It's a ball! [XXX] - Sean

Et svagt fnis kom fra hende, da han trak sig sådan tilbage fra kyssene og hans egen latter. Hun kunne ikke få nok af den. Den smittede så meget, var så lækker og utrolig dejlig at lytte til. Dog vidste hun godt at hun skulle tage den med ro igen, at bruge tiden stille og forsigtigt med ham. Siden hvis det gik alt for hurtigt? Så ville han nok bakke ud, eller værst-.. Skubbe hende væk. Tanken fik alt i hendes krop til at krybe sig og hun mærkede en vægt om hendes stille hjerte.. Hun håbede det ikke ville ske.

Dog lige nu, lagde hun sig mere ind til ham. Hendes hår allerede ved at løsne sig op fra fletning og lå i en bue bag hende. Hun puttede sig ind i hans bryst og sukkede tungt.

”Sov selv..” Smilte hun og tog en af hans hænder, trak den ind til sig og lagde hendes hoved imod den. Snart lukkede hun sine øjne og det varede ikke længe inden vampyren faldt i en tung søvn. Det var nok det gode ved at være vampyr nu.. Hendes søvn havde ændret sig meget-.. Til denne tunge trance ligende stadie, hvor alt i hende blot slukkede og hendes krop begyndte at reperare sig selv og så videre.. Det var ikke ligesom at sove, som hun gjorde dengang. Men blot-.. At slukke ned.

Normalt havde hun en vane med at trække vejret bare lidt.. Det forsvandt. Faktisk lignende hun endelig blot et lig nu. Sådan som hun lå der.. Men det eneste som kunne give tegn på at hun stadig var der.. Var det lille hold hun havde i hans hånd.

Hun lå lidt med blottet hals, så de store, frygtelige bidemærker hun selv havde på halsen, som det eneste ar, det eneste ’fejl’ hun endelig havde på hendes krop, var tydelig. Det sted hvor Marcus nærmest havde flået hendes hals op, da han dræbte hende, for så at vække hende igen.. Et ar som plagede hende lidt, men hun ikke kunne fjerne.. Det dukkede altid op igen!

Dannika ville sove længe.. Faktisk helt indtil solen begyndte at gå ned igen.. Hun ville ikke røre på sig, blot putte sig ind til Sean når hun kunne og ellers ikke meget andet!

Han smilte lidt, som hun kastede ordenen tilbage til ham. Ja...Ja, han skulle nok sove. Men selv om han lukkede øjnene, ville han ikke sove før efter hun gjorde.
Han lå sådan i et stykke tid, før han åbnede øjnene og kiggede på hende. Hun lå op ad ham, så han kunne ikke bare gå. Ikke at han ønskede at gøre det. Han ville selv sove lidt og komme sig over nattens ret blandede aktiviteter. Blikket gled ned over hendes ansigt, arret på halsen der måtte være fra hendes egen forvandling. Hun så så...Fredelig ud. Måske mere død end levende. Men Sean vidste hun var i live. På den måde vampyrer nu var i live.

Endelig lukkede han øjnene og gled ind i en næsten drømmeløs søvn.
Men vanen tro gik der ikke mere end nogle timer - måske nåede han helt op på tre eller fire timer? - før han vågnede igen. Naturligt havde de begge bevæget sig i søvne. Sean havde i hvert fald. Så det var nemmere at forlade sengen ubemærket. Som lovet gik han rundt og trak gardinerne for. Så lydløs som han kunne være, dækkede han rummet i et konstant mørke. Fandt et par bukser og en løs skjorte frem. Han ønskede ikke at være typen der bare forsvandt. Men for hendes sikkerheds skyld...Og i længden også for Seans...Måtte han håndtere det der var sket. Hvilket betød at han måtte lege detektiv og sætte det hele sammen. Derfor forlod han lokalet og opsøgte vagterne.

//Out