The inquisitor - Blair

En gusten og kølene fornemmelse lå over det billige bordel, som var man indelukket i et køleskab, og man kunne se i de mørke afkroge af små mængder af mudder havde samlet sig, hvilket kunne undre den lidt kvikke person, da det ikke regnet udenfor, men det var ikke voldsomt meget mudder, men det lå godt spredt i de mørkeste områder af bodellet. der var ikke mange folk herinde iaften, klokken var ved at blive mange, men det var ikke hvad der drev kunderne væk hertil aften, nej, det var følelsen af slim der samlet sig i halsen som en klump, som gjorde man skulle synke flere gang mens man var derinde, og ingen vidste helt hvorfor, men folk syntes vist ikke om klubben iaften, og søgte istedetfor hjem af. men nogen små liderlige folk var der jo altid, og danserne havde ikke meget valg, ingen dans, ingen betaling, og de med deres fattige baggrunde i det her sygdoms befængte lorte område af byen, havde man generalt brug for penge.. for ellers boet man et andet sted.

Man kunne se at baren havde ikke meget at lave hertil aften, og dem som skulle holde styr på den, sad og halv sov ved disken, mens de prøvede at holde tankerne på at få fri, og derved det gode humør oppe, men så igen, det var en luksus kunne få her i området. der sad tre halv fulde dæmoner der sad og fedtede med deres sidste små penge, som sikkert hvis man spurgte deres koner, være brugt på andet, som foreksemple mad til deres familie, eller betaling af husleje. udover dem, sad der en kvinde og en mand bagved baren, og prøvede som sagt at holde sig vågen, og kiggede kun kort efter om der var kommet nye kunder. udover det sad der en lille gruppe menneske der nød nogen glass alkohol, alle sammen mænd som lignet lejesoldater, og havde da også våben i siden. lidt udenfor gruppen, sad en mand ved bordet ved siden af, han havde munke kutte på, som dækkede hele hoved, og ned til hans fødder, man kunne ikke rigtigt se hans ansigt, det var mest af alt som et mørkt hul pågrund af hætten, men man kunne se han sad med en kors i hånden, som han kiggede på.

Blair, som for nylig havde fået et job som danser, havde ikke mange kunder den aften. Det havde været en kedelig arbejdsdag, hun vidste godt at hun burde få et langt mere fornuftigt arbejde, men som hvad? Hun kunne kun bruge sin krop, alle andre form for talenter var ikke noget hun besad, hun kunne ikke andet. Så hvorfor ikke tjene på det? Blair sad oppe af en væg og lavede.. ja ingenting, hun havde ikke noget at lave, så hun sad der bare og gloede ud i luften, hun var letpåklædt i en rigtig kort top i sort, med guldglimmer rundt i siden, hendes trusser havde samme mønster, hun havde også et par høje hæle på der kun var guld, ikke ægte naturligvis. Hun havde kun med nød og næppe fået jobbet, de syntes hun var for tynd, men med et par dansetrin og lidt flirt med en af dem højt i hierkiet, blev hun ansat. Hun overvejede om hun skulle gå op i baren, så hun kunne hjælpe der evt., men hun kom fra det igen, da der ikke var ret mange, så chancen for at der var brug for hjælp der var meget lille.

Ja, stilhed og mangel på arbejde var der rigeligt af på denne nat, og det var trist, men ikke den bedste danser i verden, ville kunne ændre på det, når der ingen kunder var, så var indtjeningen var ikke god, for pengene bliv jo delt mellem pigerne, og det så ikke ud til at blive til særlig meget iaften. En af de gæve lejesoldater rejste sig op, og gik med trætte og fulde ben over gulvet til baren, og tog lagde lidt an på pigen bag baren af bedste evne, men det fejlet groft, så han tog bare sin lussing efter en lidt for kvalmende måde at spørge en pige på, og gik så tilbage med et nyt glass øl, mod sine venner.

Ejeren af bordellet så ikke tilfreds ud, han syntes aftens indtjening var forfærdelig, og han overvejet at sende pigerne tidlige hjem, de fik ikke meget ud af at være her iaften, så den halvfede ejer sagde med sin dybe stemme "Girls!.." han fik de fleste af pigernes opmærksomhed, også sagde han i en mere normal højde "Hvis i lige gider få gæsterne ud, kan vi lukke af for iaften." dæmonerne så lidt utilfredse ud, men nogen spinkle og søde berøringer fra en af pigerne, fik dem til at følge med hende mod døren, som små får der fulgte en hund. da den første pige nået hen til døren, sagde hun til den halvfede ejer "Den er låst" manden gik mod den store middelalder træ dør, og satte nøglen i, men der havde sat sig et tygt lag... mudder. inde i låsen, som gjorde det svært for ham at få nøglen ind. alle havde stor set rejst sig, og var henne ved døren, selv lejesoldaterne, udover den mand i munke kutten er sad og stirret på sit kors.

Blair blev fortsat siddende hvor hun stadig ikke lavede noget, hun vendte opmærksomheden mod ejeren da han bad følge gæsterne ud. Da alle udover den kutteklædte herre var blevet dækket besluttede Blair at tage ham og følge ham ud. "Undskyld hr., du bliver nød til at gå nu." Blair så forvirret over mod døren da der blev sagt at den var låst, det plejede den da ikke at være når der var åbnet. Blair trak dog blot på skulderne, der måtte være noget i vejen med døren, måske bandt den. Blair vendte igen opmærksomheden mod ham hun stod overfor, der virkede meget optaget af sit kors. Det var et underligt sted at stirre på et kors, hvorfor sad han på et bordel og stirrede på et kors, enten var det meningen at man tog derhen for at drikke, eller for at se på halvnøgne damer der dansede for pengenes skyld. Det var ikke et sted hvor man stirrede på sit kors. Blair begyndte at mistænke ham for at have en eller anden form for betydning for ham, eller måske endnu værre hans kræfter. Hun vidste at der var noget der ikke var rigtig der, hun vidste at der foregik noget usædvanligt der ikke skyldtes en sær fyr i kutte, det skyldtes noget andet, en kraft eller hvad man nu kaldte det. Blair var efterhånden godt sat ind i den verden, men hun var stadig ikke helt sikker på alt. Langt fra.

Ejeren lavede nogen forvirret ansigtudtryk, mens han rode med døren, og gang på gang prøvede at få den dumme dør op, den havde aldrig bundet så meget sagde han for sig selv, og kastede nogen blikke på lejesoldaterne, der var begyndte at liste nogen hænder ned af pigernes lår i vente tiden, og ejeren som bliv mere sur på døren der bare ikke forstod hvem bestemte tydeligivs.

Manden med korset reageret til at starte med ikke på Blair, men da ejeren af bordellet så ud til at give op med døren, lagde munken sit kors på bordet, og kiggede op mod Blair med det tomme sorte hul der bliv skabt af den brune stof kutte, og mens han havde en finger på korsets kant, og kærtegnede sit kors som en kvinde ville med sine kat, sagde han med en halv dyrisk stemme, som var skjult og gjort meget lav, som havde han bind for munden, eller noget andet der gjorde det svært at tale "Og hvilket navn går damen under? thi en gammel mand skal ej stå ved uvishedens mudderet landevej " han lavede en gestus mod stolen på den anden side af bordet, og tilføjet "en sludder inden vi adskildes. døren skal tros alt åbnes først."

Blair var stadig sikker på der foregik et eller andet, hun skulle nok finde ud af det, hvis hun nu snakkede med hende som han bad hende om. "Navnet er Blair, og nu vil jeg gerne vide hvad dit navn er hr." Blair var ikke så høflig, som hun kunne være. Men hun var bare så overbevidst om at der foregik noget, at hun tænkte på det fremfor at tænke på at tale høfligt. Hun satte sig på den modsatte side af bordet, mens hun indimellem skævede mod døren som fortsat ikke var til at få op. Hun så kort ned på korset. Hun anede ikke hvad der foregik, hun måtte finde ud af det, det blev hun nød til. Men så måtte hun også være høflig over for ham. "Vil du være så elskværdig og fortælle mig hvad der foregår, jeg tror du har en finger med i spillet. Jeg beklager jeg er så ligefrem." Blair så kort ned i bordet, det var måske en forkert måde at gribe det an på, men hun var virkelig elendig i den slags situationer, hun håndterede ting meget forkert, men hvad kunne hun gøre? Blair så op på ham igen mens hun ventede på et svar.

Manden i kutten sagde intet før Blair havde sat sig ned, og sagde så, da hun havde talt begge hendes sætninger færdig, men en lige så sammen presset stemme som tidligere "Kors.. smukke symboler ikke sandt Blair... håb. en guddommelig ting, men desværre tit ejet af de skabninger der bliver knust under vægten af deres egne visioner.. din tunge er ligefrem og skarp, men til hvilket formål? hvad vil du bruge et navn til. løgn og sandhed er så tætte begreber.. lag mig demonstere for dig min mening.. jeg hedder Jarl. se.. det var en løgn, men det kunne være lige så sandt som at solen rejser på himlen hver morgen." Manden kørte en hurtig håndbevægelse over bordet, og fejet korset ned på gulvet, som ramte med en høj lyd, ingen manden så lagde en fod på det, og pressede det hårdt mod gulvet.. men han virkede stadig helt rolig. "Sig mig, bliver du knust under sine visioner? har dit mest inderste ønske, været det, som har bragt dig størst smerte af alt?"

ejeren af bordellet opgav at rode med døren, og vendte sig om, hvor han åbnede munden, og skulle til at sige noget, men ud af hans mund, kom ikke lyde, men en tyg mudder masse, der kom i store mængder ud af ham, og han faldt som en sten til jorden, og gispede efter luft, mens hans ansigt bliv blåt. Manden der sad foran Blair, sagde hurtigt mens det skete "taler du pænt til dine ældre Blair? jeg er ikke en mand af tolerence for uhøflighed"

Blair synes han var underlig, både i hans adfærd og tale. Hvem troede han lige han var? At belære hende om løgne, var ikke noget man skulle gøre. Hun kendte så meget af løgne at man skulle tro hun havde opfundet dem. Blair ville ikke svare ham på det latterlige spørgsmål, han behøvede ikke at få det af vide, det var privat og han skulle rodei hendes private sager. Blair rejste sig da ejeren faldt op på gulvet med mudder ud af munden. Hun rejste sig hurtigt så stolen røg væk fra hende. "Og jeg er ikke en kvinde der tolerere mænd der bruger deres magt forkert." Blair sagde det vredt, før hun gik over mod ejeren, hun vinkede pigerne og gæsterne væk. "Gå ind ved siden af, alle sammen. Nu." Blair lød meget streng, men hun kendte til den slags situationer, sådan da, og de ville komme til skade hvis de ikke var væk derfra. "Jeg tager over herfra." Blair fik med megen besvær ejeren oppe at stå og sat ham på en stol, hun sørgede for han sad trygt før hun gik over mod den gamle igen. Hun var ligeglad med hvad han var, han skulle bare få det til at stoppe. Blair tog fat i stolen og prøvede at få ham til at vælte.

gæsterne og pigerne gik lidt ud til siden ja, de var rimelig utrygge ved folk der var ved at kvæles i mudder ud af ingenting, og hvis denne danser pige, kunne tage ansvaret fra deres skuldre, så behøvede hun ikke sige det to gange. manden i kutten studeret bare hvordan Blair hjælp bordel ejeren, og mudddet stoppede stille og roligt, og ejeren kunne endnu engang trække vejret normalt, men spyttede stadig lidt mudder ud fra time to time.

Manden i kutten faldt bagover og væltede uden problemer, når Blair rykkede i stolen, og manden lå ... stille. han bevæget sig ikke. endelig vendte han sig om på ryggen, og tog nu hætten af hoved, og et larve befængt ansigt kom til syne, en blanding af et levende råddent lig, der var halvt dækket ind i mudder, men der var ingen lugt fra ham, selvom fluer flyv rundt om hans hoved. han bevæget sine grønt mug fyldte læber mens mudder kom ned af hans hage, og ned af munke roben. "Misbrug af magt.. en let fælde for en mand af rent hjerte af falde ned i. man stiger endeløst mod den smukke sol nedgang, men når man endelig når der, har manden med det smukkeste sind af alle, et spor af blod fra sig, hele vejen fra begyndelsen til sol nedgangens. det er vise ord du bruger Blair.. men jeg kom ikke her for filosofi."

Blair var fuldstændig ligeglad med hvad han sagde, hun skulle bare have det kors der betød så meget for ham og så ud til at gøre alt det ballade. Hun gik hen til hvor hans fødder få sekunder inden havde været solidt plantet i jorden, hun tog korset op i hånden og knugede det i hånden. Hun var ikke sikker på om det var grunden, men det virkede sådan. Hun gik over til ejeren igen og gjorde sig sikker på han var okay. Hun hjalp ham på benene og hjalp ham over til de andre. "Bare bliv her, jeg får jer ud herfra lige om lidt." Blair ville ikke have uskyldige mennesker skulle udsættes for det, men så på den anden side, hun var også uskyldig, lige der i hvert fald. Hun gik over til manden igen. "Hør... Hvem du end er, jeg er ligeglad med hvad du vil, men slip i det mindste de uskyldige mennesker fri. Jeg vil ikke se dem lide på grund af noget jeg startede, det var min skyld at du fik grund til at gøre alt det, det med min chef i hvert fald." Blair rakte en hånd ned imod ham, for at hjælpe ham op.

Mandens klamme ansigt fik et lille smil, da hun ville hjælpe ham op, og en væsen kom fra hans mund, som en kat tvunget op i krog, og da han stoppede efter et kort øjeblik, bliv lyden til en latter, et inderligt håneligt grin, og han sagde så med et flabet smil fra øre til øre "Din selvtillid. endnu en måde at skjule overfor dig selv, hvor alene du enlig er.. hvilken slags menneske ser sin kæreste male jorden med sine hjerne raster.. oplever sin datters død.. og lader sit hjerte blive revet og flået af flere mænd på en gang. Spar mig for din falske selvtillid, du kan ikke hjælpe de usle folk derover, for du kan ikke engang hjælpe dig selv..." Man kunne se hvordan mandens munke kutte bliv tyndere og tyndere, da manden begyndte at forsvinde til en samling af små insekter, og mudder. hvilket skete med alt fra hans ansigt til bryst, og fra bryst til fødder, der bliv til den mudder fyldte masse.

Men så i det samme som hans krop var blevet lidt mere klam, kunne man høre hans stemme fra en mørk afkrog af bodellet, og der kom han gående i samme munke kutte, i en ligeså beskidt mudder form som før. mudderet lå stadig på gulvet fra hans sidste krop, der kom bare en ny. "Men ak og ve. Vi er her ikke for at diskutere dig, men Thyrix. vil de være så venlig at sætte dem ned, og være sammenarbjedes villig."

Blair blev vred, hvor vovede han at tro han vidste alt om hende, hun havde ingen falsk selvtillid, det var langt ude at tro det. "Falsk selvtillid? Hvorfor skulle jeg spille selvsikker, jeg er selvsikker så glem det der pjat." Blair ville ikke finde sig i at blive nedgjort, hun fandt sig ikke i meget. "Thyrix? Hvad er der med hende? Du holder dig langt væk fra hende." Blair ville ikke miste et barn mere, det ville ødelægge Blair. Hun så over mod de andre, hun måtte få dem ud derfra. "Nej tak, jeg har andet at tage mig til." Blair gik hen til døren, det måtte være muligt at få den op. Hun prøvede at finde ud af hvad det der låste døren var, hun lugtede til den brune masse og undersøgte den. Hun kunne hurtigt konstatere at det var mudder, hvordan bekæmpede man mudder? Med vand måske. Blair gik hen til baren og prøvede at finde noget vand. Hun tog en kande og fyldte den med vand. Dernæst gik hun hen til døren igen og hældte vand ind igennem nøglehullet, det måtte da være muligt at åbne den pokkers dør.