To baby or not to baby (Delilah)

Der var ingen tvivl om, at stemningen var skiftet. Luften omkring dem havde ændret sig, og Delilah kunne allerede mærke, hvordan hendes åndedræt havde ændret sig. Det var tungere. Dybere. Hendes blik gled over hans ansigt og hans krop, der langsomt kom til syne under tunikaen. Der var tydelige spor efter hans tidligere kampe. Ar, der aldrig rigtig kunne hele. De havde været for dybe til, at han ville blive hel igen. Men det generede hende ikke. Langt fra. Det vidnede om et langt mere spændende liv, end hvad de fleste kunne fortælle.
Hun bemærkede alle hans bevægelser. Måske var det fordi, de stod så tæt. Eller måske var det fordi stemningen havde højnet hendes sanser, og hendes opmærksomhed hvilede direkte på ham. Men hun var mere end bevidst om hans hånd, der gled ned af hendes arm. Og hun bemærkede hans åndedræt, der bevægede sig om hendes ansigt.
Hendes blik gled imod hans læber, da han lænede sig svagt frem. Deres hud strejfede hinanden. Hans ånde varmede luften op. Og duften af hans hud fyldte hendes næsebor. Hendes blik gled op og mødte hans blik. Det var øjne, der aldrig kunne læses helt. Ikke til bund. Men ligesom arrene, var det mere interessant end noget andet. Hun hadede et nemt bytte. Det var altid meget sjovere at undersøge mysterierne.
Hans fingre gled op under hendes hår, og igen kunne hun mærke, hvordan hendes sanser var sat på overarbejde. Det var længe siden, hun havde været så ... følsom. Længe siden, hun havde mærket tingene på den måde. Måske var det bare fordi, det her var helt nyt og spændende. Eller måske var det fordi Sean vidste mere om at gøre sig interessant, end langt de fleste. Men følelsen af hans fingerspidser kildede i hendes nakke, og hun nød, at hun endelig følte noget. Også selvom det ikke var kærlighed. Men hun følte i det mindste noget. Det var bedre end at være tom.
Hans læber ramte hendes. Hun lagde hænderne imod hans brystkasse og lod langsomt fingrene glide over arrene og minderne om fortiden. Hans hud var varm, og hun kunne mærke blodet bruse under sine fingre. Hendes fingre gled op og fik fat i hans kæbe. Langsomt. Og så trak hun ham tættere på. Længere ind mod sine læber. Hårdere. Og hendes krop ramte hans. Hendes bryst ramte hans krop, og hendes arme lagde sig imod hans skuldre.
Hun trak vejret tungere. De havde en aftale om, at hun skulle blive gravid. Ja. Men derfor kunne processen godt være spændende. Så hun viklede fingrene fra den ene hånd ind i hans hår, og greb fat i hans skulder med den anden. Lysten voksede i hende. Og det kunne man mærke i hendes bevægelser.

At gøre dette...Blev nemt bare gentagelser. Noget man bare gjorde, om og om igen. flirteri, forførelse, berøringer og kys. Et måltid. Men selv han kunne få brug for at føle mere. Selv han ledte med lys og lygte efter folk, der kunne give ham mere en passive partnere der bare skulle indtages...Han elskede modspil. Elskede folk, der ikke med det samme åbnede kjolen eller skjorten - eller med det samme fortalte alt om dem selv. På det punkt var Delilah og Sean måske mere ens end de regnede med. Det var som regel personen der fascinerede ham. Kønnet, om det var langsomt og rart eller vildt og voldeligt, betød mindre.
At han nu ville stå her med Delilah...På trods af deres aftale, virkede det naturligt. Havde han ikke også tænkt det før? At de et eller andet sted måtte være mere kompatible end de fleste? Det var oplagt da Delilah var endt i hans hverdag igen. Oplagt at opsøge hende som mor til barnet. Oplagt at placere hende midt i hans spind af planer og ideer. En ud af mange, måske nok. Men stadig vigtig.

Han tog imod hende. Legede med. Den ene arm gled rundt om hendes slanke krop og trak hende tættere på, selv om de allerede stod helt op ad hinanden. Kysset blev hårdere, mere krævende. Han kunne mærke hendes hænder. Først deres kildrende eventyr ned over hans krop, siden hendes tag og hånden der gled op langt hans egen nakke og hår. En bevægelse der blev belønnet med et let kuldegys. Så tæt på, på trods af hun stadig havde tøj på, kunne han mærke hende varme og fornemmelsen af hendes former. Hans ene hånd gled ned over kanten af læderbukserne, solide nok til at modstå de fleste våben på tæt hold. Trak trøjen nok op, til at hans fingre kunne komme ind til den varme hud under den.
Normalt ville han nok have væltede hende og båret hende op, men han tvivlede på hun ville sætte pris på det. I stedet begyndte han langsomt at hive hende med op af trappen. Hans eget værelse var aflåst og han havde ikke behov for at hive nogen med ind i det. Et gæsteværelse kunne føles køligt i sammenligning...Men det var ikke desto mindre et gæsteværelse han havde i tankerne. Forhåbentlig havde de andet at tænke på end et gæsteværelses dekorationer. Han havde i hvert fald. Der ville være helt andre ting at se på. Røre ved. Opleve. Han prøvede at vedligeholde kyssene og berøringerne, så meget som det gav mening, samtidig med de langsomt begav sig længere op i huset.
Som de nåede et ledigt værelse og han fiskede fik åbnet det, med sin egen opmærksomhed rettet mod Delilah, kunne de endelig være helt alene. Og han kunne endelig arbejde på at trække trøjen af hende og nyde synet af hendes egen krop.

Sex havde haft en ekstremt stor del af Delilahs liv. Selvfølgelig havde det engang været det, hun spiste. Det havde været hendes måde at overleve, og hun havde derfor brugt meget tid på det. Men det havde været meget mere end det. Hun havde brugt det som en flugt fra virkeligheden. Som en måde at få kontrol over sit liv. Over andres liv. Hun havde brugt det som en livsline, der holdt hendes fast til sig selv, mens hun hvirvlede igennem et liv fyldt med kaos. Men ikke længere. Alting havde ændret sig.
Hendes liv havde ændret sig. Nu var hun ikke på bar hver dag for at jagte et nyt offer. Hun behøvede ikke lede efter en person, der kunne give hende den mindste smule spænding. Hun brugte ikke længere sex som en overlevelsesmetode. Hun havde udviklet sig. Nu handlede det om underholdning og muligheden for at føle igen. Det kunne få hende til at føle ting, hun ellers glemte. Intimitet. Glæde. Nydelse. Følelser, der ellers ikke fandtes særlig meget i hendes liv. Eller nogensinde havde gjort.
Og det havde slet ikke været noget, hun havde regnet med at opleve med Sean. Ikke da de først mødte hinanden. De havde været alt for ens. Det var nok også derfor, hun havde haft sådan et brændende had til ham i starten. Hun havde set sig selv, og det skræmte hende. Men de havde begge ændret sig. De var gået i hver sin retning. Han var gået op og hun var gået ned. Og alligevel var de mødtes igen.
Måske var det derfor, det føltes rigtigt. I dette øjeblik tænkte hun slet ikke på deres aftalte. Hun kæmpede ikke for at leve sig ind i øjeblikket, som hun ellers havde gjort med så andre mennesker. Det hele skete så flydende. Hun fokuserede ikke på andet end øjeblikket og alle de følelser, det gav hende. Ikke følelser af kærlighed og omsorg, men følelser, som hendes sanser kunne mærke.
Følelsen af hans fingerspidser mod hendes hud, der sendte sitrende elektricitet igennem hende. Følelsen af hans læber mod hendes og smagen af ham, der satte sig fast på hendes tunge. Følelsen af hans muskler, der blev spændt, da de trak hende tættere ind på sig. Og følelsen af hans hænder, der langsomt sneg sig ind under hendes tøj. Hun nødt det.
Delilahs negle gled ned af hans hud, da han udforskede hendes krop. Hun rev ikke hul, men hun lod neglene presse svagt mod hans hud. Men ikke mere. Som en leg, der bevægede sig længere og længere ned af hans krop.
Hun fulgte med ham ovenpå. Hendes ene hånd holdt fast i hans nakke. Hendes åndedræt var tungt, og en snurrende fornemmelse byggede sig op i hendes fingre. Hun lod ham ikke slippe hendes læber. Hendes tunge havde grebet fat i hans, og smagen voksede i hendes mund. Følelserne voksede. Hun bemærkede hverken, hvor de gik hen, eller hvordan der så ud. Normalt ville hun aldrig være så uopmærksom, men hun havde ingen grund til at tro, at Sean ville snyde hende. Ikke nu. Det ville virke alt for impulsivt for ham.
Døren lukkede bag dem. Et smil gled frem på hendes læber. Hun lagde ikke mærke til andet, end at de stod i et værelse med en seng. Et legende glimt sprang frem i hendes øjne. Et matchende smil voksede sig større. Hendes trøje kom hurtigt af og afslørede hendes krop. Den havde mange ar fra mange kampe, men den var tydeligvis bygget som en succubus. Den var bygget som en krop, der skulle forføre andre.
Og det samme var hans. Så hun greb hårdt fat i ham, trak ham tæt på og viste ham, at hun gerne ville have, det her skulle ske.

- SENERE SAMME DAG -

Hun kunne stadig smage ham på sin tunge og dufte hans krop på hendes hud. Det var svært at ignorere. Hendes sanser nægtede at glemme det, der lige var sket. De nægtede at glemme, hvordan han havde føltes mod hendes krop. Det var både det gode og det dårlige ved at have alt for gode sanser.
Hun sad i sengen og så ud på det kaos, de havde skabt i værelset. Tøj var smidt over det hele. Tæpper og puder var spredt for alle vinde. Madrassen var faldet halvt ned fra sengerammen, og på en eller anden måde var der væltet en stol i den anden ene af lokalet. Men det var hvad der skete, når to overnaturligt stærke personer gjorde noget sammen. Ting fløj. Ting gik i stykker. Det var der ikke noget at sige til.
Hey, i det mindste var sengen ikke gået i stykker. Ikke så vidt hun vidste, i hvert fald.
"Jeg håber ikke, det her værelse betød alt for meget for dig."
Hendes stemme var hæs og tør. Og hun var tørstig. Hun havde ingen anelse, hvor lang tid der var gået, men hun manglede helt sikkert noget at drikke. Hun kunne kun forestille sig, at både Sean og hende selv var lige så rodede som værelset. Hun følte sig i hvert fald som én, der måtte have sammenviklet hår og sved ud over det hele. Hun drejede hovedet og sendte et umærkeligt smil til Sean.

Han lå på den del af madrassen, der endnu lå i sengen. Det ene ben fulgte madrassen ned mod gulvet. Den ene arm lå bag hovedet på ham, som han lå strakt som han var skabt. Delilah sad et sted ved siden af ham. De vidste begge hvad de lavede og de var begge blevet revet med af stemningen...Sean følte en behagelig træthed i sin krop. En han ikke havde opnået længe. Sex var sex, oftest mad og intet andet. Dette havde været en leg. En sanse-leg, en nydelse-leg. Han følte sig godt tilfreds og en smule brugt. Et bad ville være godt.
Alligevel flyttede han sig ikke for en stund. Lå bare og nød øjeblikket. Det var først da Delilah sagde noget, at han drejede hovedet og så over mod hende et øjeblik. Et lille smil gled over ham, før han med en anstrengelse kom op på den ene albue og kunne skue ud over værelset. Hvornår havde han sidst deltaget i at lave sådan et kaos? Så forfriskende at se. Det fik ham næsten til at grine. Men han havde sjældent haft en høj latter, så i stedet kom det ud som en lavmælt klukken. En der mere sad i halsen på ham.
"Overhoved ikke. Møblerne er de samme man kan købe ved enhver møbel-forretning" forsikrede han let. Ja, kunne han driste sig til at sige han var i godt humør? Hvor fremmede denne fornemmelse så end var.

Han drejede sig let og så hen på hende endnu et øjeblik, før han fik sat sig helt op. Var det ikke fordi Delilah selv sad der, var madrassen nok gledet helt ned, som han trak sig op i stående stilling. Han strakte sig, før han fiskede sine bukser op og tog dem på. De kunne vaskes - han havde vel blot pli nok til ikke at vade nøgen igennem et hus med børn og tjenestefolk. Måske mest for børnenes skyld, egentlig.
"Jeg vil smutte ned og bede dem gøre et bad klar. Eller et par bade?" han smilte let, men forventede ikke rigtigt et svar på det. De havde haft sex, men deres forhold betød ikke nødvendigvis de ville gøre alt sammen. Og egentlig følte han nok også mest for et hurtigt bad, end et langt.
"Tænk ikke på værelset...Det er derfor det er rart at have tjenestefolk. De kan rydde op efter os. Mangler du ellers noget?" foreslog han, allerede halvvejs på vej mod døren. På ingen måde fordi han flygtede fra det skete. Tværtimod kunne han sagtens havde taget en hurtig lur, der i sengen. Men et bad lød virkelig også rart...

Delilah sendte ham et skævt smil. Der var ingen tvivl om at hans humør var steget, og det samme var hendes. Der var ikke noget, der kunne afslappe kroppen som noget godt sex. Hun havde brugt det trick i årtier, men der kunne alligevel gå mange år imellem man fandt nogen, der rent faktisk kunne det, hun havde brug for. Det undrede hende ikke, at Sean var en af dem. Han havde uden tvivl haft noget øvelse. Måske endda mere end hende? Det var svært at vurdere.
"Vent, har du billige møbler? Jeg er chokeret."
Hun havde et smil om munden og en drillende tone i stemmen. Delilah havde aldrig forstået rigdom og trang til penge. Og da slet ikke behovet for at fremvise sådan noget til verden. Måske var det derfor, hun automatisk fik en sarkatisk tone og en småhård tone, når samtalen faldt på dyre ting. Det var en dårlig vane.
Ikke én hun havde tænkt sig at ændre. Men i det mindste havde hun selvindsigt nok til at vide det.
Delilah lod blikket glide over ham endnu engang, da han tog bukser på. Der var ingen tvivl om, at det ikke ville være sidste gang, de gjorde det her. Selvfølgelig ikke. Det var en del af konceptet om at få et barn. Men alligevel så hun det mere som en frynsegode, end som et krav i aftalen. Det handlede om at se de gode ting i livet, ikke sandt?
Hun hævede et øjenbryn, da han foreslog, at de tog i bad sammen. Normalt havde hun himlet med øjnene og valset væk derfra for at vise, at hun ikke havde behov for noget. Men hun var svedig og havde ikke taget andet end kolde, hurtige i bade i alt for lang tid. Så det lød faktisk ekstremt fristende.
Så hun hev en tanktop og de bare bryster, og fik trukket et par trusser og læderbukser over de bare ben. Ikke fordi nøgenheden generede hende, men det var tydeligt, at han ikke mente, de bare kunne være nøgne i resten af huset. Hvorfor, begreb hun dog ikke.
"Et bad kunne faktisk være godt. Jeg har trods alt fået varmen."
Hun sendte ham igen et halvt smil.

Hun var dog kun nået halvvejs nede af trappen, da hun fik øje på de lange skygger udenfor. Solen stod overraskende lavt på himlen, hvilket betød én ting. Det var meget senere, end hun havde forventet. Hvad var det man sagde? Tiden gik hurtigt, når man havde det sjovt.
"Pis."
Hun stoppede op. Hendes blik gled igen henover de lange skygger. Det var sent på eftermiddagen.
"Jeg har glemt pigerne."
Hun sprang ned af trappen og rev læderjakken ned fra knagerne. Hun svang den om de bare skuldre med ét tag, der fik fastklemt de mørke krøller under den tunge jakke. Det sammenklemte hård beviste, at læderdusteren var markant tungere, end den så ud.
"Synd. Så må du gå i bad alene."
Hun blinkede til ham med endnu et skævt smil. Hendes stemme antydede, at hun faktisk mente, at det var en skam. Hendes smil og øjne fortalte, at det var endnu én af hendes jokes. Og så snurrede hun rundt, bandt de højhælede støvler om fødderne og forsvandt ud af døren uden at se sig tilbage.
Verden udenfor havde ikke ændret sig meget. Det havde hendes humør tilgengæld.

//Out