WHAT?!? (XXX) //Jake//

T: Tidlig morgen
V: Støv regner
O: Bygninger
Påklædning minus våbnet
@Jake

Rafaela og børnene var blevet inviteret til det store bal som Jake holdt for alle draconianere og dragonlycans. Jake havde personligt hentet dem for, at kunne bruge tiden sammen med hende og børnene. Rafaela havde i starten protesteret kraftigt imod, at børnene skulle med, men Jake havde insisteret på, at børnene skulle med, hvor hendes mor havde sagt det var en god ide, at børnene kom med, hvor Rafaela i sidste ende var gået med til det.
Det havde været en hyggelig tur og de havde rejst om natten imens alle andre sov som havde gjort, at både Rafaela og Jake havde kunnet forvandle sig til deres drageforme for, at de ville kunne komme hurtigere til drageborgen. Hverken Rafaela eller Reine havde været på drageborgen siden Assorian som var Reines biologiskefar havde kidnappet dem begge. Rafaela var temmelig splittet om, at vende tilbage dertil. For sidst hun havde været der havde hun været bundet fast til en seng i et næsten tomt værelse, hvor Assorian havde været rasende og truede hende konstant med, at tage Reine fra hende.
Emily havde siddet på et tæppe på Rafaelas ryg og Reine på et tæppe på Jakes ryg under den sidste del af turen. Børnene havde sovet det meste af turen og turen havde jo ikke været så lang da de jo kunne flyve hele vejen. Rafaela og Jake havde dog skiftes til, at flyve det meste af vejen for, at de kunne spare på kræfterne og lade op imens den anden fløj. Det havde blot været den sidste del, hvor de begge havde været i drageform.

Det var tidligt morgen da de kom til drageborgen. De havde landet et godt stykke væk fra borgen, hvor de kunne forvandle sig tilbage i menneskeform og fået tøj på igen. Emily lænede sig op af Jake og Reine holdt sine arme op imod Jake fordi han ville op i Jakes favn "Op far" sagde Reine. Rafaela grinte og kiggede på Jake "De elsker dig" sagde Rafaela sødt. Hun nød hver en tid hun var sammen med Jake også selvom hun for lidt tid siden havde kraftigt overvejet, at forlade ham for, at han kunne være sammen med Raco.
Rafaela havde ikke fortalt Jake om turen til Minotaris som hun havde været på kort tid efter de var kommet hjem fra deres mini ferie Jake havde inviteret dem på, hvor de havde mødt Raco. Rafaela var stadig vred på Raco og håbede inderligt for, at Raco ikke ville opsøge Jake og hvis Jake havde opsøgt ham håbede hun på, at Raco havde afvist Jake som hun havde bedt ham om. Rafaela var samtidig meget nervøs for hvordan det ville gå til ballet og om Raco overhoved dukkede op. Hun kunne sådanset ikke tvinge Raco til, at blive væk fra ballet overhoved for Jake havde jo inviteret alle draconianere og dragonlycans og der hørte Raco jo til så hun måtte vel acceptere, at Raco kom til ballet, men hun havde bestemt sig for, at var der den mindste form for lyst eller noget i Racos øjne og han opsøgte Jake mere end blot som en almindelig draconainer der hilser på sin leder så ville hun være i nærheden bare for, at det ville løbe ham koldt ned af nakken.

Jake havde nydt flyveturene utroligt meget. Desuden havde det været go træning, hvilket gjorde at han blev stærkere og mere udholden i drageform, som i sidste ende at han kunne tilbringe mere tid i den før han var nødt til at forvandle sig tilbage i sin menneskeform. Han havde også nydt den måde børnene havde været glade for turen, og naturligvis havde han været glad for at tilbringe tid sammen med Raf igen. Noget han havde savnet.
Dog var en del af hans tanker på, hvordan han skulle får fortalt hende om det han havde gjort med Raco et par måneders tid tidligere. Bare tanken om det gjorde ham letter varm i kroppen, men alligevel var savnet ikke så stærkt som han havde frygtet. Noget tydede på at han havde indfundet sig med at det havde været deres farvel til deres kærlighed som mager. Selvfølgelig ville han stadig have venskabet med ham, hvilket han ville værdsætte lige så meget som deres år sammen.
Kort efter de var landet og havde fået deres tøj på, strakte han sig og samlede derefter Reine op i sine arme. Hvis Emily ville med op, så tog han selvfølgelig hende med op i sine arme, ellers gav han hende muligheden for at gå i hånd med ham. Han nikkede smilende til Raf.
”Det skal jeg love for. Og jeg elsker dem lige så meget, hvis ikke mere.” Han ville gnide kinden mod børnenes kind, mens han spandt faderligt.
De gik sammen ind i byen og han hilste venligt på de forskellige, der hilste ham velkommen hjem. Nogle spurgte endda til Raf og børnene og Jake svarede høfligt at det var hans mage og deres børn. Nogle af byens børn kom hen for at se de to nye børn og Jake satte sig på hug, så der ikke var langt ned for Reine, og Emily hvis hun også var i hans arme.

Udover tanken om, at hun ville være sammen med Jake og gøre alt for, at Raco ville have dårlig samvittighed og føle sig på det forkerte sted til ballet havde Rafaela også spekuleret på om hun skulle forlade Jake som hun havde truet Raco med for, at de kunne være sammen. Selvom hun og børnene elskede ham af hele deres hjerter og det gjorde ondt på hende hver gang hun tænkte på, at forlade Jake så måtte det vel være det rette for hun vidste jo, at Raco og Jake hørte sammen. Men hvad så med børnene? Reine og Emily hang mere og mere på Jake end på hende når han var til stede. Hun kunne vel lave en ordning med Jake, at de skiftedes til, at have børnene? Hun måtte se hvad der skete og prøvede at skubbe tanken i baggrunden. Hun ville vente til efter ballet for det skulle ikke ødelægge hans bal.

Rafaela smilte stille og Emily tog fat i hånden på Jake og smilede. Reine holdt fast i Jakes trøje da Jake havde løftet ham op. Rafaela tog fat i Emilys anden hånd så de sammen kunne gå igennem byen på vej til drageborgen. Rafaela smilede stille til det Jake sagde. Børnene grinede da Jake nussede sin kind imod deres.
Rafaela hilste høfligt på dem som de mødte og smilte flovt hver gang Jake præsenterede hende som sin mage. Indvendigt tænkte hun, at det ikke varede ved for Raco og Jake hørte i virkeligheden sammen og tanken om, at hun blot var trøstespisning havde ramt hende ofte siden det store skænderi imellem hende og Raco.
Børnene var blevet meget generte over alt den opmærksomhed som det var kommet over for, at hilse på dem. Emily holdt sig tæt ind til Jake, hvor Reine langsomt begyndte, at hilse på børnene som de mødte. Rafaela aede Emily i håret beroligende og smilede roligt til hende, Reine og de andre børn.

//Undskyld det korte svar//

Selv om han ikke lod til at have opdaget Raf’s indre kamp, så var han skam opmærksom på det. Der var noget som var ved at æde hende op indefra, og han måtte heller sørge for at hun fik det ud hurtigst muligt, så det ikke ødelagde hende.
Derfor undskyldte han sig høfligt overfor folkemængden, både voksne og børn, med at det havde været en lang rejse og at de alle trængte til at hvile sig. De voksne nikkede forstående og trak sig venligt til side. Forældre kaldte venligt på deres børn, som hurtigt sluttede sig til deres familier. Alle bøjede let hovedet i respekt for Jake og sagde på draconiansk:
”Velkommen hjem.” Selv de børn som var på alder med Reine kunne tale deres modersmål. Jake brummede anerkendende, hvilket fik folk til at rette sig op igen.
”Af hensyn til min datter og søn, som ikke kender vores sprog, tillader jeg mig at tale fældes sproget: Jeg takker for jeres varme velkomst. Må Elona'dal og de andre guder velsigne jer og jeres egne.” Han bøjede selv hovedet som de havde gjort, hvorefter han sikrede sig at han havde et godt tag om Reine og rejste sig op. Derefter gav han Emilys hånd et blidt klem, mens han så smilende på hende og Raf.
”Kom, man venter os på borgen.” Hvis Emily ville op, samlede han hende blidt op.
Hvorefter ville han begynde at gå op mod drageborgen, hvor tjenestefolk var i fuld gang med at klargøre borgen, fra kælder til kvist, til festen. Ligeledes havde der været forskellige steder hvor folk samledes om fremstilling eller fremvisning af pynt til resten af byen. Undervejs stoppede han op for at købe en sort rose, en type som normalt var svær at finde, men nu blev dyrket under særlige omstændigheder hos denne forhandler. Jake takkede ejeren, som personligt kom med rosen til ham.
Da de kom op til Thunderrage District, standsede Jake foran statuen af den hvide drage og bukkede dybt, mens han på draconiansk sagde:
”Jeg takker dig, Elona’del, for at våge over byen og dens beboer. Må denne gave bringe dig glæde, skønt dens skønhed ikke kan måles med din.” Derefter lagde han den sorte rose for fødderne af statuen, hvor der lå andre afklippede blomster og forskellig ting.
Efter denne handling gik han videre til drageborgen, hvor en gruppe på ti tjenestefolk og en butler, som alle var draconianer, kom hen og bukkede eller nejede for dem.
”Velkommen hjem, Master. Jeg ser De har gæster med. Velkommen Madam, frøken og unge herre.” Butleren bukkede let og tog hurtigt mål af selskabet.
”Ønsker De et fælles eller separate bade?” Jake så over mod Raf og børnene, da han ikke ville tage stilling på deres vejne.

//Kort?? Hva snakker du om Det er super fint. //

Rafaela havde en ide om, at Jake havde regnet ud, at der var noget som nagede hende indvendigt for det, at han undskyldte for rejsen for, at komme hurtigt til drageborgen havde hun svært ved, at tro for hun syntes ikke selv at det havde været en hård rejse og da børnene jo havde fået sovet kunne de ikke haft blevet påvirket som sådan. Men hun var jo heller ikke sikker for Jake viste som sådan ikke tegn på, at han vidste at han havde regnet det ud.
Rafaela kiggede på folkene som hilste på Jake med et nik. Rafaela havde ikke rigtigt hørt sit modersmål længe. Faktisk var det kun når hun var afsted med andre draconianere eller dragonlycan fra klanen, hvor der ikke var andre racer hun hørte det og havde lært det. For i hendes familie var det mest fællessproget eller dæmonsk som blev snakket som hun og hendes børn havde lært derfra.
Reine og Emily havde kigget underligt på folkene da de snakkede draconiansk for det sprog havde de aldrig hørt før overhoved. Emily skulle lige til, at spørge Jake om hvad der blev sagt, men Jake kom hende i forkøbet ved at svare på fællessproget. Emily smilte stolt da han fortalte at hun var hans datter. Rafaela smilte også, men samtidig havde hun fået en underlig følelse af, at have dårlig samvittighed over, at hun overvejer og havde overvejet, at forlade Jake for, at Raco og Jake kunne finde sammen som de burde. Hun havde endda sagt til Raco, at hun ville forlade Jake eftersom Raco ikke haft villet vælge.
Rafaela nikkede og smilede venligt til Jake da han sagde de måtte videre da de jo var ventet. De fortsatte imod imod drageborgen. Børnene og Rafaela kiggede undrende på Jake da han købte den sorte rose, men der gik jo ikke lang tid før de fandt ud af, hvad det var han skulle bruge den til da de kom til den store statue af en drage. Begge børn kiggede underligt på Jake da han lagde rosen og sagde noget på draconiansk. “Hvad sagde du far?” spurgte Emily nysgerrigt. Rafaela smilte og oversatte det Jake sagde så vidt muligt hun kunne. Det var tydeligt at høre på Rafaela det ikke var tit hun talte draconiansk og det var noget hun har måtte tillære sig. Rafaela smilede stille til Jake “De har ikke hørt draconiansk da der kun bliver talt fællessprog eller dæmonsk derhjemme. Selv jeg er ikke Opvokset med draconiansk så har først lært det for ca 70 år siden” forklarede hun Jake. Det var faktisk underligt, at man ikke kunne sit modersmål og istedet kunne en anden races modersmål.
Børnene kiggede meget overrasket rundt da de kom til drageborgen og Emily stoppede flere gange op for, at kunne se ordentligt på de forskellige kroge der var udenfor drageborgen. Rafaela nikkede venligt til tjenestefolkene kom hen til dem. Reine holdt sig tættere ind til Jake og Emily puttede sig samtidig ind til Jake. Rafaela smilede venligt og kiggede på børnene og derefter hen på Jake “Tror det er bedst med et fælles når det er et nyt sted for børnenes skyld” sagde Rafaela stille.

Han smilede til Raf og satte sig på hug foran Emily.
”Du fik det næsten rigtigt, min skønne. Jeg sagde: ” Jeg takker dig, Elona’del, for at våge over byen og dens beboer. Må denne gave bringe dig glæde, skønt dens skønhed ikke kan måles med din.” Det er en lille gestus til gudinden, som siges at våge over byen. Og jeg har valgt at tilbede hende på samme måde som mange andre, som i kan se.” Han gjorde en gestus mod de ting der lå ved dragens fødder.

Butleren bukkede og smilede til dem, mens tjenestefolkene bukkede eller nejede inden de skyndte sig indenfor igen.
”Som De ønsker, Madam. Tillad mig at vise Dem til Deres værelser. Jeg formoder at børnene skal have værelset ved siden af Deres, Master?” Jake smilede og nikkede, hvortil butleren bukkede igen.
”Mit navn er Fritz, og jeg er Deres butler her i borgen. Sig endelig til, hvis De kommer til at mangle eller ønsker noget. Jeg og resten af tjenerstaben er til Deres rådighed, Madam."
Derefter viste han dem op til det værelse, som skulle blive til børnenes soveværelse. Det var stort nok til at børnene også kunne lege der, men Frits fortalte at legeværelset var nedenunder, sammen med skolestuen. Mens Fritz viste dem værelset, bankede en tjenestepige på dørkarmen og nejede.
”Badet er klart i Master og Madams værelser.” Fritz nikkede smilende, og pigen trak sig væk.
To døre længere henne åbnede butleren døren for dem og to store aflange badekar stod klar med dampende vand. På et par borde ved siden af hvert kar, stod en bakke med sæbe, svampe og vaskeklude, samt en lille klokke. På en stol tæt ved lå der håndklæder og nogle bløde kåber. Jake smilede og gned sig i hænderne.
”Lige hvad vi trænger til.” Butleren bukkede og lukkede døren efter sig, da han trak sig ud af værelset. Derefter så Jake på børnene med lysende øjne.
”Hvem skal i hvilke kar?” Ude på gangen stod to kvinder og to mænd klar, hvis der skulle blive kaldt på dem.

Rafaela smilede stille til Jake da han sagde, at hun havde næsten ret i det hun havde oversat, men hun var sikker på, at hun nok skulle blive bedre til, at tale draconiansk. Hun havde ihvertfald en ide om, at Jake med tiden kunne lære hende det ordentligt så det ikke kun var forståelsen hun nogenlunde kunne, men også snakke det og hun håbede samtidig for børnene, at de ville lære det.
Emily smilede stille til Jake da han bukkede sig ned og fortalte hende hvad han havde sagt. Hun måtte indrømme, at hun syntes det var et smukt sprog. Emily kiggede på de forskellige ting som lå ved statuen.

Rafaela kunne korse sig som der pludselig blev snakket pænt til hende igen af tjenestefolk. Hun havde ikke oplevet det i flere år og hun havde ikke en gang brudt sig om det dengang i Doomsville. Rafaela følte sig ihvertfald placeret et helt forkert sted og som om hun overhoved ikke hørte til dette sted hun var kommet. Hun smilede dog venligt til butleren imens han snakkede. Det var tydeligt, at se på hende, at hun ikke følte sig helt tilpas med måden der blev snakket til hende på. Børnene havde opdaget det og havde bare fnist lidt af hende, hvor Emily havde gået hen til hende og lagt en arm om hendes side. Rafaela lagde en arm om Emilys skuldre og gav den et klem. Hun vidste godt, at hendes børn ikke var dumme og nemt ville haft regnet det ud hos hende.
Rafaela nikkede stille som tak og som hilsen da Fritz snakkede til hende. Hun undrede sig dog over hvorfor hun havde det så forkert med det formelle for det var jo også en smule formelt når klanen snakkede til hende, men der havde det alligevel været noget andet for de fleste hun snakkede med der var alligevel ikke så formelt i længden.
De fulgte roligt med Frits op til børnenes værelse. Emily kiggede sig omkring og smilede stille. Reine havde løbet lidt rundt på værelset for, at se hvad der var der inde, finde skjulesteder til huller som han tit havde lavet med Vincent. Da tjenestepigen kom og sagde badet til dem var klar løb Reine hen til Jake og tog fat i hans hånd.
Da de var kommet ind på værelset hvor badende stod klar til dem var Fritz kun lige nået at lukke døren efter sig før han var igang med, at smide sit tøj og prøvede, at komme ned i et af karrene. Rafaela grinte af ham og hjalp ham op i et badekar. Reine plaskede med vandet "Ja det er en vandhund jeg fik mig. Hvilket kar vil du i Emily?" spurgte Rafaela for hun syntes Emily skulle have lov til, at vælge om hun ville i samme kar som hende eller sin lillebror. Emily havde kigget på Reine, hvor han pludselig plaskede vand på hende så hun skreg. Hun grinte dog derefter og fik et drilsk smil frem "Nu skal du få din bandit!" sagde Emily med latter i sin stemme og smed hurtigt sit tøj og sprang i karret til Reine. Børnene begyndte med det samme at sprøjte vand på hinanden og legede.
Rafaela grinte og smilede stort til børnene. Hun gik hen og kyssede Jake stille på munden "Så må du nøjet med et bad med mig medmindre du vil vente" sagde hun drilsk og tog sit tøj af og satte sig i karret. Hun nød det varme vand der lagde sig som et tæppe om hende og varmede hendes muskler op så de slappede mere af.
Børnene plaskede rundt med vandet så der kom vand udover gulvet også.

Han klukkede af latter ved synet af Reine, der fik travlt med at komme af tøjet og op i karet. Og lo hjerteligt da Emily sluttede sig til sin bror. Men alt opmærksomheden blev dog rettet på Raf, da hun kyssede ham og klædte sig af. Han kunne mærke hvordan han måtte tøjle sine følelser, så han ikke gjorde noget forkert foran børnene. Derfor nøjedes han med at gå hen og sætte sig på knæ ved siden af hende og hviske hende i øret.
”Hvis jeg hopper i vandet, kan jeg ikke holde fingrene og andet fra dig. Hvilket jeg ikke ønsker foran børnene.” Han tog en svamp og begyndte at vaske hende blidt på ryggen, mens hans øjne nærmest lyste af lyster til hende.

//sorry hvis det er for kort, men ville give dig mulighed for at reagere, før han gør noget andet.

Børnene hyggede sig og grinte højt imens de legede i i karet. Børnene havde alt for travlt med, at lege så de lagde ikke rigtigt mærke til det Rafaela og Jake lavede. Rafaela kunne tydeligt mærke og se på Jake, at han måtte holde sig selv tilbage. Rafaela smilte sødt til ham da hun syntes, at det var sødt og hun vidste også godt, at hun ikke gjorde det nemt for ham. Hun kiggede på ham da han satte sig på knæ ved siden af hende. Hun smilede sødt til ham og kørte blidt en hånd hen over hans kind imens han hviskede hende i øret. Hun smilede sødt til ham "Det kan jeg godt forstå" hviskede hun stille igen til ham. Hun lukkede sine øjne og slappede af da hun mærkede at han gik igang med, at vaske hende på ryggen. Emily kiggede nysgerrig hen på dem og smilte "Skal du ikke også i bad far?" spurgte hun sødt. Reine stoppede også op og sprøjtede vand på Jake som tegn på, at han også skulle vaskes.

Han nåede ikke at flytte sig for vandet som Reine sprøjtede på ham, eftersom hans tanker var andetsteds henne, da Emily stillede spørgsmålet. Han smilede skælmsk til Reine og havde et drillende glimt i øjnene.
”Du kan bare vendte dig, knægt.” Selv om det lød alvorligt, så var der en drillende undertone i stemmen. Han var hurtigt til at smide tøjet og havde kun lændeklædet på, da han samlede vand i sine hænder og sprøjtede det på børnene. Derefter hoppede han op i karet bagved Raf og fjernede derefter lændeklædet. Han sørgede på den måde for at skjule sit underliv for børenes øjne og ville, hvis Raf tillod det, trække hende tættere på sig.
Skulle det derimod ende ud i vandkamp, hvor Raf trak sig lidt væk, ville han bøje sine ben og lege med børnene, mens latteren strømmede ud af ham.

Rafaela grinede af Reine og Jake da Reine sprøjtede vand på Jake. Emily begyndte også, at grine og begyndte også, at sprøjte vand på Jake sammen med Reine. Rafaela rystede grinene på hovedet over Jake og børnene der legede vandkamp.
Børnene kiggede væk og skreg kort da Jake sprøjtede vand i hovedet på dem og grinte derefter over det. Rafaela grinte også af det og rystede opgivende på hovedet "Møgunger" sagde hun med latter i stemmen. Hun havde ikke kun hentydet til børnene, men også Jake.
Rafaela satte sig op af Jake da han havde sat sig i karet hos hende bag hende. Børnene begyndte, at sprøjte vand på dem og grinte. Rafaela havde også sprøjtet vand på børnene, men efter lidt tid stoppede de og børnene begyndte, at slappe af i vandet og Rafaela lænede sit hoved imod Jakes skuldre og slappede af.

De havde ligget i vandet i ca 30 min, hvor Reine og Emily begyndte, at blive mere urolige fordi de var blevet sultne og gerne ville lave noget andet "FAAAR! Jeg er sulten!" råbte Reine. Rafaela halvsov og vågnede med et sæt og sprøjtede vand udover det hele og kom til, at slå Jakes arm med sin hånd. Rafaela kiggede undskyldende på Jake. Børnene grinte over hele situationen. "Far hvornår skal vi spise?" begyndte Emily også, at spørge efter.

Han nød deres lille vandkamp og at Raf hjalp ham med at skjule sin krops reaktion på hende. Og da der faldt lidt ro over det hele, nød han at de bare kunne slappe af. Han fangede en klud og gav sig til at vaske Raf det han kunne nå, uden at skulle flytte sig eller hende. Han spandt stille mens han nød livet i dette tidsrum.

Da børnene begyndte at blive urolige og Reine råbte op, så Raf satte sig op med et sæt, sukkede Jake og så lidt træt på drengen. Alligevel var der et lidt skævt smil på hans læber, da han kunne huske at Connor havde været på samme måde. Han flyttede sig en smule og tog den lille klokke fra bordet og gav den et enkelt vip med håndledet, så den gav to små kling-kling.
Lyden var knap nok uddød før døren blev åbnet og to kvindelige tjenestefolk kom ind. De nejede for borgens herskab og afventede ordre.
”Anna og Jane, vil i hjælpe Reine og Emily i rent tøj? Samt sørge for at de får et godt måltid, og får set deres legeværelse? Hvis de ønsker at spise i legeværelset, så skal de have lov.” Han flyttede sig en lille smule, så han kunne se på Raf.
”Tænker at du gerne vil have et lidt grundigere bad, før mad. Eller vil du heller have det til gode?” Stemmen var en hvisken, som kun hun kunne høre.
Alt efter hvad hun svarede, ville han give pigerne besked om at få et par tjenere til enten at komme med tøj til dem eller mere varmt vand. Ligeledes hvis børnene ikke var vilde med tanken om at skulle være væk fra ham og Raf, ville Jake nok opgive badet for deres skyld.

Rafaela nød, at mærke Jake vaske hendes krop stille og roligt imens de kunne slappe af. Hun nød at være sammen med Jake og børnene på denne måde. Det var disse situationer der fik hende til, at føle hendes liv ikke kunne blive meget mere perfekt og at de hørte sammen som familie.

Rafaela skulle til, at rejse sig op fra badet for, at vaske Reine da Jake ringede med klokken. Rafaela smilte let for sig selv og satte sig lettere til rette igen. Rafaela havde virkelig svært ved, at vænne sig til, at andre gjorde nogle ting for dem. Hun kiggede hen på børnene som så småt var ved, at kravle ud af karet da de ikke ville være der i mere overhoved.
Rafaela kiggede på Jake og tænkte lidt over hans spørgsmål samtidig med hun kiggede på børnene der allerede så småt var igang med at tørre sig. Hun smilte stille og lænede sig ind imod Jake "Vil have et grundirre bad. For de ser ikke ud til, at have behov for mig" hviskede Rafaela stille ind i hans øre.
Hun syntes godt, at hun kunne tillade sig det selvom hun nok var en hønemor hvad der angik hendes børn lige i starten i et nyt sted, men da børnene så ud til, at have det fint med de 2 tjenestefolk kom ind kunne hun lige så godt slappe af og nyde det.

Han syndes det var skønt at børnene selv kravlede ud af karet og begyndte at tørre sig. Men hans øjne var låst ved Raf, mens hun snakkede og han nikkede forstående. Han var glad for at hun gerne ville blive lidt længere og bad pigerne om at få sendt mere varmt vand op til dem. Pigerne nejede og skyndte sig at hjælpe børnene med at blive pakket ind i håndklæder, inden de viste dem ind på deres soveværelse hvor deres rene tøj var blevet bragt op.

Efter de var gået og havde lukket døren, smilede Jake skælmsk til hende.
”Såå… Er vi alene… Hvad tror du det indebærer?” Hans stemme var ret erotisk, selv om han holdte sine hænder og andre dele for sig selv. Selv om han havde lyst til at tage hende, ville han ikke gøre det uden hendes accept. Særligt fordi det han snart skulle fortælle hende, krævede at hun var i godt humør. Så sku da osse… Bare tanken om det nærtforestående skænderi, var nok til at der blev lagt en dæmper på hans lyster. Og han var også bange for at der var et lille glimt af nervøsitet i hans øjne. Han bad til guderne at hun ikke så det endnu. Men han ventede nærmest det modsatte, da han viste hvor skarpsindig og overvågen hun var.
Faktisk håbede han på at de kunne gøre badet her færdig før hun krævede at høre hvad det var der nagede ham.

Rafaela kiggede stille på Jake og smilede sødt til ham imens hun sad i karet og nød at mærke ham tæt på sig. Hun måtte indrømme at hun elskede denne mand højere end hun havde troet hun nogensinde ville kunne elske en anden eller bare generelt andre end sine børn. Hun gik samtidig i den gode tro om, at Jake ikke havde set Raco siden Raco havde forladt dem i Minotaris for længe siden, men hun havde tilgengæld mødt Raco og det havde ikke været den bedste oplevelse for nogen af dem, men der havde Raco lovet hende at han ikke ville have nogen seksuel kontakt med Jake overhoved som havde været det eneste hun mente han skyldte dem efter måden han havde forladt dem på i Minotaris efter hun havde givet dem lov til, at være sammen seksuelt selvom det havde gjort ondt på hende, men hun vidste dengang det ville være svært for hende, men gjorde det for Jakes skyld, men havde trukket det tilbage med det samme da Raco havde forladt Minotaris. Rafaela vidste hun burde fortælle Jake det, men der havde været så meget som havde gjort hun ikke havde kunnet gøre det.
Rafaela kiggede på børnene og smilede roligt til dem da de fulgte med tjenestepigerne ud til deres værelse hvor deres rene tøj var. Rafaela vinkede efter dem og vendte derefter hele sin opmærksomhed på Jake igen.

Rafaela smilede stille til ham og lagde tydeligt mærke til det skælmske smil som var dukket frem på hans læber. Hun smilede drilsk til ham og havde et flirtende glimt i sine øjne da han spurgte hvad hun troede det indebar at de nu var alene. Hun trak drilsk på skuldrene "De ved jeg ikke helt. Måske drille dig" sagde hun flirtende og plaskede lidt vand på ham. Hun grinte lidt og smilede uskyldigt til ham.
Hun kiggede undersøgende på ham og kunne godt se der var kommet en anden form for udstråling af hans kropssprog så pludselig. Det undrede hende en del og hun blev kort bekymret for om hun havde dummet sig, men det kunne hun samtidig ikke helt forstå fordi han plejede jo at ville være med på sjov og ballade. Hun satte sig op på ham og kyssede ham blidt på munden og smilede roligt til ham. Hun begyndte at spekulere på om det kunne have noget med Connor at gøre, men der plejede at være et andet udtryk i hans øjne når det var omkring tabet af hans søn. Hun valgte dog at lade være med at grave i det da hun vidste at han ville fortælle hende det hvis han havde behov for, at snakke omkring det.
Hun puttede sig tæt ind til ham og kyssede ham blidt på halsen og nussede hans håndled "Men det at vi er alene indebære at der er alene tid og vi kan nyde hinanden uden at tænke på børnene er her" hviskede hun stille og lukkede sine øjne imens hun lå med sit hoved på hans skuldre og fortsat nussede ham blidt ved hans håndled.

Han sukkede nærmest af lettelse, da han mærkede hendes blide kys. Han gengældte det kort inden hun puttede sig ind til ham og plantede et blidt kys på hans hals. Dog måtte han synke et par gange da hun hviskede til ham. Han måtte rømme sig en gang, for at han kunne få stemmen til at virke.
”Du har ret, min kære. Skal vi gøre os færdige her? Så har jeg noget vigtigt at fortælle dig.” Selv om han prøvede så kunne han ikke få meget mere end en hvisken frem. Og det var tydeligt at han var nervøs. Nervøs for hvordan hun reagerede på det som ville komme frem. Han fornemmede endda en svag rysten i kroppen, nærmest som om han allerede viste at han om lidt ville stå i… lort til halsen? Nej det ville være for mild en beskrivelse. Han måtte tvinge sig til at koncentrere sig om nuet, og rakte ud efter en svamp for at kunne vaske dem begge eller bare sig selv.

Ved alle guder, hvad havde han rodet sig ud i….. Jo selvfølgelig viste han det godt, men han begyndte så småt at fortryde det, selv om han uden betænkning ville gøre det om igen. Ja, livet kunne løbe noget så grusomt i cirkler fra tid til anden. Han viste også at det var bedst at få det ud af skyggerne og frem i lyset. Og ja, selvfølgelig ville hun blive rasen. Men han håbede af hele sit dragehjerte at hun, en dag, ville forstå det og tilgive ham.

Hun kunne godt mærke på Jake at der var noget som gik ham på og det var noget som han havde svært ved at fortælle hende. Hun sad i et øjeblik og spekulerede på om hun skulle fortælle Jake om hendes møde med Raco for noget tid siden i Minotaris hvor hun havde flere gange truet med at forlade Jake for at de kunne være lykkelige, men hvor Raco ikke ville acceptere det, men hvor hun så forlangte at Raco og Jake ikke ville have nogen seksuel kontakt overhoved og holde kontakten.
Hun lagde sit hoved let på skrå og smilte roligt til ham "Jo. Jeg har også noget jeg gerne vil fortælle dig" sagde Rafaela og smilede sødt til ham. Hun havde bestemt sig for, at fortælle ham det så han vidste hvad der var foregået i den måned de var adskilt og inden Jake hentede hende og ungerne.
Rafaela hjalp Jake med at vaske sig og smilede roligt til ham selvom hun selv var lidt nervøs over det han ville fortælle hende samtidig med, at hun havde noget som hun ville fortælle ham.

Efter de var blevet vasket og var kommet ind på deres værelse og fået tøj på kiggede Rafaela på Jake. Hun trak vejret dybt "Skat i den periode hvor vi var adskilt fra hinanden inden du hentede mig og børnene for at vi kunne komme her havde jeg det noget anstrengende der hjemme og nogle opgaver jeg skulle løse i Minotaris" begyndte Rafaela at fortælle. Man kunne godt se på hende at hun havde det lidt svært ved at finde de rigtige ord. "Jeg mødte Raco der" sagde hun og begyndte og fortælle om det møde og diskussioner hende og Raco havde haft. "Jeg overvejede at forlade dig fordi at jeg kunne se hvordan det påvirkede dig og Raco at være fra hinanden og vidste at ingen af jer rigtigt ville kunne blive helt lykkelige" sagde hun stille imens tårerne begyndte at presse på. Hun bed sig i underlæben og kiggede ned i gulvet "Raco ville ikke høre tale om det og vi aftalte at vi holdt kontakten til ham, men jeg forlangte at dig og Raco ikke skulle have nogen form for seksuel kontakt overhoved og han skulle holde kontakten med os" fortalte Rafaela. Hun stod lidt uroligt på fødderne "Jeg elsker dig virkelig højt Jake og ønskede kun at du var lykkelig og ville opgive min lykke for, at du og Raco kunne finde sammen igen for det er trodsalt bedre at der er 2 lykkelige og en ulykkelig end 3 ulykkelige. Men nu vil jeg ikke forlade dig Jake for ved du vil være mig tro og ikke vil gøre noget for at såre mig eller mine børn. Jeg kan ikke en gang se et liv længere uden du er en del af det" fortalte Rafaela. Man ville tydeligt kunne høre på Rafaela hvor meget hun elskede Jake.
Hun trak vejret dybt og gik hen og kyssede Jake på munden "Jeg elsker dig virkelig højt og ville aldrig kunne finde på at forlade dig efter dette" sagde Rafaela kærligt og kyssede ham blidt på munden. "Hvad var det du ville fortælle mig elskede?" spurgte Rafaela nysgerrigt.

Han blev nysgerrig, da hun sagde at hun også havde noget at fortælle ham. Og han slappede lidt af da hun smilede til ham, mens de vaskede sig. Alligevel var der noget ved hendes holdning, der antydede at hun skjulte noget for ham. Men han kunne ikke, om det galt hans liv, sætte fingeren på hvad det var.
Ligesom hun, hjalp han med at vaske hende, i håb om at det måske kunne tage noget af nervøsiteten.

Så snart de havde fået tøj på, trak han luft ind for at begynde at tale. Men hun kom ham i forkøbet, så han lod hende tale først og lod luften slippe ud i et roligt tempo. Han nikkede forstående til hendes første del. Det at hun havde det anstrengende hos sin mor og familie, kunne han godt forstå. Han havde trosalt mødt dem, og viste hvilken blandet flok de var.
Da hun så nævnte at hun mødte Raco derover, og at hun overvejede at forlade ham, blev han paf. Han huskede udmærket den samtale de havde haft sammen med Raco, da han genfandt ham for anden gang. Selvfølgelig kunne han godt forstå problematikken fra hendes side, men viste også at det aldrig ville blive det samme med Raco som det havde været før i tiden. Dertil var han kommet for langt med den nye side af sig selv. Han lyttede roligt og lod hende selv bestemme om hun ville søge trøst eller ej. Det var noget han havde erfaret gennem denne tid sammen med hende, at hun havde det bedst med selv at bestemme på det punkt.
Alligevel kom det som en knytnæve i maven for ham, da hun fortalte om det krav, hun havde stillet til Raco. Han kunne godt huske at Raco havde nævnt noget om at hun ville slå ham ihjel hvis hun fandt ud af det. Og det gjorde at Jake nu begyndte at svede nervøst.
Han smilede dog kærligt til hende, da hun fortalte om hvor meget hun elskede ham og ønskede at blive sammen med ham. Hvordan det end lykkedes for ham at holde sin nervøsitet ude af sit ansigt, viste han ikke, men han gengældte lykkeligt kyssene, som hun gav ham mens hun igen fortalte hvor højt hun elskede ham.

Så da hun spurgte ham hvad det var han ville fortælle hende, var det som om hun prikkede hul på en byld. Hele hans krop brød ud i ukontrollerede skælven, der gjorde at han kæmpede en gevaldig kamp for at lede hende hen til en stol. Han håbede at hun ville sætte sig, for han havde ikke selv noget valg eftersom hans ben nægtede at holde ham oppe. Det betød at han skulle kikke op på hende, mens han talte.
”Raf, min elskede. Efter det du har fortalt, er jeg bange for at mine ord kun vil ødelægge mere. Lad mig sige allerede nu, at det er fuldt forståeligt hvis du ikke ønsker at dele værelse med mig for en tid, men jeg beder dig. Bliv her sammen med børnene. Lad dem ikke lide under vores problemer.” Han sank et par gange og sprang derpå ud i det.
”For et par måneder siden, tilbød Kat at sørge for at jeg kunne komme til Minotaris uden at det ville tage måneder. Det tog jeg imod, for at kunne få snakket ud med Raco… Jeg fortalte ham at jeg ikke kunne holde det ud mere og frigav ham til et nyt liv uden mig. Jeg ønskede at forlade ham som en ven, hvilket jeg også gjorde, men… Han fortalte mig at han ikke kunne elske andre og derved ikke få sin sidste arving. Jeg viste at du ville være imod det, og viste at det ville få konsekvenser for mig selv. Men alligevel valgte jeg at give ham en sidste gave; hans sidste arving. Om det virkede, ved jeg ikke. Men uanset hvad, så var dét den sidste gang jeg var sammen med ham…” Hans øjne fortalte at hans ord var sandheden og kun sandheden, selv om de også var fyldt med smerte over den smerte han forvoldte hende.
”Jeg ved der er en stor risiko for at du kræver at jeg skal holde mig fra dig og børnene, men jeg sværger at jeg vil gøre alt hvad du forlanger. Mit liv og min kærlighed er i dine hænder.” Derpå bøjede han hovedet og afventede hvad end hun fandt på.

Imens Rafaela fortalte omkring episoden med Raco kunne hun godt se på Jake, at han var blevet helt paf over det og det kunne hun sådanset godt forstå når det kom til stykket. De hørte jo sammen de 2 hvis man spurgte hende, men hun havde været så rasende over at Raco havde forladt Jake på den måde og set Jakes reaktion derefter som havde gjort ondt på hende fordi hun ønskede Jake lykkelig med eller uden hende. Hun begyndte dog at undre sig over hvorfor Jake havde begyndt at svede så meget i forhold til før fordi det var jo ikke fordi der var forvarmt inde på deres værelse. Hun blev en smule bekymret over det men slappede dog hurtigt af da Jake gengældte hendes kys.

Hun smilede lykkeligt til ham, men hendes smil forsvandt hurtigt da hun kunne se hvor pludselig hans reaktion ændrede sig og hvordan hans krop reagerede på hendes spørgsmål omkring det han ville fortælle hende. Hun kiggede bekymret på ham imens han guidede hende hen til en stol. Hun satte sig stille på en stol som stod skråt overfor hans stol med et bord imellem sig.
Rafaela blev mere og mere uforstående med det Jake startede med at sige omkring hans forståelse for, hvis hun ikke ville dele værelse med ham for en stund, men at han ikke ønskede hun tog afsted med børnene. Man kunne tydeligt se undren og uforståelse i hele Rafaelas ansigtsudtryk for hun kunne simpelthen ikke helt forstå hvad det var Jake ville fortælle hende.
Imens Jake fortalte om hans møde med Raco havde Rafaela det fint nok med at de havde mødtes fordi Jake ville skilles som venner og det havde hun det jo fint nok med, så der havde hun blot nikket forstående, men så snart Jake begyndte at fortælle om, at Raco ikke kunne elske andre og derfor ikke kunne få en arving kunne man tydeligt se på Rafs ansigt at hun blev mere vred som tiden gik. Hendes hale var begyndt at vifte mere hårdt til siderne end roligt. Tårerne begyndte at presse på fordi det viste for hende at hun overhoved ikke kunne stole på Raco fordi for hende lød det som om, at det var Raco som havde startet det seksuelle. Tårerne begyndte at løbe ned af Rafaelas kinder dels pga vrede og dels pga hun var ked af at Jake havde været hende utro med Raco. Hun rejste sig vredt op så stolen hun havde siddet på væltede. Hun gik frem og tilbage på værelset i et forsøg på ikke at gå til angreb på Jake med det samme. Tårerne blev ved med at løbe ned af hendes kinder imens det var tydeligt at vrede og had kom frem i hendes øjne. Hun kiggede vredt på Jake "Ergo jeg kan ikke stole på dig eller ham! Giv mig en rigtig god grund til, at jeg skal blive her hos dig med børnene!" råbte hun vredt af ham. Hun fortsatte med at gå vredt inde i værelset så hendes krop rystede. "Der var dog en ting jeg sagde til Raco dengang og det var at hvis jeg skred fra dig og børnene ville blive hos dig så fik de lov til det.." sagde hun stille og stoppede op ved et vindue og kiggede ud af det. Hun kiggede vredt hen på Jake "Jeg nægter at sidde til bords eller dele værelse med dig!" sagde hun vredt til ham imens hun kiggede på ham med et vredt blik. " Og forresten Raco skal ikke komme til festen jeg forbyder det! Kommer han og du så meget som snakker med ham, ser ham eller noget så er vi helt færdige!" skreg hun af Jake og stormede ud af værelset og hamrede døren i efter sig så den flækkede. Hun stormede ud af slottet og kom ud i haven hvor hun smed sit tøj og forvandlede sig så snart hun havde chancen for det til sin drageform. Hun brøllede højt og fløj vredt rundt i området. Der var kommet en meget sort flamme frem på hendes hale som kastede små ildkugler ud i horisonten når den viftede ud i siderne. Ildkuglerne ramte heldigvis ikke andet end nogle søer der var forskellige steder.

Da hun sprang op af stolen og den væltede, forberedte han sig på hendes vrede. På en måde håbede han virkelig at hun ville slå ham, men det skete ikke… Hans øre fuldte hvert et skridt hun tog, hendes åndedrag og hans næse fangede duften af hendes tåre, hvilket gjorde at han måtte bide sig selv i læben for ikke at springe op og holde om hende.
Hendes vrede råben fik ham til at krympe sig en smule i starten, og da børnene blev nævnt frygtede han at hun ville gøre det. Selvfølgelig var det i hendes gode ret, hun var deres mor og det var det vigtigste.
Han løftede hovedet nok til at han kunne se på hende, da hun fortalte om det hun havde sagt til Raco om børnene. Hans øjne tikkede hende om ikke at forlade børnene, så heller ham.

Hvis han havde troet at han viste hvilken vrede der fyldte hende, gik det op for ham at han tog grueligt fejl da hun så på ham. Hun var mere vred end han kunne have forstille sig, og vreden lammede ham total. Han kunne intet gøre, intet bevæge, mens hun sagde resten til ham inden hun forlod deres værelse. Først da døren ramte dørkarmen med et brag, der rungede gennem en stor del af borgens gange og fik noget af væggene til at vibrere, kunne han røre sig og tvang sig selv til at komme op og sidde på en stol.
Der gik heller ikke mange minutter før butleren bankede på den nu flækkede dør og åbnede den med besvær. Han så undersøgende på Jake.
”Master, kan jeg gøre noget for Dem?” Jake så ud af vinduet uden rigtig at se noget, men det var heller ikke nødvendigt. Han kunne tydeligt høre hendes rasende brøl. Han sukkede tungt og dybt, inden han så over på butleren.
”Ja, Fritz. Du kan flytte mine ting over i sydvestlige tårn. Rafaela bliver her sammen med børnene. Og ja… I må nok heller servere mine måltider derover også. Jeg er ked af at give jer ekstra byrder, men sådan bliver det for en rum tid. Selv mit arbejdsværelse må nok også heller flyttes.” Fritz blev lang i hovedet ved tanken om alt det ekstra arbejde dette betød for borgens tjenestefolk. Men så igen. Der havde før været tider hvor borgens herskaber havde levet i de forskellige tårne. Derfor bukkede butleren roligt for Jake og vente sig for lige at undersøge døren lidt.
”Hvis De vil undskylde mine ord, Master. Så vil jeg sige at De er billigt sluppet. Fruen så ud til at kunne myrde alle som kom i vejen for hende, da hun stormede ud.” Han så hen på Jake igen og smilede lidt.
”Noget jeg har lært gennem mine mange år her på borgen, er at tiden er Deres bedste ven i dette tilfælde. Giv hende tid og frihed til at falde til ro. Men De bliver også nød til at arbejde hårdt for at genvinde Fruens respekt og tillid. Og dén rejse er lang og hård.” Jake smilede venligt til butleren og nikkede. Han sukkede igen og tvang sig selv til at rejse sig. Han havde en del der skulle pakkes ned i arbejdsværelset inden det kunne flyttes, og det måtte han heller få gjort nu.
På vejen blev han antastet af børnene, der ville vide hvorfor deres mor var sur. Det var med noget besvær at han fik fortalt dem, så blidt og venligt som muligt, at han havde gjort noget dumt. Derfor ville der gå nogen tid før mor kunne være sammen med ham igen. Han lovede dem begge at han ville gøre alt hvad han kunne for at gøre det godt igen. Han bad begge børn om ikke at være vred på mor, men stole på at hende, samt være god og kærlig overfor hende. Han lovede at komme på besøg ind imellem, så frem mor godkendte det.

Timerne gik, og han fik sammen med borgens tjenestefolk flyttet alle sine ting over i det andet tårn. Selv om det stadig var en smule indelukket og småstøvet, så tog han det stille og roligt. Han roste folkene for deres arbejde og forståelse, hvilket fik dem til at smile. Det var længe siden at borgens herre havde været af denne type. Selvfølgelig var det træls at dette skete mellem herren og fruen, men sådan var livet nogle gange.

~ tidshop ~

Jake havde ingen ide om hvor længe der var gået fra han havde overladt deres fælles værelse til Raf. Han havde faktisk begravet sig i arbejde til op over begge øre, for at give Raf den tid og plads hun havde brug for. Selvfølgelig havde han med jævne mellemrum sendt en anmodning om at se børnene og muligvis tage dem med forskellige steder i Dragons Peak. Hvis Raf havde godkendt det, var han taget på besøg hos børnene.
Lige nu sad han med nogle forespørgelser på ombygninger af den nedre bydel. Nogle ønskede at ombygge markedspladsen, andre ønskede at opføre eller udvide rejsestalde til de besøgende. Hans næstkommanderende Darren, sad afslappet i en stol på den anden side af bordet hvor han rensede negle med en af sine dolke.
”Hvornår begynder du at kurtisere hende igen?” Jake så overrasket op fra et pergament om en ny rejsestald og stillede skarpt på sin ven. Hvad havde fået ham til at tage det emne op lige nu? Med et dybt suk lagde han pergamentet tilbage på bordet og gned sig over næseryggen, da en trykken meldte sin ankomst. Han fangede en klokke og ringede en gang med den, hvorefter døren gik op og en tjener kikkede ind.
”Vil du være venlig at hente en kande opkvikkende the og en kande mjød.” Tjeneren bukkede og lukkede igen døren. Jake lænede sig tilbage i stolen og så op i loftet, mens han tænkte over Darrens ord. Selvfølgelig havde han overvejet det længe, men var hver gang kommet til den kalkulation at det var for tidligt. Han lod et dybt og tungt suk slippe fri.
”Tro mig, jeg vil heller end gerne kurtisere hende. Men jeg er bange for at hvis jeg starter for tidligt, så ødelægger jeg endnu mere. Selvfølgelig er der også risikoen for at jeg starter for sent…” Darren klukkede stille og kom med en drillende kommentar om at der var gået to uger siden Jake var flyttet herover og at festen var i aften. Det fik Jake til at glippe med øjnene og se total overrasket ud, da han igen så hen på sin ven. Han mumlede noget som ikke var hørbart og fandt et tomt pergament, hvor han hurtigt skrev hvad han gerne ville have i en form for sammenplantning til Raf og hvad blomster, samt farver skulle betyde. Da tjeneren kom gav han besked om at dette skulle hentes og afleveres hurtigst muligt til fruen. Tjeneren så hurtigt pergamentet igennem og smilede stort, samt bukkede dybt inden han gik med et:
”Se det allerede som gjort, Master.” Jake fandt en stol og satte sig omme ved siden af Darren, hvor de gav sig til at snakke om sikkerheden til den kommende fest.


//Betydningen af ’sammenplantning’
(har googlet blomsterne, så jeg var sikker på at de var i den pågældende tid: Blomstersprog

Olivengren: bøn om forsoning, fred eller venskab – grøn farve: glæde og venskab

Bøgegren: "I ærbødighed bøjer jeg knæ for dig"

Engblomme blomst: "Du er mit livs midtpunkt" – gul farve: ”Du er mit livs lykke”

Lilje: "Din rene skønhed betager mig" – rosa farve: Forelskelse og troskab

Pæon: "Det gør mig bedrøvet at se dig græde" – lyslilla farve: Beundring

Reseda: "Modtag min tak, skønne kvinde" – hvid farve: Ren og jomfruelig

Rose (mørkerød): "Jeg vil elske dig evigt"

Rafaela fløj rundt i flere timer for at køle sig selv ned. Hun havde for det meste kun fløjet rundt hen over Dragons Peak, men hun var begyndt at flyve ud i området om Dragons Peak da hun ikke kunne finde ro i kroppen da hun stadig var indebrændt af vrede. Hun valgte at opsøge nogle af de slaveejere som hendes klan havde haft holdt øje med i et stykke tid. Hun måtte af med sin vrede på en eller anden måde og havde valgt at hun kunne bruge det fornuftigt på den måde samtidig med at hun ville fjerne sine tanker fra Jake selvom hendes vrede var rettet imod ham og Raco.
Hun landede i en mørk gyde og forvandlede sig tilbage i sin menneskeform. Hun havde dog ikke noget tøj på og en af de slaveejere var kommet ud fra bygningen hun skjulte sig op af. Hun gik om bag ham da han gik forbi hende og vred nakken om på ham så hans nakke brækkede. Hun startede en sort flamme på sin ene finger og brændte The Secret Angels' klanmærke i panden på af ham. Hun slukkede flammen og kiggede vredt på ham "Du bad selv om det" snerrede hun lavt af manden lig. 2 mænd kom hen til hende og kiggede overrasket på hende da de ikke havde set deres leder uden tøj på før. Rafaela kiggede irriteret på dem og de kiggede derefter ned på manden "Han havde 4 slavinder hvor den ene er gravid med hans barn. Hun vil ikke have barnet. Vi følger dem hen til de beskyttelsesboliger vi har hvor de kan få hjælp" fortalte den ene lavt. Rafaela nikkede kort "Husk alle hans værdi genstande skal med så vi får klanen til at køre rundt" sagde hun og forvandlede sig derefter tilbage til sin drageform og fløj tilbage imod Dragons Peak. Resten af folkene fra hendes klan havde fjernet tøjet fra manden og smidt ham ude på et gadehjørne i et slum kvarter.

Da Rafaela var kommet tilbage til borgen og havde fået skiftet til sin menneskeform samt fået tøj på igen var hun mere rolig, men det var stadig tydeligt at se på hende, at hun var blevet virkelig såret over det Jake havde fortalt hende. Hun havde brugt resten af dagen sammen med sine børn som havde det svært med at forstå og acceptere at ham de så som deres far ikke var der. Reine specielt spurgte hele tiden efter Jake.

~Tidshop~

I de 2 uger Rafaela og Jake havde været adskilt fra hinanden på borgen havde Rafaela ladet Jake se børnene og bruge tid på dem hver gang han havde søgt om lov til det og hvis børnene ville over til Jake. Hun havde ikke kunnet få sig til at sige nej til dem fordi hun ikke ønskede at de skulle lide mere end højst nødvendigt. Hun havde hver nat når hun skulle sove grædt sig selv i søvn da hun følte sig helt alene på borgen når Jake ikke var der og havde flere gange overvejet at tage hjem til sin onkel igen og ladet børnene blive hos Jake. Specielt Reine da det var primært ham som savnede Jake.
De dage hvor Jake havde børnene havde Rafaela brugt meget tid på klanen ved at se til de kvinder, mænd og børn de havde ude blandt andre for at følge deres udvikling, hjulpet nogen videre i livet med at skaffe dem et arbejde, børnene som ikke havde nogle forældre blev sendt ud til andre familier eller blev hos nogle i klanen indtil de var gamle nok til at klare sig selv. Selv i denne periode havde der været flere og flere mord skabt af klanen end der normalt havde været og som der gik rigtig mange rygter om da de mænd og kvinder som var blevet dræbt var primært rige folk som havde stor betydning i deres nærområde.

Rafaela var inde på sit værelse og stirrede ud af vinduet da det bankede på døren. Hun svarede ikke, men tjeneren kom ind med en bukket af forskellige slags blomster og grene. Tjeneren havde fortalt de var fra Jake. Rafaela kiggede på blomsterne. Hun syntes de så virkelig smukke ud og tårerne begyndte at presse på igen. Hun elskede ham jo stadig og savnede ham af hele sit hjerte, men samtidig var hun stadig virkelig vred og såret over det han havde gjort. Tjeneren fortalte at det var i aften festen begyndte. Rafaela var blevet overrasket over det da hun havde fulgt ud glemt alt om det. Hun tog imod bukketen og kiggede på de forskellige blomster og grene. Hun bed sig lidt i underlæben og kiggede hen på tjeneren som stadig stod og ventede på at få og vide om der var besked eller noget han skulle bringe videre. Rafaela spurgte ham hvad de forskellige blomster betød da den eneste blomst hun rent faktisk kendte betydningen af var rosen, resten vidste hun sådanset ikke. Da tjeneren fortalte hende hvad de forskellige blomster betød begyndte tårerne at løbe ned af hendes kinder. Hun puttede bukketen ned i en vase og begyndte at gå hen imod Jakes nye arbejdsværelse.
Hun trak vejret dybt imens hun stod udenfor døren og spekulerede på om det var det rigtige hun gjorde. Hun rettede sig op og tørrede nogle tårer væk fra sine kinder og bankede stille på døren. Hvis Jake sagde kom ind ville hun åbne døren og gå ind til ham.

Jake og Darren var i fuld gang med at snakke om forskellige ting angående Dragons Peak og stod derfor bøjet ind over skrivebordet, da der blev banket på døren.
”Kom ind.” Jake vente sig ikke for at se hvem det var, da han regnede med at det enten var en tjener eller en soldat. Han pegede på et kort over den nedre del af bjerget set fra ydersiden. Ved siden af det lå flere kort over forskellige områder af Dragons Peak.
”Hvis der var mulighed for at grave et stykke ind for at finde ud af hvordan klippen er, så kunne vi se om det overhovedet er fornuftigt at forsøge at arbejde sig vej gennem bjerget.” Darren rystede på hovedet og skubbede drillende til Jake.
”Du får samme svar som sidst. Det er ikke til at hugge og stikke i klippen. Ligeledes ved vi ikke om det kunne betyde at bjerget ville styrte sammen over byen, hvis vi begyndte at grave en eller flere tunneller.” Jake klukkede let, men nikkede med et suk.
”Og igen får du ret, Darren. Jeg må finde på en anden måde at lave en lille havn derude.”

Han rettede sig op og så over mod døren. …Og stivnede på stedet… Han viste ikke hvad han skulle sige og opførte sig nærmest som en ung hvalp, der ikke viste hvordan man skulle tale med en pige, som man fandt tiltrækkende. Han måtte tage tilløb et par gange, før han kunne få ord over sine læber.
”Hej… Hvordan går det?” Darren kæmpede som en gal for ikke at bryde ud i et latterudbrud, og skyndte sig derfor at gå ud af værelset, så de to kunne få lov til at være alene.
Der gik ikke mange minutter fra Darren havde lukket døren, før man kunne høre hans latter i gangen. Jake sukkede og strøg en hånd gennem håret, mens han tog sig sammen.
”Undskyld Raf. Det var ikke en pæn måde at tage imod dig.” Han gik hen til hende og gjorde en antydning om at ville tage hendes ene hånd. Hvis hun lod ham gøre det, ville han føre den op i hovedhøjde og bøje sig let ind over den, mens han lagde et blidt kys på håndryggen.
”Hvad skylder jeg æren for dit besøg, Rafaela?” Han så på hende mens han talte for at lodde stemningen hos hende, i det tilfælde at han gjorde noget forkert.

Rafaela gik ind på arbejdsværelset og kunne hurtigt godt fornemme, at de ikke havde forventet at det var hende og blot en af dem der arbejdede der. Hun overvejede kort og undskylde for forstyrrelsen og bare gå igen da de jo var midt i noget arbejde. Hun trak vejret tungt og kiggede ned i gulvet imens hun sådanset mere eller mindre ventede på at Jake ville se op på hende.
Hun kiggede op på Darren og Jake og kunne tydeligt se det gode samarbejde de 2 havde og det glædet hende at se.
Hun skulle lige til at vende sig rundt for at gå igen da Jake kiggede op på hende. Man kunne tydeligt se på hendes øjne at hun havde mere eller mindre grædt hverdag de sidste 2 uger. Hun bed sig lidt i underlæben og tænkte kort det var forkert af hende, at opsøge ham for det var ikke hende der havde gjort noget forkert det var jo ham. Hun trak vejret dybt imens hun tænkte over hvad hun skulle svare på hans spørgsmål om hvordan det gik med hende. Hun trak let på skuldrene "Jeg er her da endnu så det går vel, men vil ikke..." sagde hun stille og mere nåede hun ikke at sige før Darren var gået. Hun ville haft undskyldt for at hun forstyrrede dem og bare gået igen.
Hun sukkede lidt da hun hørte Darrens latter ude på gangen hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tolke det overhoved og kiggede ned i gulvet. Hun overvejede flere gange om at gå for hun vidste ikke rigtigt hvorfor hun var kommet udover personligt takke ham for bukketten men det var vel også den eneste grund? Hun trak let på skuldrene og rystede lidt på hovedet af hans undskyldning "Går nok havde ikke forventet andet" sagde hun tørt og bed sig i underlæben. Hun lod ham tage hendes hånd og kysse hendes håndryg.
Hun vidste ikke helt hvilket ben hun skulle stå på fordi det var akavet for hende at stå overfor Jake efter alt den anspændte stemning som havde været imellem dem. "Ville bare sige tak for den smukke bukket. Men forstyrrede dig vidst i noget vigtigt så jeg smutter bare igen." sagde hun stille og vendte sig rundt og skulle til at gå hen imod døren igen for at gå tilbage til værelset. Rafaela var sikker på deres forhold var gået i stykker. Hun havde stadig ikke tilgivet ham rigtigt, men han havde heller ikke rigtigt gjort noget udover lade hende få fred og sendt bukketten til hende. Rafaela vidste ikke en gang om Jake realt elskede hende eller om hun bare var en trøst for ham og et skalkeskjul for at skjule han var til andre mænd.

Han kunne tydeligt se at hun var fortvivlet og i tvivl om hun skulle være kommet. Smilet som bredte sig på hans læber da hun takkede for blomsterne, var ægte og lykkeligt. Han var glad for at han havde gjort det. Men da hun antydede at hun ville gå igen, lod han blidt sin hånd strejfe hendes.
"Bliv. Vil du ikke nok?" Han knælede ned og så op på hende, mens han holdte en enkelt sort rose frem mod hende.
"Jeg ved jeg dummede mig og skal arbejde hårdt for at genvinde bare en smule af din respekt og tillid. Men det er hvad jeg ønsker. Jeg ønsker at vinde ikke blot din respekt og tillid, men også dit venskab og din kærlighed. Lad mig kurtisere dig. Varte dig op. Eller hvad man nu gør... Lad mig vise mig værdig, på den ene eller anden måde." Han blev hvor han var, selv om han kunne mærke at knæet ikke var helt vild med at blive på stengulvet. Han kunne svagt høre Darren le et sted udenfor, selv om vinduet var lukket. Tankerne fór gennem hans hoved, mens han prøvede at komme på rigtigt at sige til hende.
"Darrens latter var rettet mod mig. Måden som jeg reagerede på, da jeg så dig. Og ja, det var vel velfortjent. Jeg er ikke en ung knægt der lige er begyndt at nyde damernes selskab. Nej, jeg er en halv gammel drage, som har jogget godt og grundigt i spinaten, som man vist siger." Et lille skævt smil kom frem på hans læber ved den lille vittighed. Han tog et dybt åndedrag og så direkte på hende.
"Rafaela Zain Dreadheart Morladin. Vil du gøre mig den ære, at være min ledsager til aftens fest? Vise vores race at du er borgens frue og min smukke udkårende?"

Hun skulle til at gå da hun mærkede hans hånd strejfede hendes vendte hun sig rundt og kiggede på ham. Hun havde forventet at han ville stå op, men blev noget overrasket da han havde sat sig på knæ foran hende med en sort rose i hånden. Hun bed sig usikkert i læben og tog imod den sorte rose. Et lille smil bredte sig på hendes læber over måden han sad på og holdt rosen imod hende. Hun snuste kort til rosen og kiggede derefter ned på Jake igen da han begyndte at snakke. Hun var vred og hun vidste der ville gå lang tid før hendes vrede ville være ovre. Hun lyttede stille til det han sagde og imens han snakkede begyndte nogle enkelte tårer vise sig i hendes øjenkroge. Hun havde savnet ham og hun kunne tydeligt mærke på ham at han fortrød at han havde såret hende på den måde, men samtidig vidste hun ikke helt om han fortrød det at give Raco en arving hvis det var lykkes. Rafaela vidste ikke hvad hun skulle sige til det han sagde for hun var jo blevet rørt over at han ville genvinde hendes kærlighed, respekt, tillid og venskab tilbage, men han havde jo taget hendes hjerte allerede for hun elskede ham selvom han havde dummet sig. Det havde forvirret hende og hun havde vel hele tiden haft en ide om at ligemeget hvad ville hun vende tilbage til Jake og på en eller anden måde tilgive ham.
Hun smilede kort over den lille joke han kom med over Darrens latter og grunden til det. For det var jo rigtigt nok at han havde trådt i spinaten og smadret den friske salat hvis hun selv skulle sige det, men han virkede oprigtigt til, at gøre det godt igen.
Da han spurgte hende om hun ville være hans ledsager til festen og vise folk at hun var hans kunne hun ikke længere holde tårerne tilbage. Hun nikkede stille da hun ikke rigtigt kunne få nogle ord over sine læber. Hun trak vejret dybt "På den betingelse at du bliver ved min side hele tiden og undgår...du ved hvis han kommer. Du er ikke tilgivet helt men vores problemer rager ikke andre udenfor borgen, men jeg er ikke så meget for at være til offentlig skue" sagde hun stille og var blevet noget nervøs over det for hun vidste at alle folks øjne ville være på hende og at der ville blive en del rygter og slader hvis hun gjorde noget forkert eller hendes vrede gik amok som hun var noget nervøs for. "Men jeg har ikke rigtigt nogen kjole eller noget som passer til lejligheden for jeg har ikke haft mine tanker til festen overhoved de sidste 2 uger" sagde hun stille. Hun kiggede ned i gulvet og spekulerede på om hun måske skulle blive væk for ikke at ødelægge Jakes gode navn og rygte?