So... What are you, exactly? - Melisandre (xxx)

Det var nu meget rart at han havde fået mødt både dæmonen og draconianeren for hvad der på nuværende tidspunkt vel var et par uger siden. Med deres hjælphavd ehan fået lært en del mere af sproget der blev talt i denne verden, og han blev bedre dag for dag, for hver gang han talte med nye mennesker. De fleste kunne godt høre hans tykke accent der stadig var tydelig, men det lod da til at folk om ikke andet kunne forstå ham nu - og der var utroligt mange, stadig, der stirrede på hans store, sorte vinger. En del havde spurgt om han var en falden engel - men han rystede på hovedet som sit svar dertil. Han vidste stadig ikke helt præcist hvad han var, men han vidste at han ikke var en sådan engel. Af hvad han havde kunnet høre så var der ingen af dem der kunne flyve særlig godt... Men han selv fløj utroligt godt. Han var bedre til at flyve end at løbe, det meste af tiden.

Tidligere på dagen havde han været inde i Aquener, bare lige udkanten af selve byen, for at få byttet sig tilet par ting, i bytte for de skind han havde fra dyr han havde jagtet den sidste uges tid, og var nu gået ind i skoven igen, hvor han havde sat sig på en nedfalden træstamme nær en å... Med en slibesten fra smedjen, til at skærpe hans spyd. Så det var det han sad og var i fuld gang med nu - at få slebet begge ender af sit spyd til perfektion.

Outfit + en lun kappe i samme farve som kjolen.

Mel var for en gang skyld gået en tur alene i skoven udenfor Aquener for at fange lidt frisk kød. Hun havde ikke haft det store hel med sig og havde endda være uheldig at falde over en trærod, så hun var landet på en af de små flasker med sin mikstur, så den var gået i stykker.
Ironien ville at hun, da hun rejste sig, skar sig på et af glasstykkerne og noget af miksturen kom i direkte kontakt med hendes blod, hvilket var noget lort for at sige det lige ud. Dog var det ikke noget hun tænkte over lige på det tidspunkt. Men efterhånden som virkningen bredte sig i hele kroppen, begyndte hun at bande noget så grusomt. Hendes øjne udvidede sig som om hun var i en blodrus, hvilket hun så at sige også var.
Derfor var hun ikke opmærksom på hvor hun tumlede rundt og kom derfor brasende gennem en å, uden at bemærke det. Hun fornemmede godt et eller andet ude til den ene side, og så derfor i den angivende retning selv om hun havde svært ved at stille skarpt.

//Jeg giver hermed tilladelse til at min emnepartner kan gøre brug af godmode gennem hele emnet, og at udfaldet af emnet er aftalt på forhånd //

Denne verden var lige så langsomt ved at blive mindre forvirrende for Ezekiel. Med hjælp fra både dæmonen og draconianeren han før havde mødt, og nu holdte sig lidt tæt til, havde han fået lært en god del af sproget. Stadig ikke nok til at han kunne det flydende, men han var da ved at være rimelig øvet i det, og kunne være med i helt dagligdags samtaler nu, omend han stadig havde en accent der ikke rigtig kunne placeres.

Men her sad han så, og va rigang med at slibe sit spyd, da han kunne høre en anden person komme tæt på hvor han sad. Han lagde slibe stenen fra sig, i den lille bæltetaske han nu også havde fået sat fast rundt om sit liv, og tog istedet fat om sit spyd med begge hænder, før han rejste sig, vinger let spredt ud så han også ville være klar til at lette, hvis det nu var det, der skulle til. Han stirrede på kvinden der dukkede op, og braste direkte igennem åen han havde siddet ved. Han trådte et skridt til siden, og per automatik rettede han spyddet mod hende, før han gik helt tæt på - nok til at spyddets ene spids knap nok var ti centimeter væk fra hendes ansigt. "Hvem er du? Hvad vil du her?" spurgte han hende i en skarp, truende tone, stadig med denne tykke accent på.

Hun glippede overrasket med øjnene, da spydspidsen kom tæt på hendes ansigt. Men hun flyttede sig ikke en millimeter. Prøvede kun på at stille skarpt med øjnene.
"En som du ikke ønsker at gøre vred. Jeg prøver at finde frem til en af mine fælder, for at se om jeg har haft held med at fange noget spiseligt." Langt om længe fangede hun lyden af åen som hun lige havde vadet igennem, og vente sig roligt rundt for at knæle ned og drikke lidt vand. Det var med til at friske hende lidt op, men effekten af miksturen holdte sig stadig. Hun kunne mærke hvordan hendes krop begyndte at ryste lidt og kræve at blive tilfredsstillet.
Hun prøvede igen at se på manden ved siden af hende, og fik set lidt mere af ham denne gang. De sorte vinger var det som hun så tydeligst, dernæst hans ansigt. Tja, hun havde set folk som så bedre ud...

//Da jeg har mistet lysten til hende, har jeg aftalt med @Ezekiel - at han får retten til at bruge Mel som npc//

Hmm. Hun var ikke en der var bange af sig... Måske kunne det her rent faktisk blive sjovt. Være blot en lille smule udfordring, på trods af at hun åbenlyst befandt sig i en mindre optimal tilstand lige for øjeblikket. "Det siger du jo..." sagde han roligt, og som hun vendte sig for at knæle og drikke lidt, ja, så satte han uden videre en fod i ryggen på hende så hun væltede forover, hvorefter han lænede frem en smule så hun kunne mærke hans vægt der lå bag foden.

"Det er ikke klogt at vende ryggen til en mulig fjende," sagde han så roligt, uden den samme fjendtlighed de fleste nok ville have i stemmen når de truede folk. Han var uhyggeligt roligt og afklaret mens han gjorde dette. Han skubbede derefter tilhende med foden så hun nu lå på ryggen og kunne se op på ham igen, som han spredte sine sorte vinger en smule ud mens han så ne dpå hende og atter rettede sit spyd direkte mod hende, men denne gang lå spidsen rent faktisk imod hende shals - den var ikke kun tæt på, men rørte rent faktisk, og syleskarp som den var, så ville den mindste bevægelse resultere i et sår.