This is my...//Jake og Sakref//

S: Royal Flame District
T: Formiddag
V: Solen skinder og der er ikke en sky på himlen
O: Bygninger.
Påklædning minus våbnet

Rækkefølge:
@Jake
@Sakref Morladin

Rafaela havde ikke været hjemme i Sunfury i flere måneder. Hun havde faktisk været væk i næsten 9½ måned til sammen det sidste år. Der havde dog været et afbræk på en måned, hvor hun havde været hjemme i Sunfury før hun var taget afsted med Jake og sine børn Emily og Reine på en lille ferie som Jake havde budt dem på. Det havde sådanset kun været Victoria og hendes børn som havde mødt Jake og Victoria havde sådanset ikke snakket med Jake den dag han havde inviteret hende og børnene for, at se haldelshuset der var i Sunfury. Det var sådanset der de gamle følelser Jake og Rafaela havde for hinanden var begyndt, at blomstre igen.
Så havde der været et afbræk, hvor hun ikke havde set ham, men hendes krop og hjerte havde savnet ham. Derefter havde hun mødt Raco som var Jakes gamle mage, hvor hun var taget væk for, at komme væk fra hendes familie fra Doomsville som var kommet for, at bo i Sunfury så Rafaela havde hurtigt takket ja til Gabriel for, at komme væk fra familien for de havde tærret meget på hendes temperament som havde gjort, at Rafaela var begyndt, at blive mere og mere sur på familien igen selvom hun havde fået at vide fra Bron, at hendes familie havde været bekymret for hende i den tid hendes far Sakref havde nærmest gjort hende til en hjernedød gås og behandlede hende som slave, hvor hun havde fået lidt dårlig samvittighed, men det varede også blot nogle dage før det brød ud igen.
På turen med Gabriel til Devils Lagoon hvor hun havde været væk i godt og vel 4½ måned cirka havde hun mødt Racos familie og Gabriels bror, hvor der havde været krig så det ville noget. Hun havde dog nydt at være sammen med Jake og de var begyndt, at finde sammen.
Da hun var kommet tilbage til Sunfury havde hun været hjemme i 1 måned, men der havde hun ikke introduceret familien for Jake. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun savnede ham i den periode, men hun elskede at være sammen med sine børn, onkel, faster og fætter igen for dem havde hun savnet. Resten måtte hun indrømme hun ikke rigtigt havde savnet.
Da Jake så senere havde inviteret hende og børnene med på en lille miniferie som varede godt og vel 5 måneder og nu var de endelig på vej tilbage til Sunfury, hvor det var blevet mere officielt, at hun og Jake var fundet sammen selvom det heller ikke havde gået helt smertefrit pga de havde mødt Raco, men børnene var allerede begyndt, at kalde Jake for far og specielt Reine havde elsket at lege med Jakes besætning specielt Saxon havde været god ved Reine hvis man spurgte ham hvem han bedst ville kunne lide af dem.

Rafaela havde bestemt sig for, at nu skulle det være, at Jake og hendes familie mødte hinanden rigtigt. Rafaela var meget spændt på hvordan det ville foregå når de mødte hinanden. Hun krydsede dog fingre for, at hendes far ikke var dukket op endnu fordi det kunne hun ikke overskue eller magte overhoved. De var kun 2 gader væk fra hendes gamle hjem eller det var jo sådanset stadig hendes hjem. Det havde været en lang rejse på vej hjem og børnene var blevet trætte. Rafaela var dog ikke så træt for hun var mere nervøs for mødet imellem hendes familie og hendes nye mage og det kunne man tydeligt mærke på Rafaela.

Outfit

Jake nød virkelig at være sammen med Raf og børnene. Selvfølgelig havde han haft lidt dårlige drømme til at starte med, men de var stilnet af efterhånden som han kom længere og længere væk fra Raco, samt fik indstillet sig på at det nok aldrig blev til noget mellem dem igen. Da de ankom til Aquener gav han et venligt knus til alle i besætningen og et broderligt kram til Saxon.
”Jeg kommer til at savne jer af h-til.” Saxon havde leet og sagt at de altid kunne komme et smut forbi Dragons Peak og samle ham op der. Men at det dog krævede at han ankom i drageform, hvilket havde fået Jake til at le.
På turen til Sunfury havde Jake virkelig nydt at lære børnene at kende, og han kunne mærke hvor meget han begyndte at ønske at de flyttede med ham til Dragons Peak. Han elskede at lege hest med dem. Eller fortælle historier kort før sengetid. Han begyndte faktisk at få en vane med det og blev stille og roligt nervøs for hvordan de ville tage det, når han var nød til at tage tilbage til Dragons Peak.

Nu hvor de kun var to gader væk fra hendes hjem, bar Jake to trætte børn i armene. De havde overnattet i handelshuset New Hope og var stået tidligt op. Men det lod til at rejsens strabadser stadig havde deres tag i børnene. Mens de gik, lod Jake sin arm strejfe Raf's for at fange hendes blik og smilede beroligende til hende.
”Slap af, smukke. Er sikker på at det nok skal gå. Husk på at jeg er en gammel søulk, som har haft næsten alle racer under min banner.” Han skjulte det utroligt godt, men han måtte indrømme for sig selv at han enlig var en smule nervøs for hvordan hendes familie ville tage imod ham. Særligt efter det hun havde fortalt ham om den behandling hun havde fået gennem årene.

derhjemme var der foregået en del ændringer på huset og området i den tid Rafaela havde været væk. der var blevet bygget en udvidelse af huset for at der blev tilføjet tre ekstra soveværelser og et badeværelse til og en hel ekstra etage var igang med at blive bygget oven på den første etage der var. men konstruktionen var de ikke helt blevet færdige med. de havde kun lige tilføjet skeletet for den nye etage. bagved var der blevet bygget et lille gæsthus hvor der var en stue/køkken, tre soveværelser og et bad.
de havde allesammen knoklet de sidste mange måneder med udvidelser for resten af familien der kom pludseligt efter Sakrefs forsvindelse.
dog idag havde de valgt allesammen at tage en hviledag.
Makkadin, Rafaelas onkel sad i stuen med Victoria, Rafaelas faster, samt Valiona som var på sin vis Rafaelas stedmor. udover dem sad også Vincent, Rafaelas fætter og Makkadins søn. de sad og snakkede om den daglige dag. ude i haven stod Zaela og Surzi, Rafaelas ældre tvillingesøstre og legede med Darius, Rafaelas halv lillebror og Valionas søn.
Bron, en af Sakrefs tidligere lærlinge stod også udenfor og trænede med sine to kæmpe identiske tohåndsværd. en i hver hånd og svingede dem med slag der sendte bølger af luft imod horisonten.
ved kirken sad Nika, Neko og Beko. de tre sortelver trillinger som var også tidligere lærlinge for Sakref. de sad i skyggen og slappede af.
hvis man så hele hjemmet var det nærmest at se en kæmpe blanding af mange racer hvis ikke næsten alle og alligevel var der fred (på sin vis) imellem hinanden.

Rafaela smilede stille til Jake da han tog begge børnene i armene. Hun valgte dog, at løfte Reine som så småt var ved, at vågne. Hun smilede sødt til Reine og holdt ham tæt ind til sig. Hun slappede en smule mere af da Jake prøvede, at berolige hende. Hun tog Jake i hånden og flettede fingre med ham imens hun bar Reine i den ene arm. Reine vågnede mere og mere jo tættere de kom på deres hjem. Emily var så småt også ved, at vågne "Er vi ikke snart hjemme far?" spurgte Emily stille og lagde sit hoved imod Jakes skuldre.
Da de var kommet hen til huset stoppede Rafaela op og kiggede overrasket på huset og så de ændringer der var sket. Hun havde ikke kontaktet sin familie og fortalt, at hun var på vej hjem og havde Jake med.
Hun gik roligt ind i huset og satte Reine ned som med det samme løb ind i stuen med sko og det hele på og hoppede op på skødet af Makkadin "Hej onkel!" råbte Reine og krammede Makkadin. Rafaela var overrasket over, hvor frisk han var blevet. Hun trak vejret dybt nogle gange inden hun gik ind i stuen til resten af familien. Hun smilede stille og krammede Makkadin, Victoria og Vincent hvis de kom hen og krammede hende. Hun havde blot nikket som en hilsen til hendes mor Valiona "Jake det her er min onkel, faster og fætter og hende der er min...mor" sagde Rafaela. Man kunne tydeligt se og høre på hende hun stadig havde det svært med Valiona. "Det her er Jake min...øhm...fyr" fik Rafaela sagt og rødmede helt op til ørerne. "Jake du har mødt min faster Victoria nogleuger siden. Mener dog ikke i fik hilst rigtigt på hinanden" sagde hun stille. Hun bed sig i underlæben og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

Jake smilede da hun valgte at tage Reine, og lod hende roligt gøre det. Det var fuldt forståeligt at hun gerne ville holde ham, særligt efter alt det som var sket i Minotaris. Bare tanken gjorde ham både ked af det, men også rasende over den måde Raco valgte at smide en 'bombe' og stikke af. Han valgte dog at skubbe det hele væk, da han mærkede hvordan hun tog hans hånd og begyndte at flette fingere med ham. Han så kærligt på hende med et smil af ægte glæde. Han fortrød ikke sit valg. Selv om... Så nu begyndte de åndssvage tanker igen. Men han nåede ikke at gøre noget før Emily tog hele hans opmærksomhed og løste ham fra problemet. Han strøg blidt sin kind mod hendes hoved, som hun havde lagt på hans skulder.
”Jo, min engel. Vi er snart hjemme hos mor.” Han valgte bevidst at sige det sidste med, selv om han gerne ville have nøjedes med hjemme. Han viste at han snart var nød til at tage tilbage til Dragons Peak. Han havde flere ideer og tanker, som skulle undersøges. Og så skulle han have.. Han nåede ikke længere i sine tanker, da Raf stoppede op og så overrasket på huset. Han studerede det lidt nærmere og måtte indrømme at det ikke så helt tosset ud. Der var stadig en del at arbejde med, men han fik en ide om hvordan det vil se ud tilsidst.

Han fuldte roligt med hende indenfor og kunne ikke lade være med at klukke af latter, da han så hvor hurtigt Reine vågnede og løb ind til sin onkel, men sko og overtøj på. Emily gjorde tegn på at hun også ville ned, så han sætte hende ned, selv om han kunne se at hun stadig ikke var helt vågen. Han holdte sig lidt tilbage mens Raf fik hilst på de forskellige med kram og nikkende hilsener. Noget sagde ham dog at hun havde et ret stramt forhold til sin... mor. Eller som han rettede i hovedet, hendes stedmor.
Da hun præsenterede ham for de forskellige, bukkede han høfligt og et lille skævt smil kom over hans læber, da han hørte hvor svært hun havde ved at sige at han var hendes fyr. Han gik roligt hen til hende og lagde den ene arm om hendes liv, for at give hende lidt støtte og tillid. Samt nikkede smilende til det sidste hun sagde om at han havde mødt hendes faster tidligere.
”Ja, det er rigtigt nok at din faster var her sidst, men ja, vi havde vist lidt for travlt med at holde styr på børnene til at vi rigtig fik hilst på hinanden.” Han bukkede igen, mens han fortsat holdte Raf om livet med den ene arm.
”Det er mig en glæde og ære at møde den familie, som har passet så godt på Rafaela. Mit navn er Jake Blackfire. Leder af handelsklanen Blackfire, som har handelshuet ”New Hope” her i byen. Derudover har jeg den ære at være raceleder for draconianerne, hvilket gør at jeg største delen af min tid opholder mig i Dragons Peak.” Hvis Raf stadig udstrålede nervøsitet, ville han give hendes side et kærligt og blidt klem, mens han så smilende på hende.
”Og denne skønhed, har velsignet mig med sit nærvær og to uvurderlige juveler.”

Makkadin og de andre nåede kun lige hurtigt at reagere at døren blev åbnet før Reine nærmest kom løbende ind i stuen.
"Hej min lille guldklump!" udbrød Makkadin i stor glæde og et stort smil og samlede Reine op og gav ham et stort kram.
de allesammen begyndte at rejse sig op for at give Rafaela et kram. dog rejste Valiona sig kun op da hun stadig kunne fornemme at Rafaela ikke var så glad for hende endnu. hun valgte istedet at give et nik tilbage som respons på Rafaelas nik til hende.
Victoria gik hen imod Jake da Rafaela nævnte hendes navn.
"det er rigtigt. og det må man sige er en rigtig skam vi ikke har været introduceret til hinanden før." sagde Victoria med et frækt smil på læben og rakte en blid hånd frem for at hilse på ham.
de lyttede til Jakes introduktion og var en smule overrasket.
Makkadin gik hen til ham med et smil og sin højre hånd fremme.
"velkommen til mit hjem Jake. Jeg hedder Makkadin Morladin. jeg er ærkepaladin og halv menneske, halv engel. det her er min søn Vincent. han arbejder som dusørjæger" sagde Makkadin og rystede Jakes hånd med et fast håndtryk og lagde sin venstre hånd på Vincent.
"det er hyggeligt at møde dem Jake." sagde Vincent og rakte sin hånd ud for at ryste Jakes hånd også. hans hånd var lige så fast som hans fars.
fra siden kom Valiona også for at hilse men med en blid hånd.
"det er hyggeligt at møde dem Jake. jeg hedder Valiona Morladin, også selv Draconianer og er også originalt fra Dragons peak." sagde Valiona med et venligt smil.

Rafaela smilte lidt over Reines opførsel da de jo ikke var ventet hjemme.
Rafaela kunne dog ikke gøre for, at hun havde et så stramt forhold til sin mor for sådanset havde hun ikke gjort noget forkert imod hende for Bron havde jo fortalt hende, at hendes far også havde straffet hendes mor når hun spurgte ind til hende eller prøvede, at kontakte hende efter hun kom til Sunfury. Men nok det der lå under det var, at hendes forældre måtte beholde deres søn og at hun og Melvin ikke måtte beholde deres som blev sendt i døden uden hendes mor fik ham stoppet eller stod imod. Hun kunne nu også se hvor latterligt det hele var efter den tur de lige havde været på mellem Jake og Raco for det gik jo udover hele deres besætning, hvor hende og hendes mors forhold gik udover resten af familien.

Rafaela smilede stille og lagde en arm om Jake da han lagde en arm om hende. Hun smilede stille til Jakes og Victorias svar på de ikke havde fået mødt hinanden "Ja, men det er sådanset også kun tredje gang Jake er her" sagde Rafaela stille og smilede stille til dem. Imens Jake præsenterede sig selv tog Reine sit overtøj af og lagde det på Makkadins hoved som en slags hat og grinte. Emily havde sat sig på sofaen og slappede af. Rafaela smilte over Reine og rystede let på hovedet. Rafaela havde dog rødmet lidt over Jakes sætning om hende og hendes børn. Den mand kunne virkelig få hendes verden til, at blive god og rolig selvom der også havde været episoder hvor hendes temperament var overtaget eller hvor hun prøvede, at skubbe Jake væk fra sig, men det havde ikke lykkes for hende og det var hun over lykkelig for.
Rafaela smilede stille og var blevet lidt roligere over hvor godt de 4 havde taget imod Jake, men det havde sådanset ikke været dem som hun var mest nervøs for. Det var hendes søstre hvordan de ville være for før i tiden havde de sprunget på alt der havde en puls som Rafaela havde introduceret dem for Assorian som var hendes eks og Zantanna som var hendes bedsteveninde. Rafaela trak vejret dybt og kiggede ud imod haven og så, at de andre var derude. "Vi kan lige så godt for løverne eller det nok mere løvinderne overstået" sagde Rafaela med en undertone af latter og nervøsitet i sin stemme. Hun havde hentydet til sine søstre. Hun trak vejret dybt og slap Jake, hvor hun derefter gik ud på terrasen. De alle havde haft travlt med det de var igang med så de havde ikke opdaget hende. Hun kiggede rundt og så Bron træne henne ved trænings ringen. Hun kiggede fortsat rundt og så sine søstre lege med sin lillebror. Hun fik en drillende ide og holdt sin ene hånd lidt foran sit ansigt hvor der kom en lys lilla flamme frem. Hun kastede den hen imod en af trænings dukkerne som Bron trænede med. Den lys lilla ildkugle fløj lige forbi Zaelas ansigt og ramte dukken som brød i brand, hvor flammen var i den lys lilla farve. Der var et drillende smil kommet frem på hendes ansigtsudtryk. Hun var dog spændt på Zaelas og Brons reaktion da det jo havde været dem hendes ildkugle havde været tæt på.

//Godemode aftalt med Sakref//

Jake gengældte venligt smilende de forskellig håndtryk, og var på en måde imponeret over den blanding af racer i en familie. Men på den anden side, så var det ikke så forskelligt fra flokken på Dead Mans Rock. Jakes håndtryk var fast og viste tydelidelig tegn på hårhud i håndfladen. Han lyttede roligt til de forskellige og holdte sin undren for sig selv. Han måtte prøve at se om Raf havde lyst til at snakke senere, når de igen var dem selv.
”Jeg takker for venligheden og er glad for at der endelig var tid til dette. Men jeg må nu indrømme at det føltes godt igen at mærke havet under sig. Noget jeg afgjort vil kommet til at savne i Dragons Peak. Og jeg må sige at det er noget af en familie i har her.” Han så rundt på dem alle og sluttede af med at se på Raf, hvor han drillende løftede et øjenbryn af hendes ryg efter at hun havde snakket om løverne eller løvinderne. Han undskyldte sig smilende overfor de forskellige, og smilet var faderligt da han så på Reine i sin onkels arme, inden blikket fortsatte hen på Emily som sad i sofaen. Han var en smule urolig for hende, eftersom hun bare sad der og lignede en som kunne falde i søvn igen, men han havde fornemmelsen af at hun var i sikkerhed i hendes onkels hus.

Derfor vente han igen opmærksomheden mod Raf og nåede lige at se at hun sendte en lys lilla flamme afsted. Dog undrede han sig over hvorfor hun havde gjort det, så han gik hen til hende og så hen ud i haven på de folk der var der ude. Han så smilende på manden med de store sværd, så forstod han bedre hvorfor han havde hørt lyden af sværd i baggrunden før.
”Hvad fik dig til at lege med flammen?” hviskede han til hende med smil i stemmen, mens han så resultatet af hendes flamme.

Victoria nærmest tog Rafaelas arme med et smil der gik frem og tilbage mellem Rafaela og Jake.
"jamen min pige det er jo alt for mange gange uden at jeg har vidst at du gik rundt med sådan et 'fang'" sagde Victoria med et sulten blik som om hun nærmest ville spise ham.
Victoria nærmest fangede sig selv i hele situationen og istedet dukkede hen til Rafaela.
"har han tilfældigvis en ledig storebror? eller en single far måske?" hviskede Victoria til Rafaela.
Makkadin smilte af hele situationen. han tog Reines overtøj af sit hoved og valgte at træde ind i hele situationen.
"så så søs lad dem lige komme ind af døren og hilse på allesammen." sagde Makkadin og greb Victoria med den ene hånd imens han stadig havde Reine i den anden arm. Victoria fløj nærmest væk fra Rafaela imens hun stammede "Men.. Men... Men..!" hele vejen ud til køkkenet hvor Makkadin var på vej hen med hende og Reine.
"jamen det lyder til at du har oplevet en del Jake. lad mig lige sætte the og kaffe over til os alle. så kan vi alle sidde og dele historier. smut i bare ud og hilst til de andre så får jeg lige kølet min søster ned." sagde Makkadin med et smil på læben og trak Victoria afsted som kæmpede en del. Valiona og Vincent stod begge og grinte lidt af hele den situation.

udenfor i det Rafaela sendte flammen foran Zaelas ansigt så kom der et meget piget hvin hvorefter hun faldt på røven med det samme.Bron tværtimod reagerede kun med et løftet øjenbryn og vendte blikket imod Rafaela og Jake. Brons maske dækkede som altid for hans næse og mund.
Surzi var der også, som altid pænt påklædt. hun var også ret overrasket men på ingen måder lige så overrasket som Zaela var.
"det dig Rafaela. velkommen hjem!" sagde Bron og stillede sine sværd til siden og gik hen til Rafaela og Jake.
"RAF! du brændte næsten mit hår!" sagde Zaela med et lettere mixet ansigtsudtryk af chok, glæde, og en smule sur imens hun stadig sad på jorden. iklædt en lille top og en nederdel.
Darius var der også. en lille dreng på 8-10 år med flammerød hår og et enkelt rødt horn der voksede ud i den ene side af panden. lige så snart han så Rafaela så løb han nærmest hen til Surzi og gemte sig bag hende. med et tydeligt blik at han var bange for Rafaela.

Rafaela kiggede på Victoria da hun pludselig tog fat i hendes arme. Hun smilede stille til Victoria, men rødmede fuldstændig over, at kalde Jake for en fangst, men når hun så tænkte over det så var han et rigtig godt fangst. "Ja kan godt være, men hellere sent end aldrig" sagde Rafaela med latter i sin stemme. Hun kiggede hen på Jake og smilede kærligt til ham, men da Victoria hviskede om Jake havde en ledig storebror eller en far der var single begyndte Rafaela at grine lidt. Hun smilede sødt til sin faster "Hvad med du spørger ham selv for ham her er min" sagde hun og blinkede drilsk til Victoria. Hun lænede sig ind imod Jake og kyssede ham kærligt på kinden.
Rafaela kiggede efter Makkadin og Victoria da han trak hende med ud i køkkenet. Hun grinte af sin faster og rystede lidt på hovedet over hende.

Rafaela nikkede hen imod Zaela da hun gav et hvin fra sig da Jake spurgte hvorfor hun sendte flammen afsted "For, at drille hende" sagde hun drilsk og smilede lettere uskyldigt til Zaela. Hun vinkede til Bron "Ja det bare lille mig. Tak Bron" sagde hun stille og gav Bron et kram da han kom hen til dem. Hun kiggede på Zaela og smilte sødt til hende "Men det gjorde jeg ikke Zaela og du ville ikke se godt ud, hvis du er skaldet" sagde Rafaela sødt til hende og smilede drilsk til Zaela. Rafaela kiggede på Darius og kunne tydeligt se på ham, at han var bange for hende. Det passede hende faktisk fint fordi hun kunne faktisk ikke lide sin lillebror. Rafaela kiggede skiftevis på Jake og Bron og smilte "Jake det her er Bron min...fars...første lærling og Bron det her er Jake min kæreste" sagde Rafaela stille. Hun havde det lidt nemmere ved, at sige Jake var hendes. Hun kiggede hen på Zaela og Surzi "Og dem derovre er mine søstre Zaela og Surzi. Zaela er hende der stadig sidder og er tøsefornærmet" sagde Rafaela drilsk og vinkede sødt til Zaela. Hun trak vejet dybt før hun kiggede på Darius "Og drengen er Darius" sagde hun lettere tørt. Man kunne tydeligt høre på hende, at det var mere af høflighed end lyst Rafaela præsentere Darius.

Han kunne ikke lade vær med at tække på smilebåndet over den måde Victoria talte og så på ham, samt hviskede til Raf. Han havde en god ide om hvad der foregik, særligt efter at Makkadin trak af med sin søster for at sætte the og kaffe over. Dog sagde han intet til det, han nøjedes med at nikke smilende til ham. Noget sagde ham at han heller måtte holde sig tæt til Raf under sit ophold her. Særligt efter det sultne blik Victoria havde sendt ham. Men han havde nu også nydt Raf's lille han-er-min-opvisning. Hvilket forsikrede ham om at hun ikke ville lade ham gå.

Han klukkede af hendes kommentar og smilede venligt til manden hun tiltalte Bron. Hans blik fangede godt drengens hurtige flugt over til den anden kvinde, hvilket fik ham til at undre sig lidt.
Da Raf præsenterede ham for Bron, var smilet tilbage og han gav venligt manden hånden.
”Glædeligt at møde resten af Rafaela's familie.” Han nikkede høfligt ud til pigerne og så igen nysgerrigt på drengen, selv om han kunne mærke og høre på Raf at hun ikke kunne lide ham. Han kyssede Raf kærligt på kinden, hvorefter han hviskede.
”Hvis du ikke har noget imod det, så vil jeg gerne sige pænt hej til drengen.” Han gik hen mod drengen og stoppe omkring to meter fra ham, for at sætte sig på hug. Alt samme med et venligt smil på læben. Og da han satte sig på hug fik han et af sine drenget udtryk i ansigtet, som han også fik når han legede med Reine.
”Hej med dig, jeg hedder Jake og er en af Reines gode venner. Er du en af Reines venner?” Han ville roligt afvente drengens reaktion, uden at røre en muskel. Han var sig svagt opmærksom på små fødder der kom løbende og var derfor ikke helt overrasket, da Reine kastede sig over ham bagfra.
"Fik dig, far." Hvor til Jake bare grinede og fik fanget ham, samt bakset ham om foran hvor han, til Reines store morskab begyndte at kilde ham blidt.
"Store stygge jæger, som prøver at overfalde den mægtige drage. Jeg skal lære dig hvor farlig dragen kan være." Hvorpå han løftede ham op i armene og kastede ham en smule i vejret, for så at gribe ham igen. Dog kastede han ham ikke højre end han hurtigt kunne gribe Reine, hvis han kom lidt ud af kurs. Reine skreg af grin, og Jake havde fået en faderlig udstråling, fra samme sekund som Reine ankom.

Bron tog Jakes hånd og gav ham et håndtryk tilbage. dog stadig meget neutral i sine lysende blå øjne.
"det er hyggeligt at møde dem Jake. det er dog ikke helt resten af familien. sortelver trillingerne er oppe ved skyggen af kirken og slapper af." sagde Bron og pointerede.
imellemtiden havde Zaela rejst sig ved at bruge sine vinger og fløj nærmest lydløst hen til Rafaela imens Jake var gået hen til Darius.
"iihhh altså Raf. nogen gange ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med dig" sagde Zaela sukkende og landede ved siden af hende.
"nååå vil du fortælle mig mere om hvem den stærke sømand er du har taget med hjem? eller han måske til mig?" hviskede Zaela ind i øret på Rafaela med et drillende lille grin.

imens Jake havde gået hen til Darius havde han gemt sig lidt mere bag Surzi som var han meget usikker. men nikkede et stille nik til Jakes spørgsmål
"vi leger nogen gange når hans mor ikke er hjemme. hun skræmmer mig." sagde Darius meget lavt til Jake som var han bange for at Rafaela skulle høre ham.
Darius var faktisk meget nysgerrig med Jake. hans øjne nærmest studerede ham. men Darius fik heller ikke mødt nogle nye personer rigtigt.
Surzi bukkede ned og nussede Darius på hovedet.
"han har været sådan lige siden vi ankom. hvis det ikke er mig han gemmer sig bag ved så det hans mor." forklarede Surzi og prøvede at få Darius til at slappe lidt af.
da Reine så kom og legede pludselig med Jake så kunne man se på Darius han også gerne ville prøve men var bange for at komme frem fra sit skjul.

Rafaela smilede stille til Bron og kiggede roligt på Bron. Hun havde næsten glemt hvor rolig Bron han var blevet og det klædte ham måtte hun indrømme. Hun kiggede på Jake da han hviskede, at han ville hilse på Darius. Hun nikkede blot kort, men reagerede ellers ikke så meget over det da hun jo sådanset var ligeglad med Darius. Hun kunne virkelig ikke se nogle grund til, at snakke med ham selvom hun kunne genkende lidt af sig selv i ham da hun var lille og gemte sig bag sin far. Hun sukkede kort, men hendes smil blev lidt større da Zaela kom hen til hende. Hun grinte lidt og gav Zaela et kram "Sådan har jeg haft det med dig i 213 år Zaela" sagde hun drilsk med en latter i stemmen. Hun grinte dog lidt over, at Zaela også var ude efter Jake. Hun kiggede på Jake og derefter på Zaela "Det er min kæreste Zaela og jeg deler ikke" sagde Rafaela stolt. Man ville tydeligt kunne se på hende, at hun elskede Jake. Hun kunne ikke undgå, at kigge jævnligt hen på Jake og Darius. Hun bed sig lidt i underlæben. Hun havde en følelse af, at det hele var for underligt for hende, men da Reine løb hen til Jake og kaldte ham for far og ville lege dukkede et stort smil frem på Rafaelas læber. Hun kunne dog se på Darius, at han også gerne ville lege med Jake.
Hun kiggede ned på sine fødder før hun vendte rundt og gik ind i stuen, hvor Emily var vågnet op og var igang med, at læse i en af sine bøger. Rafaela smilte og kiggede rundt i stuen før hun nervøst gik hen til Valiona. Rafaela havde en følelse af, at hun var nød til, at se frygten i øjnene og snakke med sin mor. Raco og Jake havde jo fået hende til at indse det hun havde gjort i flere år ikke gjorde andet end skadet hende, sin mor og resten af familien. Hun stod alligevel lidt væk fra Valiona. Hun kiggede lettere usikkert på hende "Hej...mor" sagde hun nervøst. Man kunne tydeligt høre og se på hende, at det var svært for hende, at tage dette skridt for, at snakke med hende.

Han nikkede stille til Darius, da han fortalte om at Raf skræmte ham, og ligeledes til det Surzi sagde. Dette var afgjort noget han skulle snakke med Raf om, men han havde på fornemmelsen at det havde noget at gøre med dengang hun mistede sit eget barn.
Mens han legede med Reine, kunne han godt se at Darius også gerne ville prøve. Så da han greb Reine igen efter nogle gange, kyssede han ham blidt på kinden og spurgte roligt.
”Reine, vil det være i orden med dig at Darius prøver at lege med?” Han sank igen ned på hug, så der ikke var så langt ned hvis Reine fik den ide at springe ned og løbe hen til Darius.

Mens Jake ventede på Reines reaktion, så han smilende op på Raf's ene søster.
”Jeg kan godt huske det fra min egen søn. Han havde det også med i starten at gemme sig bag sin mor og mig.” Hvis han fik talt færdig, ville han smile med et letter sørgmodigt smil. Men det vil kun holde til Reine, og muligvis Darius, overfaldt ham for at lege.

Zaela krammede igen da Rafaela krammede hende.
"den er god med dig. jeg ved inderst inde at du holder af mig" sagde hun med et sødt smil.
hun grinte lidt af hendes svar om at ikke at dele.
"jeg driller dig også lille søs. jeg kan se han betyder en del for dig." sagde Zaela kiggede hen imod Jake.
"meeeeen. hvilken god storesøster ville ikke lige tjekke og godkende deres søsters kæreste er god nok for hende." sagde Zaela lidt til sig selv efter Rafaela havde valgt at gå ind. Zaela lettede stille med vingerne hen imod Jake og Surzi.
imens stod Darius og ventede spændt men også lidt nervøs på Reines respons. men man kunne se på Darius at han blev mindre bange da Rafaela gik.
Surzi bukkede lidt ned og nussede Darius hoved.
"han er generelt meget sensitiv over for andre har jeg opdaget. det er også derfor han kan mærke at Raf ikke kan lide ham særlig meget. ikke fordi det er hans skyld." sagde Surzi og hviskede næsten det sidste til Jake.
Zaela landede lige ved siden af Surzi og nærmest lænede over Surzi skulder. hun havde lyttet med til hvad der blev snakket om på vejen hen til dem.
"og så er han også rystet over at vores far er væk. " sagde Zaela stille og med et lille smil til Jake.

indenfor sad Valiona i stuen sammen med Emily og var også igang med at læse i en bog. hun havde fået speciel lov fra Makkadin til at sidde i hans lænestol.
da hun hørte Rafaela tale til hende kiggede hun lidt overrasket i starten på hende men hurtigt ændret udtryk til at være der og lukkede bogen. dog med en hurtig finger fik placeret et bogmærke.
"hej min pige. kan jeg hjælpe med noget?" spurgte Valiona roligt. hun var lidt overrasket over at Rafaela ville tale til hende, og oveni kalde hende mor.

Rafaela kiggede på Zealand og grinte lidt “Og du elsker mig” svarede hun flabbet igen og grinte stille. Rafaela var dog glad for, at Zealand godt kunne se, at Jake var hendes og hvor glad for Jake hun var.
Reine grinte og elskede at lege med Jake. Han smilede stort over de små kys han fik på kinden og kiggede skiftevis på Darius og Jake da Jake spurgte om Darius måtte være med i legen, hvor Reine smilte og nikkede ”Ja flere er sjovere” sagde Reine og hoppede ned fra Jakes favn og løb hen mod Darius og lagde sin hånd på hans arm “Fanget du er den!” Råbte Reine og grinte, hvor han derefter løb væk.

Rafaela kiggede over på Emily og trak vejret dybt “Emily gå du ud og leg med de andre skal lige snakke med...mormor” sagde Rafaela. Det sidste havde hun svært ved, at få ud af sin mund. Emily nikkede blot og klappede sin bog i, hvor hun derefter lagde den på bordet og løb ud for, at lege med de andre. Rafaela stod stadig op og kiggede på Valiona. Hun trak vejret dybt nogle gange og tænkte over hvordan hun skulle snakke med hendes mor om alt det der gik hende på. “Hør har behov for du bare sidder og lytter til, at starte med og ligemeget om jeg råber, skriger eller bliver hysterisk så lad være med at gøre noget for har behov for, at få det her ud af mit system” startede Rafaela med at sige før hun igen kiggede på Valiona “Jeg ved godt, at det at jeg har været så vred på jer alle ikke har været fair for det er ikke jeres skyld. For det har ikke været jer jeg har været sur på” hun stoppede brat op og man kunne tydeligt se og høre på hende det var svært for hende og at hendes temperament var så småt gået igang. “Far tog MIT barn fra mig uden nogen af jer stoppede ham! Mit barn skulle dø og imens jeg stadig bearbejdede MIN sorg så får du og ham den mide udenfor! Jeg hadet jer og jeg ville have hævn imod, at han dræbte MIT barn. MIN søn!” Rafaela var begyndt, at råbe istedet for, at snakke roligt så det ville kunne høres udenfor. Tårerne løb ned af hendes kinder og hun kiggede på Valiona med et blik der sagde, at hun stadig ikke skulle sige noget og bare lytte. Hendes krop rystede “Jeg vidste, at den eneste måde at kunne ramme far på var igennem dig og Darius! Jeg kæmper stadig den dag idag med den vrede! Far behandlede mig overhoved ikke som en datter til sidst! Jeg blev behandlet som en slave! Han ydmygede mig! Han misbrugte mig som han lystede! INGEN stoppede ham! Jeg havde en følelse af, at I alle var ligeglade med mig! Hvor jeg til sidst troede på, at jeg ikke hørte til i familien, men blot var en elendig slave! I fik lov til, at beholde et barn! Far lavede en masse forsøg på mig som gjorde at chancen for, at jeg kan få et barn igen er nær umuligt! Jeg fik Reine med held, men der er INGEN af jer som rigtigt har taget Reine til jer! Jeg mener stadig den dag idag, at Darius burde dø! Og stod det til mig var det fra fødslen af! Jeg har været udsat for en masse og mødt rigtig mange som har villet mig til livs, som er modbydelige, tortureret og så videre og alligevel er der kun en i hele denne lorte verden er min far! Ham du kalder for din elskede mand! Ham der er far til den mide udenfor!” Hendes råben blev højere og højere og tårerne trillede ned af hendes kinder som et vandfald. Hendes krop rystede af vrede, frustration og afmagt. Hun prøvede at holde styr på sig selv, men det gik også lige akkurat “Selv efter jeg kom væk fra ham kontaktede i mig ikke. Jeg har gået rundt i flere år og troet, at i var ligeglade med mig og mine børn” hun råbte ikke så meget mere og vreden var så småt aftaget, men var blevet erstattet med gråd. Hun blev stående og kiggede på Valiona igennem tårerne “Jeg ved dog nu fra Bron, at du og de andre prøvede, men ikke måtte. Jeg ved du ikke havde opgivet mig, men ved også at det ikke kun skadet mig, dig, far og Darius, men også andre det har jeg fundet ud af” sagde hun stille. Hun rystede over hele kroppen og lod tårerne løbe “Jeg vil altid have svært ved, at acceptere Darius i mit liv” sagde hun stille og kiggede på Valiona imens hun tørrede tårerne væk fra sine kinder som dog alligevel blev ved med, at løbe .

Jake nikkede venligt til Raf's to søstre. Han var ikke sikker på hvad de kunne finde på, så han koncentrerede sig om Reine og Darius.

Efter at have leget lidt med Reine og have spurgt om Darius måtte lege med, kunne han ikke lade vær med at le hjerteligt, da Reine hoppede ned og begyndte at lege med Darius. Desværre var Jake ikke så hurtig til at komme væk som Reine, så Darius fik en chance for at fange ham.
De havde leget en kort stund, da Emily sluttede sig til dem.

Dog varede dog ikke længe før de blev afbrudt af Raf's råbende stemme, som fik Reine og Emily til at søge hen til Jake. Han satte sig på hug og holdte blidt om børnene. Hvis Darius havde søgt hen til Jake, ville han blive holdt ligeså blidt om. Selv så Jake ind mod stuen og sukkede stille da han kunne høre at det kun blev værre. Derfor så han kort på børnene, mens han kyssede Reine og Emily på panden.
”Bare rolig. Mor skal nok falde til ro igen. Hvis i vil lege sammen med Darius, så gør det. Jeg går ind til mor og ser hvad jeg kan gøre.” Han krammede de børn han havde i armene en sidste gang, inden han slap dem, rejste sig og gik roligt ind i stuen, hvor han stod på afstand og fuldte med i Raf's handlinger. Eftersom hun ikke prøvede at gøre skade på nogen eller løbe væk, forholdt han sig afventende, indtil han kunne fornemme at hun var færdig. Så ville han gå over til hende, stille sig bagved hende og holde blidt om hende, mens han kyssede hende blidt på kinden og spandt beroligende.
”Jeg er så stolt af dig. Også selv om du råbte en del. Men det er da en begyndelse.” Hans stemme var rolig og fyldt med glæde, samt stolthed over at hun havde taget hul på bylden, så at sige.

Darius valgte efter at blive fanget at løbe hen til Jake og fange ham. "taget du er den!" sagde Darius med et stort smil på læben og løb væk igen. da Emily kom med dem udenfor så fik Darius en ide. han stod lidt og koncentrerede sig kort da der pludselig dukkede en flamme op på toppen af hans ene horn. flammen sprang ud og pludselig blev usynelig. til gengæld begyndte der pludseligt at forme en anden Darius lige ved siden af ham. dog var det ikke ham men en meget godt lavet kopi af varme. ikke brændende varm men lidt mere varm end han normal selv var. Zaela og Surzi så på med lidt store øjne.
"meget imponerende. næsten lige så godt som mine illusioner." sagde Surzi imens hun nikkede imponeret..
"woaw sagde Zaela lavt.
de to dariuser begyndte at lege rundt med de andre som skabte lidt forvirring.
dog da Rafaela begyndte at råbe blev Darius meget chokeret og løb hen til Jake også sammen med de andre. dog havde han hørt lidt af hvad hun sagde med at hun ønskede ham død så han begyndte at græde. hvilket gjorde hans illusion forsvandt.

indenfor valgte Valiona at svare med et forstående nik da Rafaela sagde hun ikke skulle sige noget før hun var færdig.
hun lyttede stille til det hun havde at sige. hverken skiftede udtryk eller blik imens Rafaela råbte og græd.
da Rafaela var færdig gik Valiona hen til hende og stoppede inden for en halv arms længde.
"min søde pige. jeg vil aldrig opgive på dig. hverken dengang eller nu. sagde Valiona med et blidt smil og tørrede hendes tårer væk fra hendes kinder med en blid hånd.
"jeg forstår hvordan du har følt med det hele. og selvom du hadede både mig og Darius. så prøvede jeg stadig at beskytte dig." sagde Valiona smilte roligt til hende men man kunne se lidt at Valiona stadig var meget rørt med hele situationen.

Reine og Emily syntes at det var sjovt, at lege sammen med Darius og Jake. Men da Rafaela var begyndt, at råbe kunne de ikke forstå det fordi de havde aldrig set eller hørt deres mor råbe på denne måde overhoved. De havde puttet sig ind til Jake og var skræmte over episoden. Da Jake beroligede dem om, at deres mor snart ville få det godt igen var de stadig kede af, at høre alt det deres mor råbte op omkring og det at Darius også begyndte, at græde begyndte de også. De løb over til Zaela og krammede sig ind til hende da Jake gik ind til deres mor.

Tårerne løb hos Rafaela. Hun var glad for, at hun havde åbnet op for alt det som gik hende på og som hun havde haft lyst til, at råbe ud til hendes mor for, at få det ud af systemet. Hun kunne bare ikke styre sine følelser for ligemeget hvor ofte hun tørrede tårerne væk fra sine kinder og hvor ofte hun prøvede, at trække vejret dybt for, at slappe af blev tårerne bare ved med at løbe. Selv hendes hale hang bare ned. Hun fornemmede godt Jake var kommet ind imens hun havde rast ud, men hun havde ikke kigget på ham. Selv da han kom hen og stillede sig bagved hende og lagde sine arme omkring hende Og kyssede hende på kinden blev hun stående og kiggede på sin mor. Hun rystede dog stadig meget i kroppen da den stadig havde en masse følelser som skulle bearbejdes. Der var dog ingen vrede længere overhoved, hun var glad for, at hun havde fået sagt det der gik hende på, hendes savn som også havde ligget i det skjulte var kommet frem også og fik tårerne til, at blive ved med, at løbe. Havde man spurgt hende hvordan hendes følelser var ville hun ikke kunne sætte ord på det. Hun havde dog stadig svært ved, at acceptere i hovedet og hjertet, at Darius var til, men det var jo pga det hendes far havde gjort ved hendes barn og hun vidste det var den måde hun kunne skade ham mest på. Hun lyttede til Jake, men reagerede ikke rigtigt på det da hendes krop rystede stadig og hun var sikker på at hendes krop ville give efter hvis Jake slap hende.
Hun fik så småt styr på sine følelser, men så snart Valiona kom hen til hende og fortalte hun aldrig havde opgivet hende og prøvede at beskytte hende løb tårerne bare endnu mere over skyldfølelsen over alt det hun havde sagt og haft imod sin mor. Hun nærmest sprang ud af Jakes favn og omfavnede sin mor. Hun borede sit hoved imod Valionas skulder og lod tårerne løbe. Rafaela kunne ikke få et ord ud af sin mund. Hendes krop rystede stadig.

Emily satte sig ved springvandet og kiggede ned i vandet for hun tænkte at hun hellere måtte vente med, at gå ind for at hendes mor kunne falde til ro, men Reine var til gengæld blevet nysgerrig og drog ind imod stuen og kiggede undrende på sin mor som græd og holdt sig tæt ind til Valiona. Reine gik hen til Jake og hev i hans bukser “Hvad er der galt med mor?” spurgte Reine bekymret og kiggede bekymret op på Rafaela.

Han fornemmede godt at hendes krop ikke var helt stabil og sig selv, så han holdte blidt om hende mens han sørgede for at hun ikke faldt sammen. Han viste at selv om hun ikke reagerede på hans ord, så havde hun inderst inde hørt dem, og han nøjedes derfor med at forholde sig tavs. Særligt fordi hendes stedmor var kommet over og var begyndt at tale. Han lyttede med, uden at sige noget. Og da Raf sprang ud af hans favn, smilede han forstående til dem begge.

Han mærkede dog hurtigt nogle små ryk i sit ene bukseben og hørte kort efter Reines spørgende stemme. Hans hjerte smeltede ved denne dreng og samlede ham hurtigt op i sine arme.
”Mor er bare lidt ked af det. Hun har båret rundt på meget, uden at sige noget. Og nu var tiden så til at hun fik fortalt din mormor hvad hun følte. Lidt ligesom jeg gjorde på vores ferie, da min gamle ven gjorde mig sur.” Han var begyndt at gå ud mod haven mens han talte til Reine. Han fik øje på Emily over ved springvandet, gik over til hende og satte sig ved siden af hende, så hun kunne kravle op på hans skød hvis hun ønskede det.
Han så smilende hen på Darius og Raf's to søskende.
”Kunne det tænkes at i havde en hurdy gurdy? Så kunne jeg spille lidt for os alle. Glemte desværre at få min egen med fra skibet.”

Hvis de fandt en til ham, ville Emily sætte sig ved siden af ham og tage Reine over til sig, så han kunne spille for dem.
Ellers ville han bare synde den sang som han havde tænkt på, mens børnene sad hos ham. Skulle Darius også ville op og sidde, så fandt de ud af det uden problemer. Han skulle med glæde holde om alle tre og forsøge at gøre dem glade.

//Musikken og sangen – bare tænk at det er en mand som synger
https://www.youtube.com/watch?v=pyIXR3s8OtY

Valiona var lidt overrasket da Rafaela sprang hen for et kram. men hun var glad for at hendes datter var tilbage igen så hun krammede igen med et moderligt kram og selv fik nogle tårer i øjne over hele situationen. Valiona blev ved med at kramme hende indtil hun ikke havde flere tårer. "så så min lille skat. alting skal nok blive okay" sagde Valiona imens hun krammede og trøstede Rafaela.
Makkadin og Victoria stod ved døren til køkkenet og fulgte med. de havde begge to en tårer i øjne over situationen.

udenfor havde Zaela og Surzi fået kølet Darius lidt ned igen så han ikke græder mere. men han var stadig lidt trist. da Jake kom ud og nævnte om en Hurdy Gurdy så rystede tøserne på hovedet. dog imens kunne man nærmest se Bron som var gået tilbage til at træne efter at have sagt hej, stoppede midt sving da han hørte Hurdy Gurdy blive nævnt og vendte sig om med et overrasket blik og lagde sin våben på jorden.
"jeg har en du kan låne." sagde Bron og løb op til den lille kirke ved siden af som de overnattede i indtil videre.
da han kom tilbage havde han en Hurdy Gurdy i hånden og gav den til Jake så han kunne spille.
Darius var selvfølgelig løbet hen for at se hvad der foregik. han satte sig med de andre da han ville det samme som de andre. det var dog en god ting siden han var stoppet med at være trist. Zaela og Surzi gik også hen og hørte med på musikken.
dog da Jake begyndte at synge fik Zaela og Surzi en god ide. Surzi brugte sine krafter til at fremmane nogle illusioner af dansere der lignede de var lavet af vand som sprang rundt og dansede til musikken imens Zaela brugte sin kraft til at bringe duften af havet og stranden til haven.

Rafaela var glad for, at Jake var i nærheden for han var virkelig den fyr som kunne trænge ind til hende selvom hun ikke viste det overhoved. Hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere for hele hendes krop var fyldt op med følelser.
Imens hun puttede sig ind til sin mor havde hun hørt Reines søde stemme, men havde ikke rigtigt kunne reagere på det. Hun havde blot brug for den omsorg og tryghed hun før havde følt fra sin mor nu hvor hun endelig var begyndt, at få den følelse tilbage.
Hun havde lyttet til det Jake fortalte Reine som havde nikket forstående da Jake havde fortalt ham hvad der foregik og hvorfor hans mor var ked af det. Reine puttede sig ind til Jake og kiggede om på sin mor og mormor da de gik ud imod haven. Reine og Emily elskede at være sammen med deres nye far og syntes han sang godt. Både Emily og Reine var fascinerede over Zaela og Surzis evner.
Rafaela kiggede op på sit mor efter lidt tid, hvor hun igen havde fået styr på sine følelser. Der trillede dog stadig nogle tåre ned af hendes kind. Hun fornemmede godt, at der var nogen som kiggede på dem og kiggede hen imod køkkenet og så Makkadin og Victoria. Hun smilede kort, hvor hun derefter kiggede på sin mor igen "Undskyld mor. Kan du tilgive mig?" spurgte hun stille. Hun vidste på en måde godt, at hendes mor allerede havde tilgivet hende for alt det hun havde sagt og gjort, men hun havde behov for, at høre det.

Jake nikkede smilede, over pigernes illusioner og fremmanede dufte, mens han spillede og sang. Han syndes faktisk at det var ret godt gjort af pigerne. Duften af havet fik ham til at længes selv om det kun var kort tid siden han havde været ude. Eller for ham var det kort tid, særligt når han tænkte tilbage på hvor meget tid han havde brugt på land i løbet af det sidste år.
Da han var færdig med den første sang, fortsatte han med den næste. Denne brugte han lidt som om han fortalte en historie og så smilende på alle tre børn. Og han sluttede af med en melodi, som de kunne danse til hvis de havde lyst. Selvfølgelig kunne de danse under alle sangene hvis de havde lyst.
En ting var sikkert, han ville underholde børnene indtil Raf selv kom ud til dem. Han syndes hun skulle have alt den tid hun havde brug for til at få talt tingene igennem med sin mor. Hun havde selv være efter ham og Raco. Ikke at det havde hjulpet det helt vilde, eftersom Raco var ’stukket af’. Han sukkede indvendigt og tænkte på at han på et tidspunkt måtte finde ud af at få talt ud med ham. Tankerne om Raco fik ham til at se en smule fraværende ud.

//Håber det kan bruges
Sang: Fires at Midnight – dog uden ’solo’
Dansemusik: Volte - Hurdy gurdy

Valiona krammede indtil Rafaela gjorde tegn til at stoppe og næsten kom med et lille fnis af det Rafaela sagde. selvom hun stadig havde tårer i øjne fra hele denne rørende situation.
"selvfølgelig kan jeg tilgive dig skat." sagde Valiona med et blidt smil og holdte sine hænder mod Rafaelas kinder og tørrede tårerne væk imens hun nussede hendes kinder lidt imens hun kiggede Rafaela i øjne med et moderligt blik.
"jeg håber bare en dag at du kan tilgive Darius for at være blevet født. selvom jeg ved du ikke kan lige nu. så skal du vide jeg vil altid elske jer lige meget hvad. for i er mine børn" sagde Valiona bagefter og krammede Rafaela en gang til, bare fordi Valiona har savnet Rafaela.
Makkadin og Victoria havde fulgt med fra sidelinjen og var selv lidt rørte af situationen. men de blev dog lidt distraherede da de hørte musik udenfor.
"kan i også høre musik?" spurgte Makkadin lidt undrende. Victoria nikkede og de gik hen imod havedøren  for at se hvad der sker.

udenfor var der godt nok fest med musik. da Jake var færdig med den første Sang fulgte Zaela og Surzi med og ændrede deres illusioner til at være fra dansende vandvæsener til at de sprang ind i hinanden på en gang og blev til et bål istedet. duften af havet forsvandt roligt som om den nærmest fordampede væk i luften og istedet kom der en duft af bål.
Zaela og Surzi valgte at begynde at danse med til den nye sang stille og roligt men lidt forførende samtidigt. nu ville de vise hvad de rigtig kunne. de greb ud og tog hinandens ene hånd og i det de gjorde var det nærmest som alting blev meget stærkere af både dufte og illusioner. nu lignede det som om de var inde i en skov med store træer og buske. fra ilden sprang gnister der blev til små flyvende ild feer der dansede igennem luften. himlen så nærmest ud som om det var nat og var fyldt med stjerner. dufte af skov og natur fyldte haven. dyr dukkede op fra buskene både små og store. Darius var glad og helt målløs da han aldrig havde set sine søstres evner før.
da sangen skiftede igen til noget mere dansemusik så skiftede omgivelserne også til en mere en landlig sommerfestival med telte, flag, farver og dansende væsener. dyrerne der var der før var blevet lavet om til væsener i kostumer og skoven forsvandt. duftene skiftede også igen til duft af bål, mad og blomster.
Bron var begyndt at danse med og pigerne dansede nu mindre roligt mere fest dans. dog var det mere Zaela der dansede fest dans rundt om Jake imens Surzi dansede med børnene hvis de dansede. ellers dansede Surzi med Darius, da han var helt med på dans, og fest.

Reine og Emily elskede Jakes musik og nød synet og de dufte der pludselig kom og som skiftede hver gang Jake spillede en ny sang. Da der kom en mere dansende sang på begyndte både Reine og Emily, at danse sammen med Surzi og Darius. Børmene grinede og hyggede sig og havde nær glemt, at Rafaela havde råbt før.

Rafaela stod stille og kiggede på Valiona da hun fniste over det hun havde sagt. Det undrede Rafaela sig over. Hun smilede stille da hun mærkede Valionas hænder imod sine kinder der tørrede hendes tårer væk. Hun trak vejret dybt og kiggede på Valiona. Hun smilede kort "Det kan jeg ikke love mor. En dag måske, men som er nu er jeg glad for, at du kan acceptere, at jeg ikke kan. Han ligner for meget...far..." sagde Rafaela stille. Ordet far havde hun lidt svært ved, at sige, men tvang sig selv til det.
Hun kiggede hen på Victoria og Makkadin da Makkadin spurgte til musiken. Hun nikkede stille og gik hen til Makkadin og Victoria og kiggede ud på de andre. Hun kiggede hen på sin mor og smilede "Det er din svigersøn der er igang med underholdningen" sagde Rafaela med et lille grin.
Rafaela pressede sig forbi de andre og gik hen til Jake og satte sig ved siden af ham og kyssede ham blidt på kinden. Hun kiggede hen på børnene og smilede stille for sig selv da hun så hvor meget de morede sig, hvor hun derefter rejste sig op og gik hen og skubbede Makkadin ud på græsset og tog fat i Valionas og Victorias håndled og hev dem med ud og danse.