og havde atter vendt hovedet halvt da Zain atter var begyndt at tale til ham, og da det gik op for ham at hun ville vise hvilken tilstand Klara kom i når hun fik frie valg til at gøre hvad end hun ville, han vendte sig atter så han endnu engang stod med fronten til de to kvinder, og lod en hånd glide ned langs skægget imens han iagttog hvordan den stakkels Klara begyndte at skade sig selv blot efter hun var blevet stillet spørgsmålet om hvad hun skulle lave på sin fridag..
Han havde flere gange skulle til at bryde ind og standse kvindens vedblivene skade imod sig selv, men Zain blev ved med at komme ham i forkøbet.. ikke et under Klara ikke standsede når Zain bad hende om det, selv om Gautham kunne mærke på Zain hun virkelig prøvede at virke hård, kom pundussen aldrig rigtig igennem hendes stemme, og i hans øre lød det mere som anmodninger end egentlige ordre..
Han rystede kort på hovedet, og skulle lige til at sige noget til Zain da hun gav Klara et stykke stof til at forbinde de sår hun selv lige havde stået og kradset op
"Jeg kan god..." meget mere nåede han ikke at sige, den unge Klara, der som bedt var begyndt at forbinde sig selv, syntes stadig at stå og ryste som et espeløv i stormvejr, "Klara! stop så det rysteri.. stå ordenligt, og få lagt det stof ordenligt!" sagde han med sin rustne stemme, højere end han hidtil havde snakket til de to kvinder
Han gned kort sine øjne med et par fingre inden han atter henvendte sig til Zain "undskyld.. Zain.. det var ikke meningen at rette på dit arbejde.. men jeg tror jeg har en fornemmelse af hvorfor unge Klara her kan have svært ved at gøre som du beder hende om en gang imellem.. du.. du slår mig ikke som en der udstråler power.. udstråler pondus.."

Rafaela havde bevidst undgået, at vise den bestemte attitude fra start af for, at understrege overfor Gautham hvordan Klara egentlig havde det, men samtidig vidste hun godt, at Klara vidste at Rafaela ville hjælpe hende på en eller anden måde og Klara ville også ønske, at hun kunne komme af med sine anfald og føle sig fri uden, at have en form for tvangstanke til, at komme fri.
Klara rystede stadig imens hun forbandt sine sår. Hun kunne ikke selv styre det, men samtidig havde Klara en følelse af, at denne mand var anderledes og samtidig var hun nervøs for, at han ville skade Rafaela for Rafaela havde virkelig været en kæmpe støtte for hende i alt den tid hun havde været fri. Klara fik et chok da Gautham begyndte, at snakke mere bestemt overfor hende. Hun nærmest farrede sammen og satte sig med benene op under sig. Klara havde ikke haft en så hård tone imod sig i flere måneder. Rafaela kiggede ned på Klara og sukkede lettere opgivende og kiggede op på Gautham med et lettere irriterende blik "Der var en grund til, at jeg ikke viste den side i starten Gautham. Klara er ikke den værste jeg har haft under mig og det ser ikke ud til, at du klarede det meget bedre" brummede hun irriteret og kiggede ned på Klara "Rejs dig op!" sagde Rafaela bestemt og kiggede på Klara. Klara rejste sig nervøst og kiggede undskyldende på Rafaela og Gautham. Klara kiggede spørgende på Rafaela, hvor Rafaela derefter blot nikkede kort, men havde stadig et bestemt blik rettet imod hende, men hendes kropssprøg viste, at hun var rolig "Undskyld, men tror de tager fejl af Zain. Uden hende havde jeg ikke kommet så langt, men har langt igen og ved at hun har mange andre og ikke kan hænge på mig hele tiden" sagde Klara lavt med en meget nervøs stemme. Hun rystede stadig lidt men knap så meget. Rafaela smilede beroligende til Klara "Og jeg har lovet dig, at finde en som kan hjælpe dig videre Klara, men der går desværre bare længere tid og tror ikke helt på, at Gautham har tid til, at have dig på slæb selvom han måske ville kunne hjælpe dig" sagde Rafaela til Klara og som en hentydning til, at Rafaela havde et lille håb om, at Gautham ville kunne tage sig af Klara og måske få hende videre og ud af sine tvangstanker.

Gaurham skulle lige til at hæve stemmen over for Zain også, selv om Klara stilte sig imellem dem.. "det er ikke for at være nedredrægtig, men havde du holdt blot Klara i let strammere snor til at starte med, istedet for kun at gøre det når hun er ved at gøre skade på sig selv, tror jeg ikke det har gjort hendes situation nemmere at du bliver ved med at vende på den måde" sagde han roligt.. han blev let sumirret da Zain snakkede med Klara om at Gautham nok desværre ikke havde tid til at tage vare på Klara
Et eller andet sted passede det vel egentlig også.. han var trods alt leder af en hird bersærkere..
Og selv om han ikke var vild med idéen om at holde slaver grundet hans egen fortid.. så var dette vel egentlig ikke helt det samme, den unge kvinde her var trods alt ikke længere slave, hun havde blot brug for en fast hånd til atter at komme på fode igen.. endelig ville han kunne hjælpe en uden at være nødt til at skade andre for det..
"Hov.. hov Zain" han kløede sig kort i nakken, "jeg påskynder at De ligger så meget i vores milits at De ikke vil pålægge os en byrde.. men hvis det er.. så tror jeg nu godt at jeg kunne finde en plads til den unge Klara inde for vore rækker, vi kunne helt sikkert godt bruge et par ekstra hænder." Derpå henvendte han sig til Klara, "hvis hun altså vil selvfølgelig.. der vil blive nogen rejse, og massere at arbejde med"

Rafaela blev lettere irriteret over måden Gautham snakkede til hende på. Hun havde mest af alt bare lyst til, at flå hovedet af ham og gå. Det var tydeligt for hende, at han ikke vidste noget omkring alt det arbejde hun lagde i Klara. Hun havde dog været glad for, at Klara havde støttet hende, men det var tydeligt, at Gautham ikke lyttede eller virkede interesseret i, at finde ud af det.
Rafaela tog Klara i hånden og skulle lige til, at gå da Gautham stoppede hende. Hun havde et irriteret blik. Hun lyttede dog til det han sagde om, at ville tage Klara til sig. Rafaela vidste jo godt hvad Klara havde behov for, men hun kunne jo ikke tage Klara med hjem og give hende den behandling hun havde behov for uden det ville virke mistænkeligt for hendes familie. Hun kiggede på Klara for, at se hendes reaktion og om Klara var tryg nok til, at tage det skridt for det kunne godt være, at Klara havde svært ved, at tage beslutninger, men Rafaela ville også tvinge hende derud, hvor hun tager en beslutning om det er bevidst eller ubevidst var hun ligeglad med. For hende handlede det kun om, at Klara vil få det godt og forhåbentlig komme ud af sine tvangstanker. Rafaela trak vejret dybt "Hvis jeg overdrager Klara til dig forventer jeg, at du passer på hende og forhåbentlig med tiden som hun udvikler sig selv kan tage beslutninger uden, at gå amok. Men jeg vil gerne have opdateringer på hendes udvikling og vil gerne have, at om nogle måneder mødes vi igen jævnligt for, at jeg kan være sikker på, at Klara er endt det rette sted og fortsætter den gode udvikling" sagde Rafaela. Man kunne godt høre på Rafaela, at hun ikke ville ændre holdning hvad det andgik, men samtidig holdt hun jo også af Klara og kun ønskede det bedste for hende og ville på den måde kunne føle, at hun rent faktisk havde hjulpet Klara. Det var sådanset noget hun gjorde ved alle de piger hun havde ude hos andre for, at få den rette støtte uden, at køre hendes klanmedlemmer ned mentalt for det var hårdt, at have disse piger når der stadig var mange de var igang med, at få udsluset, hvor det havde givet potte efter 3 måneders støtte. "Jeg ønsker kun Klara det bedste Gautham. Jeg lader hende kun til dig, hvis du går med på mine betingelser ellers finder jeg andre" sagde hun for, at sikre sig, at Gautham forstod hvad det var hun sagde.
Klara havde kigget på Rafaela og havde for første gang smilt den aften da Rafaela tydeligt havde sagt hvor meget Rafaela ville gøre for hende også selvom Klara vidste, at Rafaela ikke ville kunne gøre det resten af sit liv.

Gautham nikkede svagt som Zain talte til ham, og fortalte hvordan og hvorledes hun ønskede det med hvis Klara skulle stavne ud og arbejde for ham.. det var klart at det ville være noget andet for hende end hvad hun havde haft at arbejde med indtil da, men han var ikke i tvivl om den unge kvinde nok skulle kunne klare arbejdet der kunne vente hende inden for militsen

Han lagde let en knyttet hånd over sin venstre brystkasse, "Zain, jeg giver dig mit ord, med løfte om at gøre hvad jeg kan for at hjælpe den unge Klara, jeg får hende ind under min befaling, på den måde vil hun aldrig være alt for langt væk for mig, jeg vil personligt se til hvordan det kommer til at gå hende," sagde han imens han atter fjernede hånden fra sit bryst, han kiggede let på den unge Klara og fortsatte med at tale til Zain, "De skal opdateres som De ønsker det, det respektere jeg, og så vildt det kan lade sig gøre selvfølgelig, men De skal altid være velkommen til at komme ud i vore kvadranter for at se til hende, hvis og såfremt vi er her i byen"

Herpå henvendte han sig til Klara, "unge Klara, i så fald håber jeg at se Dem i morgen tidlig ude ved militsens kvadranter, så vil jeg sætte Dem ind i tingene, Zain, hvis De ønsker det skal de være velkommen til at ledsage Klara der ud"

Rafaela havde holdt nøje øje med Gautham for at være sikker på, at han havde forstået hendes betingelser for at overlade Klaras fremtid til ham selvom hun ville have haft folk der undersøgte alt om Gautham og de andre folk Gautham havde under sig for at være sikker på, at Klara var det rette sted og hun skulle nok finde ud af hvor de ville være henne selvom de ikke var i byen for det havde hun også folk der holdt øje med.

Hun smilede stille til Gautham da han lagde sin hånd ved sit bryst og lovede hende, at gå med på hendes betingelser. Hun nikkede stille "Glæder mig og jeg skal nok finde ud af hvor i er henne, hvis det er jeg ønsker at få informationer om Klara senere for det har jeg folk til, men jeg vil selvfølgelig personligt få informationer om hendes fremskridt og opdager jeg at Klara kun er gået tilbage så fjerner jeg hende fra dem omgående og jeg vil ikke have dem eller deres besætning i tankerne til andre som Klara" sagde Rafaela og det var tydeligt, at hun mente hvert et ord hun sagde. Rafaela spekulerede stadig over om det var en god ide, at Klara blev overdraget til Gautham, men det måtte tiden vise for det var aldrig nemt med at finde ud af om personerne ville kunne håndtere en som Klara eller værre.

Rafaela kiggede hen på Klara da Gautham snakkede til Klara. Klara kiggede først hen på Rafaela for at være sikker på, at hun måtte svare ham, hvor Rafaela blot havde givet hende et lille nik før Klara kiggede på Gautham igen "Jeg kommer" sagde Klara lettere nervøst. Rafaela kiggede hen på Gautham "Det bliver ikke mig som følger Klara i morgen tidlig, men ham der normalt har ansvaret for Klara når hun har fri. Han har dog fri indtil eftermiddag derfor kan de ikke møde ham, men han sørger for at Klara kommer til tiden og at de får de vigtigste informationer om Klara" sagde Rafaela til Gautham. Hun havde nemlig sine børn hun skulle være hjemme hos og hygge om og kunne derfor ikke selv følge Klara.