A travel - Melvin Morladin.

Blair så smilende på ham, det lød meget sandsynligt. Hun kunne godt prøve, men ville sikkert tabe. Hun så sig omkring, der var ikke noget i cirklen hun kunne bruge til sin fordel, men måske kunne hun godt klare ham, hendes størrelse kunne måske godt hjælpe hende. Hun anede ikke hvordan hun skulle starte. Hun stod bare stille, hun håbede lidt han ville starte, selvom hun havde sagt hun skulle vise hendes tricks, men hvor skulle hun lige starte.

han svingede stille og roligt lidt med sværdet som om han bare ventede på at hun gjorde et eller andet.
"tja jeg venter på at du får gjort noget" sagde han og smilte til hende.

Blair blev småirriteret da han ikke tog det første skridt, ikke på ham, men på hende selv fordi hun ikke bare startede. Blair gik hen imod ham med den største kniv rettet mod ham, hun forstillede sig hvad der skete i hendes hoved. "Jeg er bare bange for jeg sårer dig for meget." Sagde hun og blinkede til ham, for ligesom a vise det bare var for sjov, hvis nogen blev såret var det hende.

han grinte.
"hvis du kan såre mig vil jeg klappe af dig" sagde han med et smil.
hans ansigt blev dog pludselig seriøst og kiggede på hende.
"men så vil jeg stille dig spørgsmålet. hvem bestemmer i en kamp? dig eller sværdet?" spurgte han og kiggede på hende.

Blair himlede svagt med øjnene, han fik det til at lyde som om han var uovervindelig, men hun skulle nok vinde, selvfølgelig ville hun vinde. Blair satte i løb og var hurtigt henne ved ham. "Mig. Sværdet er bare et våben, jeg styrer det." Blair holdte kniven op imod ham.

i det hun løb imod ham tog han et skridt til siden og svingede sin krop rundt og slog sværdet imod hendes kniv med meget styrke så de fleste ville miste grebet af kniven.
"hvis du styre våbent vil du også kunne bruge det uden at dræbe" sagde han kvikt og imens han snakkede bukkede han ned og svang sit ene ben imod hendes ben for at tackle hende.

Blair tabte kniven da hans sværd hamrede mod den. Hun satte sig hurtigt ned på hug og samlede kniven op igen. Hun rejste sig op da han tacklede hende, hun faldt ned på jorden, hvor hun blev liggende lidt. Bare lige så han et øjeblik troede hun var færdig. Hun satte sig på hug igen og viklede hendes ene ben ind i hans så hun måske ville låse ham fast i få sekunder. Gennem hendes bevægelser var det ikke svært at se hun brugte sin krop meget, det var jo trods alt den hun levede af.

imens hun prøvede at låse hans stod han med en god fast balance der var svær at knække og pegede med det lille sværd imod hendes ansigt.
"hvis dette havde været en rigtig kamp ville du have været død nu" sagde han med et fast og hårdt blik imod hende med spidsen af sværdet pegende imod hende.
han stoppede med at pege med sværdet og kiggede på hende med et smil istedet for det hårde blik.
"nu ved jeg dog til gengæld hvor jeg skal starte henne" sagde han med et smil.
"giv slip på mit ben og så skal jeg vise dig nogen teknikker" sagde han med et smil.

Blair lagde sig ned med hovedet mod jorden, hun var en fiasko. Men hun var overbevidst om han kunne lære hende en masse. Hun slap hans ben og blev liggende nede. Hun hadede virkelig meget at tabe. "Ja. Jeg tror jeg skal have styr på mine teknikker." Blair var meget bedre til at kæmpe på afstand, hun var bedre til at kaste med ting. Men hun kunne sikkert lære en hel masse.

han smilte.
"det du skal lære mest er at der er mere i kamp end at løbe op og stikke folk med sværd" sagde han med et smil.
"en kamp er som en dans hvor alle bevægelser skal være bløde og glidende" sagde han med et smil.

Blair sukkede, hun følte sig virkelig umulig. Men hun skulle nok lære det, på et tidspunkt. Blair rejste sig op. "Jeg plejer mest at bruge min krop for at få det jeg vil have, så jeg klarer mig ret godt uden kamp." Hun ville naturligvis stadig gerne lære at kæmpe, men hun var bare meget bedre til at bruge sin krop. "Jeg kan godt danse, tror du det kan hjælpe i en kamp?" Sagde Blair og udførte nogle dansetrin der lignede hun løb baglæns og slog ud i luften, det så ret dumt ud.

han rystede på hovedet.
"kamp er ligesom dans men er ikke dans. se kamp som en slags speciel dansemåde" sagde han med et smil
"jeg vil nu vise dig nogen måder du kan kæmpe på men først skal jeg høre om du vil bruge den ene kniv eller begge til en kamp eller vil du lærer at bruge både en og begge?" spurgte han med et smil.

Blair havde bare lavet sjov, hun havde forsøgt at gøre det tydeligt, selvfølgelig vidste hun godt at der var stor forskel på dans og kamp. Blair sendte ham et smil. "Ja, det ved jeg da godt. Jeg lavede bare sjov." Hun ville nok sjældent have to knive på sig, så det ville næsten være spild af tid. "Jeg bærer som regel kun en kniv, så lad os bare arbejde med en kniv."

han smilte til hende.
"jeg er dårlig til sarkasme" sagde han med et smil
"det ligger til vores familie faktisk" sagde han bagefter.
"men i hvert fald så giv mig kniven du ikke har tænkt dig at bruge" sagde han og holdte sin hånd frem.

Blair havde opdaget han ikke rigtig forstod det. "Det skal du ikke tænke på, det er sjældent folk fatter min humor, det ligger til min familie." Der var mange der tog hende seriøst når hun prøvede at lave sjov, måske fordi hun var meget alvorlig normalt. Blair lagde den største af kniven over i hans håndflade. "Jeg beholder den her, det er min følgesvend. Jeg kalder hende Bella." Blair så ned på kniven og aede den blidt. "Bare for at undgå forvirring, var det for sjov."

han grinte.
"den kunne jeg høre var en joke" sagde han med et smil.
han tog den anden kniv og holdte den i sin hånd.
"der er to måder at holde en kniv ved at ved at have bladet mod tommelfingeren og have bladet imod lillefingeren" sagde han og holdte kniven som man ville normalt gøre hvis man skulle skære noget og så skiftede han til at holde den som om han skulle stikke nogen ned "du kan nemt skifte hvad for en vej bladet skal vende ved at bruge forskellige slags bevægelser" sagde han med et smil.

Blair prøvede at holde kniven som han sagde, men det så meget unaturligt ud, hun prøvede i stedet at holde den som hun plejede, hun holdte den som om hun skulle til at skære i noget, altså med tommelfingeren på bladet. "Jeg plejer at holde den sådan her, for det meste i hvert fald. Det kommer meget an på hvad jeg bruger kniven til." Blair vendte kniven anderledes så hun lignede en der var igang med et stikke en anden ned.

han nikkede.
"nemlig og du skal lære hvordan man laver teknikker med både at bruge kniven som hvis du skal stikke og hvis du skal skære. det er faktisk nemt nok. det er som det selv lyder. den ene stikker og den anden skærer og det betyder at du skal lave teknikker der passer til den lyd at stikke eller at skære" sagde han med et smil.

Blair nikkede, det gav jo god mening, man kunne ikke skære og stikke ved at holde en kniv på samme måde, det krævede to forskellige måde at håndtere kniven med. Blair sendte ham et smil. "Du lærer mig så meget." Hun lærte meget mere end hun havde regnet med, hun regnede med at hun ville lære lidt om forskellige ting, men allerede et par timer inde i deres rejse havde hun lært lige så meget som hun havde lært på et år af sig selv.

han smilte til hende.
"måske skulle du overveje at blive min lærling" sagde han og blinkede med det ene øje.
"men en af de vigtigste ting i en kamp er din balance og dit greb på dit våben" sagde han.
"du kan jo ikke stå op som en lige pind og tro at du kan bare svinge rundt med kniven. du er nød til at sørge for at uanset hvor stort din modstanders våben er eller hvor hurtigt hans angreb er at du stadig kan stå op og ikke falder for når du først er faldet så har du tabt. ikke kun kampen men måske også dit liv" sagde han og kiggede på hende.

Blair så overrasket på ham, mente han det, eller forstod hun heller ikke sjov? Nå, men hun kunne da i hvert fald takke ja, hvis det så var en joke kunne hun bare ændre sit svar så hun også lød til at have det sjovt. "Det ville være mig en ære." Sagde hun med et smil. Blair nikkede lyttende til det han sagde, hun vidste skam godt at det ikke bare hjalp at være god med et våben, man skulle også have bevægelserne med sig. Blair smed sin kniv på jorden, blot for at hun ikke skadede ham ved hendes næste træk. "Ja, så hvis jeg for eksempel gør sådan her.." Sagde hun og svingede en arm hen imod hans hals, så ville han måske undvige, hvis ikke ville det jo ikke skade.

han bukkede under hendes arm imens han stadig havde en bred spredning af hans ben og han blev ved med at have den brede spredning af bene selv da han begyndte at bevæge sig.
hvorefter han gled forbi hendes arm og tog fat i hendes håndled og lagde sin anden arm rundt om hendes arm så den var låst og tog fat rundt om hendes lave og førte hendes håndled i en glidende bevægelse så hun til sidst ramte sin hånd imod hendes brystkasse.
"død" hviskede han i hendes øre bag ved hende.
han gav slip på hende og gik lidt væk fra hende.
"en anden vigtig ting i en kamp er at altid være to skridt foran din modstander" sagde han med et smil.
"regn ud hvad din modstander vil gøre hvis du gør den bestemte ting og hvad du vil gøre for at bearbejde det" sagde han med et smil.
"du skal huske at det er ikke meningen at du skal kæmpe lige i en kamp. du kæmper jo for dit liv så vær altid forberedt på alt og tænk over hvordan du kan sætte din eller dine modstander i en fælde som vil gøre at de taber og du vinder" sagde han med et smil.
"og jeg så du var meget forvirret over mit tilbud men det var ikke en joke det var noget jeg mente" sagde han med et smil.

Blair sukkede da han virkede til at han allerede havde vundet over hende. Hun var ikke så god til at lære hurtigt. Med tiden ville det komme på plads, men hun var absolut ikke lærenem. Blair bukkede hovedet da han 'erklærede' hende død. Hun var imponeret over hans talent, men træt af sit eget. I en ægte kamp ville hun måske også være langt mere seriøs, det burde hun være på daværende tidspunkt, men fordi det ikke gjaldt liv eller død var hun bare ikke så fyldt med adranalin. Hun så op igen da han talte. "Det er altså ikke helt så let, jeg er sikker på jeg ville klare mig anderledes i en rigtig kamp." Hun smilte da han forklarede det der havde forvirret hende. "Det vil stadig være mig en ære. Jeg blev bare forvirret."