"Cause baby, tonight...!" (Neph)

S: Doomsville city, bordellet
O: piger, fyre, borde osv.
T: midt om natten.
V: udenfor er det lunt og tørt, men dog lidt overskyet.

Det havde været ganske speciel læsning, dagbogen han havde fået med sig. Han forstod ikke hvorfor han havde fået den, hvorfor han skulle læse den. For at forstå hende, for at få dårlig samvittighed? I starten havde han bare sat sig med en kop the, på sit private værelse, og læst med bankende hjerte, en smule skræmt over hvad han mon ville få at læse. Lidt efter lidt havde han taget afstand fra de ting der stod der og læst den som om den var en spændende bog. Det tog ham godt og vel en hel nat og dag at gennemlæse den. På et punkt, angående deres søn, lagde han bogen og var gået ud på terrassen for at få lidt frisk luft. Lige meget hvad han gjorde, ville hans liv aldrig blive det samme. Dette var den styrke og kraft han havde drømt om og nu havde han den, takket være Neph! Men det gik ham stadig på...ikke så meget for egen skyld, men for Nephs, selv om hun nok ikke huskede det hele. Han gav sig ikke tid eller tilladelse til at tænke på det, han ville ikke. han ville glemme det...Han havde kun været et barn, et lille...offer...Han hade det, men samtidig havde han holdt af det. Det havde været hans, det havde været levende og det havde repræsenteret alt det han aldrig troede han skulle få: Familie.
Og i stedet for at leve sin glemte drøm ud i livet, at have en familie omkring sig, havde han slået det ihjel. Slået det ihjel, sammen med alle tankerne og vreden over sit liv. Over aldrig at kunne leve som alle andre, over aldrig at have en familie. Så skulle det barn ikke komme der og sige noget andet!

Men det var alt sammen fjernt, nu hvor han havde sovet på det og var blevet sulten. Han befandt sig nu på sin mest elskede jagtmark, med omvandrende menukort, som viste ham præcis hvad han kunne bestille, om han så havde lyst til mørkt eller lyst, tykt eller tyndt. Men for ham var det bare dukker, han valgte en og spiste den, livet gik videre.
Denne aften var han klædt i noget lækkert tøj. Det var i hvert fald dejlig behageligt, stærkt og smidigt. Helt nyt tøj, han havde bestilt for længe siden og som han endelig havde fået, skræddersyet til hans muskuløse krop. De nye, brune lædersko. De mørke bukser af et fint stof, hvor man stadig kunne se hvor stoffet var blevet foldet kønt. En sort trøje, med en krave der gik op omkring hans hals, en trøje der sad en smule stramt, men ikke ubehagelig stramt. Han havde altid et våben gemt på sig, denne gang det sædvanlige sted, omkring den ene ankel. Hans ynglings kniv af sølv. Han havde et ur på den ene arm og armbåndet på det andet. Det mørkebrune hår var redt tilbage, bortset fra pandehåret der gled ned over hans pande som altid, nyklippet. De fire ar kunne han ikke fjerne, men han havde opdaget at de ikke kun gav respekt blandt hans mænd, men også indgød mystisk og styrke hos kvinderne og det var der jo ingen grund til at være ked af.
Hans halvt selvsikre og halvt mystiske smil, de mørke øjne som havde et glimt af varme og dril i sig, kombineret med en snert af noget hemmelighedsfuld...

Han bevægede sig lydløst over gulvet, da han placerede sig oppe ved baren. Han satte sig ikke, men lænte sig op af baren og bestilte en isbjørn. En drik der ikke smagte af mere end vand, var helt hvid og kold. en drik han holdt meget af. Her pyntede de glasset med nogle grønne blade fra en eller anden plante, som gav den et mere interessant udseende. Han nippede til drikken og smed nogle småpenge.
Rummet var lunt. Der var lyd af musik og folk der snakkede, kyssede og enkelte der endda skændes, samt de mange skridt der blev taget over det stakkels gulv. Luften lugtede af sved, parfumer, alkohol og generelt af mange folk. Der blev festet i dag og det passede Sean fint. Han følte sig frisk på hvad som helst.

iført en stram sort top og jeans der lignede at de var malet på, sad Neph på skødet af en ung mand - endnu en incubus.
Han emmede af selvsikkerhed, af tilfredshed.
Vidste han ikke, at han kunne mærke smerte, såvel som døden - hvis blot han gjorde hende ved nok?

Hun lænede sig ned mod hans øreflip, og kyssede ham på den følsomme hud bag øret, inden hun hviskede noget og han spærrede øjnene op.
Åh, det var så sjovt at gøre dem opmærksomme på at en enkelt sætning kunne gøre det af med ham.

Han havde tydeligvis ikke vidst hvad han skulle gøre af sig selv.
Han havde en vampyrinde siddende på sit skød - en der vidste hvordan hun kunne slå ham ihjel. Stakkels lille dreng.
Hun havde rejst sig, for at gå op til baren, men så snart hun havde taget to skridt var han væk.
Nå da, så måtte hun finde et nyt offer. Her tændte de fleste på dødstrusler.
Det var så underligt tilfredsstillende at bevise at hun kunne slå ihjel. Havde hun altid været sådan?

Hun var på vej op til baren, mens hun bare ventede på at noget skulle ske.
Hun havde ikke set Sean endnu.

Kvinderne begyndte straks at cirkle rundt om ham, som om de bedømte deres bytte. Nogle af dem forsvandt hurtigt, sikkert piger der ikke var sikre på om de kunne kapre ham eller syntes han så for rig eller farlig ud. Godt, væk med dem. Resten dog, nærmede sig mere og mere, end til han havde to halvnøgne kvinder på sig side, som åbenbart intet havde imod at samarbejde om at få ham op i sengen...Eller et hvilket som helst andet sted hen. Sean tog afslappet en tår mere af sin drik, som om han slet ikke havde mærket at den ene kvinde havde lagt sin arm om ham og faktisk hang direkte op af ham, så tæt på som hun overhoved kunne være. Hendes finger gled over hans ene kind, over et af hans ar.
"Uh, det må have gjort ondt..." sagde hun lavt og bed sig halvt i læben, mens hendes bedårende grønne øjne gled over hans ansigt for at læse hans reaktion. Han smilte svagt. Det var altid nemt at jage her, pigerne sværmede om ham uden han overhoved behøvede at prøve at tiltrække nogen af dem! Opmærksomhed. Det elskede han. Hans mørke øjne gled over hendes sorte hår der var sat op i en høj hestehale, ned over hendes grønne kjole og de høje sko som garanterede dårlige fødder senere i livet, men samtidig gjorde hendes røv mere tydelig når hun gik. Hendes veninde lænte sig ind mod dem fra den anden side og også hendes arm lagde sig om hans ryg, før hun kyssede ham let på den kind der vendt imod hende.
"Vi kan få ethvert minde om dem til at gå væk...Hele natten..." det sidste hviskede hun i hans øre. Sjovt nok havde intet af det nogen effekt. pigerne var typiske, men dermed også en anelse kedelige.
"Kan i skaffe den selv samme mand som gjorde det og sikre jeg vinder over ham i vores næste kamp?" smilte han roligt og se fra den ene til anden. De udvekslede kort blikke og den ene kvinde trak på skuldrene. Hende i den røde kjole og det hørgule hår. hun stank kort sagt af parfume, så han næsten ikke havde lyst til at trække vejret.
"Vi kan noget der er endnu bedre..." kvinden i den grønne kjole. Ja, hun var meget sødere end sin veninde. Sean tog endnu en tår af sin drik og så over på hende med et lille smil, lod hånden glide op af hendes arm i en blid, intim bevægelse, før den gled op omkring hendes hals, hans fingre lagde sig om halsen, så spinkel og let. Han mærkede straks pulsåren under huden. Og så strammede han til. Den unge kvinde blev overrasket og nåede knap nok at sige noget, før der bare kom nogle små rallende lyde. Hun greb fat om hans arm i håb om at få ham til at slippe, hendes øjne var store af overraskelse og pludselig frygt. Han trak hende helt tæt på sig, så hans mund var ude for hendes øre.
"Nå, ikke? så er jeg ikke interesseret" han kyssede hende let på kinden, derefter på munden, før han slap hende. Hun faldt gispende mod gulvet. Hendes veninde stirrede vantro på ham, før hun skyndte sig over, hjalp sin veninde op og skyndte sig væk med hende. Sean tog afslappet endnu en tår af sin drik...

Hun trak vejret dybt, mens hun bed sig i læben.
Hun var tørstig som bare pokker, men var også kræsen. Ikke noget menneskeblod, ikke i dag. Måske en ung dæmon, eller en shapeshifter.

Men først og fremmest, fik hun bestilt en øl. Hun fik flasken knappet op og tog en stor tår.
Så hørte hun en kvinde falde om på gulvet, gispende og rallende. Og hvem stod lige dér, og drak videre af sin drink? Suk!
Hun smilede stille, inden hun med sin øl i hånden, gik hen mod ham. Man kunne tydeligt se de forskellige piger spidde hende med øjnene, sådan som hun gik totalt ligeglad med om andre så hende.

Sådan var han nu engang bare. Uforbederlig, vild som en ung drenge, visse gange. Som i aften. Han drejede hovedet og smilende vendte han sig om om mod Neph, da hun kom gående over mod ham. Diverse kvinder spiddede hende, men hun virkede fuldstændig kold, da hun gik direkte over mod ham. Hans blik gled ubevidst ned over hendes krop et øjeblik. Han havde altid fundet hende mest tiltrækkende, når hun viste sit indre dyr...
"Godaften Neph!" smilte han roligt og løftede sin drik, som om de havde noget at skåle for.
"Kan jeg byde på noget eller skal tørsten slukkes på andre måder?" han lænte sig roligt op af baren og så på hende som om han ejede hele stedet.

Hun smilede forsat til ham. Et drilsk skævt smil.
''davs du gamle!'' grinte hun, og indtog hvad der føltes som den rigtige plads for hende - ved hans side.

''tak, jeg klarer mig.'' hun løftede sin øl kort, inden hun så over på en af de piger der havde set på hende med et giftigt blik.
Neph's blik var udfordrende. Et kom-bare-an-blik.

''jeg går ud fra at vi er her af samme grund?'' hun så kort på ham.
''for at få lettet på sulten.'' Lige nu var hendes hjørnetænder trukket tilbage, intet farligt der. For ham altså.
For enhver anden, tøvede hun aldrig med at bruge gebisset. De skulle ikke tro at de kunne bestemme over hende.

Du gamle? Hvad bildte hun sig ind? Han lod blikket glide over hende for at fortælle hende hvad han syntes om det.
"Jeg er ikke nær så gammel som så mange andre dæmoner jeg kender!" eller vampyrer for den sags skyld. Af en eller anden grund følte han blodsugere levede længere end dæmoner. Han slog ud med armen, som om han ville vise hende hele rummet, samtidig med han smilte svagt.
"Omvandrende menuer! Det bliver ikke bedre" smilte han roligt

"Men du er ældre end mig, ergo - du er gammel!" Grinte hun og puffede lidt til ham.
"Menuer, nærmere snacks." Smilede hun inden hun så hen på en ung kvinde, der stirrede ret så åbenlyst på Sean.
"Tossede pigebarn" grinte hun roligt inden hun stillede øllen fra sig, og sendte Sean et drillende smil.
"Jeg elsker tøser, der ikke har prøvet en vampyr endnu." Grinte hun lavt, inden hun bevægede sig hen mod den unge kvinde. Ikke helt løgn, hun syntes det var ekstremt hyggeligt, og ikke mindst morsomt.

Han så lidt på hende og lod hende gå uden at sige noget yderligere. Ja, han var ældre og lige følte han det faktisk mere end normalt, da han følte han var ansvarlig for at Neph ikke lavede for meget ballade. Sær følelse, alligevel, men den var der. Han tog en tår af sin drik. Ikke snacks. Menuer. For ham var det menuer der gik rundt, en enkelt var nok til at mætte ham for det næste døgn eller to. Og derefter fjernede han liget, så alle unge piger ikke ville flygte ud af byen. Nogen gange rejste han endda et andet sted hen og spiste, bare for ikke at spise alle de unge piger i en by, tørlægge den. Han smilte svagt ved tanken, hvor mange kvinder der var døde foran ham midt i nydelsesakten. Tøser der ikke havde prøvet en vampyr endnu? Han viste ikke helt hvad det skulle betyde. At hun pludselig var et blodtørstigt dyr og ikke længere tænkte over de uskyldige det gik ud over? Det ville han ikke kunne leve med. Det var hans job at være en kold skid og alle andres at minde ham der stadig var forskel...

Hun smilede inden hun satte sig på hug foran den unge kvinde. Hun så hende bare i øjnene, og smilede roligt, men pludselig rejste kvinden sig og skyndte sig ud. Neph trak bare på skuldrene.
Så rettede hun sig op, og gik tilbage ved siden af Sean.
"Nåh... Hun var da ikke frisk på noget." Sagde hun og tog endnu en tår af sin øl.
Når hun endelig var tørstig, var hun lidt ligeglad med hvad hun lavede, hun havde bare brug for blodet.

"Det er egentlig sjovt, som folk ved hvilke farer der lurer, men alligevel tager herhen, med en risiko for ikke at slippe levende fra det - synes du ikke?"

Hans blik gled over Neph. Han kunne faktisk bedre lide hende, som den alt for følsomme person på hospitalet. Dette var ikke Neph.
Han trak vejret tungt og trak på skuldrene. Hvis det var sådan de skulle lege, skulle det også gøres ordentligt.
"Du stirrede bare på hende. Der er der intet ved. De fleste mennesker glemmer vi eksistere, især de unge af dem, og bliver forskrækket når de opdager os." svarede han kort. Så, ud af det blå, greb han fat i en kvinde, som enlig ikke var direkte interesseret i ham, som ville bestille noget i baren ved siden af ham. Han greb fat i hendes ene ben og i et snuptag lå hun lidt efter på bordet, med et knust glas mod sin ryg, forskrækket over den styrke Sean holdt hende ned med.
"Man skal gøre det ordentligt" knurrede han kort, en kniv glimtede pludselig i hans hånd, før den borede sig ned i benet på kvinden, et sted hvor hun ikke ville dø af det. hendes smertens skrig fik folk til at stoppe med hvad de end lavede og i stedet kigge direkte over mod dem...
Pigen sprællede, men havde ingen chance for at slippe fri. Sean derimod, smilte bare afslappet og så over mod Neph for at se om dette virkelig var hvad hun kunne lide.

Var han blevet sindssyg!?
"Hvad i alverden...!" Knurrede hun inden hun satte sig på hug ved kvinden ben, og prøvede at ligge kompræs på såret.

Hn så op på Sean, og man kunne sehvordan hendes øjne skiftede fra en mandel-gylden farve vil blodelig rød.
Det var ikke fair, at udsætte hende for den slags blod, når hun var tørstig, og det vidste han!

I en hurtig bevægelse var hun væk fra kvinden, opgav at hjælpe hende. nephs tænder var nu fuldt synlige, og med de rødlige øjne, så hun forsat bare på Sean inden hun var på vej udenfor lokalet, ud i den friske luft.
Hendes hals brændte, lukkede sig sammen mens den krævede blod

Hvorfor havde hun ikke bare drukket? Han havde fået den reaktion han ønskede, nu manglede han bare hun drak noget, så han var fri for at hænge ud med en kvinde, der hele tiden overvejede at sætte tænderne i hans hals. Også selv om dæmonblod ikke ligefrem smagte godt, havde han hørt.
Han vred kniven rundt og kvinden skreg, da Neph var på vej ud. Han kunne ikke lade være med et smile, da han rev kniven fri og kastede hende blødende ned på gulvet, hvor folk forfærdet trådte tilbage. Den blodige kniv glimtede i hans hånd, da han tørrede den af i kvinden. Han var dygtig, han havde ikke fået blod på sit nye tøj, se det var en god ting! Det havde dyrt nok. Han rystede svagt på hovedet og kniven forsvandt tilbage på sin plads, da han afslappet gik efter Neph. Kvinden lå grædende på gulvet og folk flyttede sig skræmt for ham, da han gik.

Hun satte sig ned, lænede sig op af muren.
Hendes hals gjorde mere og mere ondt, men hun nægtede at drikke fra en, der led sådan. Det var jo direkte modbydeligt...

Hun lukkede øjnene, og et kort øjeblik overvejede hun at rejse og gå.
Men hun turde ikke rigtigt rejse sig, når hele hendes krop snurrede på grund af tørsten. Hvorfor skulle han også gøre det? Udsætte hende for dét...

Han stod lidt efter udenfor. Flere andre var på vej ud af døren, festen var ødelagt.
Han lod blikket glide over omgivelserne, før han gik over ved siden af hende. Skulle han sige noget? Han kunne ikke se hvad det skulle være. Sådan var han, han gjorde sådan nogle ting uden at fortryde dem og han havde endnu ikke fundet en der ville acceptere han var sådan. Måske ikke at han gjorde det...Ligefrem. Alane var måske det tættest han kom på det...Så vidt han viste.

det var tydeligt at hun havde det skidt. Urolig.
''du har højst sandsynligt lige slået hende ihjel...'' mumlede hun stille.
''og for hvad? at bevise at jeg er et monster, der ikke skal andet end at drikke bod?'' hun så kort op på ham, med øjne man tydeligt kunne se at hun var såret.

''kvindens liv er ligemeget, men at du ligefrem tror at jeg drikker af alle og enhver.. Tak for tilliden.'' hun så ned på sine fødder.

Han så lidt på hende. De havde tydeligvis forskellige meninger om...værdier.
"Hun levede da jeg gik. Men du har ret, jeg er ligeglad om hun lever eller dør. Mit største problem nu er at komme af med vagterne. Igen" svarede han og trak let på den ene skulder. Dette havde fået spotlyset til at pege i hans retning. Han havde ellers lige haft det så roligt.
"For at få dig til at indse du ikke er det monster, du render rundt og leger når du skræmmer små piger, der knap nok er stoppet med ble endnu" han så ned på hende, som hun sad der.
"Du er et monster. Det er jeg også og det er der ingen grund til at skamme sig over. Du ville selv være vampyr, dette er den verden du er en del af nu. Det handler om overlevelse. Ærlig talt, hvis jeg havde været en blodsuger havde jeg tømt hende, så gik hendes liv i det mindste ikke helt til spilde. Hvis den tanke huer dig. Men jeg indrømmer, jeg ville nok tænke mere over at så blev jeg mæt" han var stadig sulten, ironisk nok, og nu var hans jagtsted...Ikke så oplagt det næste stykke tid. Så han måtte jage et andet sted. Sulten gjorde han gnaven.

''jeg leger med dem, jeg slår dem aldrig ihjel.'' sagde hun bare, inden hun rejste sig en smule omtåget. Sulten gjorde altid noget underligt ved hende.

''og jeg ved sku da godt at vi begge to er monstre. Og det kunne ikke rage mig mindre.'' hun begyndte at gå.. Hun havde ingen grund til at blive ved bordellet længere, festen var ødelagt og hun var sikkert aldrig velkommen der igen.
Fint, man kunne finde unge mænd på andre måder.

Og så skulle hun lege sur. Kvinder. Hvad var der med kvinder og at lege så søde hele tiden? Nå, men det var jo det han ville have. han fulgte ikke efter hende. Han blev, lidt efter gik han den anden vej.

//Out. Har en opgave at lave, så svare nok ikke emner det næste stykke tid. Så ville bare lige slutte vores //

//ok//