Engel med kløe og Draconianer med lynevne mødes (XXX) - Dust

Tid: middagstid - et par dage efter (xxx) Artefakt snifferen og handelskvinden (Taliia/Dust)(+Azir) (xxx)
Vejret udenfor: Sommersol og varmt, med en let pålandsvind
@Dust

//Beldragon (NPC) styres af Katrina

Katrina og Beldragon sad og nød deres middagsmad og snakkede om hvordan det var gået i både Sunfury City og Doomsville City. De var godt tilfredse med resultaterne. Dog var Beldragon stadig ikke helt sikker på hvordan han skulle forholde sig til den affære Katrina havde haft med Sean, leder af Doomsville. Katrina der imod var nærmest villig til at tage tilbage for at spørge om en tur mere. Sean havde holdt sit ord og havde givet hende en uforglemmelig tur i elskovens verden. Selvfølgelig havde hun ikke meget at sammenligne det med, da det havde været hendes første gang. Og det havde vækket en nysgerrighed, som Beldragon ihærdigt forsøgte at slukke.
Beldragon havde lige rejst sig for at gå på latrinet og Katrinas øjne var allerede i fuld gang med at se om der var en mand som kunne vække hendes nysgerrighed på det intime plan.
Det var som om Sean havde startet en uhjælpelig kløen imellem benene på hende, som hun kun kunne stoppe på den ene måde. Ikke at det gjorde hende det store, så længe hun selv fandt manden tiltrækkende. Men hun var også bange for at det kun var en incubus som kunne stoppe kløen, og de hang ikke ligefrem på træerne. Som altid var hendes vinger trukket ind i ryggen, når de befandt sig imellem mange mennesker.

Af alle steder hun kunne være, befandt Katrina sig tilfældigvis på den kro, som Dust trådte ind på. Da han var kommet til havnen for ikke så lang tid siden, havde han indloggeret sig på denne kro, så han lige som havde et sted, han kunne kalde sin midlertidige base, mens han snussede rundt og prøvede at finde artifakter, blandt de ting skibende bragte med sig til denne havn. Det var dog først et par dage siden, han var kommet tilbage til denne kro igen, da han havde haft en lidt speciel oplevelse med handelskvinden Taliia, der nu var taget til havs igen, så han endnu en gang fandt sig selv alene, som han var vant til.
De rubin røde pupiller kiggede sig lidt omkring i lokalet, for at finde et godt sted at sidde, og han fandt sig hurtigt et bord som han gik hen til. De eneste der sad i nærheden af dette bord, var en rødhåret, ung dame, der umiddelbart var alene, men han gættede på hun havde selskab, da der var mere end en tallerken ved hendes bord, dog gjorde det ham ikke noget, da det virkede som om, at der var mest fredeligt henne ved hende.

Uden nærmere eftertanke, gik han hen til bordet ved siden af Katrina, satte sig på en af stolene således, at han sad på ryglænet med fødderne på sædet, og hans long coat hængende ned mod gulvet. Kromutteren så ud til at genkende ham, da hun så ham ved bordet, og da Dust så hende kigge på ham, lavede hun en spørgende gestus, der så ud til at være et spørgsmål om han ville have noget at spise, han nikkede som svar og derfor bestilte hun mad fra køkkenet af. Dust havde været der nok til, at kromutteren kunne huske, hvad han plejede at bestilte, om det var et godt eller skidt tegn, ville tiden jo nok vise.

Fra det øjeblik manden trådte ind i kroen, fulde Katrinas øjne manden hen over kanten på kruset. Han lignede en der kunne være spændende at lære at kende, på den ene eller anden måde. Hun så godt de forskellige ar han havde på kroppen eftersom han kun havde en longcoat og bukser på, men det generede hende ikke, nærmest tvært imod. Hun beundrede hans krop der så veltrænet ud.
Længere nåede hun ikke før hun skyndte sig at sænke blikket og forsætte med at spise. Kort efter kom Beldragon ind og satte sig overfor Katrina.
"Jeg har reserveret et værelse til os for natten. Så kan vi håbe at der kommer et af skibene i havn, så vi slipper for at skulle leje et. Hvis du er træt, så kan du hvile dig imens jeg høre handelshuset om hvornår de venter det næste skib." Katrina smilede og nikkede.
"Det lyder som en god ide. Jeg er lidt øm i ryggen efter den sidste tur." Hun tog imod den nøgle som Beldragon rakte hende, inden han rejste sig og gik ud af kroen. Over på den anden side af krostuen var to fiskere igang med en hviskende diskussion om hvem af dem der skulle spørge den flotte rødhåret kvinde ud. De rejste sig og gik lidt små skubbende til hinanden på vej over til kvinden. De stilte sig på hver side af den tomme stol.
"Eemh Frøken. Kunne det tænkes at de kunne tænke dem en rundvisning af byen? Det er det skønneste vejr udenfor." Katrina så med let rynkede bryn på dem hen over krusets kant, og overvejede om hun skulle ignorere dem eller forsøge at banke deres hoveder sammen. Det sidste fik hende til at grine lidt inden hun var ved at kløjes i det vin hun havde tilbage i kruset. Hun satte kruset ned imens hun hostede let og fik frem hostet:
"Ikke interesseret. Gå jeres vej, tak"

Dust lod sig ikke rigtig mærke af, hvad der skete rundt omkring ham, han var så vant til at være alene, at andres problemer ikke var hans problemer, så da de 2 fisker typer kom hen til bordet ved siden af ham, var det eneste han lagge mærke til, lugten af fisk der blev lidt stærkere, i luften nær ham. Selv ikke da det virkede som om, at de 2 fiskere blev lidt fornærmet over afvisningen, og skulle til at spille op til ballade, var han mere interesseret i at lege med det opal artefakt, han sad og kørte mellem sine fingre, end han var i dem.
Dog var det til at starte med, heller ikke nødvendigt at han hjalp til, for da de 2 fiskere skulle til at spille op til, at Katrina hellere måtte gå med dem, istedet for at afvise dem, trådte en anden fremmede ind, for at bede dem om at lade hende være, men det var så også herfra det hele eskalerede, da tingene begyndte at vokse sig til en slåskamp.

Katrina rejste sig og lagde nøglen ned i sin pung. Hun nåede kun at dreje sig en smule før en af fiskerne greb hende i armen med et bedende "Koom nuu" Katrinas reaktion kom bag på alle tre. Hun rykkede sig fri, hvorefter hun lagde vægten på højre fod og trak venstre ben op til et spark der ramte fiskeren i maven. Mændene havde ikke regnet med at hun ville gøre noget i den retning, eftersom hun var iført en grøn kjole af tyndt stof. Kjolen have en rimelig udskæring, som lod mænd fået lille glimt af hendes unge barm. Der var også en fin udskæring i ryggen, som gav udsyn til det meste af skulderbladene.
Katrina var ved at blive godt gal.
"Jeg sagde at jeg ikke var interesseret. Hva med at pille det halm ud af ørene, så i bedre kan høre." Fiskeren som hun havde sparket i maven, havde taget en flyvetur på et par meter hen over et par tomme borde, hvor han kom med nogle lyde der tydede på at han havde mistet pusten. Katrina skulede til de andre to, hvilket gjorde at den anden fisker bakkede ind i det bord der var bag ved ham. Der hvor den spændende mand sad. Den tredje, som enlig bare ville hjælpe hende, løftede afværgende hænderne og trak sig tilbage til sit eget bord.

Dust så endelig op, da fiskeren gik ind i hans bord, det var ikke ligefrem det helt store, men for Dust var det et forstyrrende element, mest fordi han havde registreret hvad der foregik ved Katrinas bord, selvom det virkede som om han slet ikke havde fuldt med, og han fandt denne fyr irriterende.
"Oi, fiske lugt!" sagde han for at fange mandens opmærksomhed, hvilket virkede fint, men så snart han kiggede på Dust, rørte han fiskeren i panden, og sendte strøm igennem hans hoved, så han blev slået bevidstløs på stedet, og faldt sammen som en kludedukke "Ups! Jeg troede han kunne holde til mere!" sagde han skuffet, da det ikke var meningen, at han ville slå fyren bevidstløs, det var faktisk meningen at fiskeren skulle kunne gå væk selv, så Dust slap for ham. Han så over på den anden fisker, i takt med at han fik sig selv lp på benene igen.

"Tag din fiske ven med dig, og gå din vej! Sved og lugten af fisk, er ikke særligt appetitligt!" sagde han roligt, før han kort så over på Katrina, før han så tilbage på ham "Og nej betyder nej, så lad vær med at irritere unge damer, når de ikke vil gå med jer, ellers kunne det ende være næste gang, end det gjorde den her gang!"
Dust pakkede sin opal tilbage i hans inderlomme, og hoppede ned fra stolen, for at gå op til kromutteren og hebte hans mad, alt imens fiskeren gik hen og samlede sin ven op, så de kunne forlade kroen. På vej tilbage til hans bord, smilede han mildt til Katrina, før han nåede helt derhen og satte sig ned med sin mad, som han begyndte at spise, som om han ikke havde den mindste bekymring i verdenen.

Nu var hun virkelig interesseret i manden. Han havde siddet med en af de sorte opaler og han havde en eller anden evne, der fik folk til at korlapse. Hun smilede igen til ham og gjorde en gestus imod den stol Beldragon havde forladt.
Da han var tæt nok på til almindelig tale, startede Katrina.
"Jeg takker for hjælpen med de to. Og må indrømme at jeg er pænt nysgerrig efter hvilken evne du brugte imod ham der kollapsede? Og så kan jeg se at du har købt en af de sorte opaler."
Hendes smil var venligt og stemmen blid.
Hun kunne nemt have stillet flere spørgsmål, men valgte at tage det roligt inden hun bombarderede denne mand.

Han så over på hende, da hun lavede en gestus mod den tomme plads, og lagge kortvarigt hovedet tænkende på skrå, før han tog sine ting, så han kunne komme hen og sætte sig overfor hende, blot for at fortsætte hans bekymrings frie spisning, mens han så på hende. Til trods for at hun så nydelig ud i den kjole hun havde på, var der ikke rigtig noget tidspunkt, hvor hans øjne fandt vej til hendes barm, de var derimod centreret på hendes øjne, nærmest som om han så ind i hende gennem hendes øjne.
"Hjælp? Manden lugtede af fisk, og jeg ville ikke have han lugtede udover hele bordet, når jeg skal til at spise!" sagde han tænkende, nærmest som om han ikke var helt bevidst om at han havde hjulpet hende, til trods for at han bevidst gjorde noget, der kunne anses som værende hjælp.

"Jeg brugte min lyn basserede evne, til at generere en ladning af elektricitet i min hånd, som jeg så sendte ind i hans hoved, og egentlig var det meningen at det bare skulle gøre vildt ondt, måske få han til at savle lidt, indtil hans hjerne blev normal igen, men jeg kom vist til at give ham en stærkere strømladning end hvad godt var, siden det fik ham til at gå i gulvet! Jeg tror måske når han vågner op, at han godt kan have nogle bivirkner, men de er sikkert ikke permanente!" forklarede han med et mildt smil på læben, da han godt kunne lide at snakke om ting han vidste noget om "Opalen købte jeg her i havnen for lidt tid siden, den er blevet blessed for meget lang tid siden, hvilket har gjort den til et artefakt med elektriske egenskaber!"
Han holdt en lille pause, ved at spise noget af sin stuvning, tage en bid af sit brød, og skylte det så ned med en tår eller 2 af sin rom. Man kunne godt se han havde en sund appetit, for maden forsvandt ret hurtigt, til trods for at han spiste pænt, og ikke bare kyllede maden i ansigt.

"Hvad blev der egentlig af ham din ven der var her, lige efter jeg kom ind? Gider han ikke være sammen med dig længere, eller skulle han bare et eller andet vigtigt?" spurgte han i et lidt drillende humør, i forsøget på at være en del af konversationen, og samtidig lave en lille smule sjov med hende.

Hun nikkede interesseret til hans ord om hans evne med lyn. Det var ikke noget hun have hørt om før, så hun var meget nysgerrig efter viden om det. Og da han nævnte opalen smilede hun bredt og nikkede anerkendende "Det lyder meget interessant med at netop denne opal er velsignet. Stedfarfar snakkede noget om det samme med de bjerge, hvor vi finder opalerne i." Hun drak lidt af sin vin og klukkede lidt da han snakkede om Beldragon.
"Han er min læremester og nærmest som en onkel. Han ved altid når jeg roder mig ind i problemer." Hun blinkede lidt drilsk til ham.
"Han er lidt nervøs for at lade mig alene fortiden, særligt omkring smukke mænd. Men han kommer tilbage om et par timer, når han har snakket med Mikkel henne i Handelshuset. Vi er faktisk på vej hjem, men vi mangler lige en sejltur på fire til fem uger." Hun tømte kruset og fik fat i en serveringspige.
"Hvordan er jeres udvalg af rom?" Serveringspigen nævnte blandt andet en Black Cask. Katrina smilede og bestilte et krus af den.

"Det lyder som et godt sted at lede efter den slags, når man kan finde så gode vare!" sagde han mildt. Han tænkte ærligt talt ikke meget over, at der kunne være en forbindelse mellem denne unge dame og Taliia, da det i hans hoved, lige så godt kunne være et tilfælde, at hun også havde noget med opaler at gøre, men alligevel tænkte han det var spøjst, især da hun nævnte at hendes mentor, var henne i handelshuset og snakke med en der hed Mikkel. Han valgte dog ikke at nævne noget, da det ikke virkede som noget særdeles vigtigt i hans hoved.
"Hvorfor tør han ikke efterlade dig sammen med smukke mænd? Er du da en slags seriemorder, der kun dræber mænd som er fysisk tiltrækkende, fordi du hader at de ikke elsker dig, og han holder øje med dig, fordi hvis du dræber flere, vil helvede bryde løs om ørene på ham?" spurgte han undrene. Det burde være tydeligt, at hans hjerne var gået fuldstændigt af sporet der, og havde opfundet en historie, der for ham virkede som en logisk mulighed, mens det nok for andre, bare var en langt ude historie.

I takt med deres dog korte snak, var det lykkedes Dust at spise alt sin mad, og siden han nu var færdig, var Katrina nu den eneste grund til at han stadig sad her ved bordet. Da serveringsdamen var kommet med Katrinas bestilte drikkevare, smilede Dust mildt til hende, mens hun tog hans brugte service med hende, før hun gik tilbage til køkkenet med det, og han selv rejste sig op, fordi han gerne ville op på sit værelse.
"Du virker som en ret sød lille seriemorder, og jeg har fået af vide, at det ville være sundt for mig, at være sammen med godhjertede væsner, så vil du med op på mit værelse, hvor vi kan snakke i fred?" spurgte han mildt, og så nysgerrigt på hende, mens han ventede på hendes svar.

Hun grinede hjerteligt, så barmen hoppede let, ved hans tanke om at hun var seriemorder.
"Nej, intet i den retning. Jeg havde en lille hyggesnak med lederen af Doomsville City. Noget der ikke passede Beldragon, min læremester. Og nu er han lidt at jeg skal lade mig friste til endnu en.. Men det kan være svært, når nysgerrigheden vågner og man gerne vil vide alt om det pågældende emne." Hun tog imod kruset og tog en mundfuld, efterfuldt af et nydende "uummm". Hun elskede denne type rom og heldigvis havde de den også hjemme på øen. Men de havde ikke haft den hjemme i de kroer, de havde besøgt under turen.
Hun så grinende op på ham, da han igen kaldte hende en seriemorder, men hun var fristet til at følge med. Det kunne jo være at han var interesseret i andet end snak.. Hun rejste sig med sit krus og gik med ham, imens hun drillende kommenterede hans ord.
"Jeg er stadig ingen seriemorder, oh du alt vidende. Men jeg siger ikke nej til en hyggelig samtale."

"Jaer.... hyggesnak.... noget der ikke passede din mentor... du seriemyrde dødererede ham totalt, din syge myrder ting!" sagde han drillende, og lavede et nik med hovedet, som tegn på at hun skulle følge med ham. Før han tog hende med op på hans værelse, gik han forbi kromutter, og bad hende sende en flaske op af det hun drak, da han seæv havde lyst til noget at drikke, og siden hun virkede til at kunne lide denne rom, ville han også have noget af det "I det mindste er jeg ikke din type, du sagde flotte mand, jeg er kun en simpel mand!" Han smilede med en falsk stolthed over, at have fundet et forkert smuthul, i en fuldstændig kugleskør historie, der ikke engang var mere virkelig, end en tegning af en regnbue var det.
Dust tog hende med op på hendes værelse, hvor han låste op for dem, og lod hende gå ind først, før han selv gik indenfor. Han nåede ikke engang at lukke døren, før en af serveringspigerne kom hen med den flaske han havde bestilt. Han takkede hende, og sneg en sølv velvet i hendes hånd, før han smilede til hende, og lavede en tyssende bevægelse med sin finger, da denne unge dame, havde været sød ved ham mens han havde boet her, og dette var hans måde at lade hende vide, at han var taknemlig over det, men samtidig ville han ikke have, at nogen skulle tro, at han bare gik og smed om sig med penge. Han lukkede døren, og gik så ind i rummet, der var simpelt indrettet, med et bord med et par stole, en seng, en kommode og en enkelt stumtjener i hjørnet bag døren.

"Jeg har tænkt på noget!" sagde han mens han gik hen til bordet, hvor han satte flasken med rom, og det ekstra krus der var med til ham, før han gik hen til stumtjeneren, for at hænge sin longcoat på den. Det så ud til, at han var alt for vant til at være halvnøgen til hverdag, for han tænkte ikke over at han kun var iført bukser nu, selvom der var en kvinde tilstede "Hvordan kan i kvinder holde ud, at rende rundt i de der kjoler? Altså de ser behagelige nok ud, men når det kommer til mænd, er det som om kjoler blev skabt, kun for at få mænd til at savle, over jeres bryster, røv og i nogle tilfælde jeres ben!" imens han spurgte hende, skænkede han sig noget rom, og gik så hen for at sætte sig på sengen. Hun var velkommen til at sætte sig hvor det passede hende, han ville se hende i øjnene, lige meget hvor hun sad.

Hun grinde hjerteligt over at han forsatte i sin egen historie om hende og valgte at spille med på den for at drille ham lidt.
"Hvem siger at jeg kun holder mig til de smukke og flotte? I mangel på bedre må jeg jo nøjes med de simple.." Hun grinede igen hjerteligt.
Da de kom op på værelset satte hun sig på en af stolene og smilede stort til ham, da han spurgte omkring kjoler.
"Ja, se det er et godt spørgsmål. De kan både være praktiske, men også noget så forbandet irriterende. For det meste går jeg i skjorte og bukser, da det også er noget nemmere at bevæge sig i. Nogle kjoler har utrolig meget stof i skørt-delen, så det kan være svært at sparke en mand, som jeg gjorde for lidt siden." Hun så ham i øjnene og smilede nysgerrigt.
"Hvordan kan det være at dine øjen er så utrolig røde? De ligner nærmest rubiner."

"Fordi en rigtig seriemorder holder sig til deres type, og du slår mig som værende en vaske ægte seriemorder, så jeg er ikke god nok til dig, når det kommer til at slå ihjel!" sagde han med en drillende selvsikkerhed i stemmen. Han tog en slurk af sin rom, mens han lyttede til hendes svar angående kjoler "Det giver egentlig god mening, og jeg må da sige at du sparkede godt fra dig, selvom du har den der kjole på, og siden du ser så nydelig ud i den, må jeg da indrømme, at du har valgt en ganske praktisk kjole at tage på! Især lige i dag, hvor det blev nødvendigt at sparke nogen, delvist igennem et rum!" han smilede mildt til hende, og lagge hovedet lidt på skrå, da hun spurgte ind til hans pupillers rubin røde farve.

"Jeg ved det faktisk ikke helt, ingen af mine forældre havde den øjenfarve, men jeg mistænker lidt at min øjenfarve, har en form for forbindelse til farven på mine drageskæld!" forklarede han mildt, mens han satte sit krus på kommoden, så han kunne holde sine hænder frem mod hende, og vise hende hvordan hans drageklør så ud, ved at forvandle hans hænder. Hans drageskæld, havde en skinnende rubin rød farve, hans klør var sorte som den mørkeste nat, og hans dragehænder havde sådan en naturlig overgang til hans håndled, selvom de var lidt deforme, sammenlignet med hans normale hænders udseende. Han lod sine hænder være sådan, i tilfælde af at hun ville se nærmere på det imens han snakkede "Det er dog ikke noget, jeg har tænkt særdeles meget over, så derfor kan jeg ikke rigtig give dig en dybbere forklaring på det!" han så op på hende med et skævt smil.

"Må jeg spørge.... Når nu du ikke er en seriemorder, og du har en ting for fyre du finder tiltrækkende, betyder det så du er blevet interesseret i mig?" spurgte han nysgerrigt, og lagge hovedet lidt på skrå, mens hans øjne så dybt ind i hendes "For hvis jeg ikke tager fejl, så har du holdt øje med mig, siden jeg trådte ind på kroen, og så snart du fik muligheden for at snakke med mig, greb du den med det samme, og du har været nysgerrig omkring mig lige siden! Har jeg ret?" han virkede ærligt nysgerrig omkring dette spørgsmål, som om han ærligt gerne ville vide dette, af ren og skær nysgerrighed.

Hun smilede og nikkede, imens hun indprentede sig hans ord omkring hans øjne. Da han snakkede om at det hang sammen med hans drageskæl og forvandlede sine hænder, sprang hun op, gik hen og satte sig på sengen ved siden af ham. Hendes øjne var store og fyldt med nysgerrighed og forundring. Hun rørte forsigtigt og meget blidt ved hans drageskæl.
"Fascinerende. Så du er draconianer. Det er både min farfar og stedfarfar, samt en del af deres besætninger. Men jeg har aldrig set så smukke skæl, som disse." Hun så op på ham og så direkte ind i hans røde pupiller, da han begyndte at spørge ind til hendes interesse om ham. Hun kunne ikke lade vær med at rødme en smule, samtidig med at hendes smil blev lidt skævt og hendes krop blev en del varmere.
"Du har gennemskuet mig. Ja, jeg holdte øje med dig lige fra starten af. Du vækkede min nysgerrighed og du virkede som en mand der ved hvad han har med at gøre..." Hun afbrød sig selv inden hun busede ud med alt for meget. Hun ved sig lidt, den der kløen imellem benene var der igen og den havde taget lidt til i styrke.

"Hmm... det er der ikke nogen, som har sagt til mig i lang tid!" sagde han lidt eftertænksomt, med et skævt smil på læben, som om han huskede langt tilbage, mens han nærmest som et instinkt, brugte sin dragehånd til at tage hendes. Hans skæld var solide, hans drage hænder stærke, og hans klør var skarpe, men man kunne stadig mærke drage varmen under overfladen, og hans hånd var blid imod hendes, mens hans klør blidt strøg hen over hendes håndryg, så de ikke skar hende, men mere kildede lidt "Det hjælper nok heller ikke, at jeg hovedsageligt ikke bruger dem, med mindre det er nødvendigt, og når endelig jeg bruger dem mens andre er i nærheden, vil de helst ikke være for tæt på dem!" tilføjede han med et skævt smil.
Da hun svarede på hans sidste spørgsmål, opfattede han godt at hun stoppede sig selv, før hun færdiggjorde sin sætning, dog med hans skøre tankegang, tænkte han at den sætning, kunne ende med op til flere ting. Den sexuelle slutning på sætningen, strejfede godt hans tanker, men lige nu virkede hun blot som en sød ung dame, så han gik ikke helt ud fra, at det var det hun gik og tænkede om ham.

"Så du er en af de nysgerrige typer? Jeg kan allerede lide dig meget mere, jeg er til en vis grad selv en nysgerrig sjæl, så naturligvis er jeg tiltrukket af andre nysgerrige væsner! Og så er det jo kun bedre, at du også er en sød ung dame!"" sagde han mildt uden at vide, at han måske lige havde komplimenteret en kvinde, der var tiltrukket af ham sexuelt.

Da han blidt lod sine klør stryge hen over hendes håndryg, gik en letter skælven igennem hende, hvilket fik hende til at lukke øjnene halvt og et lidt tungere åndedrag forlod hendes let spredte læber. Hendes tanker fantaserede allerede om hvordan det ville være at mærke hans berøring hen over hendes krop.
Hun tog sig dog lidt sammen og prøvede at gemme sine lyster væk, da han forsatte med at tale. Hans ord fik hende til at slikke sig let om læberne og hun kunne mærke hvordan kløen tog til og blev til en ild, som varmede hendes krop op. Ligeledes kunne hun mærke at hun blev våd mellem benene, bare ved tanken om hvad der måske kunne ske. Heldigvis sugede lændeklædet safterne til sig. Hun sad stadig med halvt lukkede øjne og prøvede at få styr på sin stemme, så den ikke lød erotisk, men om det lykkedes hende var hun ikke sikker på.
"Det glæder mig at du finder mig tiltrækkende og sød."

Dust smilede mildt til hende, men når nu hun sad så tæt på ham, gik der ikke lang tid fra da hun begyndte at blive opstemt, og derved våd, til at hans sanser begyndte at opfatte, de svage dufte en kvinde udstødte, når hendes krop begyndte at være klar til at parre sig. Derfor da hun sagde, at hun var glad for at han fandt hende tiltrækkende og sød, kom der en lidt overrasket lyd fra ham, før han smilede lidt skævt til hende.
"Oh.. du.... ehm.... jeg gætter på at du vist også synes godt om mig, hvis jeg ikke tager helt fejl!" sagde han med et lidt skævt smil på læben, mens han forsigtigt lagge en nu normal hånd på hendes lår, for at lade hende vide, at han vidste hun var opstemt, og hendes interesse i ham var gengældt, da duften af hendes opstemte krop, og synet af hendes fine former, faktisk tiltrak ham nok til, at hans lem var begyndt at blive halvstivt. Selvom det ikke var noget han plejede, vovede Dust sig til, langsomt at læne sig frem mod hende, indtil hans ansigt var så tæt på hendes, at han kunne kysse hende.

Hun kunne ikke andet end nikke til hans ord om at hun syndes godt om ham, da hun ikke stolede på sin stemme. Selv om han lagde sin nu normale hånd forsigtigt på hendes lår, kunne hun ikke tilbage holde et lille støn. Hun fornemmede at han lænede sig over imod hende og søgte selv hans læber, hvor hun sulten tog imod hans kys. Hun vågede at gøre det dybere og mere intens, samtidig med at hun flyttede låret en smule, så hans hånd gled ned på den rigtige side, hvilket gav en behagelig skælven. Hun kunne ikke vente med at komme af kjolen. Den hånd der var tættest på ham kærtegnede hans lår og den anden løftede hun til at kærtegne hans nakke og hår.

Han mærkede hvordan hun sultent tog imod hans kys, og gjorde det mere intenst, alt imens hun flyttede lidt på sig, så hans hånd kom tættere på hendes underliv. Da hendes hænder fandt vej til hans hår og skød, strøg han blidt hendes inderlår med den ene hånd, mens den anden blidt strøg hende op langs siden, til den fandt hendes ene bryst, som han kærligt masserede. Hans lem var allerede blevet stift i hans bukser, så han begyndte at blive lidt urolig omkring hofterne.

"Hvad siger du til at vi får den kjole af dig, så vi kan begynde at have det rigtig sjovt?" hviskede han blidt mod hendes læber, mens han åbnede øjnene, og så dybt ind i hendes.

Hun nød hans berøringer, selv om de ikke kunne sammenlignes med Seans. Da han brød kysset, åbnede hun selv sine øjne og mødte roligt hans. Hun smilede kærligt ved hans hviskende ord.
"Den er jeg helt med på." Hviskede hun tilbage med en stemme der var fyldt med lidenskab.
Derpå rejste hun sig, løsnede sit bælte og trak kjolen over hovedet, hvorved hun afslørede sit lyseblåt brystbånd og lændeklæde. Kjolen landede på gulvet med en svag hvislen. Hun gik hen og stilte sig imellem hans ben, imens hun sulten slugte alt ved ham med øjnene, inden hun satte sig på hug og smilede drilsk til ham, imens hendes fingere åbnede hans bæltespænde.
"Du ser også ud til at have for meget tøj på."

Dust smilede nydende, mens han nød at se på hende rejse sig op, smide hendes kjole, og afsløre mere af den yndige unge krop. Da hun kom hen til ham, og gik ned i knæ foran ham, for at åbne hans bukser, lænede han sig let tilbage, så hun bedre kunne komme til, og strøg en hånd gennem hendes røde hår, mens han lod hende. Da hun havde åbnet hans bukser, løftede han let sin krop, og skubbede både bukser og undertøj af sig, så han kunne smide dem på gulvet, før han rettede sig op igen, så hans stive lem strittede i retning af hendes ansigt.
Igen strøg han en blid hånd gennem hendes hår, til han nåede hendes nakke, han holdt blidt fast i hendes nakke hår, så han kunne rette hendes ansigt op, mens han bøjede sig ned og kyssede hende. Hans tunge trængte blidt ind mellem hendes læber, og begyndte at lege med hendes, mens han brugte sin frie hånd, til at løsne hendes brystbånd, og smide det på gulvet.

Hun var godt nok ikke særlig kendt med dette, men det var altid noget at han gjorde det nemmere for hende at komme til bæltespændet og knapperne i bukserne. Og da han strøg en hånd igennem hendes hår lukkede hun øjnene halvt, som tegn på at hun nød det. Da han løftede kroppen let hjalp hun ham ved at tække i bukserne og smilede letter overrasket da hans stive lem nærmest sprang frem. Hun slikkede sig forventningsfuldt om læberne, da lemmet stittede lige imod hende og hun skulle lige til at læne sig frem for at give det et kys, da han igen strøg en hånd igennem håret for at lade hånden holde blidt fast så hun løftede hovedet i takt med at han blidt trak. Blikket var lidt overrasket indtil han kyssede hende. Hun brummede blidt af nydelse og lod villigt sin tunge lege med, samtidig med at hun rejste sig op igen, så han slap for at bøje sig helt så meget. Samtidig var hun så 'sulten' at hun prøvede at presse ham tilbage på sengen, hendes ene hånd havde grebet blidt fat hans stive lem og nød varmen far det.

Dust kunne godt mærke på denne unge kvinde, at hun var sulten efter en mands selskab, det var næsten så hun emmede af det, lige under den fine hud, og han kunne lide det, for det betød at han kunne nyde hende mere, før hun lod sig tilfredsstille. Da hun rejste sig op, og ville have ham ned på sengen, mærkede han den blide hånd på hans penis, men han lod ikke hendes læber slippe fra den snaven de havde gang i.
I takt med at han lagge sig ned, trak han hende med sig ned over ham, så hun endte med at ligge på alle 4 over ham, hans hænder strøg blidt henover hendes ryg, ned over hendes krop til hendes hofter, hvor han fjernede hendes lændeklæde, og smed det på gulvet. Hans tunge legede og dansede med hendes, mens hans ene hånd hvilede på hendes røv, og den anden blidt strøg hende ned over hendes silkebløde mave skind, og videre ned til hendes underliv. Han spredte blidt hendes skamlæber, og førte sin langefinger hen over hendes klit, på dens vej ind i hendes fugtige indre, hvor han blidt førte den frem og tilbage, så hun fik en lille smule fingerkneppen, samtidig med en massage af hendes klit.

"Hmm!" mumlede han nydende mod hendes læber, før han blidt slap deres snaven, for at smile begærligt til hende "Sådan en ung og fin krop, og så er du allerede helt våd og klar til mig!" hviskede han tirrende, og trak sin finger ud af hende, så han kunne føre den op til sin mund, og smage på hendes safter. Han smilede liderligt, tydeligvis fordi han kunne lide smagen af hende "Hvor jeg dog glæder mig til at trænge ind i dig, og nyde dig! Kunne du være en skat, og sætte dig til rette på mig, eller foretrækker du at jeg tager over?" han kyssede hende ned af halsen, mens hans hånd på hendes balde gav hende et let klap, lige akkurat nok til at give en kildende smerte, som opmuntring til at hun skulle sætte hans pikhoved for døren, og lade ham trænge ind i hende, mens hans anden hånd, blidt tog fat om hendes bryst, for at deres varme og bløde men dog faste form.

Hun fulde villigt med, da han lagde sig på sengen. Hun nød fornemmelsen af hans hænder på sin krop, imens deres tunger legede og dansede. Fornemmelsen af lændeklædet som blev fjernet, sendte en rislen igennem kroppen på hende. Og da hun mærkede hvordan hans ene hånd fandt vej ned mellem benene på hende og ramte hendes klit, gav hun en lille stønnen fra sig. Endnu et støn forlod hende, da han begyndte at fingerkneppe hende, samtidig med at han masserede hendes klit. Hendes krop begyndte at ryste af opbygget lidenskab. Da han blidt brød deres snaven så hun på ham med øjne der brændte efter elskovens rus, og da hun så ham føre sin våde finger op til sin mund hvor han smagte hendes safter, måtte hun lige synke et par gange og rystelserne tog en smule til.
Hans ord sendte en ild og en kløen igennem kroppen, som nærmest var febervarm. Hun lod hånden der holdte om hans lem, rette den op imod hendes skød. Da spidsen af lemmet strejfede hendes klit, stønnede hun varmt og måtte lige samle sig lidt inden hun fik ført den lidt længere op ad. Hun kunne mærke at den var ud for hendes våde indre og satte sig lidt ned over den, så spidsen kom lige inden for. Her slap hun skaftet og fokuserede helt på den følelse det var at mærke lemmet glide stille og roligt ind. Hun skælvede som et espeløv da hun havde sat sig helt ned over ham. Et skælvende "Waaouu." kom over hendes læber. Hun så ned på ham, da hun prøvede at løfte sig en smule, hvilket sendte nye friktioner igennem hende. Hun nød det. Hun elskede det... Hun løftede sig mere, men stoppede lige før lemmet ville falde ud, hvorefter hun igen satte sig roligt ned. Hele tiden med øjenkontakt med ham.