Fest for Draconianer og Dragonlycans

Sted: Drageborgen, for det meste inde i den store festsal. Men også mulighed for at bruge haven.
Tid: Febuar, 1164. Festen starter kl. 18 og vare natten igennem
Vejr: Stjerneklart, med en snært af kulde i den svage brise.

Rækkefølge:Jake, @Rafaela, @Raco, @Dust, @Katrina, @Luce, @Drake og @Lucky
Husk at hvis der ikke bliver svaret inden for 24 timer, så hopper turen videre til den næste i rækken
Ligeledes bedes alle om at bruge farve til tale..

Outfit: tøj, uden den hvide cravat. Bukserne er lange og uden knapper i siden. Og selvfølgelig uden lænker
(Der er ingen krav om dress-code )

Musik: det som passer sig til renæssancens tid. Folk skal være velkommen til at komme med forskellige links under vejs.
Vi starter med: https://www.youtube.com/watch?v=g3-7_WTSb38


Hele Dragons Peak havde de sidste par måneder eller mere summet af glade folk, der var i fuld gang med at pynte op til den første fest i flere år. Byens nye hersker, som også var raceleder for draconianer og dragonlycans, havde bekendtgjort over hele Underworld at han ville holde en fest på drageborgen for racen. Det var noget der glædede alle i byen, og ikke nok med at han havde åbnet drageborgen til festen, så havde han også sørget for at de ældre og dem som ikke var glade for store selskaber, samt dem som havde spædbørn eller små børn, stadig fik glæde af festen.
Soldater gik roligt rundt i hele byen og sørgede for fred og ro. Hvis der var nogen, som lagde an til ballade eller oprør, blev de for det meste fuldt pænt ud af byen. Enkelte fik dog lov til at tilbringe natten i en celle. Der blev ikke gjort forskel på hvilken race fredsforstyrreren var, de blev alle behandlet på samme måde. Hen over aftenen og natten ville der være vagtskifte, men de forløb så glidende at man nærmest ikke lagde mærke til dem.

Festsalen på Drageborgen var pyntet op, og der var levende lys i lysekroner og lyseholdere rundt langs væggene. Folk af blandet racer, sørgede for musikken, der for det meste ville glæde de gæster der elskede en god dans, både langsomme, hurtige og dem som passede til par eller grupper.
Jake kom lige fra børnenes legeværelse, der i aften var forvandlet til en mini udgave af den store fest. Raf havde haft sine betænkeligheder ved at have børnene med, så Jake havde sørget for at de fik deres egen fest. Noget tjenestefolkene, børnenes guvernanter og huslærer ligeledes havde syndes godt om. Han sukkede kort, da han tænkte på Reines ansigt. Drengen havde ikke været glad for at hans far ikke kunne være der, men var livet lidt op da Jake havde lovet at han ville kikke op til dem med mellemrum. Børn fra de andre familier blev ligeledes vist op til legeværelset, hvor de høfligt hilste pænt på den unge herre og frøken. Men her sluttede formaliteterne også, medmindre Reine og Emily ønskede det.
Jake stoppede op udenfor dørene ind til festsalen, som var lukkede og sukkede dybt, inden han med et skævt smil så på Raf, som han tilbød armen.
”Klar til skue?” Han var selv letter nervøs over alt denne prompt og pragt. Normalt ville han bare have holdt en almindelig fest, men dette så ud til at gå hen og blive mere et bal. Selvfølgelig var han pænt klædt, som mange havde givet udtrykke i byen om at de forventede af deres leder og hersker. Men om det havde været i spøg, viste han ikke. Endnu et suk undslap ham kort før dørene gik op og butleren Fritz bankede en lang stav i gulvet, så musikken stoppede.
”Jake Blackfire. Raceleder for draconianer og Dragonlycans, Hersker af Dragons Peak og Leder af klanen Blackfire. Madam Rafaela Zain Dreadheart Morladin.” Derpå trådte Jake ind i festsalen med Raf ved sin side.

//Starten er godkendt af Rafaela
Her med er festen skudt igang - et lille døgn før planlagt, men tænkte ikke at det gjorde noget //

Outfit

Rafaela var noget nervøs over festen. Hun havde sådanset ikke været til nogle store fester siden hun boede i Doomsville og det var flere år siden. Hun følte sig sådanset altid akavet når hun var i centrum og undgik det helst. Selv dengang holdt hun sig helst i baggrunden og lod andre feste, men denne gang var det noget andet for hun stod ikke derude sammen med alle de andre i festen så hun kunne holde sig mere i baggrunden. Hun ville komme ind med Jake, hvor alt opmærksomheden ville være rettet imod dem.
Rafaela var stadig en smule vred indvendigt over, at Jake havde været sammen med Raco. Rafaela havde nærmest haft et hysterisk anfald da hun fik det, at vide, men hun havde lovet Jake at hun ville støtte ham under festen og prøve, at holde sin vrede nede, hvis det viste sig, at Raco dukkede op til festen. Nok det der mildnede Rafaelas frustration var, at hendes biologiskemor Luce også kom til ballet. Luce havde dog stadig ikke fået at vide fra Rafaela, at hun var sammen med Jake. Rafaela havde dog bestemt sig for, at hendes biologiskemor snart skulle vide det.

Rafaela havde nogenlunde accepteret, at Jake ville have børnene med til Dragons Peak kort før festen, men det havde også givet hende en del skrupler, men børnene var faldet til. Det var mere Rafaela som havde problemer med, at bo store steder for hun følte det som et fængsel hver gang.
Rafaela havde fået lavet et hul i sin kjole til hendes hale og viftede svagt bag hende. Hendes hår sad i en knold. Hun overvejede flere gange, at stikke af imens de tog modet til sig for, at gå ud til de andre. Hun bed sig i underlæben og kiggede nervøst på Jake. Hun lignede en der tænkte de værste scenarier igennem, at hun ville vælte og brække benet, falde over maden eller noget helt fjerde. Hun rystede let på hovedet af sig selv og viftede med sin hale foran ansigtet for, at køle sig selv ned. Nervøsiteten fik hendes temperatur til, at stige. Hun tog fat i Jakes arm og holdt fast i den som tegn på, at han ikke skulle lade hende falde. "Nej, men det bliver man vel aldrig?" sagde hun nervøst. Da hun fik nogenlunde styr på sin nervøsitet lod hun sin hale igen falde til jorden. Den viftede svagt bag hende. Hun lukkede kort sine øjne og åbnede dem så snart hun hørte dørene blive åbnet ind til festsalen. Hun trak vejret dybt og gik med Jake ind til festsalen. Hun holdt mere fast i Jakes arm da de begyndte, at gå ind i festsalen. Rafaela ønskede flere gange, at hun kunne grave sig selv ned eller gøre sig så lille så man ikke lagde mærke til hende imens de gik ind i festsalen.

Outfit: https://images.app.goo.gl/5pYsvSuxAYfajk3w7


Raco var dukket op i god tid og havde lejet et værelse på kroen. Et sted han kunne trække sig til hvis han fandt det nødvendigt. Han havde set sin families skibe og vidste straks at dette kunne være tricky, men han kom for at være sammen med resten af hans race, og måske løse problemet med Rafaela, hvis da ikke hun dræbte ham først. Fra sin plads ved en sølje gled hans blik rundt. Der var mange fra deres race, han genkendte dog kun sin slægt, Dust, Kat, Rafaela og Jake. Han låste øjne med sin far og kneb sine sammen i advarsel, der skulle ikke opstå en scene i aften.

Raco gled gennem salen langs skyggerne og talte lavmælt med andre, men prøvede at holde sig ude af syne så meget han kunne. Han huskede det sidste halve år, som et der var fyldt med kaos. Han var virkelig ikke meget for at komme, men nu havde han meldt sig til, og det hjalp ham også med at komme ud af Minotaris. Hans samtale partner gik for at finde noget af drikke, da lod Raco sin blik hvile på de to som var midtpunktet, det kunne man vist godt kalde dem. De så begge godt ud og matchede hinanden rimelig godt. Rafaelas blå kjole klædte hende godt, et smukt valg. Han skjulte smilet bag sin hånd og vendte ryggen til dem.

Tøj:


Det var en mærkelig følelse, at stå her i dette store lokale, fyldt med alle mulige forskellige væsner, musik og dekorationer. Dust havde aldrig været til en fest før, han havde knap nok været til en lille kom sammen i hele hans liv, og som han stod her ved Kats side, mens hans øjne skimmede gennem lokalet, var det kun Raco han kunne genkende, ud af alle der var her.
I dagens anledning, havde Dust alligevel taget pænt tøj på, hvilket var utroligt anderledes fra det han gik i, praktisk talt hver dag. Det eneste han havde på, som var til at genkende fra hvad han plejede at gå i, var hans handsker, ringe og det at hans jakke havde hans rygmærke på, som matchede mærket på hans handsker, hvilket han plejede at have på hans long coat. Rundt om hans hals, bar han en halskæde, hvor vedhænget var en kuppel der indeholdte Miliaks hjerte, omringet af en lille drage figur, der beskyttede kuplen.

Da Jake og Rafaela trådte ind i lokalet, og blev præsenteret af den puseløjerlige gut, så Dust kun kort over mod dem, for lige at se hvem de var, før hans øjne begyndte at flakke rundt i lokalet, da han så på alle de andre væsner, der så mod lederen og hans mage. Han kiggede mest af alt rundt, for at se hvordan folk reagerede, måske der var en etikette, eller noget andet han kunne finde ud af, ved at se på alle de andre, men han fandt ikke rigtig noget mønster, på den tid han nu havde, så han lod det ligge, uden rigtig at have reageret på Jakes ankomst.
"Fester er så forvirrende!" mumlede han tænkende for sig selv, før han vendte sin opmærksomhed mod Kat, som han smilede varmt til, i det han lagge en arm om livet på hende "Kunne du tænke dig noget at drikke min kære?" spurgte han mildt. Hvis hun sagde ja, ville han med glæde hente hende, hvad end der blev serveret, som hun kunne tænke sig, hvis hun ikke ønskede noget, ville han blot hente noget til sig selv.

Outfit: rubinrød kjole, halsbånd/halskæde og hårstil

Da hun havde være på besøg hos sin stedfarfar og hjulpet ham til at se Raco, havde butleren Fritz spurgt hende om hun havde en kjole til festen. Ellers ville det være ham en ære at finde en kjole og sørge for at hun blev klædt på passende vis, som barnebarn af byens hersker. Kat havde sagt ja, og havde derfor været en dele mere på besøg end hun havde regnet med på så kort tid. Hun havde selvfølgelig fortalt Dust og Izzy om det, og selvfølgelig havde Dust være med oppe og se kjolen et par gange. På en måde savnede hun at have Izzy ved deres side, men så vidt hun havde forstået på den kære pige, så var hun angst for at være mellem så mange mennesker og hun havde direkte nægtet at være så fin klædt som sin herre og frue. Kat havde, om en smule tungt hjerte, accepteret Izzys ønske og havde så sørget for at hun havde alt hvad hun ønskede til at slå timerne ihjel med.
Da Jake og Rafaela blev præsenteret af butleren, kunne Kat ikke lade være med at smile stolt af dem. For hende var det tydeligt at ingen af dem brød sig om dette, men gjorde det af høflighed overfor gamle traditioner. Nu var hun ekstra glad for at hendes partner var samme race som hendes farfar og stedfarfar, for ellers havde hun ikke haft muligheden for at være med, barnebarn eller ej.
Hun klukkede lidt ved den mumlen Dust kom med og lagde selv en arm om livet på ham.
”Ja tak, min elskede. Og du har ret. Fester kan være noget så forvirrende. Hvis de har rødvin vil jeg gerne have sådan et glas, ellers er hvidvin eller vand fint.”
Kort efter han var gået så hun sig rundt for at se om hun kendte andre. Og da hun brugte en metode som hendes farfar havde lært hende som barn, fik hun også øje på ham i skyggerne. Hvis de fik øjenkontakt, ville det få et særligt skævt smile frem på hendes læber og et forsorent blink. Som om hun sagde, at han var opdaget, så han kunne godt opgive sine gemmelege. Så snart Dust kom tilbage tog hun smilende imod det han gav hende og hviskede til ham.
”Farfar tror han kan gemme sig i skyggerne og derved undgå stedfarfar. Men han kan godt tro om igen. Inden længe bliver han opdaget af ham.” Hendes blik søgte igen drillende efter Raco, men opdagede en flok, hvis øjne brændte af had da de så på Jake. Hun rynkede brynene og tænkte på om det mon kunne være Racos biologiske familie. Og hvis det var, hvad lavede de så her? Ja, de kunne være kommet på grund af festen, men ville de have andre grunde? Og hvis svaret var ja, var de så gode eller dårlige. Hun vente sig igen mod Dust, med et letter nervøst blik i øjnene.
”Jeg må advare stedfarfar. Det kunne se ud til at der kan blive problemer, hvis den flok bag ved mig, over ved væggen, er dem jeg tror de er. Farfars biologiske familie, Fireklanen.” Hendes stemme var igen en hvisken, og hun havde lænet sig tættere på ham, som om hun var nervøs for at andre skulle høre hende.

Påklædning: Kjolen + Stoffet hun har om øjnene er gråt med blomster ligesom det stof der er på kjolen

Luce havde det noget anspændt med, at tage til det bal Jake holdte for racen. Hun syntes på en måde, at det var sødt og godt af ham, men hendes grund til, at hun var anspændt var en helt anden. Hun var nemlig blind og havde ikke kunnet haft sin servicehund med Speedy som hun normalt altid havde ved sin side. Hun havde haft Speedy i næsten 10 år og han var ved at blive gammel og træt. Luce var allerede igang med, at lede efter en ny hund som kunne blive hendes nye følgesvend. Heldigvis det seneste år havde Jake sørget for, at hendes folk hjalp hende med de behov hun havde som fx reparere hendes tøj hvis det var gået i stykker, handlet ind for hende de dage hvor dagen så uoverskuelig ud og Speedy var for træt til, at kunne magte at være hendes øjne. De seneste 2 måneder havde Speedy dog ikke rigtigt fungeret som servicehund og derfor var hun blevet mere afhængig af den hjælp som hun fik af Jakes folk.
Luce havde været på drageborgen siden aftenen inden, men havde været placeret længst væk fra Jake og Rafaela. Jake havde planlagt dette med de folk som havde ansvaret for hende i denne tid da det blev skiftet i perioder, hvem der skulle passe på hende og hjælpe hende. Luce havde fået, at vide fra de 2 som var ved hende, at han ville overraske Rafaela fordi det ikke var så tit de så hinanden længere og da Jake jo kendte til hendes og Rafaelas situation så ville festen jo være en ideel måde at. Luce kendte dog ikke til det at Jake og Rafaela var sammen som par. Hun vidste dog godt, at Jake havde været sammen med Rafaela seksuelt og der havde hun næsten grint af ham fordi det ikke var første gang hun havde hørt om en være sammen med hendes datter som hun havde haft noget kørende med.
Luce stod inde i festsalen imellem de andre draconianere sammen med en af dem som var Luces støtte som var en ung kvinde der hed Philippa. Luce holdt fast i hendes overarm og lyttede til musikken samtidig med, at hun snakkede med kvinden. Luce vidste ikke, hvor mange der var til festen som hun kendte. Hun vidste dog, at Luce og Jake var der og så Philippa. Luces evne irriterede hende dog en del da der var så mange mennesker og alligevel lys nok til, at folks skygger ville være fremme gjorde, at for Luce ville skyggerne ikke bare gøre som personens skygge, men de ville være mere nærgående overfor Luce af dem som var tæt på hende, hvor hun hørte en lille hvislen og de rørte ved hende som små iskolde tapper som føltes som nåle der blev stukket ind i hende. Hun var dog normalt van til det, men jo flere folk der var tæt på jo flere varslere ville der være.
Luce kiggede hen imod Philippa da musikken stoppede og hørte Jake og Rafaela blive præsenteret. Luce stod lidt undrede sig, hvor hun derefter smilte lidt og følte sig en smule fornærmet for Luce vidste udmærket godt, at en hersker ikke blev præsenteret med en kvinde eller mand  medmindre det var personens mage. Luce spurgte Philippa om hvordan de så ud som stille forklarede hende hvordan de så ud hvad der skete omkring dem. ”Før mig hen til dem så snart det er muligt” sagde Luce bestemt og rettede lidt på stoffet der var omkring hendes øjne da det sad og gnavede lidt på hendes kind. Philippa fjernede kort Luces hænder så Philippa kunne sætte stoffet ordentligt fast uden, at Luces øjne kom frem, hvor hun derefter tog Luces hånd og lagde den på hendes overarm igen.
Så snart Philippa så mulighed for det gik hun og Luce hen imod Rafaela og Jake.

//Aftalt med Jake//

Påklædning (hans trøje eller hvad man vil kalde den er hvid og ikke sort) + et par matchende sko

Drake havde aldrig rigtig været den helt store fest type, men da han nu var blevet inviteret til fest hvor det meste af selvskabet så ud til at være hans egen race, så han ville lige give det en chance for at se hvordan det hele ville gå, men han var endeligt heldig på sin vis, da han ikke befandt sig ret lang væk fra hvor denne fest blev holdt.

Da han ankom til hvor festen skulle blive holdt kiggede han sig lidt omkring, før han fandt sin vej ind til festsalen "det ser vist ud til at være her" sagde han roligt til sig selv, mens han kiggede fra side til side og valgte så at gå til højre af salen og stilte sig bare for sig selv, han kunne godt se at der var andre som var kommet før ham, men han kendte ikke en eneste af dem, så  han ende med at gøre hvad han altid gjorde når han var et nyt sted med en masse nye ansigter og det var og se folk an, før han sådan begyndte og snakke med folk.
Mens han stod der og passede sig selv han gjorde sig selv den tjeneste at tage sin kappe af og lagde den over sin ene arm, så han bare stod med den, og rettede sig så op og forsatte med og kigge rundt, man kun tydeligt se på ham at han ikke helt var vant til fester og alt det halløj med store mængder af folk som han ikke kendte til endnu.

//Beklager ventetiden men var lige selv til en fin fest ;3//

Påklædning: WIP

Ukomfortabel... det var med det ord at man kunne beskrive hele denne situation med... Overalt var der folk i et virvar af farvede beklædninger. Der var en overvældende støj af stemmer som ingen smedje kunne konkurrere med, og lugte af parfumer som ingen blomster kunne sammenlignes med. Det var alt sammen så nyt og fremmed, for ikke at nævne intimiderende... Især når man ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig sådan en fest her... især ikke når man blot var en simpel smed som Lucky.

Lucky havde en dag fået et uventet brev om en fest som blev afholdt af selveste draconianernes raceleder, hans egen fætter, Jake. Det havde kommet ud af det blå og først havde Lucky ikke været sikker på om hvad han skulle stille op med invitationen. Han ville umådeligt gerne spendere mere tid med sin fætter, især siden at han ikke havde set meget til ham efter den dag de havde mødt hinanden, men... der var sket så meget i den tid. Der havde været nok at se til i den lille smedje i Doomsville, på godt og ondt. Hans far, Liam Blackstone, var begyndt at ryste. Denne rysten havde startet så småt ud i hans hænder, men havde efterhånden bevæget sig mere ud i kroppen og var blevet så intens at han ikke længere havde, kunne arbejde som han plejede. Dermed havde Lucky overtaget det meste af arbejdet og havde knoklet for at holde smedjen kørende. Det var lykkes for Lucky at følge med og inden længe var hans arbejde begyndt at sprede sig og de havde fået flere ordrer på ting som skulle laves. Det havde været rart at fordybe sig i noget... især siden at han ikke havde hørt noget fra sin fætter foruden rygter om forfærdelige ting... forfærdelige ting som skulle have hændt Jake og hans familie... Men, som det så ud, så var det måske ikke kun dårlige ting som havde hændt Jake.

Lucky kiggede sig rundt omkring i den store festsal. Han havde aldrig set noget lignende, og ville nok heller ikke komme til at se noget lige så imponerende foreløbigt. Han var nok at blod, med han blev nok aldrig lige så succesfuld som sin fætter, og det havde han det egentlig fint med. Han havde det godt som en smed, og ville nok blot ydmyge sig selv som noget andet. Ligesom han gjorde lidt nu med at troppe op i fint tøj, til en fin fest med fine mennesker som alle talte fint og løftede lillefingeren når de drak deres fine drinks.

Lucky's ar ved halsen var begyndt og klø inden under kraven på hans hvide skjorte. Den var høj nok til at dække for aret, da hans trods alt ikke ville skræmme nogle af de fine gæster med sådan en vederstyggelighed. Han havde dog en intenst lyst til at kradse det, men undlod. Han var nemlig bange for at kradse hul, og havde på fornemmelsen at det alt i alt ville være en dårlig ide. I stedet for distraherede han sig selv med at lede efter Jake, som nok var den eneste som han ville genkende her. Det var nok ikke sikkert at han ville kunne komme i kontakt med ham her til aften, siden at han var blevet sådan en vigtig mand, men Lucky kunne da altid gøre et forsøg... det havde han trods alt lovet sin søster at han ville. Derudover var han også bange for hvad hun ville gøre ved ham vis han ikke havde gjort sig umage... Det var Elain, hans søster, som var den største grund til at han var her til festen. Hun havde nærmest truet ham med en endefuld vis ikke han havde accepteret invitationen, og hun derved sørget for at han kom afsted samt så anstædig ud.

Natten var endnu ung og Lucky var sikker på at der skulle mere sprut til for at komme igennem denne fest... Så nu håbede han blot på at alle de fine drinks smagte nogenlunde godt og at de på magisk vis ville kunne gøre hans festtøj nogenlunde udholdelig.

Han så smilende rundt, mens han gik et par meter ind i salen med Raf ved sin side. Lige siden dørene åbnede, havde han sørget for at holde godt fast i Raf ved blidt at lægge sin frie hånd ovenpå hendes og trække sin arm lidt tætter på sin side, så han kunne holde lidt bedre fast i hende. Håbet var at han kunne forhindre hende i at falde eller stikke af, selvom han selv var med på den sidste del.
Efter han stoppede op, så han smilende rundt og genkendte en del ansigter: sit kære barnebarn og hendes mage, hans fætter der så nervøs ud og Luce, der var sammen med Philippa, en af klanfolkene som havde sagt ja til at hjælpe hende. Hver gang han genkendte et ansigt, skabte han øjenkontakt, gav dem et smil og et nik, der viste at han havde set dem.
Han kunne fornemme Racos sjæl i salen, men han kunne ikke lige få øje på ham. Hvilket betød at han gemte sig i skyggerne. Han tog et dybt åndedrag og håbede ikke hans stemme ville ryste eller forsvinde.
”Jeg takker for at så mange er mødt op i aften. Og lad mig sige at det er en ære, samt en glæde at være blevet leder for så stolt en race. Jeg håber at I vil nyde aftens fest, med alt hvad den vil byde på. Til jer, der har børn med. Hvis I ønsker at se til dem, skal I blot henvende jer til tjenestefolkene. Så vil de føre jer til legeværelset, hvor de har en lige så storslået fest som vi forhåbentlig får.” Her var en spredt lille latter fra de forskellige forældre, som nikkede venligt til Jake og Rafaela som tak for deres venlighed. Jake så smilende på sin mage og derefter ud på folk.
”Når det så er sagt, har jeg kun at sige: Lad festen begynde.” Dette var et tegn til musikerne om at starte en Vals. Jake havde meget lyst til at trække Raf på dansegulvet. Men han havde set at Kats bekymrede ansigt, hvorefter han havde set bagved hende og opdaget en mand han meget gerne ville have undgået at se. Nemlig Racos far; Edmund Fire. Han tvang sig dog til at være roligt og i stedet blidt smile til Raf.
”Jeg har en lille overraskelse til dig, en som jeg håber du ville kunne lide.” Han begyndte at gå hen mod Luce, som han kunne se var på vej hen mod dem sammen med Philippa. Da de var indenfor normal taleafstand, hilste han venskabeligt.
”Hej Luce. Dejligt at du havde lyst til at komme. Og godt at se du har Philippa med, men hvad har du gjort af Speedy? Jeg kan ikke se ham ved din side.”

Rafaela gik roligt med Jake. Hun kunne godt mærke på måden han holdt i hende, at hvis hun ville falde eller stikke af ville hun hive ham med sig. Hun trak vejret dybt nogle gange og lod sin hale vifte lidt hurtigere som havde en beroligende og en gav en kølig fornemmelse for hende som hjalp hende med af slappe af. Da de stoppede slap hun ikke hans arm, men kiggede sig undersøgende omkring dels for, at se om Raco eller hans familie var dukket op samtidig med, at hun kiggede efter sin mor. Hun smilede stille da hun opdagede den eneste kvinde under hele forsamlingen som havde bind for øjnene. Hun havde jo godt vidst, at hendes mor ville komme fordi hun kendte sin mor godt nok til, at vide at hun ville være der for Jake da de jo var gode venner og havde haft noget kørende før der var tænkt på Rafaela, men alligevel var den en overraskelse for hende, at det rent faktisk var lykkes for hendes mor, at komme. Rafaela beholdte sit rolige smil og kiggede fortsat rundt, hvor hendes blik stoppede ved en søjle. Hun kiggede mere nærstuderende for, at se hvem det kunne være, men hun kunne kun se en ryg, men der var noget over mandens kropsbygning som virkede bekendt for hende, men hun kunne ikke sætte finger på hvad det var. Hun kiggede dog videre ud i forsamlingen med et venligt smil på sine læber.
Rafaela lyttede stille til Jakes tale samtidig med, at hun kiggede rundt i festsalen. Hun var overrasket over, at der var kommet så mange mennesker selvom der ikke var ret mange hun genkendte overhoved.
Rafaela kiggede op på Jake og smilede sødt til ham, hvor hun derefter fulgte hans blik og opdagede Racos far. Hun kiggede hurtigt op på Jake igen og smilede sødt til ham. Hun undrede sig over, hvad den mand ville der udover, at komme til fest for hans race.
Hun kiggede undersøgende på Jake da han fortalte, at han havde en overraskelse til hende. Hun undrede sig over hvad det var. Hun gik med Jake hen imod Luce og kvinden som Luce havde med. Rafaela kiggede efter Speedy, men kunne ikke se ham overhoved. Det bekymrede hende dog lidt. Rafaelas smil blev dog større og større jo tættere på Luce de kom. Da de var kommet helt tæt på Luce slap Rafaela Jakes arm og gik hen til sin mor og omfavnede hende. Hun mærkede Luces arme komme om sig. "Hej mor" sagde Rafaela og lod nogle enkelte glædeståre trille ned af sin kind for det havde været meget lang tid siden hun sidst havde set sin mor. Faktisk 2 år siden. Rafaela blødnede nærmest op som smør da hun var i sin mors arme. Hun slap dog Luce med den ene arm og kiggede skiftevis på Jake og Luce da Jake spurgte ind til Speedy. Rafaela kiggede dog hen på Philippa og nikkede venligt som hilsen til hende. Rafaela trak vejret dybt og kiggede på Luce "Mor der er noget jeg ikke har fået fortalt dig..." sagde Rafaela lettere nervøst for det havde været meget forkert, at hun ikke havde fortalt sin mor om Jake og hendes forhold.

Raco så sin familie snakke med andre og det fik ham til at kaste et blik hen på Jake og Rafaela. Han vidste at kunne ende i at Rafaela råbte af ham og Jake, men han kunne ikke lade sin slægt ødelægge denne fest. Han trådte ude af skyggerne og skridtede hurtigt over til sin far og greb fat i hans arm. ”Hvad i al helvede laver I her?!” hvislede han og kneb øjnene sammen, mens hans far smilede kun og en af Racos yngre brødre dukkede op. ”Vi ønsker blot at være med til festen, Ra.” “Som sjovt nok er hos den mand som ikke kan fordrage jer? Hvis I ødelægger noget flår jeg jer levende.” Raco krydsede armene før han atter gik sin vej. Han ignorerede hans familie som kaldte efter og fortsatte i den modsatte retning af dem og var helt væk i sine egne tanker.

Han endte op over ved bordet med drinks og besluttede sig for at blive hængende der. Men han drak den mjød som var fyldt op, så han til mens hans familie flygtede ud af lederens rækkevidde. Han fandt dette ret morsomt og fnøs ned i sin mjød. Jeg håber at de hørte efter, tænkte han og lod igen blikket glide henover alle gæsterne som var pænt påklædt. Det tøj som han var, var ikke noget som han brød sig om, men den dæmon som var blevet tæt med, havde tvunget ham i tøjet. Og når man snakkede om solen. De grå øjne hvilede på den dæmon som luskede ind af sidedør og sluttede sig til ham. [color=#999933]“Missede jeg noget?”[/color Mumlede han og Raco rystede blot på hovedet.

"Nogle gange skræmmer det mig at tænke på, hvor meget enighed der er mellem os! Mest fordi jeg bliver nervøs over, om du blot er et fragmemt af min fantasi, eller om du virkelig er min herlige mage!" svarede Dust med et drillende toneleje, før han gik hen og hentede noget rødvin til Kat, og et krus med rom til sig selv. Da han kom tilbage til Kat, lyttede han til hvad hun hviskede omkring Raco, og smilede varmt af hende, da han allerede havde lagt mærke til Raco tidligere, fordi han havde sonderet rummet med sit blik, og genkendt Raco fordi Dust havde set og genkendt hans aura.
"Jeg forstår godt han gemmer sig lidt dog! Hvis jeg var kommet til festen uden dig i mit liv, havde jeg sikkert gjort præcis det samme, og så ville jeg sikkert have brugt aftenen på, at luske rundt i skyggerne, mens jeg spiste og holdt øje med folk i lokalet!" sagde han tænkende, før han gav Kat et kys på kinden, tog en slurk af sit krus, og så lidt over mod Jake, samt de væsner der nu stod sammen med ham, og hans mage. Han var blevet lidt nysgerrig omkring Rafaelas anderledes udseende og hale, da hendes race aura, og de førnævnte karakter træk, var bemærkelsesværdigt anderledes, i forhold til andre i lokalet. Han gav dog Kat sin opmærksomhed igen, da hun nævnte de problematiske familie medlemmer, der befandt sig i lokalet, hvorefter han så mod dem, og hvordan Raco gik hen for at konfrontere dem.

"Gå hen og snak med Raco, og hold øje med dine omgivelser! Hvis der bliver problemer kan du trække vand, fra dine omgivelser, og reagere på den måde du finder passende!" sagde Dust eftertænksomt, mens han lignede en der havde sin hjerne kørende, med forskellige tanker om planer og positioner, i tilfælde af fare "Imens begynder jeg at sondere terrænet, henne omkring Jake og hans selskab, i tilfælde af at problemer skulle opstå!" nu hvor han virkede til at have et formål, med sin tilstedeværelse her til festen, virkede Dust meget mere villig til at engagere sig, i henholdsvis sine omgivelser, og det selskab han befandt sig i, hvilket nok var en markant ændring fra lige før, hvor han virkede mere som en, der ville holde sig for sig selv, og foretrak bare at være i nærheden af Kat.
Med rolige skridt, begyndte han at bevæge sig ud i lokalet, han gik ikke direkte hen mod Jake og hans selskab, men bevægede sig derimod lidt rundt i lokalet, så han kom tættere på dem i etaper, indtil han til sidst stod med respektabel afstand fra Jake, Rafaela og Luce. Han havde placeret sig, så de kunne se ham, men han ville ikke tage initiativ til at bryde ind i samtalen, da han ikke ønskede at være uhøflig, derfor ventede han til de havde bemærket ham, og gav ham en mulighed for at introducere sig selv. Så snart de gav ham muligheden, bukkede han høfligt, da han forstod det som værende respektfuldt, mens han præsenterede sig.

"Goddag, mit navn er Dust! Jeg håber ikke jeg prakker mig på, jeg ønskede blot at møde folk, fordi jeg er lidt nysgerrig!" sagde han høfligt, og smilede pænt til de folk, han nu engang var kommet hen til "Jeg har hørt meget positivt om dem hr. Jake, fra deres barnebarn Kat, og som en hver anden nysgerrig sjæl, er jeg nysgerrig omkring at møde dem, og deres fantastiske veninder!" hans smil var venligt, og man kunne mærke på ham, at han var ærlig omkring sin nysgerrighed, og han virkede til at have gode intentioner, i hans forsøg på at komme i snak med dem.

Hun smilede kærligt og gav ham et kys, da han kom tilbage med et glas rødvin til hende. Faktisk var hun enig med ham og forstod godt at han, ligesom hendes farfar, ville holde sig i skyggerne hvis han var alene.
Da han snakkede om at hun skulle gå hen og snakke med ham, smilede hun og kyssede ham på kinden, inden de faktisk gik hver sin vej. Hun viste at han havde ret, eftersom hun kunne mærke vandet i de forskellige vaser og kander. Hun var næsten nået hen til sin farfar, da en anden mand gik hen og sluttede sig til ham. Det var ikke en hun kendte, men det så ud til at de to kendte hinanden. Alligevel gik hun med rolige skridt hen bag sin farfar og med en let drillende tone hviskede hun:
”Bøh.” Hun havde dog på fornemmelsen at han viste at hun kom over til ham, da hun ikke kunne huske at hun nogensinde havde overrasket ham total. På en eller anden måde havde han altid vist at hun gemte sig eller at hun prøvede at liste sig ind på ham.
Hun bøjede sig lidt, så hun kunne kysse ham på kinden og smilede derefter til ham.
”Jeg var bange for at du ikke havde lyst til at komme. Men jeg er utrolig glad for at du gjorde.” Hun så sig hurtigt rundt og rynkede brynene i let bekymring.
”Hvor fa…?” Hun afbrød sig selv inden hun kom til at bande i nærheden af de forskellige gæster. De ville sikkert rynke brynene af hende og hun ønskede ikke at gøre sin stedfarfar til skamme.
”Farfar, har du set hvor Fire klanen blev af? Jeg kan ikke se dem mere. Håber ikke de ødelægger festen for stedfarfar.” Hendes let bekymrede øjne søgte sin farfars, i håb om at han kunne hjælpe hende.

Luce smilede stille da hun hørte Jakes stemme, men valgte, at omfavne sin datter ind til sig. Hun mærkede hvor meget Rafaela havde savnet hende og hun havde selvfølgelig også savnet hende. Det var så sjældent de havde set hinanden og snakket med hinanden. Luce kiggede hen imod Jake og smilede venligt til ham "Hej Jake. Tak for invitationen og tak for, at du har sørget for, at det var muligt for mig. Speedy er tilbage i Doomsville og bliver passet. Han er blevet for gammel til, at blive brugt som servicehund så har faktisk været meget afhængig af Philippa og de andre fra din klan de sidste 2 måneder" fortalte Luce hende. Philippa nikkede bekræftende "Luce har brug for en ny hund som vi er igang med, at lede efter, men det har ikke lykkes os endnu så hun har brug for mere hjælp og vi har brug for flere hænder, men det kan vi tage på et andet tidspunkt sir" sagde Philippa stille og kiggede skiftevis på Rafaela og Jake.
Luce kunne godt fornemme på Rafaela, at der var noget som gik hende på. Hun var dog høflig og lod Rafaela sige, at der var noget som hun ikke havde fortalt "Ja du har glemt, at fortælle din mor, at du er sammen med Jake og må indrømme jeg er en smule fornærmet over, at jeg er den sidste som får det, at vide når jeg burde få det at vide som den første" aagde Luce med en fornærmet tone og krydsede armene over brystet. Hendes kropssprog viste tegn på, at hun var fornærmet, men inderst inde drillede hun dem bare. Hun smilede dog og fniste efter lidt tid og krammede først Rafaela og gik derefter hen til Jake og krammede ham "Tillykke med jer, men jeg forventer, at være den første der får at vide når i skal giftes" sagde hun bestemt med en lykkelig undertone. Luce kiggede hen imod Jake "Og du har bare, at behandle min datter og hendes vidunderlige børn ordentligt Jake" sagde hun.
Luce kunne godt fornemme, at der var nogen som kiggede på dem, men hun kunne ikke sætter finger på hvem eller hvor. Luce tog fat i Philippas arm og bakkede lidt for, at der var plads til manden som var kommet hen til Jake og Rafaela. Hun lyttede stille til det manden sagde. Luce nikkede høfligt til manden som præsentere sig som Dust.

Drake der stadig ikke havde rørt sig fra den plads han havde plantet sig på i salen, stod bare der og kiggede rundt på de forskellige folk der var, dog som han stod der begyndte han lidt og føle at han ikke rigtig hørte til her, selvom det var en fest for hans egen race, men han kendte ikke sådan rigtig til nogen som var her.
Efter lidt kiggede han i retningen af personen som snakkede til hele salen *gætter mig til at det må være Jake Blackfire jeg mener det var navnet fra invitationen* tænkte han for sig selv, før han så gav sig til at gå rundt i salen, mens han hilste venligt på nogen få folk i salen.
Dog mens han var mest uopmærksom ende han med og ramle ind i en herre, som ikke så ud til at være ret meget ældre end ham selv "det må de meget undskyld jeg så mig ikke lige for der" sagde han stille, mens han håbede på at den unge herre ikke ville end ud i at blive alt for sur, over at han var gået ind i ham.
Han stod lidt der og anede ikke fra eller til lige nu, han måtte jo tage sin klosethed som en mand, ligemeget hvordan den han var gået ind i reagerede på det, for det var sådan set kun det rigtige at gøre, mens han stod der rettede han lidt på sin trøje og kiggede lidt rundt før han rettede sit blik tilbage på den unge herre.
Drake var ikke ligefrem den mest tålmodige person man kunne komme til at møde, så hvis det nu var sådan at den unge herre ikke ville sige noget til hans undskyldning over at ha været gået ind i ham, så ville Drake enten ende med og gå sin vej igen eller blive lidt små sur og kræve ting fra denne person, men lige nu valgte han bare og prøve på at holde hovedet kold for festens skyld, da han ikke ville være den som folk ville skyde skylden på for at festen måske kunne blive ødelagt.
Efter et par minutter efter stødet med herren "hvor uhøfligt af mig glemte helt og præsentere mig selv men navnet er Drake Barton" sagde han roligt i et lille håb om at han måske kunne bryde i en samtale med denne herre, så han i det mindste ikke var den der særling der stod i hjørne og holde øje med alt der forgik i salen.

(herre=Lucky)

Lucky havde kigget rundt om sig i noget tid, i den retning hvorved han havde hørt Jake’s stemme. Det lykkes endda at få øjenkontakt med ham, og Lucky havde formået at smile akavet tilbage. Det var rart at se nogen som man kendte, og det lykkes ham da også at falde nogenlunde ned. Ikke at det helt ville hjælpe ham i det lange løb, men Lucky tog da hvad han kunne. Nu var det bare at finde frem til Jake i virvaret af mennesker, og undgå at røre dem. Lucky var stadigvæk ikke meget for fysisk kontakt med fremmede, så lige så stille fik han bevæget sig frem uden at røre nogen. Det var dog noget af en udfordring siden at han selv var blevet en del større... på mere end ét område. Han var siden at Jake havde set ham sidst, vokset en smule i højden og hans muskelmasse havde skam også svulmet på det seneste. Ikke noget som man normalt ville tænke et problem, lige med den undtagelse at tøj sad stramt på én og at det var svært at få noget i ens egen størrelse. Dermed var Lucky heldig nok at han havde sine søstre som begge to kunne hjælpe ham... den ene var trods alt en syerske.

Lucky stoppede op midt i det hele da han så at en masse folk havde samlet sig om Jake. Selvfølgelig... han var trods alt værten, men det fik alligevel Lucky til at tøve. Med alle de her interessante og vigtige folk, hvorfor skulle Jake overhovedet have lyst til at snakke med sin fætter? En fætter som var alt andet end selskabelig og som knap nok havde talt i den tid de havde mødt hinanden. Det var nok bedst at lade Jake hygge sig, i stedet for at forstyrre ham... Idet at Lucky stod helt i sine egne tanker var der nogen som stødte ind i ham. Lucky kiggede overrasket op og kiggede mod personen som havde ramt ham. Automatisk undskyldte Lucky selv inden at han hørte den fremmede tale.

Han så nu på manden, og kom til at spærre øjnene op en smule... han havde aldrig før set en mand med sådan en intenst farve hår... og øjne. Noget som måske ikke burde komme så meget bag på ham, taget i betragtning hans egen øjenfarve... men, Lucky havde kun mødt én draconianer i hele sit liv, udover ham selv, og det var Jake. Han var stadigvæk ny til alt det her... det med at være en del af den draconiske race. Han havde altid anset sig selv som værende et menneske, men dybest set vidste han godt at han ikke var et, men det forhindrede ham ikke i at føle det. Det var trods alt det som han havde vokset op med.

Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv i sådan en situation, så han nikkede blot da det var at manden undskyldte til ham. Et uheld var vel et uheld, så det var der ingen skade i. Han stod lidt akavet i stilheden som efterfulgte, indtil at manden så introducerede sig selv.

"Silas Blackstone... af Doomsville," svarede Lucky igen. Han rakte hånden ud som i en hilsen, og håbede på at det var en fin nok måde at hilse på. Han kendte trods alt ikke til så mange andre kulturer, og om hvilken måde som var den rigtige at hilse på. Måske skulle han alligevel have lyttet efter da Elain prøvede at lære ham om det. Hvis han havde ville han muligvis også have en ide om hvad han ellers skulle sige... men han havde ikke den fjerneste ide. Især ikke når han var så langt ude af sin komfortzone... men, han prøvede ihærdigt på at komme på noget, bare så samtalen ikke døde.

"Så... kommer du her ofte...?" Formåde han at sige... og ønskede dernæst at han kunne sparke sig hårdt bagi... blot fordi at det havde lydt så dumt, men der var ikke meget at gøre ved det. Nu havde han trods alt sagt det og nu måtte han bare stå ved det, også selvom blodet lige så stille steg ham til hovedet og farvede hans kinder.

Jake lyttede roligt til Luces fortælling både om hvor glad hun var for hjælpen fra klanen og om at Speedy var blevet for gammel. Han nikkede roligt til Philippa og hendes bekræftelse for at de var i gang med at lede efter en ny hund.
”Det glæder mig at du er ved så godt humør på tros af Speedys manglende selskab. Naturligvis kan du trække alt det du ønsker på klanen. Det gælder også i søgningen efter en ny hund. Philippa, uanset hvad, så lov mig at Speedy bliver hos Luce til han selv sover ind eller får brug for det. Han kan nemt tænkes at kunne lære den nye hund nogle ting og tricks, som vi ikke selv tænker over, men som Speedy plejer at gøre for Luce.”
Da Raf fortalte sin mor om at de var sammen, smilte han kærligt til Raf. Dog måtte han rømme sig et par gange ved Luce’s fornærmede tone og kropssprog. Det var sådan set noget han burde have husket at fortælle sin kære veninde, men guderne ville at han havde travlt med alt muligt andet.
Ud af øjenkrogen fik han øje på Raco, der nu stod over ved drikkevarene og snakkede med en anden mand. Den måde Raco var afslappet på, fortalte ham at det måtte være den mand, som Raco muligvis var fundet sammen med. Et sted i hans hjerte begyndte en smerte at vokse, men den stoppede heldigvis inden den blev for uudholdelig. Han havde selv givet slip på sin soulmate og måtte derfor forvente at han forsøgte at finde kærligheden igen. Dog håbede han inderligt at det var lykkedes ham at plante det frø, som skulle gå hen og blive Racos sidste barn. Han havde i hvertfald, uden at nævne noget om Racos mulige situation, sørget for at Raco kunne trække på alle midler fra klanen. Det var det mindste han kunne gøre for sin tidligere mage, og på den måde håbede han at Racos sidste barn ville overleve, samt vokse sig stor og stærk.
Hans tanker blev igen revet tilbage til nuet, da Luce krammede ham og blandt andet sagde tillykke.
”Naturligvis vil jeg behandle Raf, Reine og Emily ordentligt. De er en del… den største del af min familie nu. Og ja, jeg lover at gøre mit ypperste for at du bliver den første der får at vide omkring brylluppet, når vi bliver enige om det.”

Da Luce flyttede sig lidt, drejede han hovedet og så på sit barnebarns mage med et stort smil. Intet under at Kat var faldet for denne fyr. Jake kunne tydeligt fornemme at der var noget særligt omkring denne mand.
”Og jeg om dig, Dust. Der er ingen grund til formaliter, du er jo en del af familien.” Han så sig hurtigt rundt og smilede da han så Kat over ved Raco, inden han igen så på Dust.
”Lad mig gætte. Du sendte hende over for at snakke med sin farfar? Havde I også opdaget hans biologiske familie? Åh ja, tilgiv mig min skønne.” Han kyssede blidt Raf på kinden, inden han fortsatte.
”Dust, denne skønne drage er min skat, ligesom mit kære barnebarn er din. Og denne skønne kvinde ved siden af er Luce, min kommende svigermor, og hendes hjælper Philippa, som er en af folkene fra klanen der hjælper Luce.” Han lidt mere nysgerrigt på Dust inden han fortsatte.
”Jeg har dog ikke set noget til jeres veninde, Izzy var det? Og det smykke du bærer om halsen... Der er noget særligt over det, vil jeg væde med.”

Rafaela stod stille og lyttede til sin mor og Philippa da de fortalte om den situation der var med Speedy. Det gjorde hende ret ondt, at hendes mors frihed var svundet ind pga at hendes bedsteven, følgesvend og hjælper var blevet for gammel. Men hunde havde jo kortere levetid og hun vidste jo godt, at Speedy havde gjort et godt stykke arbejde for hendes mor. Hun kiggede hen på Jake og smilede venligt. Nærmest lykkeligt da Jake ville sikre sig, at hendes mor fik den bedste hjælp hun havde behov for. Rafaela kiggede skiftevis på Philippa og Luce og kunne se, at de på en måde var blevet rigtig gode venner og det syntes hun sådanset var godt fordi hendes mor havde behov for nye bekendtskaber der kunne skabe glæde og liv i hendes tilværelse.
Rafaela kiggede flovt ned da hun hørte, at hendes mor havde regnet det hele ud og det, at hendes kropssprog først viste, at hun var sur og man ikke kunne se hendes øjne om hun drillede gjorde hende ret nervøst, men da hendes mor begyndte, at fnise smilte Rafaela da hun på den måde kunne regne ud, at hendes mor havde drillet hende og Jake.
Rafaela skulle lige til, at sige noget til Luce da Jake kom hende i forkøbet. Hun blev dog helt rød i hovedet og havde lyst til, at flygte ud af festsalen da de begyndte, at snakke om bryllup. Den tanke havde Rafaela overhoved ikke haft. Jake havde ikke en gang friet til hende. Rafaela kiggede flovt imellem Luce og Jake "Tak mor. Det med bryllup tager vi på et andet tidspunkt, men du skal nok få det at vide som den første når der sker noget nyt" sagde Rafaela flovt. Man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun var blevet helt flov over alt den snak om bryllup og det hele. Hendes hale begyndte også at vifte mere nervøst bag hende "Men Jake er rigtig god ved børnene mor. Ved ihvertfald en der var ulykkelig over ikke, at kunne lege i aften som de plejede" sagde Rafaela sødt og blinkede drilsk til Jake. Hun havde hentydet til Reines triste blik da Jake var gået.
Rafaela tog igen fat i Jakes arm og kiggede hen imod Dust. Rafaela kiggede undersøgende på ham. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle syntes om ham. Han så da godt nok ud syntes hun, men ellers så havde havde hun lidt svært ved, at aflæse ham, men Rafaela havde generelt problemer med, at stole på folk. Hun ville dog ikke blande sig imens Jake og Dust snakkede, men hun smilede venligt da Jake kyssede hende på kinden. Hun rakte hånden frem mod Dust som en hilsen. Tog han imod den ville hun give den et kort klem og præsentere sig, hvor hun derefter ville tage hånden til sig igen. Hvis han derimod ikke tog imod den ville hun blot trække hånden til sig igen.
Rafaela kiggede sig omkring og så et hjørne, hvor der stod nogle unge draconainere der var gået igang med, at drikke lige lovligt rigeligt på kort tid som grinte og kiggede tit hen imod Luce, hvor de havde grint og snakket om hende. Rafaela brummede kort irriteret og tvang sig til, at kigge igen på Jake og Dust. Rafaleas hånd der var mod Jakes arm knyttede sig en smule for at holde sig fast så hun ikke gik efter de unge fyre der så ud til, at gøre intern nar af hendes mor, men da Rafaela jo ikke kunne høre hvad de snakkede om kunne hun ikke gøre noget ved det.

Raco så på sit barnebarn. “Ingen fare for at de ødelægger noget. Jeg har truet med at dræbe dem og alt i den dur. Hvordan har du det, min engel.” Raco nægtede at kigge sig om efter sine slægt. “Jeg må indrømme at jeg måske ikke helt havde forventet at se dig til en fest for drager, men okay, du har jo også drageblod i dig, selvom det var englesiden som vandt.” Han kunne ikke lade være med at grine lidt for sig selv. “Desuden kommer vi nok til at se hinanden noget mere. Jeg overtager det meste af ledelsen angående klanen. Så skal vi npk få styr på det hele.” Han lagde en hånd på Kats skulder.

“Du må ikke fortælle Jake hvor du finder mig, hellere ikke Rafaela. Jeg tror ikke at jeg har meget lyst til et skænderi her under festen.” sagde han stille og så dig om efter de to personer som han prøvede at undgå. “Jeg gjorde måske noget meget dumt.”

"Hmm det er tid jeg har brugt på at lære formaliteter, som jeg ikke får tilbage!" sagde Dust tænkende, nok mere til sig selv end til nogen anden, han fandt sig selv i selskab med lige nu, mens han kradsede sig tænkende på hagen, før han kom tilbage til den aktive samtale, med Jake og damerne i hans selskab "Jeg kan godt lide den her familie, som det er lykkedes Kat at gøre mig en del af, den har mange nuancer!" han så over mod Kat, da Jake nævnte hende og Raco, hvilket gav ham mulighed for at bruge sit forstærkede syn til at følge med i deres samtale, ved at mund aflæse det han kunne se dem sige.
"Ja jeg sendte hende over til ham, til dels fordi han lignede en, der godt kunne bruge noget godt selskab, men også på grund af at hun spottede, de der tossede familie medlemmer, men at dømme ud fra hvad Raco siger, kan det måske være et mindre problem nu! Og selvfølgelig kom jeg herover, for at præsentere mig selv, samtidig med at jeg kunne hjælpe jer her, skulle det blive nødvendigt!" sagde han eftertænksomt, før han vendte sit blik mod Jake og Rafaela, så de lige kunne nå at se hans pupiller udvide sig igen, da han skiftede fra at fokusere på noget langt væk, til noget der var tæt på. Han lyttede nysgerrigt efter, da han præsenterede Rafaela, Luce og Philippa. Han tog blidt Rafaelas hånd i sin, da hun rakte den ud mod ham, med et varmt smil på hans læber, hvorefter han hilste på Luce og Philippa, hvis de rakte en hånd ud mod ham.

"Jeg er fascineret over, hvor unikke og spændene i ser ud, jeg har aldrig mødt nogen, med så fascinerende udseende eller evner! Jeg ville blive utroligt glad, hvis jeg kunne lære jer bedre at kende, på et tidspunkt!" sagde han glad til Luce og Rafaela, med et bemærkelsesværdigt præg af ærligt nysgerrighed i hans stemme, der godt kunne indikere, at han kunne se mere, end blot Rafaelas interessante fremtoning, når han så på dem. Da Jake spurgte ind til Izzy og hans halskæde, rørte Dust instinktivt sin halskæde, da det stadig var nyt for ham at bære sine artefakter på sig på den måde, især når det var et som denne, der havde relation til hans evner.
"Izzy er et kældenavn, der udspringer af Isabella! Hun ønskede ikke at deltage, i dagens festlige aktiviteter, så hun hygger sig sikkert hjemme i hulen!" svarede han mildt. Hans halskæde bestod af et mini dragehjerte, omgivet af en sort skive, med røde, sirlige mønstre kommende ud fra hjertet i midten "Og min halskæde er ret ny! Objektet i midten er Miliaks hjerte, et artefakt jeg fandt for lidt tid siden, som gav mig nogle ekstra evner!" han noterede sig af at Rafaela, så på nogen i hjørnet, og så derfor i samme retning, så han kunne zoome ind på dem.

"Blandt andet.... er jeg blevet meget bedre...... til præcisions skud!" tilføjede han, mens han løftede sin højre hånd. Små gnister, strøg sig om hans fingre, mens han pegede på de 2 alkohol glade sludrehoveder, med hver sin finger. Han skød 2, meget små men nærmest kirurgiske skud mod dem, som ramte omkring deres kæber, hvilket fik musklerne til at gå i spænd, så de ikke kunne åbne munden igen "Det er ikke pænt, at drikke sig fuld så hurtigt, og tale sådan om folk, så nu kan de ikke bruge deres mund, de næste par timers tid!" han smilede lidt til Rafaela, da det nok mest var hende der vidste, hvorfor han lige havde gjort, det han havde gjort.

Kat smilede og lyttede roligt til sin farfar. Faktisk lod hun ham talte helt færdig før hun svarede, noget hun havde tillært sig en hel del mere af efter sin fars død.
"Det er dejligt at høre at du kan sætte dig i respekt hos dem. Og jeg er overbevist om at de nok tækker sig væk fra Dead Mans Rock, når de finde ud af at du er tilbage." Hun kyssede ham blidt på kinden
"Selv har jeg det fint og jeg er kun med fordi jeg er Dust's mage. Og jeg gætter på at denne herre er med dig? Vær hilset. Mit navn er Katrina Valcyriel Leigan, barnebarn af denne dejlige mand." Hun bøjede hovedet i en høflig hilsen mens hun så på manden ved siden af sin farfar, inden hun med håb i øjnene så på Raco igen og hviskede til ham.
"Vil det sige at jeres sidste møde var succesful? Venter du dig?" Måske kunne manden ved siden af ham høre det, men hun var ikke sikker.

Luce Smilede venligt til Jake og nikkede roligt. Luce havde det skidt med, at hendes bedsteven nok var tættere på sine sidste dage end hun rent faktisk ville have. Man ville tydeligt kunne mærke det på hende, men ikke se det på hende da hun altid holdt en rolig facade oppe. Philippa smilede venligt til Jake og nikkede "Det lover jeg dem Sir. Speedy forlader ikke Luce før han er klar til det og jeg vil personligt være der for Luce indtil da" sagde Philppa stolt. Luce havde smilt venligt til Philippa for hun var nok den af alle dem som havde været hos hende som hun havde brudt sig om. Hun havde dog ikke mødt nogle af dem hun havde kendt fra før, men det tog hun alligevel ikke så tungt.
Luce havde smilt varmt da Jake fortalte at han ville tage sig godt af sin nye familie og hun ville være den første der havde fået noget at vide om brylluppet når han og Rafaela var blevet enige. Hun havde dog grint lidt da Rafaela havde været nervøs og flov og sagt det skulle tages på et andet tidspunkt. Luce kunne dog godt fornemme på Rafaela, at der havde været noget som stak under det, men havde haft ignoreret det da det hverken var rette tid og sted, at blande sig i det. "Det er dejligt, at høre børnene er blevet glade for dig Jake. Det glæder mig og sikre mig også i, at der er nogen som passer på det dyrebareste jeg har" sagde Luce venligt.

Luce kiggede sig omkring for, at opfange hvor Dust stod henne. Luce begyndte dog, at høre nogle hvislende lyde som nærmest distraherede hende fra, at følge med i samtalerne der foregik omkring hende. Dusts skygge som for hende var en varsler der bevægede sig unormalt, men som ikke kunne ses af andre var kommet frem fra de forskellige lys i lokalet samt de andres skygger havde været igang med, at lokke hende til, at flå dem fra hinanden for, at finde ud af hvad de gemte på. Men skyggerne der var tæt på hende prikkede til hende som nogle iskolde spidse nåle og var kun blevet værre da Dusts var i nærheden. Den var mere lokkende end de andres havde været. Luce var sikker på, at der måtte være noget i Dusts fortid som ville frem i lyset for det var de eneste tidspunkter varslerne ville gå amok på den måde som hans var. Luce kunne selvfølgelig ikke sætte ord eller vide fra start af hvad det var for det kunne være alt fra en lille baggatel til det helt store. Hun havde ikke hørt, hvad de havde snakket om da de snakkede omkring Kat da skyggernes hvislen generede hende. Hun holdt mere fast i Philippas arm. Da hun mærkede Dusts skygge stikke kraftigere da han rakte sin hånd imod hende bakkede hun kort væk før hun rakte sin hånd imod ham og hurtigt gav den et klem før hun nærmest hev sin arm til sig igen imens hun bed sig i underlæben for ikke, at skrige over den smerte hans varsler gav hende. "Det må de undskylde men deres skygge genere mig mere end de andres gør" sagde hun stille. Skyggerne for andre gjorde ikke andet end det de gjorde, men for Luce bevægede dig sig og nærmest angreb hende for, at få hende til, at virke sindssyg og flå i dem. Luce havde oplevet før, at hun havde skreget og råbt af varslerne i offentligheden, hvor folkene omkring hende havde kigget underligt på hende, snakket om hende i krogende og nærmest ville haft låst hende inde på en tosseanstalt igen. Philippa smilede venligt til Dust og rakte sin hånd og tog imod hans "Det er hendes evne hun mener" forklarede Philippa og lagde blidt en arm om Luce som rystede en smule af kulde.
Luce mistede hurtigt fokus fra de andre og lyttede overhoved ikke til hvad der foregik da Dusts skygge som var en varsler for hende blev ved med, at overdøve hans stemme med en hvislende lyd. Hun havde en følelse af, at hun var ved at blive sindssyg.

Fyrerne som havde drukket og gjort nar ad Luce var blevet helt paf da de pludselig ikke kunne bevæge deres munde. De havde kigget hen på Dust og havde krydset deres arme vredt. Den ene havde dog fået en anden ide som hævn. De begyndte, at gå rundt i mængden. Den ene var kommet ubemærket hen bag Luce og tog hurtigt fat i stoffet der var omkring hendes øjne og fjernede det, hvor han derefter ødelagde det så det ikke ville kunne blive brugt igen. Drengene havde været sikre på, at Luce havde stoffet på for at få medlidenhed hos alle andre.
Hendes helt hvide øjeæbler kom til syne. De blinkede ikke overhoved og der var ikke nogen øjenlåg heller. Der var dog store ar rundt om øjnene som viste, at der havde været nogle øjenlåg, men at de var blevet fjernet. Der var ikke en gang en pupil i øjet som der var normalt. Hendes øjne lignede nærmest nogle hvide bordtennisbolde der dog var som almindelige øjenæbler.
Luce var blevet helt paf og stod bare stille og kiggede rundt i mængden. Hun hørte folk omkring sig sukke af chok og nærmest var blevet skræmte af det syn som var kommet frem. Drengene var til gengæld på vej ud af festsalen i en fart da de opdagede det ikke var det smarteste de havde gjort. Philippa bandede højlydt og fjernede Luces hånd og løb vredt efter drengene. Luce lagde sine arme omkring sig og kiggede ned i jorden for, at skjule sine øjne, men ligemeget hvor hun kiggede hen var der nogen som ville få øje på hendes øjne. Havde Luces kunne tårer havde tårerne løbet ned af hendes kinder som et vandfald, men der var ingen tegn på tårer. Hendes krop rystede dog som en der var ved at græde. Drengene var nået ud af festsalen før Philippa kunne nå, at få fat i dem. Hun bandede indvendt. For det var hendes sánsvar, at der ikke skete Luce noget og ikke blev udstillet på den måde. Philippa gik hen til de andre og kiggede undskyldende på Jake "Undskyld Sir" sagde hun stille og kiggede på Luce. Philippa var træt af, at hun for en gangs skyld ikke havde et reservestof med til Luces øjne som hun plejede, men hun havde ikke forventet, at det kunne ske til denne fest overhoved.

Drake kiggede på den unge herre igen, mens han ventede på at høre et eller andet komme fra, hvis den unge herre selvfølgelig ville sige noget tilbage til ham, så roligt rettede han lidt på sit hår i den sorte side af det.

Efter han havde gjort det hørte han så herren sige sit navn "Silas Blackstone det yderst hyggeligt at møde dig selvom det var lidt af en uheldig måde det skete på" sagde han roligt mens han havde et lille smil på læben og tog så imod hånden, som han så silas rakte ud imod ham, da det jo kun var det mest høflige at gøre.

Efter lidt tid slap han så silas hånd igen og kiggede lidt rundt på folket der var i salen og anede ikke hvorfor der var så mange som samlede sig på et sted, men hans blik vente så tilbage til silas, da han hørte at silas snakkede til ham "nej det vil jeg ikke ligefrem sige at jeg gør da det her nok er den første gang at jeg er her" svarede han til silas spørgsmål, selvom Drake var mere eller mindre en rejsene person og havde været en del steder i sit liv, havde han aldrig været her.
Han knyttede den ene hånd og satte den op under hans hage "hvad med dig silas kommer du her ofte"spurgte han, da han kun syntes at det var mest fair at give ham hans eget spørgsmål tilbage, plus det var også for at holden samtalen lidt i live, mens han bare stod der med sin knyttede hånd under hagen, kunne han ikke lade være med og lytte til hvad der sådan forgik i salen, da man jo ligeså godt kunne prøve og følge med, hvis der nu skete noget spænde, som man ikke lige ville gå glip af.

Efter lidt så vente han igen sit hovede for at se hvad der sådan skete og ende med og løfte et øjnebryn, da han så nogen som havde lidt fart på ud fra salen, mens han også kunne høre en eller anden bande højlydt "hvad i al verden forgår der lige"sagde han bare ud af det blå i stedet for at tænke det inde i sit hovede, han kigge så på silas "er tilbage om lidt medmindre du vil med derhen selvfølgelig"sagde han roligt og pegede i den retning han ville gå før han selv gav sig til at gå ind i blandt de forskellige folk som var i salen, hvor han så stod lidt fra hvor lyden af banden var kommet fra, men så ud til at kvinden havde været væk, for da han stod og kiggede lidt kom en kvinde tilbage, men roligt rettede han blikket mod kvinden som kiggede ned i jorden *hvad mon der er sket her*tænkte han for sig selv, før han så gik tætter på "undskyld mig de damer men kunne ikke ligefrem undgå at høre nogen bande lidt højlydt her over" sagde han roligt og kiggede lidt på dem også rundt på resten af folkene som var der, før han så vendte sit blik på kvinden(Philippa) "ville lige høre om der er noget jeg kan gøre hvis i har brug for noget og sådan" sagde han venligt, da han jo bare ville hjælpe hvor han kunne komme til det.

Lucky følte sig lettet over at han ikke var den eneste som var her for første gang. Så havde han da i alt fald nogen som han kunne relatere til... hvilket var bedre end ingenting. Han følte dermed også at det måske ville være nemmere at tale sammen med Drake, også selvom Lucky ikke kendte ham. Heldigvis var det jo altid noget som ville kunne laves om på. Lucky kunne trods alt godt tænke sig at lære flere draconianere at lære. På den måde var der også en større chance for at han kunne lære sig eget blod bedre at kende.

"Er første gang at jeg er her..." Svarede Lucky selv igen til Drake. Det var nok også sidste gang, taget i betragtning af hans egen status... samt så travlt som han havde det, men hvem vidste? Jake holdt vel flere fester ude i fremtiden. Det var ikke utænkeligt og dermed ville det være rart at lære flere folk at kende. Såsom den kvinde som Jake havde om armen... Hende var Lucky meget nysgerrig på, siden at hun lignende én som stod Jake meget nært... Sådan som hun stod ved Jake's side, lignende det at de var partnere... hvilket var ret interessant siden at Lucky havde fået noget helt andet at vide af Jake. Lucky havde trods alt fået at vide dengang de mødte hinanden at Jake havde en mandlig partner... en mand ved navn Raco. Han havde også set et portræt af manden, samt flere fra familien såsom en elverkvinde ved navn Taliia, og dem havde Lucky skam også kigget sig rundt om for at finde. Han havde bare ikke set nogen af dem endnu, men måske kunne han få Jake til at introducere ham for dem senere når han havde tid? Han ville trods alt gerne møde flere fra hans familie siden at han nu var her.

Lucky skulle til at fortsætte med noget mere, inden at det var at der lød noget tumult et andet sted. Han selv kiggede mod støjen, men havde ingen ide om hvad som der foregik. I alt fald lød det ikke som noget som var særligt sjovt... eller positivt. Lucky blev en smule nervøs, men han var også en del nysgerrig. Lucky holdt dermed øje med Drake siden at manden også virkede ret interesseret, i hvad der forgik i salen. Så da Drake sagde at han ville gå derover, nikkede Lucky fast besluttet, og tog med ham derover. Kunne trods alt være at der var brug for noget hjælp... ikke at Lucky kunne gøre så meget igen, men lidt hjælp var bedre end ingen hjælp overhovedet.

Lucky nikkede kort som en hilsen til sin fætter, samt kvinden ved hans side. Han gjorde det ligeledes til den anden mand, og den unge kvinde ved hans side inden at han så på de sidste kvinder.
Hans opmærksomhed var rettet mod hende som så meget rystet ud... og som virkede knust og ked af det. Han glemte alt om at være ubekvem omkring kvinder, da det virkede som om at de var blevet såret.

"Hvad er der sket fæ-... erm, Jake?" spurgte Lucky en smule nervøs. Han var bange for at han lige var ved at sige noget forkert... eller være lidt for familiær med den måde som han talte til Jake på. Nemlig ved at kalde ham for fætter, når det var at Jake var en leder og at det var ham som var værten...

Jake var kortvarigt overrasket over det som der skete. Derefter blev han vred og knurrede dybt, af drengene, som nu løb. Han gjorde tegn til de to vagter, der stod ved indgangen og de fuldte hurtigt efter drengene, samt fik fat i dem inden de nåede længere end til dragestatuen. De blev ført ned i fangekælderen uden at festen indenfor blev påvirket af det.
Kort efter at Luce havde bøjet hovedet, kom butleren over til dem med et skærf i hænderne.
”Madam, kan De bruge dette, som en erstatning?” Jake tog smilende imod skærfet og mærkede tydeligt at det var blødt og lidt lunt, som om butleren havde haft det på sig som en sikkerhed.
”Fritz, du er en livredder. Mange tak.” Han skyndte sig at binde det om Luce’s hoved med blide bevægelser. Butleren strålede som en sol og var lykkelig over sin herres ord, mens han bukkede som tak.
”Mig en ære, Master. Altid til tjeneste. For resten, vagterne er lige kommet tilbage fra fangekælderen, og de to knægte køler nu af dernede.” Jake så over mod indgangen, hvor de to vagter nikkede til ham med et stramt smil på læberne. Han nikkede tilbage, inden han så over på de to, som var kommet over til dem. Butleren trak sig et par skridt tilbage og afventede situationen yderligere. Han var ikke sikker på om det blev nødvendigt at hente flere skærf, men han ville heller have nogle stykker i reserve end at risikere at fruen blev utilpas.
”Takker for venligheden, men jeg tror situationen er under kontrol. Det var et par knægte, der prøvede at ødelægge aften for min veninde og kommende svigermor.” Han genkendte omgående Lucky, hvilket fik ham til at smile bredere og mere familiært, samt give sin fætter et venskabeligt knus.
”Velmødt fætter. Det er længe siden. Alt for længe. Hvordan går det med dig og familien?”