The dark just makes me crazy//Matic.

"Jeg gentager, så hellere slå på mig... Jeg er jo en grunden til den"

Alane så ham i øjnene og betragtede ham stille, hun vidste godt at det sikkert blev svært for ham at holde sig fra andre piger og især hvis han bare havde været vant til at være sammen med folk som han ville men hun ville nok i sidste ende give ham en chance for at vise at han godt kunne, at hun var det værd for ham og det håbede hun virkelig at hun var og hvis han endelig lavede en smutter så håbede hun virkelig på at han var voksen nok til at fortælle hende det.

"Er du bange?"

Hun kunne ikke lade være med at spørge ham. Let lod hun sine fingre glide mod hans ind mens hun så ham i øjnene. Han var virkelig dejlig, det kunne hun ikke komme udenom. Et gys gik igennem hende og kuldegysninger spredte sig over hendes krop men det var på en god måde. Hun gengældte det passionerede og intime kys som han gav hende. Roligt lagde hun armene omkring hans nakke og skubbede sig selv tæt ind til ham. Med et gik det op for hende at de egentlig stadig var nøgne begge to.

han var ikke rigtigt bange men han havde heller ikke lyst til at holde noget skjult for hende... han så hende derfor stadig i øjnene...

"lidt... jeg vil ikke gøre noget forkert overfor dig... endelig har jeg mødt nogen jeg er klar til at kæmpe for både mod mig selv og andre..."

han holdt kysset og mærkede hendes nøgne krop mod hans mens han nød det og sukkede mod hendes læber nydende...

"fryser du?"

han holdt kysset og lagde en hånd halvvejs på hendes baglår og halvvejs på hendes inderlår og kærtegnede hende...

Alane vidste ikke om han var bange eller ej men det ville vel virke meget fornuftigt eftersom det sikkert var en meget stor omvending i hans liv. Hun kunne ikke lade være med at smile stille til ham, hun havde egentlig aldrig følt denne følelse men hun følte sig glad hver gang hun så ham i øjnene, det var virkelig dejligt men hun kunne stadig ikke forstå det og det kom hun måske aldrig heller til men egentlig kunne det også være lige meget, hun var glad og det var det der var vigtigst.

"Det skal du ikke være bange for, hvis du føler dig klar til at stoppe med det er du nok klar til det og hvis du endelig gør det så fortæl mig det. Du er virkelig sød og virkelig dejlig selvom jeg først lige har mødt dig kunne jeg godt se mig selv sammen med dig"

Hun nød virkelig kysset og holdt det dog lagde hun en lidt mere kærlig følelse i det end der havde været før hvilket var dejligt, hendes grønne øjne gled stille i.

"Lidt men det her er for dejligt til jeg gider flytte mig for at få tøj på"

Alane sukkede stille og lod ham gøre som han ville, hun var næsten alt for opslugt i kysset til at bekymre sig om andet dog kom hun med et lille nydende suk da hun mærkede hånden mod hendes inderlår.

han vidste ikke hvad han skulle gøre ved det men valgte at han ville lægge det gamle liv på hylden for hendes skyld... eller for hans skyld og en mulighed for at opleve en anden og dejlig følelse...

"du er også dejlig..."

han smilede da hun sagde hun ikke ville flytte sig og en gammel vane dukkede op... hun var nøgen og tæt på, og han var lysten... så han lod et par fingre trænge op i hende og lod dem lege vildt... mens han kyssede hende ned af halsen... han kyssede hende op til læberne igen hvor han kyssede hende lidenskabeligt...

"bare sig stop hvis jeg går fra langt..."

Hun smilte stille og betragtede ham. Månelyset hang bag dem og lagde sig som et blidt sjal omkring dem begge to. Det var ikke fordi det var koldt men nu havde hun jo været så varm for ikke lang tid siden så hendes krop skulle lige vende sig til den nye temperatur igen. En let rødmen lod sig komme til syne på hendes kinder som et fint støvlag. Hun var ikke vant til at blive kaldt dejlig eller smuk eller nogen af de ting som han sagde så det var underligt men dejligt på samme gang.

Alane lod sin krop læne sig tilbage op af træet selvom at det kradsede og sikkert havde revet hu flere steder, hun kunne mærke det, den brændende svigen som lå hist og her men det generede hende nu ikke som sådan. Hun gispede lidt i overraskelse da fingerne gled op i hende men snart kom der et lille støn fra hendes læber i stedet for. Det var både på grund af fingerne men også på grund af de små kys som han lagde langs hendes hals.

"Det skal jeg nok, det lover jeg"

Hun gav ham et lille smil før hun igen lod sig fange i det lidenskabelige og dejlige kys. Det så vist ud til at de begge var ret glade for hinandens kys og hun kunne på ingen måde brokke sig, det var jo underskønt at mærke hans læber mod hendes.

han lod sine fingre lege lige så vildt som han havde gjort tidligere og blev tændt af at høre hendes støn... han havde lyst til hende og derfor gjorde han som han gjorde...

han begyndte at kysse hende ned af kroppen og ned så han sad på knæ og lid tungen og hans kys tage fingrenes plads...

han håbede hun nød det da det var hans mål... hans fingre kærtegnede hendes inderlår...

Alane nød det virkelig og pressede derfor sin krop mere ind mod træet selvom det egentlig bare rev dybere flænger i hendes hud men det lagde hun ikke mærke til. Nydelsen skyggede smerten som ellers gnavede i hende.

Små støn blev ved med at undslippe hendes læber, hun kunne ikke lade være. Det føltes virkelig bare alt for godt, endnu bedre end før men hun syntes nu selv at hun var mere følsom end før, det var sikkert nydelsen fra det andet som stadig ikke helt var forsvundet. Hun brokkede sig ikke, det gjorde jo kun at det føltes endnu bedre end før så hvordan kunne hun på nogen måde brokke sig?

Uden tvivl hun nød det, det var slet ikke til at beskrive og hun kunne heller ikke hvis hun ville, hendes tanker var et helt andet sted.

Han blev bare ved med tungen og hans kys mens han stille kærtegnede hendes inderlår han elskede virkelig at give hende nydelse og høre hende stønne... men kunne ikke undgå at ønske lidt selv, men det var ikke noget han sagde...

"du er fantastisk... smuk..."

han hviskede det mod hendes inderlår og rejste sig så op hvor hans lem gned over hendes underliv...

han kunne ikke lade være med at kysse hende blidt på læberne og hviske det han stille hviskede til hende med et skævt smil...

"din tur?"

han bed hende blidt i underlæben...

Hun bed sig lidt i læben, hun måtte vide om de var noget og hvis de var, hvad var de så? Hun var vel bange for at selvom ham sagde at han ville holde sig til hende så havde hun bare en dårlig mavefornemmelse om at det ville han ikke.

"Matic, kig på mig"

Hun så ham i øjnene og bed sig nervøst i læben, hun vidste ikke om det her ville ødelægge det megt hun blev nødt til at spørge.

"Tror du at der er en chance for at du går herfra og ved jeg er din og at du så er sammen med en anden?"

Alane var bange, hun ville ikke udnyttes, hun troede virkelig at dette her var specielt så det håbede hun også det var og ikke kun for hende. Hun så ham forsat i øjnene mens hun nervøst bed sig i læben.

Han så hende i øjnene, og blev vel nød til at indrømme overfor hende at han sikkert ikke ville kunne holde sig fra andre, og slet ikke vampyrer... Han vidste virkelig ikke hvordan han skulle reagere overfor det, men han kunne kun gå med sandheden...

''Alane... Jeg har virkelig følelser for dig, du er virkelig noget specielt for mig, noget jeg aldrig har oplevet før eller regner med et opleve eller føle igen...''

Han smilede varmt til hende, men smilet blev en smule mat...

''Men grundet hvordan jeg har det med bid, og at jeg giver mit blod med glæde til vampyrer, og jeg virkelig elsker sex... Så er jeg bange for at chancen for at jeg kun kan holde mig til dig er for lille...''

Han fældede en tåre, da han følte han måske havde udnyttet hende, og det havde aldrig været hans mening at udnytte hende, på intet tidspunkt...

''Undskyld... Men jeg er ikke klar til noget fast...''

Alane så bare på ham som snakkede til hende, hun lyttede men som han forsatte og forsatte kom der et mere og mere trist glimt i hendes øjne men det forsvandt dog hurtigt og blev erstattet af et dødt blik. Hun lænede sig op af træet og så op på himmelen.

Egentlig havde hun ikke regnet med andet men det havde været en rar drøm så længe den nu varerede. Men hun var vant til at ingen ville have hende men det hun ikke forstå var at han havde sagt at hun var det værd.

"Så det viste sig at jeg ikke var det værd?"

Hun så ham kort i øjnene før hun gik over og tog sit tøj på igen. Hendes holdning var en smule rovdyrs agtig eftersom hun følte han havde løjet.

"Det er lige meget, som jeg sagde forventede jeg intet fast eller i hvert fald ikke til at starte med"

Alane vendte blikket væk fra ham, han skulle ikke se han havde den magt over hende, det var jo hans skyld at nogle få tåre trillede ned af hendes kinder dog tørrerede hun dem arrigt væk.

''Alane se på mig...''

Han greb fast om hendes skuldre og krammede hende så derefter han havde fået si formuleret forkert... Meget forkert åbenbart, men nu måtte han se om den kunne reddes bare lidt...

''Måske ikke helt... Men hvis der er nogen der er det værd for mig så er det dig! Hvis der er nogen der vil kunne holde mig i et fast forhold er det dig!''

Han fældede en tåre, og måtte erkende overfor sig selv at han inderligt ønskede et fast forhold men han vidste godt at det ville være umuligt når han var som han var... Han så stille på hende...

''Jeg ville ønske jeg var klar... Jeg har aldrig følt mig så heldig som at du faktisk vil have mig...''

Han så på hende... Hans øjne var varme, og strålede med den sandhed der strømmede fra hans læber...

''Jeg ved det her lyder tosset... Alane, Jeg elsker dig...''

Hun var i gang med at lyne sin kjole da hun mærkede hans arme omkring hende. Det var på ingen måde det her hun havde brug for, lige nu fokuserede hun på at kunne komme herfra uden at være et hulkende vrag og det hjalp han på ingen måde på. Hun så ikke på ham selvom han havde bedt hende om det. Hun kunne ikke få sig selv til det lige nu.

Et hulk undslap stille hendes læber som han sagde at hun egentlig ikke var det værd. Hun vred sig fri af hans greb og vendte sig så mod ham. Hun så ham bare i øjnene, hendes egne var fulde af tåre som hun nægtede at lade falde.

"Stop! Du skal ikke sige du elsker mig og så bare gå fra mig og efterlade mig med det, det får du ikke lov til!"

Hun havde afbrudt ham og stod nu lettere foroverbøjet og så ned i jorden mens hun holdte sig for ørene

Da hun gav ham en ordre om at stoppe... Så stoppede han bare fuldtsændigt... Han gjorde ikke noget som helst han stod bare, og da hun fortsatte kom der nogle flere ord fra ham... Han så stille på hende, så hende stille i øjnene...

''Jeg vil heller ikke bare forlade dig... Jeg vil være din, din og ingen andens!''

Han stod bare og så på hende, virkelig forvirret over hvad det var for en følelse der gjorde at han intet kunne ud over at tale... Men han sagde ikke noget der ikke var sandheden...

Hun gik over og satte sig op af et træ og lagde så hovedet mellem sine knæ mens hun bare sad der. Alane var aldrig blevet såret så meget før og hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere eller hvad hun skulle gøre mere. Han var dejlig og fantastisk, det var jo også derfor hun blev så ked af det men hun elskede ham ikke, hun kunne ikke elske nogen efter så kort tid men af en eller anden grund tvivlede hun ikke på hans ord, hun vidste han talte sandt.

"Ligesom du vil være andre kvinders? Når du tigger hende om at bide dig? Jeg kan ikke deltage i det. Jeg vil være den kvinde som du vil opgive det for og det er jeg ikke så du må undværer mig Matic"

Hun så bare på ham fra hvor hun sad. Hun virkede ikke stærk eller stædig mere nu nej hun virkede sårbar.

Han blev lidt chokeret, og efter som hun som sådan blev ved med at give ham ordre blev han ved med at skulle følge dem... Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv... Han var bare glad for at de med at undvære ikke blev sagt så meget som en ordre som resten...

''Jeg tigger ingen... Jeg bad dig, fordi jeg virkelig kan lide dig!''

Hendes ordre om hun skulle være den han opgav sit ungkarle liv for ramte ham med effekt... Eller det var ikke en ordre men hun bad ham om det, og han ville gerne...

''Hvis du ønsker det... Så er du den, Nej ikke bare hvis du ønsker det... Du er den jeg vil opgive det liv for! Opgive mit oprør! Bare kun have dig!''

Hun rejste sig op og gik over til ham. Hun stod dog alligevel et godt stykke fra ham, hun så bare på ham, hugtænderne var væk. Hun var den hun var og hun havde ikke lyst til at prøve på andet mere.

"Hvor mange andre har været der før mig? Hvor mange andre har du sagt var speciel?"

Alane så væk fra ham. Hun måtte væk, hun kunne ikke være der mere, hun var bange for hun gjorde noget hun ville fortryde.

"Du er ikke klar til det og jeg vil ikke have dig før du er klar Matic".

Hun gik helt hen til ham og trak ham så ned til hende og lagde det mest lidenskabelige kys på hans læber men inden længe trak hun dog væk fra ham igen. Hun så ham i øjnene, Tårene var begyndt at løbe ned af hendes kinder.

"Jeg må afsted nu Matic..."

Han blev ret overrasket over hendes spørgsmål, og han valgte at svare hende helt ærligt, hvilket heller ikke var meget svært for ham... Der havde været en for 100 år siden, men hun var død... Det var det der havde været...

''En før dig...''

Det næste hun sagde blev meget underligt for ham... Han vidste ikke hvordan han skulle tolke det, og da hans evne ingen effekt kom med der, gjorde han det der var hans helt eget...

''Jeg er klar! Jeg vil være din, ingen andre end din!''

Han gik frem mod hende ganske stille, og greb ud efter hende... Han var nød til at forsøge...

''Nej ikke gå... Jeg var for bange før til at kæmpe... Men du har givet mig moden og styrken til at jeg ved jeg kan!''

han faldt på knæ...

''Please gå ikke...''

Alane så lidt på ham, han gjorde det på ingen måde nemmere for hende at gå men hun blev nødt til det og det vidste hun godt. Han kom med for mange forskellige tilståelser til at hun turde springe ud i det. Hun ville ikke såres og det var vel kun naturligt?

Stille nikkede hun, hun troede på det han sagde men det gjorde ikke nogen forskel for hende, hun vidste han ville falde i, det havde ham selv gjort meget tydeligt at han ikke kunne stoppe. Endnu engang lagde hun hænderne for ørene. De ting han sagde gjorde det så meget sværere for hende at gå.

Som han trådte frem mod hende trak hun dig lidt tilbage.

"Du gør det kun sværere for mig at gå Matic"

Hun bed sig i læben og så på ham.

//Selvom det her emne måske snart slutter vil jeg gerne lave et mere bagefter da du er virkelig Nice at emne med //

''Det er jo fordi jeg ikke vil have dig til at gå! Du har vist mig noget ingen andre har kunnet! vist mig en verden hvor jeg faktisk føler mig elsket og ikke blot midlertidigt som når man har sex... Du er den jeg gerne vil tilbringe mit liv med! Den jeg vil gøre alt for, og ofre alt for!''

Han greb ud efter hende endnu engang, han græd tårene strømmede ud af hans øjne... Han vidste at han kunne holde sig på måtte, holde sig kun til hende... Han ville det og grundet hans evne som han ikke rigtigt selv kendte, gjorde det det nemmere...

''Jeg kan godt! Jeg elsker dig, om det er for tidligt at sige er jeg ligeglad med, for det er er sandt, og derfor kan jeg holde mig på måtten!''

Hans stemme var grådkvalt, og han var ved at trævle op fuldstændig... Han ville ikke kunne være sammen med andre end hende der fra og frem... Hans evne sørgede for det...

''Please!''

//Vil også gerne emne med dig. ^^ Jeg tænkte om du er med på at emnet her foregår efter mine andre emner, da hans evne rent faktisk gør de andre emner umulige ellers?//

//Jeg vil endda gerne lave det nye emne og sure det kan vi sagtens blive om//


Alane så på ham. Hun måtte væk nu, hun kunne ikke holde til det mere. Det var åndsvagt det her, hun kunne ikke forstå hvorfor hun ikke bare var løbet for lang tid siden men det var nu eller aldrig.

"Matic, jeg er bange og forvirret. Jeg kan ikke finde ud af dig da du hele tiden ændre mening og jeg er så bange for at blive såret... Undskyld"

Hun rykkede sig igen som han greb ud efter hende. Endnu engang gik hun hen til ham og faldt på knæ foran ham og gav ham et kys der viste hendes følelser for ham men dog trak hun sig væk igen og rejste sig så op og trak væk fra ham. Hun så på ham mens hun gik baglæns.

"Du er virkelig fantastisk, så dejlig og ubeskrivelig. Jeg fortryder intet af det jeg har gjort i nat og du er den helt rigtige jeg har gjort det med"

Alane gav ham et stille smil og tørrerede nogle tåre væk som løb ned af hendes kinder.

''Det jeg har sagt nu er sandheden! Den eneste sandhed!''

Han sad bare og gengældte knap nok kysset hun gav ham, da det at miste hende var fuldstændig ved at rive ham i småstykker. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre af sig selv, hvor han skulle gå hen, eller hvem han skulle snakke med... Han var så langt væk i en knust tilstand man overhovedet kunne være...

''Du må ikke græde... Ikke sige sådan... Det her skulle ikke bare være den her ene gang... Jeg vil være din!''

Han bønfaldt hende stadig, mens tårene løb frit ned af hans kinder og dryppede ned... Indtil hans øjne var tøre for tåre...

//Godt. ^^ Og fedt at du gider lave det... Men vær nok forberedt han er lige så ivrig efter at være sammen med hende som han er der...''

Hun bed sig i læben og vidste hun måtte afsted nu, hun så på ham og lukkede kort øjnene. Vinden rev kort i hendes røde hår og kjole. Månen lå over hende og fremhævede hende bare mere. De bare fødder var plantet solidt i græsset som efterhånden var blevet vådt på grund af morgen duggen.

"Og det bliver det forhåbentlig heller ikke. Vi ses Matic, det lover jeg dig og måske endda før du aner"

Alane så en sidste gang på ham mens Tårene forsat løb ned af hendes kinder. Hun vendte så ryggen til ham og gik. Hun kunne ikke forstå hvordan hannkunne have sådan en magt over hende, de havde kun mødtes denne ene gang og forhåbentlig ikke sidste gang.


//Out. Selvfølgelig vil jeg det Det er font med mig, den eneste grund til hun flygtet er fordi hun er så forvirret som hun nu engang er//

Han blev bare siddende der i lysningen midt i mellem træerne som en sten støtte, en det ikke var meningen der var nogen der skulle flytte på, og som han sad der ønskede han næsten heller ikke at nogen skulle flytte på ham eller få ham til det... Grundet det der lige var sket, ville både bid og sex med andre end hende være en umulighed... Sidst han havde været forelsket var 100 år siden... Han havde næsten glemt følelsen...

Han tog tøj på, og blev ellers bare siddende...

//out... Laver du det nu? Og sender du den ikke over pm når den er færdig?//

//Det skal jeg nok men hvor skal det være og skal vil have noget mellem plot //