Long may I reign ~ Gautham

Det havde ikke været nogen let tid for Fenrer. Hans hustru, dronningen af Sunfury, var død ved hånden af hendes egen bror. Den eneste han havde tilbage, var Elizabeth, hans datter. Han følte sig dog bare mere sårbar end nogensinde før. Han havde ikke nogen venner i paladset som han stolede på, ikke nogen han ikke betvivlede. Fenrer lod dog ikke dette vise sig udadtil. Hans mine viste styrke og målrettethed. Han havde planer, planer for det rige han en dag skulle efterlade til sin datter. Han havde allerede startet ud med at statuere et eksempel af Sirill Baldiri, den adelige der foragtede Fenrer. En af de andre adelige havde nemlig givet sin konge nys, om at Baldiri havde lagt planer for at vælte Fenrer af tronen. Men Fenrer vidste hvad der skete hvis han overgav tronen. Elizabeth og han selv, ville aldrig kunne sove med et roligt øje igen.

Hvis Fenrer overgav tronen, ville folkene der overtog magten, frygte for at Elizabeth en dag ville vende tilbage og genindtage tronen, som var hendes retmæssig arv og eje. Så da Fenrer havde fået nys om Baldiri, gjorde han hvad enhver sensibel mand ville have gjort. Fenrer kaldte manden til hoffet, under påtale om en post til ham i regeringen. Da Baldiri så ankom til paladset, var Fenrer skiftet til sin ulveform, og havde flået manden, lemme for lemme. Derpå havde han beordret dem der indgik i Baldiris lille kup bande, at blive jagtet ned og slagtet i lignende facon.
Derfor prydede paladsmuren sig nu, med adskillige hoveder på stager. Armene og benene, var blevet hængt op ved byporten og kroppene, var blevet fodret til alskens utøj.

Fenrer havde derfor en del mindre at bekymre sig om nu, hvilket gjorde det muligt for ham at fokusere på hans datter og hans planer. Fenrer havde blandt andet planer om at reinstituere hæren og få den langt mere disciplineret. Manden han havde tænkt sig skulle stå i spidsen for hans nye speciale enhed, bersærkerne, var ingen ringere end hans højrehånd for formskifterne i nord, Gautham. Fenrer havde kendt Gautham længe efterhånden, og havde set mandens evner i kamp, så han så ingen grund til at gøre andet end at instituere ham som hans højre hånd her. Fenrer havde endda fundet på en titel til Gautham, Kongens hånd.

Men det var efterhånden længe siden han havde sendt bud efter Gautham. Flere måneder siden faktisk, men endelig var der kommet ord. Gautham var på vej, og skulle faktisk ankomme denne dag. Fenrer glædede sig til at se manden igen, selvom det ikke rigtigt kunne ses på den dystre mine. Fenrer havde jo heller ikke andet end fjender omkring sig efterhånden, så hvem kunne bebrejde ham det. Sean var mod nord, og havde bevist sig ikke at være til at stole på. Mod vest var det isolationistiske  elvere i deres skove, og over det brændende sand, havde karavaner røverne besluttet sig for at slå så hårdt til som muligt. Fenrer havde ganske vist givet dem en afstraffelse de sent ville glemme, men stadigt. Ideen om at folk omkring ham, ville ham på livet, gjorde Fenrer vred, og mistroisk. Nogen havde endda kaldt ham paranoid, Fenrer, paranoid!

Fenrer glædede sig til at hans nye hånd ville ankomme. Han havde endda fået klargjort et festmåltid, som Fenrer og ham kunne nyde, når Fenrer lige havde fået snakket med ham om hans nye job. Fenrer kunne ikke lade være med at tænke over hvilke storartede eventyr de to kunne komme ud på, når først han havde fået smækket Fenrers nye styrke sammen. Fenrer havde også fået sammensat en klædedragt til Gautham, som tillod sig lidt rettelse, efter mandens størrelse, som Fenrer af en eller anden grund havde været lidt i tvivl om. Det var ikke fordi at han ikke huskede Gautham, men han havde aldrig rigtigt taget mandens tøjstørrelse in i betragtning. Uanset hvad, få var dragten lavet sådan at den kunne passe flere størrelse, så det burde ikke give noget yderligere problem.

Fenrer havde dog ikke haft siddet stille og blot ventet på Gautham denne dag. Han havde faktisk haft holdt rådsmøde for hans lille råd, netop angående Gauthams ankomst, og om hvordan manden ville komme til at være tilstede sammen med Fenrer det meste af tiden. Hans nye hånd, der kunne strækkes ud og håndtere ting på hans vegne, det passede Fenrer godt. Det var der dog ikke meget andet der gjorde for tiden.

Fenrer så op fra sin trone da en af hans hoftjenere kom styrtende, tydeligvis med en anelse oprørt, efter mandens ansigts udtryk at dømme "Deres excellence.. Manden de sendte bud efter, kaldet Gautham er ankommet.." Fenrer afbrød manden med et  smil, der trak fuger i hans ansigt "Storartet, send ham ind med det samme!"
Manden teg til Fenrer havde talt og skulle til at sige noget, men så istedet ud til at overveje hans ord til kongen "Nå? Afsted med dig! Hent Gautham.. Nu!" sagde Fenrer der hurtigt havde mistet tålmodigheden med manden. Hoftjeneren bukkede kort og satte derefter i rask gang tilbage, hvorfra han var kommet. Fenrer lænede sig tilbage i tronen og så afventende med et smil, der atter lagde hans ansigt i forskruede fuger, mod de store dobbeltdøre, hvor hans gamle ven og gæst snart skulle træde igennem. Kronet havde rykket sig en anelse, da han lænede sig tilbage med et blidt bump, og sad nu lettere skævt på hans hoved, hvilket Fenrer ikke gad rette på, selvom det nok havde hjulpet på hans lettere maniske udseende.

påklædning plus en del snavs osv.

Det havde været mange måner siden Gautham havde set sin spøjse kammerart, så det var klart at glæden havde været stor da Fenrers sendebud endelig havde fundet ham.. så vildt Gautham havde forstået på manden havde han haft rendt rundt i Doomsville og omegn længe inden han endelig.. ja nærmest ved rent held at de var rendt ind i hinden, manden var spøjst klædt på.. det var ikke sådan en mundering man så hver dag
Manden havde videregivet sin besked fra Fenrer, og efter at have måtte gentage en del af tingene om og om igen samt uddybe efter spørgsmål fra den store mand, kløede Gautham sig lidt i skægget

Gautham bad manden møde ham på kroen dagen efter således at Gautham kunne pakke diverse ting og remedier han kunne have behov for til turen.. og når de engang nåede til Sunfury
Med en vadsæk over nakken åbnede han roligt døren ind til kroen, hurtigt fik han øje på manden fra dagen før, men tiden var ikke imod dem så vildt han havde forstået, så inden han gik imod manden strøg han lige omkring baren og fik sig en stor mørk øl
"så lad høre endnu engang" sagde han og dumpede ned på pladsen overfor manden, som efter et dybt suk endnu engang måtte forklare og fortælle.. om Gautham blot havde glemt hvad der egentlig drejede sig om, eller om han skulle være sikker på manden ikke var ved at sætte ham op i en fælde eller hvad
Da manden var færdig med at fortælle var Gautham også blevet færdig med sin øl, "jamen hvad venter vi så på? så lad os komme afsted"

Hvor lang tid turen tog havde Gautham pluslig ikke længere styr på.. dage og nætter smeltede sammen, Gautham havde aldrig rejst så intensivt, gennem skove og ørken, men manden sagde de havde været godt og vel 7 dage undervejs på heste ryg, igen.. ikke den måde Gautham rejste oftest på

Gautham blev vist ind igennem portene til byen og sammen med manden red de helt op til paladset
"Vil De klæde om inden De ser kongen?" spurgte manden imens de steg af hestene, Gautham var ved at falde ned da manden sagde det, "klæde om?!" han så på manden som om han havde prøvet på at bede ham om at slå et barn eller hvad der var værre, "nu har du slæbt mig.. hele vejen fra Doomsville hertil for at møde Fenrer.. så skal jeg møde Fenrer, og ikke til at klæde om for det"
"De misforstår.." fortsatte manden, "De skal ind til Kongen, De kan da ikke komme anstigende i sådanne en påklædning.." men han valgte at stoppe da han så det udtryk Gautham efterhånden var ved at få i ansigtet.. endnu engang sukkede manden, "Det er denne vej" sagde manden, og fulgte Gautham til tronsalen
De store døre derind til blev åbnet af et par tjenere, og Gautham stod midt i døråbningen med udbredte arme.. "Fenrer.. din søn af en hund, hvad er det så der er så vigtigt at du bliver nødt til at trække mig helt herned? og som gør at du ikke kunne bede ånderne om at give mig beskeden.. men at du var nødt til at sende en mand?" det var tydeligt at se på diverse tjenere og andet folk at Kongen ikke blev talt til sådan til hverdag, og en enkelt af dem hoppede sågar et lille skridt tilbage

Fenrer smilede ved synet og lyden af hans gamle ven, men så hurtigt over på en af de kongelige gardere, der hamrede den stumpe ende af sit spyd mod gulvet, som en advarsel om at Gautham skulle tænke over sin opførsel. Fenrer vinkede blot garden af, som nikkede anerkendende, som signal til at han havde forstået Fenrer. Kongen så atter tilbage mod hans gamle ven og rejste sig, med armene slået ud mod Gautham i velkomst "Gautham.." sagde han i en forskruet stemme, der dog emmede af hjertevarme ".. Det er godt at se dig igen, men hvad buddet angår, så må man overholde visse formalia.. " Lyset der ramte den gyldne kurta som Fenrer bar, fik ham til at stråle. Dette var selvfølgelig efter design, eftersom at Sunfurys regent skulle fremstå som solen selv. Fenrer lagde hovedet en anelse på skrå "..Ligesom de formalia der siger at man skal være påkaldt efter situationen og tiltale kongen når man møder ham.." sagde Fenrer i en lille latter "Men påtalen vil jeg skide på, så længe du kommer i det tøj som jeg har fået fremskaffet til dig".

Fenrer havde ikke tænkt sig at lade Gautham gå udenom tøjet, mest af alt fordi han ikke orkede at høre på mere bøvl fra rådet om Gautham. De anså jo også Fenrer for en eller anden barbar fra det kolde nord, indtil han gik og talte som dem. Men Fenrer ville ikke rette den store mand af i hans tale, det havde han for meget respekt for ham til. Men Fenrer viftede dog omklæderen frem til Gautham, som straks præsenterede det flotte klæde til Gautham.
Gautham kunne protestere så meget han ville, men Fenrer ville blot biholde sin formalia.

Da Gautham endelig var blevet klædt om, smilede Fenrer med et nik "Meget bedre du gamle" sagde han uformelt og gik ned for at give Gautham armen "Det er godt at se dig igen min ven" sagde han og stillede sig afslappet til, inden han vendte sig og begyndte at gå mod et af de enorme vinduer, der vendte ud mod byen, og gjorde gestus til Gautham om at han skulle følge med. Fenrer tog nogle lange, men langsomme skridt og så fremad, men han talte til Gautham "Jeg har brug for dig her, som mere end bare min hjælper ved skovene.." sagde han og stoppede op ved vinduet, der overskuede byen "Jeg har nemlig planer min ven.. planer om at efterlade noget mere.." Fenrers mine blev bister, og hans stemme kold. Han havde ikke lyst til at tale om Valerya, det gjorde for ondt, så han fortsatte "..Jeg vil udvide grænserne for det her rige.. men jeg skal bruge dig min ven"

Fenrer vendte sig om mod Gautham og hev en broche af kobber frem, som han holdte frem mod Gautham. Han så fra brochen, og op på Gautham "Jeg vil gerne have at du agere som min leder af de formskiftere som har meldt sig til hæren her, og bliver men næve, skulle jeg få brug for det.." Stemmen og minen, var skiftet tilbage til et noget mildere udtryk, som Fenrer vendte sig mod Gautham, og lagde hovedet på skrå "Hvad siger du Gautham?"

Det gav et halvt sæt i Gautham i det Fenrers garde, og vendte sig halvt hen imod dem, han skulle lige til at kaste eder og forbandelser efter dem, men standsede sig selv da han bemærkede Fenrer gav signal om at få dem til at slappe af, og sænke paraderne, selv knugede han, og løftede diskret den næve der var nærmest garden
Han lod dog hurtigt hånden atter falde da Fenrer begyndte at tale, "det glæder mig også at se dig igen broder.." han hævede en hånd for at skimte sig for øjnene da Fenrers kurta strålede op, "kommer i det tøj du har..? hvad er der nu i vejen med mit eget tøj?" spurgte han og slog ud med armene

Han måtte tage en kamp med sig selv for ikke at komme til at grine over det klæde Fenrers påklæder "vil i have mig ned.. i den der?!" det var ligefør Gauthams øjne var trillet ud af hovedet på ham da påklæderen rakte den ud imod ham, "i kan tro nej i kan så" den store mand lagde armene over kryds, men han måtte æde sine ord da en stor ældre vagt lagde en hånd på Gauthams skulder, og skubbede ham let, men bestemt, og hele tiden under store protester fra Gautham, hen imod til lille tilstødende værelse med en lille bænk, hvor påklæderen ventede på Gautham tog sit eget klæde af således at han kunne hjælpe ham i det nye tøj

Da Gautham endelig var kommet i den dragt Fenrer havde fundet til sig gik han atter over til Fenrer, han modtog sin vens arm "jeg må nu sige at jeg havde været mere tilpas i mine egne klude.. men hvis det er hvad det foreskriver for at mødes, så må jeg jo gøre det på denne måde" sagde han med et skævt smil, og fulgte derpå sin ven hen imod vinduerne "det er også godt at se dig igen, tiderne er skiftet siden du forlod norden, vi savner dig deroppe" han blev lettere tavs da Fenrer sagde at han havde brug for Gautham her nede i Sunfury, han hørte hvordan hans vens stemme blev mørk og kold

Overrasket tog han imod hvad Fenrer rakte til ham, han studerede den hurtigt, og lod hans ord køre et par gange igennem hovedet, skulle han lede Kongens hær? var han overhovedet i stand til det?
Bevares, han havde en enkelt gang imellem stået i situationer hvor det at tænke hurtigt, og i kamp havde han da været massere gange
"Du må ikke sætte mig ud i sådanne ting min ven" sagde han og fugtede læberne, brochen gled rundt i hans hånd, "ved Hel og Surt, jeg aner ikke hvordan man acceptere når en Konge beder en om noget.. om man går i knæ eller kysser hans hånd" han knugede hånden omkring brochen, og lagde hånden over sin venstre bryst, "men jeg acceptere dit tilbud, det ville være mig en ære at tjene dig her nede ved din side.. men hvad med norden? hvad skal der ske der når jeg er her nede?"

Fenrer vendte sig helt mod hans gamle ven og smilede, med et strejf af fred malet over hans ansigtsudtryk. Han havde frygtet at Gautham ikke havde villet tage posten, som kongens højre hånd. Gautham havde dog taget titlen som Fenrer højre hånd, i henhold til ledelsen af Formskifterne, og det var Fenrer også glad for, men han havde frygtet at dette måske ville blive for meget at bede om. Fenrer lagde en hånd på den store mands skulder, og lagde den anden over hjertet, tilsvarende til Gauthams gestus med brochen.
”Det er jeg glad for at du siger Gautham, virkeligt glad for..” Fenrer havde et skævt smil, som Gautham fortalte ham at der var brug for ham i norden. Han lod sin arm falde af Gauthams skulder og ned langs siden. Fenrer gav et lille suk fra sig, og vendte sig atter mod vinduet og så udover byen ”Der er brug for mig mange steder min ven..”

Han var godt klar over at der var brug for ham mange steder, rundt om i Underworld, men han måtte styre sine sager herfra. Fenrer slog ud mod byen med armen, i en ledende gestus ”Der er mange af vores Formskiftere som har sluttet sig til os her i byen.. ”Fenrer så op på Gautham”..Rigtig mange endda..” Et lettere bekymret udtryk, gled over hans ansigt. Fenrer ville jo gerne have at hans racefæller havde en sikker verden at leve i, men selv Fenrers magt var begrænset. I dette tilfælde var han begrænset til at kunne ændre lovene udenfor hans rige, så hans Formskiftere havde en mere retfærdig behandling, hvor folk der jagtede dem kunne holdes til ansvar på mere lige vilkår.
”Selvom der er mange af vores racefæller der lever under ringere kår end her ..” sagde han efter en lille pause, med et lidt mere optimistisk udtryk i ansigtet ”.. Så kan vi bedst hjælpe dem herfra” fortsatte han og lagde hænderne bag ryggen ”Det jeg har tænkt mig er at gøre Sunfury til en magt som man ikke bare tør ignorere, så folk i andre lande vil vide at alle dets konges folk skal behandles med respekt.. Men for det skal jeg bruge en hær”

Fenrer så op på Gautham med et sigende smil ”Jeg har planer om at der endda skal være en gruppe af krigere, der udelukkende er baseret på disse, nemlig en bersærker gruppe af formskiftere...” Fenrer lænede sig en anelse mod Gautham med et fristet smil. Han havde glædet sig længe til at give Gautham dette tilbud ”Jeg vil have dig til at lede den gruppe Gautham” sagde han med en mine, der strålede af glæde. Fenrer vendte sig atter helt om mod Gautham og gav ham et enkelt klap på skulderen ”Men nu skal vi have noget at spise..” sagde han med samme glæde som før. Fenrer så over på en af hans vagter, der nikkede kort tilbage til kongen, for derefter at åbne døren som Gautham var kommet ind ad. Fenrer smilede til sin gamle ven og gik mod døren ”Kom med” sagde han og viftede med armen i gestus til at Gautham skulle følge efter ham.

Spise salen havde et enkelt langt bord, med et utal af stole, men der var kun dækket op i den ende med tronen, hvor der var gjort plads til Fenrer og Gautham. Fenrer gik op og satte sig i tronen, og gjorde gestus til at Gautham skulle sætte sig ved hans side. Måltidet var et virvar af alskens gode sager, med en helstegt so som prydedes med en serie af frugter og nips. Fenrer valgte dog et at tage sig en skål med blandede frugter, og noget varm suppe, som han hurtigt begyndte at spise af. Fenrer så op og viftede en skænk hen, som hældte noget vin op til Fenrer, inden han gav sig til at vise Gautham et lille udvalg, af hvad han kunne tænke sig. Fenrer så op på Gautham med et smil ”Tag for dig af hvad du vil have”
Fenrer gjorde et vift med hånden der lod ud mod retterne, inden han fortsatte med at spise.
”Hvordan var turen hertil egentlig Gaut?” spurgte han og så kort op, som han spurgte, inden han fortsatte med at spise ”Jeg håber ikke..” sagde Fenrer mellem et par mundfulde ”.. at der skete noget ubehageligt på vejen?”

Gautham kom med en svag latter omkring hvad Fenrer sagde angående at han godt var klar over angående Shapeshiftere over alt i Underworld havde et behov, havde brug for at kunne søge hjælp et sted.. nu vidste han at Fenrer havde været bosat hernede i en rum tid, så de havde jo efterhånden vendt sig til at det var Gautham de skulle gå til hvis de havde problemer.. og at Gautham havde en videre kontakt til Fenrer omkring spørgsmål og vejledning som overgik Gauthams formåen
"Når hverken du eller jeg kan være i norden.. enten skulle vi sende en besked ud om at vore frænder skulle bevæge sig syd på.. ellers skulle vi finde en ny mand, en vi stoler på som kan sidde i norden.. men det er da godt at høre der allerede er en del der er kommet ind i folden her"

Han løftede det ene øjenbryn da Fenrer begyndte at tale om at han ville etablere en hær i Sunfury, det mindede ikke så meget om den Fenrer han havde mødt for så mange år siden, liggende i en grøft i Ashenwood
Og han havde da nær tabt kæben da Fenrer fik fortalt hvordan han ville opbygge en gruppe bestående af Shapeshiftere.. og ikke blot det, men bersærkere som Gautham skulle stå for at lede.. "nu er det ikke for at slå tvivl om din beslutning min ven.. men det er ikke en dans på roser at gå bersærk.. der er en grund til jeg selv så vildt muligt prøver at undgå dette, at sende en hel gruppe ud.. i både dyre eller menneske skikkelse vil kræve disciplin, træning, og meget andet" sagde han, men han kunne mærke hvordan han begyndte at kunne finde andre måder end at bruge den form for bersærk som han selv kunne gå i.. "at finde så mange der har studeret Krigerens vej kan være besværligt min ven.. men jeg har hørt at.. og få nu ikke ilde tanker om mig.. men blod, blod fra Orkere skulle have en effekt der minder meget om det når jeg går i bersærk, blod fra Minotauerne skulle ens adrenalin," sagde han

Han blev dog mere frisk da Fenrer snakkede om at de skulle spise, "det kender du mig godt nok til at vide jeg aldrig takker nej til" han kom med et bredt smil, og fulgte efter Fenrer ud igennem den dør han selv lige var kommet ind igennem for ikke så lang tid siden, det var et overvældende syn der mødte ham da de nåede spisesalen, et overdådigt bord med alt hvad hjertet kunne begære, han fulgte Fenrer op til hans trone, og satte sig ved hans side, han fulgte Kongens eksembel, han rakte sig ind og skar et stykke af skinken på den helstegte so, og smed lidt frugt og grønt med op i skålen, og lænede sig tilbage i stolen ved siden af sin ven
Han så kort på det udvalg af vine som skænkeren fremviste for ham, "jeg.. jeg tror jeg vil tage det samme som min frænde.. jeg stoler på hans dømmekræft og smag" han stak sin kniv ned i nogle af frugerne, og begyndte at spise heraf, "rejsen?! turen var lang og trættende.. vi.. hestene travede afsted i godt og vel syn måner.. men der var ingen problemer undervejs undtagen din budbringer var en bister herre der gerne ville overholde sin tidsplan.. vi havde end ikke tid til at runde en kro på vejen" sagde han med en latter som åbenbart forstyrede skænkeren som der kom til at hælde en god slat af vinen i skødet på Gautham som hurtigt rykkede stolen lidt tilbage, "VED TYR.." han bed sig selv i tungen for at få ro på sig selv, han løftede hånden tættest på den tydeligt nervøse skænker for at forsikre ham om at det var i orden, og at der ikke var sket noget

Fenrer havde ventet med at besvare hans nye hånds spørgsmål, indtil han i ro og magelighed, havde sat sig i sin trone, inde i spisesalen. Fenrer smilede til sin gamle ven, med tydelige bagtanker gemt bag hans læber "Det er derfor jeg vil have dig til at træne dem op i krigerens vej for mig Gaut.." Fenrer satte bægeret med vin ned, og pegede kort på Gautham, for at gøre gestus til at han havde mere at sige "Vi må nok hellere til at kalde dig for mester Foust fra nu af.." sagde kongen, inden han så tilbage på sin gamle ven ".. I al fald når vi er med de andre rådsmedlemmer og folk fra hoffet" Det var ikke fordi han regnede med at det ville hue Gautham, at skulle til at blive tiltalt på en sådan måde, men man vidste jo aldrig.

Fenrer skubbede allerede nu sin lille skål af grønt lidt fra sig, og smilede til Gautham, som han satte sit bæger med vin til læberne på ny. Fenrer havde i den grad fået hang til vinene, efter hans viv gik bort fra ham, ved hendes egen broders hånd. Så det var ikke fordi at hans lette trang, ikke kunne forstås, men den var måske lidt mere tydelig end hvad godt var. Nu var det heller ikke fordi at Fenrer var en svagdrikker, i al fald ikke længere. Det havde han vendt sig af med i tiden der var forløbet, siden hans afsked med Ashenwood.

Fenrer gav sig til at rotere vinen i hans bæger og så på Gautham "Men hvad angår minotaur blod, så kan det være du får rig mulighed for at bevise netop det.." Sagde Fenrer, som han lænede sig tilbage i sin trone. Han var ikke helt der hvor han absolut gad at tale om de statslige anliggende. Han havde jo gjort klart til mad, og en hygsommelig samtale med hans gamle frænde, men jo hurtigere de fik det statslige af vejen, des bedre "..Men hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg først lade det komme på tale, når jeg engang præsentere rådet for dig"

Fenrer smilede taknemmeligt og gav Gautham et anerkendende nik, da han fortalte skænkeren at han ville stole på Fenrers dømmekraft. Fenrer havde nu også haft mere end rigelig tid til at lære de forskellige nuancer at kende, i vinen. Man kunne vel kalde Fenrer for en kender af vine, efterhånden, ikke at Fenrer ville lade et sådan tilnavn sidde på kongen af Sunfury, hvilket også var hvorfor at han havde været påpasselig med at drikke for meget af de gærede væsker, når han var i nærheden af rådet, der trods af havde en del at skulle have sagt, hvad angik styrelsen af Sunfury.

Fenrer lyttede eftertænksomt til hans gamle vens fortælling, om hvorledes at hans rejse var foregået, og forløbet. Han smilede på skæmt, da Gautham fortalte at Fenrers sendebud, ikke havde villet lade dem stoppe undervejs. Det stod klart for Fenrer, at hans sendebud nok havde haft svært ved at finde Gautham, og Fenrer havde da også tænkt på at sende en af ånderne til at bede Gautham om at tage til Doomsville, men det ville rådet og adlen, næppe have fundet passende. De vidste end ikke at han sendte beskeder med ånderne, til hans formskiftere i norden.

Fenrer gav et let sæt af sig, da Gautham hylede op. Han så hurtigt hvorfor. Skænkeren havde spildt vinen udover den klædedragt, som Gautham havde fået sig påduttet. Fenrer trak en dyb indånding i frustation. Han havde brugt tid og energi, på at få netop denne klædedragt fremstillet, med så lidt opsyn som muligt, og så ødelagde hans egen skænk det, samme dag som Gautham havde fået den. Fenrer så op på et par af hans skænke, og knipsede, hvorpå de greb et par ting fra et bord de stod ved, og kom løbende. Man kunne tydeligt se frygten malet i de tilløbende og den spildendes ansigt. De havde, modsat Gautham, set hvordan Fenrer var begyndt at behandle fejl. Fenrer lænede dernæst overmod Gautham og skænken "Kom lige her.." sagde han med en rullende finger, der bød skænken nærmere. Skænken, en ung knejt, sank en klump og trådte nærmede til sin konge.

Hvad der dernæst skete, forløb sig i få sekunder, og inden at skænkene der var kommet løbende, fik duppet vinen af Gauthams klæder.

Fenrer langede frem mod den unge skænk, og greb ham ved kraven, som han brugte til at holde de unge mand på plads, som Fenrer placerede adskillige slag i hans ansigt. Dernæst svang han manden over bordet, i strakt arm, med en sådan kraft at skænken landede adskillige meter på den modsatte side af Gauthams side af bordet. Fenrer knipsede, og en af vagterne hjalp unge skænk op, og slæbte ham afsted mod døren. Fenrer trak en dyb indånding, og faldt til ro, hvorpå han så på Gautham igen, med et smil "Fortæl endelig videre Gaut"

Gautham placerede en stor finger midt i brystkassen, "mig..?!" overraskelsen var ikke til at tage fejl af i hans stemme, men man var heller ikke i tvivl om han var beæret over hans vens tillid til ham, "det.. det vil komme til at tage mange måner at oplære nogle i Krigerens vej" halv mumlede han for sig selv, og stoppede et stykke af skinken ind i gabet imens han tænkte videre over kongens ord, "men jeg er ikke meget for det der.. mester Faust.. hvad skal det dog gøre godt for? du ved jeg mener vi alle er lige, og at vi ikke burde pryde folk med titler personerne ikke behøver.. jeg har det fint med at være kaldet Gautham.. bare Gautham" han sank skinken.. sammen med en klump der havde samlet sig i halsen på ham, når Fenrer sagde det på den måde, var der jo nok ikke så meget at gøre ved det.. han måtte nok vende sig til idéen om at få en titel trods han ikke var meget for det

Han nippede prøvende til nogle af de grøntsager og frugter der havde ligget og grillet med soen, det var en enorm sødme Fenrers kokke havde fået ud af de simple råvare som det jo egentlig var, men han kastede det fra sig.. han var her på Fenrers ord, nu skulle han ikke til at komme på idéer til hvad han selv kunne riste over den sagte ild når han var ude.. noget sagde ham at han ikke ville komme til det i et stykke tid alligevel

Snart kom han alligevel på andre tanker, "rig mulighed for at bevise det? hvad mener du dog med dette? det er ikke så mange minotauere der er på disse kanter af Underworld, og de som er her skal man tænke sig om en ekstra gang inden man roder sig ud med.. tro mig jeg har prøvet det" sagde han og tog kned sin pande, "de slår en proper næve, og er ikke til at trække rundt i ringen" hurtigt fløj hans tanker tilbage til arenaen i Doomsvilles gyder, hvor han engang havde stået ansigt til ansigt med et af disse væsner, "jokes og fornærmelser præler fuldstendig af på de bæster.. det eneste de forstår er et heftigt slag mod panden" han tog atter et stykke af den velsmagende skinke.. "men de giver squ et sæt formidable drikkehorn"

Gautham kunne ikke undgå at ligge mærke til skænkeren, og de andre tjenestefolks ansigts udtryk.. ja hele stemningen ændrede sig efter den stakkels skænker var kommet til at spilde over hans nye klude..
Han hørte hvordan Fenrer bad skænkeren komme nærmere kongen, og mærkede hvordan den stakkels mand næsten skævlede da han passerede for at komme hen til sin konge
"Ved Hel.. Fenrer hvad foretager du dig dog?" det der skete kom virkelig bag på Gautham.. end ikke han ville havde reageret sådan.. okay måske hvis han havde en VIRKELIG dårlig dag.. men ellers aldrig, Fenrer sendte adskillelige slag i den uskyldige mands ansigt, og Gautham nåede lige med nød og næppe ikke at gribe sin vens arm for at holde ham tilbage da Fenrer lagde an til kast.. det hele var gået så stærkt.. hvad var der overhovedet sket? men jo det var det
Han så måbende på sin ven.. og vidste ikke hvad han skulle hverken sige eller gøre.. han lod det synke lidt inden han rejste sig, så hurtigt at stolen nær var væltet bag ham, "fortæl endelig videre?! du siger det som om intet er hændt? Hvad går det er dig min ven? det er blot tøj.. der er ingen døde.. den Fenrer jeg engang lærte kende ville aldrig have kunne få sig selv til at gøre sådan til et med menneske" ubevidst havde han hævet stemmen en anelse, og slog nu også en hånd i bordet så glassene dirrede, "forklar sig selv.. hvad er det der stikker dig? jeg bliver nødt til at vide det hvis jeg skal kunne hjælpe dig"

Fenrer der havde revet sin arm løs fra Gauthams greb med det samme, som han kastede den unge skænk, så nu koldt op på hans ven. Vagterne stormede frem mod Gautham, men inden de nåede halvvejs holdt Fenrer en hånd oppe, for at stoppe deres fremtræden. Fenrer holdte sit blik på Gautham, som han anråbte sine vagter "Lad os alene.." sagde han højlydt og med fast stemmeføring. Fenrer havde lyst til at græde, allerede nu, men hans hjerne summede alligevel af alskens tanker. Fenrer hørte dog godt at hans vagter og tjenestefolk, endnu ikke havde forladt rummet, men istedet var stoppet op, da Fenrer havde råbt dem an "NU!"
Fenrers stemme gjaldede i salen, hvorpå hans folk alle stormede ud af salen.

Da de store døre smækkede i, åndede Fenrer op, og sank sammen i sin trone. Han lagde sit ansigt i sine hænder. Der var alt for meget der fór igennem hans hoved, som alle kaldte på noget forskelligt. På den ene side var der ulven, der hylede efter blod, og efter at få lov til at flå Gautham, for at have rør Fenrer. På den anden side var Fenrers egen stemme, der kaldte på Gauthams tillid og på at få lov til at tilstå de mange ting der gik ham på. På de tredje side var der noget helt andet, en form for blanding af de to stemmer, der skreg og vrælede på at Fenrer skulle kaste sig selv ud af et af de store vinduer. Den sidste stemme var Nepherites, Fenrers slave jeg, der hånede ham for at tro, at han overhovedet skulle have haft lov til at være noget som helst, eller nogen som helst. Fenrer kunne ikke forstå de fire stemmer, der kæmpede mod hinanden, og prøvede at få ham til at gøre som de bad ham om.

Fenrer rejste sig og hamrede en næve ind i Gauthams bryst, med en overvældende fart, inden han flippede det enorme bord om på siden, der faldt med et rabalder. En enkelt tjener kiggede igennem nøglehullet, for at være sikker på at kongen ikke var ved at blive dræbt, tidsnok til at se tronen flyve mod døren. Tronen landede dog nogle meter fra døren og gik fra hinanden da den ramte gulvet. Fenrer havde i sandhed ikke styr på sin styrke, eller rettere al den styrke der var kommet til ham, i løbet af de sidste måneder. Fenrer sank sammen på gulvet og så ud som om hans sjæl havde forladt ham, som kronen trillede af hans hoved og hen ad gulvet.

Fenrer lagde sig om på siden, og følte atter så magtesløs, som han havde gjort dengang han havde været en andens ejendom. Han så op på Gautham, som en forvildet kat, fanget i en lykke. Hans vejrtrækning var stille, og han forstod ikke hvordan det kunne være at han var endt i denne situation. Da Fenrer så hvad han havde gjort, satte han sig op på hug. Han ville hellere end gerne været gået over og have hjulpet Gautham, men han turde ikke. Fenrer var atter bange, som han havde været det så ofte, dengang Gautham lærte ham at kende "Jeg er ked af det min ven.." sagde han med en kold stemme, der lød som om han nappede efter vejret ".. jeg ved ikke hvad der sker med mig"

Fenrer så op på ham med tunge øjne "Jeg ved ikke hvem jeg er mere.." sagde han og rejste sig, som hans ansigt rokerede rundt, og ændredes, under højlydte smæld. Da lyde af knogler og led der ændredes stoppede, så han på Gautham med samme trætte og tunge øjne, fra et nyt ansigt "Se bare på mig? Hvor mange har du set at det her sker for?" spurgte han, før end lydene vendte tilbage, og kort efter stod Fenrer med sit sædvanlige ansigt, foran Gautham. Fenrer fik hurtigt røde rande under øjnene, og sagde med en hæs stemme "Vær rar ikke at gå Gaut.." Fenrer sank en klump, som hans hæse stemme knap kunne høres "..jeg har brug for din hjælp"

Gautham nikkede til de af vagterne som havde været på vej hen for at tilbageholde ham, det var nok bedst de stak af også.. kunne Fenrer finde på at gøre sådanne med en stakkels skænk, bare for at spilde en smugle vin ud over en gæst.. hvad kunne han så ikke finde på at gøre ved vagter der ligefrem modsatte sig hans direkte ordre? "i.. i må hellere gøre som han siger.. jeg skal nok tage mig af ham" vagterne var tydeligvis skæptiske over for Gautham og hans ord, men de valgte dog at det nok var smartest at forlade salen fa Fenrer råbte efter dem anden gang

Han havde nettop været på vej hen imod Fenrer med ordene, "først og fremmest må du fortælle hvad der går dig på.. tro mig, der skal en der kender til det for at se hvornår folk drikker af lyst.. eller af nød" og for at ligge en beroligende hånd på sin vens skulder, men han nåede aldrig så langt.. han havde godt set Fenrers knyttede næve på vej imod sit bryst, men han nænnede hverken at undvige den, eller afparere den.. hvilket han kom til at fortryde, han spændte op i bryst muskulaturen, klar til at modtage slaget fra sin frænde, en ting de før i tiden havde gjort så ofte når Gautham havde prøvet at lære Fenrer hvordan han skulle ligge slaget
Overrakset.. ja overvældet af den styrke Fenrer havde med i slaget slog Gautham omkuld.. ja han røg da i hvert fald to til tre meter baglæns inden han landede tungt på gulvet, og fik slået det meste af luften ud af sig

Det var tydeligt for Gautham at mærke hans vens sind var i oprøre, og at Fenrer var ved at bryde sammen.. lettere besværet kom Gautham op og sidde mens med han atter fik vejeret igen, han sad og ømmede sin brystkasse imens han lyttede til Fenrer
Han havde atter været ved at vælte bagover da Fenrers ansigt ændrede sig, det måtte han indrømme.. han havde aldrig set nogle ændre dit ansigt til en andens. Jo han havde set menneske skikkelser forvandles til drager og dyr, han havde sågar set enkelte dæmoners dæmon skikkelse, men aldrig en ændre sit ansigt til en.. ja som skrevet før.. til en andens

Han hakkede en anelse blod op, som han hurtigt sank da han nok ikke kunne tillade sig at spytte her midt i salen, "men lad os få en ting på det rene" sagde han og kom lettere besværet på benene igen, han gik hen foran sin frænde og rakte sin arm frem, "jeg bliver.. jeg skal ingen steder.. om ikke kun for din skyld min ven, men så for hele vore races. Jeg står fast ved din side igennem ild og vand, og ved Odin om jeg først må forlade den, den dag jeg synker i knæ"

Fenrer sad på gulvet, med et endnu forvirret udtryk i ansigtet. Fenrer nikkede til Gautham, da hans ven fortalte ham, hvorledes han havde tænkt sig at blive ved Fenrers side. Et roligt smil, gled over Fenrers ansigt. Han kunne ikke forstå at Gautham havde besluttet sig for at blive hos Fenrer, eller rettere, det havde han, når nu Gautham forklarede sig. Fenrer rakte sin egen frem mod Gautham og kom på benene. Han holdte sig ved hans gamle vens hånd, og smilede med håb op på hans ven "Tak Gaut.." sagde han med en lettere grødet stemme, udmærket godt klar over at han havde mere brug for Gautham, end Gautham og de andre formskiftere havde brug for ham selv "..Jeg skal gøre mit bedste for at komme tilbage til jer... det er bare så forbandet hårdt det hele.."

Efter en kort stund, hvor Fenrer havde haft muligheden for at falde ned på jorden, gav han Gautham et let klap på skulderen. Han smilede fortrøstningsfuldt op til hans gamle ven "Jeg kunne ikke have bedt om en bedre ven end dig Gautham.. Tak min ven... " Fenrer slap Gautham og gik over til kronen. Han samlede guldbåndet op, og vendte den i hænderne. Han sukkede ved tanken om at skulle være regent, resten af sit liv. Det var ikke noget Fenrer havde haft ønsket sig, eller villet have, men nu. Nu måtte han leve op til titlen, ikke bare fordi at han havde en datter der også en dag skulle på tronen, men også fordi at dette land og den magt han havde fået, var formskifternes  bedste chance for at kunne leve i ro, fra nu og fremover.

Fenrer vendte sig om mod Gautham, og satte kronen tilbage på sit hoved. Han satte en mere stålsat mine på sit ansigt, og nikkede forstående Gautham "Lad os finde os et sted i haven hvor vi kan tale sammen i ro.." Han vendte sit hoved og så om på rodet han havde lavet ".. og så håber jeg på at vi kan finde ud af at få det dér... "Fenrer nikkede mod rodet"..til at stoppe"

Fenrer fulgte Gautham ud af salen, og fik talt med ham. I den nærmeste fremtid der fulgte, faldt Fenrer til ro, og fik langt mere styr på hvad der foregik i hans hoved.

//OUT

Gautham nikkede, og fulgte sin ven.. sin leder.. ak ja nu også sin konge med ud af spisesalen, videre ned i haven, og lod det rod Fenrer havde sat i gang for ikke så længe siden "lad det ikke gå dig på gamle ven, vi har massere af tid til at finde ud af hvad det er der sker.. det er der ingen grund til at male det onde på væggene, sammen kan vi overvinde mørket i dig" sagde han og lagde en hånd på Fenrers skulder som de forlod rummet

Sammen fik de snakket mange ting igennem, løst og fast
og Gautham blev ved Sunfury paladset for at samle, lede og træne kongens hird af Shapeshiftere med speciale i at gå i Bersærk, og forlod kun sjældent paladset.. og når han endelig gjorde var det enten sammen med kongen selv eller hans hird af bersærkere
Aldrig blev han vant til det med at blive kaldet Mester Faust, og nød når han var alene med hirden, han blev hurtigt tæt med dem, og kom på fornavn med de fleste af dem
Der udover holdt han sit ord, han blev ved kongens side igennem tykt og tyndt, altså når han ikke var i færd med at træne sammen med hirden, og prøve at lære dem at beherske det de skulle kunne
Rådet blev vist aldrig helt vant til idéen om at Gautham vedblev ved paladset, og de var vidst ikke så vilde med alt hvad Gautham snakkede med Fenrer omkring

//OUT