en ny start - Taliia

Hun rystede trist på hovedet.
"Nej, desværre ikke. Jeg ved ikke om Seuzan kendte meget til sin halvbror. Men hvis de to bar lignede hinanden en lille smule, så er jeg overbevist om at din far var en fantastisk mand." Hun talte mens de bevægede sig mod krostuen, og nikkede til kromutter og hendes piger, inden de gik ud af kroen. Hun havde taget sin kappe med og lagde den beskyttende rundt om ham, da hun så hvordan han rystede på hovedet.
"Du kan være ganske rolig. Folk har for meget respekt for mig og vores klan til at prøve på noget når vi er så mange." Bag hende gik en stor flok på omkring tredive folk af blandet køn og racer. Alle klædt som søfolk og havde våben af forskellige arter på sig. Det kunne godt være at de var halv fulde, men de var afgjort i stand til at forsvare sig selv og andre, hvis det skulle være.

Da de kom til handelshuset "Red Arrow", var folkene ved at lukke af for natten. De hilste venligt på Taliia og lod flokken komme indenfor. Handelshuset var et stort rum på omkring otte gange ti meter og omkring seks meter fra gulv til loft.
Snart var der sat mad og drikke frem på nogle borde til dem. Folkene slog sig ned rundt omkring. Taliia satte sig på en stol og tog et krus rom, mens hun smilede til sin nevø.
"Du snakkede om at du trængte til at strække vingerne. Og vær ikke bekymret, tingene falder ikke ned fra hylderne, med mindre du rykker reolerne ud af væggen. Min datter har afprøvet det flere gange gennem årene. Og hun var noget af en vilter unge." Hun grinede ved minderne om hvordan Katrina allerede som spæd havde være med til at sørge for at reolerne var blevet spændt fast til væggene.

Han lyttede til hvert et ord. han slog vingerne helt ud og lettede og fløj rundt. han fløj fint, men lande havde han dog stadig problemer med. han nød t flyve, men da han ville lande for at få noget at drikke, gik det helt galt. han gled og ramte ind i en lavt siddende reol. han gned sin side, og tjekkede sine vinger. "Jeg burde snart blive bedre til det" sagde han, og trak vingerne ind og satte sig på en stol, for at hvile sig. han tog et krus vand og drak det. han turde ikke prøve rom, da han aldrig i livet havde drukket alkohol

Taliia fuldte hans flyvning med blikket, mens hun sad og drag lidt af rommen. Hun smilede lidt da han ramte ind i hylden, eftersom det mindede hende om nogle af Katrinas første forsøg.
"Du skal ikke tage det så tungt. Min datter, Katrina, har også problemer med fra tid til anden og hun er kun sytten. Har du set hvordan fuglene lander? De laver en glidende landing og sluttet af med at baske en smule med vingerne til sidst, for at lave en smule modstand inden de lander på benene. Katrina øvede sig i det ved at hoppe ned fra en meter eller tos højte til at starte på." Hun pegede hen på betjenings disken som var omkring halvfems centimeter over gulvet. Nogle af søfolkene var allerede i gang med at samle lidt sammen så han fik en blød landing, hvis eller når det gik galt.

han gned sin ene skulder og tog sig lidt vand. Han så en fulg, og fulgte meget med i hvordan den bevægede vingerne. han slog vingerne ud igen, og lettede. han ville lære det, så han fløj efter en due for at lære hvordan den bevægede sine vinger. han sørgede dog for ikke at flyve for tæt på den. han så mod jorden og fløj mod jorden. han rettede sig op, så hans fødder ville komme først. han landede med fødderne, og var ved at falde, men baskede med vingerne for at holde sin balance

Der lød en klapsalve i handelshuset fra største delen af de tredive folk som var sammen med dem og Taliia smilede til ham mens hun selv klappede.
"Det må jeg sige. Du er hurtigt til at lære. Men bare tag det med ro, vi skal ingen steder før en gang imorgen." Som om hendes ord var et signal rejste fem par sig og nikkede til hende, inden de smuttede ud af en dør som ledte ind til en gang med mødelokaler og værelser. Taliia nikkede til de fem par og så godt at de var blandet. Hun kikkede lidt rundt og fik også øje på to borde hvor der sad henholdsvis en mand med to kvinder, og en kvinde sammen med to mænd. Hun smilede skævt mens hun mindes de ord hun tidligere havde sagt til sin nye nevø: at klanen intet havde imod forskellige partnerskaber. Hun sukkede lidt og tømte sit krus der var over halvfyldt i et drag, hvorpå hun fyldte det igen.
Tankerne gled tilbage til tiden med Seuzan efter hun havde fortalt ham, hvad der ventede dem tre måneder senere... Han havde nærmest ikke forladt hendes side før deres datter var omkring et års tid gammel, og selv da var det kun på korte ture at han forlod dem.
En lille tåre sneg sig ned af hendes kind, men den nåede ikke langt før hun fangede den med ærmet og klukkede stille. Hvor det dog lignede hende at sidde og tude over minder. Hun så smilende hen på sin nevø. Ham ville hun gøre meget for, også selv om hun først lige havde lært ham at kende.

han så hendes tåre hurtigt, og rakte hende et lommetørklæde. "Så de forskellige par, så jeg forstår hvad du fortalte mig tidligere" sagde han. han trak vingerne ind, og tog skjorten han havde haft hunget på en stol. han tog den på igen, og lukkede den. han kunne ikke få sig selv til at spørge ind til hvad der skete med onkel, og han valgte ikke at spørge mer eind til sine forældre, da han ikke ville gøre hende mere ked

Hun smilede roligt til ham og tog smilende imod lommetørklædet, samt nikkede til hans ord.
"Ja, vores leder og min gode ven, Jake Blackfire, fandt sin sjælmage i en anden mand: Raco Fire. Desværre ville skæbnen at Raco blev knækket af sin familie, som er vores fjende, og han valgte at drage ud for at finde sig selv, hvilket efterlod Jake med et knust hjerte og sjæl. Men ligesom mig har han valgt at skubbe sorgen lidt på afstand, så vi har bedre mulighed for at fordøje den uden at drukne i den." Hun talte roligt, selv om hendes stemme skælvede en smule til sidst. Hun ville af hele sit hjerte ønske at hun kunne være heldig at finde kærligheden igen, men viste ikke om hun turde håbe på det.

hav altid dit hjerte åben kære tante. du skal nok finde kærligheden igen. vent og se" sagde han blidt. han håbede på at hans tante fandt kærligheden igen, hun fortjente at have en. det syntes han hvertfald. han ville finde en måde at vise sin tante respkt, men hvordan vidste han ikke helt endnu. så han ville være der for hende, så meget det var muligt. måske ville det også gøre, at han havde mod på kærlighed selv

Hun smilede og nikkede til ham inden hun tørrede tåren væk og drak en god del af sit krus. Hun så hen mod døren som førte ud til værelserene og mødelokalerne.
"Du kan snuppe værelse nummer fire på din venstre hånd, hvis du gerne vil have dig lidt søvn. Det plejer at være det værelse jeg bruger når jeg overnatter her. Men for din sikkerhed sover jeg her ude sammen med de andre på skift, så der hele natten er et hold på fem som er vågne." Under sin samtale havde hun drejet hovedet og set på ham med et smil. Alt ved hendes holdning viste at hun mente hvert et ord. Han kunne roligt forsøge at få sig en god søvn.

han kyssede sin tantes pande og gik så mod værelserne. han gik ind i nummer 4. han tog skjorten af og tænkte lidt. han lagde den på en stol, og satte sig kort på sengen. han ville vise, at han kunne forsvare sig selv. men han måtte også lære det mere end hvad han kunne nu. han fik helt ondt i hoved af t tænke så meget

Hun smilede til ham og fuldte ham med øjnene mens han gik hen til døren. Bagefter inddelte hun folkene i seks hold, hvor hun selv gik med på et af dem. På den måde var der altid en gruppe på fem mand, seks med hende, som var vågen og holdte vagt. Dem som sov eller hvilede sig sørgede for at fylde så meget som muligt af det åbne gulv og gang arealet ude ved værelserne, så der på den måde ikke kunne komme nogen uset eller uhørt forbi dem.

han satte sig ret på sengen og så hen mod den ene væg. han tænkte lidt, og forsøgte på at huske. han huskede desværre brudstykker. han åbnede munden og begyndte at synge.

And in my twisted face
There's not the slightest trace
Of anything that even hints of kindness
And from my tortured shape
No comfort, no escape
I see, but deep within is utter blindness

Hopeless
As my dream dies
As the time flies
Love a lost illusion
Helpless
Unforgiven
Cold and driven
To this sad conclusion

No beauty could move me
No goodness improve me
No power on earth, if I can't love her
No passion could reach me
No lesson could teach me
How I could have loved her and make her love me too
If I can't love her, then who?

Long ago I should have seen
All the things I could have been
Careless and unthinking, I moved onward

No pain could be deeper
No life could be cheaper
No point anymore, if I can't love her
No spirit could win me
No hope left within me
Hope I could have loved her and that she'd set me free
But it's not to be
If I can't love her
Let the world be done with me."

sang han, og kiggede på det papir som sangen kom fra. han havde fundet den iblandt sine forældres gamle ting

De var heldige. Natten løb uden større problemer. Godt nok havde der været et par gange hvor de var blevet forstyrret af nogle andre af besætningen, som lige havde kikket forbi. Men ellers havde Taliia tilbragt de fleste af sine vågne timer med at gennemgå de forskellige regnskabsbøger som hun stadig manglede.

Da daggryet kom, blev de vækket af duften fra frisk bagt brød, stegt bacon og andet lækkert. Det viste sig at Mikkel og nogle af hans folk var de skyldige i denne herlige duft. De var i fuld gang med at dække nogle borde op, så de kunne få morgenmad.
Taliia strakte sig og rejste sig op fra de kornsække, som havde udgjort hendes seng. Det var ikke det bedste at sove på, men heller kornsækkene end gulvet.
Hun gik ud i gangen og hen til det værelse hun havde udpeget til sin nevø. Her bankede hun let på, inden hun med en rolig og venlig stemme talte.
"Godmorgen. Der er morgenmad ude i handelshuset, hvis du har lyst. Jeg skal nok sørge for at der bliver gemt noget til dig, hvis du ønsker at sove længere." Derpå gik hun ud af gangen sammen med de folk, som havde overnattet i gangen som en sikkerhed.
De satte sig ved bordene og tog for sig af maden. Taliia faldt i snak med Mikkel, som var en mand omkring de tredive og lidt buttet. De snakkede om alt muligt handel og hvordan tingene ellers stod til i byen og omkring.

Midnight kom ud. han havde ikke lukket et øje dne nat. han havde haft så mange tanker i hoved, at han ikke kunne slappe af. han kørte hånden igennem sit hår. han fulgte med sin tante. han satte sig og begyndte stille at spise. han så på den mand hans tante snakkede med, han lyttede lidt for at lære mere. han ville dog ikke afbryde dem

Mikkel fortalte at det nok ville være en god ide at få en aftale i hus med byens hersker, som havde sat nogle af deres beskatninger op grundet de handlede med pirater. Taliia sukkede tungt og nikkede. Hun måtte snakke med Jake om dette.
"Takker Mikkel. Sig endelig til hvis beskatningen bliver for stor til at handelshuset kan holde vande. Så skal jeg gør hvad jeg kan for at få lavet en aftale. Men det hjælper nok også lidt med Jakes tanker om at vi skal være handelsfolk istedet."
Hun så over på sin nevø og smilede.
"Midnight, har du nogle du skal have givet besked, hvis du tænker på at tage med os hjem?"

han tænkte, men var stadig alt for usikker angående det. så han trak på skuldrene. han stollede på hende, men direkte at fortælle om han havde en hjertens kær, var stadig lige en ting for stort på for ham. "Ved ikke helt endnu tante" sagde han roligt.