Fest for Draconianer og Dragonlycans

Da de var kommet op til festen for børnene havde alle legende børnene var igang med stoppet op og børnene kigget undrende på hende da de ikke havde set hende før og det, at hun havde et stof omkring sine øjne hjalp hende ikke. Nogle af børnene havde løbet hen til hende, hvor de spurgte hende hvorfor hun havde stoffet på, hvor Luce havde fortalt at hun var blind og de spurgte om hun altid havde været det eller blev det senere fortalte hun blot, at hun var udsat for et uheld som havde skadet hendes øjne. Børnene var ikke blevet forskrækket over det for de havde tit fået en pind i øjet når de havde leget, hvor deres forældre havde sagt at de kunne komme til skade af det hvis de legede for hårdt og det var den tanke børnene havde fået.
Reine hoppede ned af Philippas arm og løb hen til Emily og fortalte at det var deres mormor. Emily var lidt skeptisk da hun troede, at Valiona var var deres mormor, hvor Luce forklarede hende at de havde 2 mormor'er fordi Rafaela var hendes rigtige datter, men at Valiona adopterede Rafaela som barn fordi Luce ikke var klar til at tage sig af et barn dengang.
Emily fulgte ville med for, at vise værelserne de havde og lære sin nye mormor at kende som hun aldrig havde set før. Emily var dog lidt skeptisk men hun kunne heller ikke se hvorfor Luce skulle lyve omkring det.
Luce nød at hun kunne være sammen med sine børnebørn og lære dem ordentligt, at kende på den tid hun nu var der da hun havde på fornemmelse, at der var kaos nede ved festsalen efter det Texian havde spurgt ind til omkring ondt blod tidligere kunne Luce godt fornemme at der var mere kaos nu end tidligere.

Det var noget af et drama som var ved at udfolde sig foran Lucky, som lige så lidt var begyndt at kunne stykke nogle af tingene sammen. Det var bestemt ikke rart... især siden at det virkede til at Jake var en del af dette. Lucky ønskede bestemt ikke at være tilstede længere i denne samtale, men på den anden side var der noget som fortalte ham at han skulle blive... for hans fætters skyld. Rafaelas vrede var noget som man nok godt ville kunne forstå, men under et arrangement som dette havde Lucky ikke forestillet sig at hun ville fremvise den så tydeligt. Der var jo så mange folk omkring dem, og Jake var racelederen af de fleste som var her til aften.. i forkert skridt og det kunne virke til at hun ligefrem var fjendtlig overfor deres leder.

Lucky kiggede blot med store øjne idet at Rafaela forsvandt fra forsamlingen... det var nok også for det bedste - så hun lige kunne falde ned. Det var dog en spændt og underlig stemning som hun efterlod sig og Lucky kiggede bekymret over på sin fætter. Dette kunne umuligt være nemt for ham heller. Han virkede trods alt til at holde meget af hende... og de havde været så glade og forelsket for så kort tid siden. Det var dog indtil at denne fremmede mand havde dukket op. Lucky foragtede skam ikke Texian, men Lucky kunne så heller ikke sige om at han brød sig om ham heller. Det var måske lidt barnligt at tænke at Texian havde skyld i den situation som de stod i nu... men, ja, Lucky kunne ikke lade være med at have en snert af den fornemmelse.

Lucky tog et skridt nærmere sin fætter og lagde en hånd på hans skulder. Han var ikke sikker på hvad han skulle sige, eller om han overhovedet kunne sige noget, men han var der. Han var der for sin fætter vis han skulle have brug for ham. Det var ikke noget som han havde brug for ord til at fortælle...

Uden at tænke over det, holdte han vejret da Raf begyndte at snerre af Texian og ham selv. Han kunne godt forstå hende, men syndes at hun måske overreagerede lidt. Men alt dette holdte han for sig selv, da han ikke ønskede at udstille deres forhold her og nu.
Efter at hun var gået, sukkede han tungt og smilede venligt til Lucky, som havde lagt sin hånd på hans skulder.
”Sikke et drama, jeg har fået gang i…” Han sukkede igen og rettede blikket på sin soulmates nye mage.
”Texian. Det ser ud til at dette er sidste gang at vi ses. Jeg stoler på at du vil tage dig godt af Raco og barnet. Samt passe på dem overfor Fire klanen, for dem kommer jeg aldrig til at stole på. Måske med tiden, vil hun tillade at vi mødes som venner. Men jeg tør ikke love noget lige nu. Det sidste jeg kan sige er: Nyd festen og må guderne være med jer.” Han bukkede let for Texian og vente sig mod sin fætter.
”Vil du med rundt og hilse på gæsterne? Måske kunne der komme nye kontakter ud af det, som kunne give jer mere arbejde.” Jake begyndte at gå rundt mellem gæsterne og snakke lidt med de forskellige. Hvis Lucky var med, ville han præsentere ham for de forskellige.
Selv om han gik rundt og så glad ud, så var han letter trist indvendig og hans tanker var hos Raf, men han viste også at det bedste han kunne gøre, var at lade hende være i fred til hun fladt til ro.

Rafaela vidste inderst inde godt, at det havde været forkert at tage den diskussion midt til festen, men hun havde stadig svært ved at acceptere det og hun havde svært ved, at tilgive Jake selvom hun på en måde godt kunne forstå hans valg, men at han havde gjort det uden, at nævne det for hende inden og efter det møde hun havde haft med Raco, hvor hun havde mere eller mindre aftalt med ham, at han og Jake gerne måtte mødes som venner men ikke have nogen seksuelt kontakt og det havde de tydeligvis haft og det havde Raco lovet hende, at der ikke ville være og at han ville afvise Jake hvis Jake prøvede som han heller ikke gjorde.
Rafaelas vrede buldrede rundt i hendes krop så den rystede helt og nogle sveddråber kom kort frem på hendes pande men ligesom tårerne som løb dampede de væk. Hun gik rundt i haven som var hun en drage der var presset ind i et bur der kun lige var stort nok til, at hun kunne vende sig rundt. Hendes hale viftede voldsomt rundt, hvor der var begyndt at komme en helt sort flamme på spidsen af hendes hale som indikerede at hun stadig var virkelig rasende. For når hun var i godt humør var flammen en flot lys lilla farve og var hun koncentreret var den alm lilla, men jo mere vred eller ked af det hun blev jo mørkere blev hendes flamme.

Da hun hørte nogen komme ud til hende vendte hun sig hurtigt om og havde stadig det vrede udtryk som tydeligt viste, at hun kunne flå personen i stumper og stykker uden, at tænke det igennem 2 gange. Hun kiggede let undersøgende på Dust for kort at se om han vil skade hende eller bare var nysgerrig. Jo tættere på han kom hende jo mere bakkede hun væk fra ham for, at undgå at skade ham og fordi hun ikke ville have nogen i nærheden af sig overhoved. Hun ville aller helst være alene så hun kunne få styr på sine tanker som kørte rundt omkring Raco og om hun skulle gå ind og hive ham udenfor så de kunne få det skænderi overstået eller hvad hun skulle.

Hun lyttede til det han sagde men det var tydeligt, at se på hende at det meste blot gik ind af det ene øre og ud af det andet for det havde ingen ordentligt reaktion fra hende udover at hun knurrede let af ham over at være kommet ud til hende for at hjælpe hende. Det eneste han ville kunne gøre der kunne hjælpe hende var at fjerne Raco fra jordens overflade eller blot barnet for den sags skyld.
Rafaela kiggede ikke en gang på Dusts kropssprog hun fortsatte med at gå rundt. Hun tændte en sort flamme på sin hånd og kastede den vredt op i himlen, hvor den gik ud efter lidt tid. Hun lod flammen blive på sin hånd.
Hun kiggede vredt hen imod Dust "Det eneste der kan hjælpe på mit humør er at fjerne din elskede mages farfar fra jordens overflade lige nu! Jeg har intet tilovers for folk der ikke holder deres løfter. Jeg stoler ikke en gang på Jake over en dørtærskel som er efter den episode! Og jeg ved går jeg ind til festen nu så har jeg ikke blot Jake i nakken resten af mit liv. Jeg har alle der er til festen inklusiv dig!" snerrede hun vredt af ham.

Rafaela begyndte at gå rundt i haven igen for, at aflede sin opmærksomhed fra at gå amok på Dust og får at aflede tankerne væk fra at gå ind til festen og flå hovedet af Raco. Hun havde haft en krig med Jake nogle dage efter han havde fortalt hende om episoden og de havde stadig en masse de skulle haft snakket om angående den episode og hun var spændt på om der overhoved var noget forhold efter denne episode. "Havde en aftale med ham om at han godt måtte mødes med Jake men INGEN seksuel kontakt og hvad sker der næste gamg de mødes?!" råbte hun i luften så det ekkoede. For en gangs skyld havde hun virkelig lyst til, at drikke hendes fars blod da det havde en beroligende effekt på hende, men hun havde intet af det liggende. Hun havde ikke haft den trang i flere år, men på dette tidspunkt havde det været en fordel så hun nemmere kunne ignorere Raco og Texian til festen.
Rafaela begyndte, at flå sit tøj af uden det gik i stykker da hun var kommet til et stykke i haven, hvor der var en masse plads. Hun var ligeglad med at Dust så hende nøgen. Så snart hun havde fået alt tøjet af forvandlede hun sig til sin Drageform. Da hun var i sin drageform der var 5 meter høj og 9 meter lang brøllede hun højt i vrede. Der var stadig en sort flamme på hendes hale. Hun lettede og fløj rundt om drageborgen for at køle sig selv ned.
Hun fløj rundt i ca 15 minutter før hun landede igen på jorden fra der hvor hun var lettet. Hendes flamme på halen var blevet mørke lilla men det var tydeligt, at hun ikke var helt rolig endnu. Hun forvandlede sig tilbage til sin menneskeform og begyndte, at tage sit tøj på igen. Det var tydeligt at se på hende at hun var ligeglad med om andre så hende nøgen på det her tidspunkt.

Raco gav et suk. ”Jeg tror at det er lidt forsent med at smutte uden at hun opdager det. Og jeg tror at vi smutter nu. Vi har en lang rejse hjem til Minotaris, og vi burde nok tage min slægt med før der er nogen som bliver myrdet.” Raco gav et smalt smil før han så op på Texas som nu var kommet hen. Texas så ud til at have svært ved at styrer sin egen vrede. Han. Havde godt hørt Texas snerre af Rafa, og så ud til at være enige med at festen var slut for dem. Hans slægt begyndte at samle sig om ham.

De to trådte ud af salen og ud i den kølige nat. Nu kom turen hjem mod Minotaris, med hele hans slægt på slæb.

"Personligt er jeg af den mening, at folk burde stå til ansvar for deres handlinger, i det her tilfælde Jake og Raco, så du ville ikke have mig på nakken, for at straffe dem for det de har gjort!" sagde han roligt, da han efterhånden havde regnet ud, at hun ikke virkede påvirket af, at han prøvede at berolige hende og virke imødekommende, med hans kropssprog og stemmeføring "Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at du stadig valgte at komme her i aften sammen med Jake, til trods for at du ikke stoler på ham, over en dørtærskel! Det er selvfølgelig ikke noget jeg skal blande mig i, men hvis du er villig til at komme med ham, til trods for denne situation, hvorfor så ikke få ham på 2 mands hånd så snart så muligt, og få ham til at snakke ud om tingene?"
Dust så på hende med et roligt blik, da hun råbte hvad Jake og Raco havde gjort. Så det var altså det aftalen havde gået ud på, og som de havde brudt. Han kunne egentlig godt forstå, hvorfor hun var så sur på dem, han ville have haft det på samme måde, selv uden hendes uregerlige humør "Ikke at nogen har spurgt om min mening, men personligt ville jeg sige, at du er i din fulde ret, til at være sur på dem begge! Det er op til Jake, om han er villig til at gøre hvad der skal til, for at vinde din tillid, og det er op til dig, om du synes han har gjort sig fortjent til det, hvis altså han vil kæmpe for det!"

Med disse ord, og det Raf gik igang med nu, valgte han at lade hende være i fred, ved at gå indenfor igen. Han havde efterhånden opfattet, at hun bare skulle have lov til at kølde ned for sig selv, og hvis han blev ved med at prøve at hjælpe hende, ville han sikkert bare tale for døve øre. Da han kom indenfor, så Dust sig omkring, mens han huskede fyren ved navn Drake, som han havde snakket kortvarigt med tidligere. Hvis Dust kunne spotte ham, ville han gå hen til Drake, for at spørge ham hvordan det gik, og hvis han ikke kunne spotte Drake, ville han gå direkte hen til Kat i stedet, og spørge hende hvor Raco var blevet af.

Kat lyttede roligt til sin farfar og så let undrende på ham, da han valgte at smutte. Særligt var hun overrasket over at se hans slægt, den berygtede Fire klan, samle sig om ham. Hun knyttede sine hænder og lod neglende bore sig ned i håndfladerne for at afholde sig fra at bruge sin evne til et forsøg på at kvæle sin fjende.
Da de gik ud af salen, fuldte hun med på afstand. Dog stoppede hun et stykke fra døren, og nøjedes med at se efter dem. Uden at tænke over hvor hun var, begyndte hun at mumle eder på draconiansk.
”Forbandede Fire klan. Må guderne straffe jer for den skade i har bragt min familie.”

Hun snurrede rundt og bragede direkte ind i en af gæsterne. Hun trådte snublende et par skridt baglæns og så undskyldende på gæsten med det to farvede hår (Drake).
”Det må De meget undskylde, min herre. Jeg håber ikke at jeg har ødelagt noget.” Da hun talte, var det fældes sproget, som hun brugte. Hun så hurtigt hen over ham, for at se om hun havde været skyld i at han måske havde spildt noget på han tøj.

Luce havde ikke den fjerneste ide om, hvad der foregik nede til festen og det kørte samtidig lidt rundt i hendes baghoved da hun jo var bekymret for sin datter og kommende svigersøn og om det overhoved ville holde med den fortid de begge 2 havde haft. Det havde ikke været nemt for nogen af dem og man skulle være af den rette støbning for, at kunne håndtere Rafaela når hun havde nogle af de perioder hvor hendes temperament var voldsommere end normalt, det vidste Luce godt.

Luce var sammen med børnene og fik set deres værelser, legerum sammen med børnene. Hun kom først ned til festen igen efter hun havde været oppe ved børnene i lidt over 1 time. Philippa førte hende hen til et bord, hvor Luce stod og ventede imens Philippa hentede noget, at drikke til dem. Luce kunne godt fornemme, at der stadig var en smule trykket stemning i lokalet så hun var sikker på der havde været en del ballade imens hun havde været væk.

Drake havde nu gået rundt i lidt tid, da han ikke helt anede hvad han skulle bruge sin tid på, da han ikke rigitg vidste hvordan han skulle starte en samtale med de andre gæster, men han ville nok komme på et eller andet.
Efter noget tid stoppede han op og kiggede lidt på nogen af de andre gæster men ikke længe efter han var stoppet, mærkede han nogen gå ind i ham, dog kiggede han stille og roligt på kvinden(Katrina), roligt rystede han på hovedet efter han havde lyttet til hvad hun sagde til ham "Nej har de ikke frøken heldigt at jeg ikke havde noget at drikke i hånden for det kunne ha gået helt galt" svarede han roligt og rettede let på sit tøj, dog var der ikke sket noget med det, men han følte bare for at rette lidt på det.
Efter han var færdig med og rette på sit tøj, vente han sit blik tilbage på kvinden "nu skal jeg heller ikke være helt uforskammet her men navnet er Drake Barton men kald mig bare for Drake" sagde han roligt mens han gav hende et venligt smil, det var nu rart nok og snakke med en, selvom begge hans sådan møder med folk, der var længere end to minutter var enten ham der gik ind i personen eller omvendt som nu, dog tog han det med et smil, da han ikke ligefrem ville ende med og skramme hende væk for det tænkte han at han nok ville kunne med det hår han havde sig, da det ikke var normalt at man havde to farver i håret.

Lucky kunne ikke lade være med at være andet end enig med Jake, og om at det var noget af et drama som han havde sat gang i. Det var i alt fald ikke noget som Lucky nogensinde havde, ville kunne forestille sig ville ske... men, sådan noget havde jo med at ske engang imellem. Dog kunne han dog ikke forestille sig selv være i midten af sådan et drama. Det var nok mest af alt fordi at han ikke havde hverken flair eller smagen for drama. Han var meget konfliktsky... medmindre at det så lige var at han mistede besindelsen på den ene eller den anden måde. Der skulle dog en helt masse til for at Lucky skulle nå det stadie – heldigvis.

Lucky kunne ikke lade være med at have lidt ondt af, at forholdet ikke var så godt mellem Jake og Raco, hans tidligere partner. Det var nok mest af alt fordi Lucky aldrig selv havde været i et forhold, og det var nok barnligt at tænke at de burde kunne finde ud af det, samt være venner. Især nu hvor at Lucky vidste at de havde haft et barn sammen, og at Jake havde virket så glad for Raco... men tiderne ændre alle. Endda forhold som syntes at være så ubrydelige og stærke.

Lucky nikkede blot da det var at Jake tilbød ham at komme med og hilse på de andre gæster. Det var nok noget som Jake havde brug for lige nu, og Lucky var mere end villig til at følge sin fætter vis han havde brug for det. Derudover ville det nok helle ikke være lige så skræmmende at møde gæsterne med Jake ved hans side. Lucky fulgte dermed efter Jake og gjorde sit bedste for at smile og være høflig overfor de andre gæster. Det var trods alt også rigtigt med det som Jake sagde om at det kunne skabe flere kontakter, hvilket var noget som hans smedje altid kunne bruge. Vis Lucky fik et stort projekt ville han trods alt kunne forsørge sin far og sørge for at manden intet ville have at skulle bekymre sig om.

Som Jake og Lucky kom frem mellem gæsterne, var der flere som spurgte nysgerrigt ind til hvad Lucky arbejde med. Nogle havde endda givet udtryk for ønsket om et samarbejde med ham.

Da de kom hen i nærheden af Kat og manden hun snakkede med, så Jake at det var manden som han havde bedt butleren om at få engageret et møde med. Han smilede og kyssede blidt hende på kinden.
”Godt at se at du hygger dig, min pige.” Han flyttede smilende blikket over på manden og rakte hånden frem i en venlig gestus.
”Tror ikke vi fik hilst ordentligt på hinanden tidligere. Jake Blackfire, og den unge dame her er mit skønne barnebarn.” På tros af det hyggelige selskab, havde han fornemmelsen af at han nok burde se til Raf, og så sig derfor over skulderen mod døren ud til haven. Han smilede da han så Dust komme ind og undskyldte sig overfor Lucky, Drake og Kat, med at han heller måtte se til sin mage.

Han kom ud i haven lige tids nok til at se hende lande i sin drageform og løb ned til hende for at snakke med hende. Undervejs fik han åbnet skjorten og krænget både den, jakken og hatten af. De landede i et par buske og han gik hen til hende med bar overkrop.
Så snart han var henne ved hende, lagde han armene om hende og krammede hende ind til sig, ligeglad med at han fik lette brandsår på kroppen af hendes varme. Han tog det som en form for afstraffelse, som han ærligt talt også havde fortjent.
”Jeg sværger her og nu, med dig og guderne som mine vidner: at jeg ikke opsøger Raco og Texian, før du giver din tilladelse. Og selv da, vil det kun være i fuld offentlighed. Samt med dig ved min side.” Det var tydeligt at høre i hans stemme, hvordan han kæmpede mod smerten. Han lagde sin kind mod hendes bare hals og bed sig i læben for at undgå at snappe efter vejret af smerte.
”Jeg har været både døv og blind overfor hvilken lykke jeg havde hos mig, siden jeg opdagede at han stadig var i live. Men det er slut nu. I er mit liv og skæbne. Jeg er villig til at opgive alt for at kunne leve sammen med dig og børnene. Også selv om det betød at jeg skulle sælge min krop for at få råd til alt det som I fortjener.” Han talte kun højt nok til at han viste hun kunne høre det. Der var ingen grund til at andre skulle vide hvad de snakkede om.

Rafaela havde lyttet til det Dust sagde til hende, men hun havde ikke svaret ham for hun var sikker på, at hun ville gå amok på ham, hvis det var hun svarede ham. Hun måtte hellere snakke ordentligt med ham når hun var køldet mere ned for som det var nu kunne hun ikke styre sig selv overhoved. Hun registrerede ikke en gang, at han var gået ind igen for at lade hende være alene.

Da hun landede løb tårerne stadig ned af hendes kinder af vrede og fordi hun var ked af at 2 hun havde stollet så meget på havde nærmest stukket hende i ryggen.
Da Jake var kommet hen til hende havde hun kun lige nået at få sit undertøj på og skørtet til hendes kjole. Hendes arme hang ned af hendes sider da hun mærkede Jakes arme omkring sig. Hun kunne mærke på måden han holdt om hende gjorde at hun nærmest skulle kæmpe sig fri, så hun stod bare stille imens tårerne trillede ned af hendes kinder som fordampede hurtigt igen. Hendes krop var stadig meget varm så Jakes overkrop og arme ville få nogle middelsvære forbrændinger som ville kræve en del behandling før det ville blive pænt igen normalt. Hele Rafaelas krop rystede over alle de følelser der kørte rundt i hendes krop. Hun lyttede til det han sagde, men vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre for hun var stadig vred over det, men samtidig var hun også virkelig ked af, at det var sket og hendes samvittighed over måden hun havde opført sig på til hans fest gjorde det ikke bedre for hende.
Da han lagde sin kind imod hendes hals fik han lette forbrændinger på kinden, hagen og på hans hals. Hendes temperatur var sænket en smule af at han var kommet ud til hende. Hun løftede sine arme og lagde dem langsomt om ham så han ville få nogle lette brandmærker på siderne og på hans ryg hvor hendes hænder og arme rørte ham.
Hendes kropstemperatur blev mere normal da Jake havde talt færdigt, flammen på hendes hale forsvandt og tårerne løb voldsommere ned af hendes kinder og blev bare ved med, at løbe. Hun puttede sig tættere ind til ham og græd. Hendes krop rystede så meget af gråd, at havde Jake ikke holdt fast i hende ville hun falde til jorden og sidde der og tude.
Hun vidste ikke hvad der gjorde mest ondt på hende, at Raco ikke fortrød hvad der var sket eller måden hun havde udstillet sig selv og Jake til festen. Hun knugede sig tæt ind til ham imens hun græd. Hun ville dog ikke ind til festen igen, hvis Raco og Texian stadig var der for hun var sikker på, at så ville hun flå hovedet af Raco. "Undskyld, undskyld" græd hun. Det var kun akkurat man ville kunne høre hende snakke da det var så lavt som en hvisken og hendes gråd gjorde det endnu svære, at høre hvad hun sagde.

//ovenstående aftalt med Jake//

Aftenen dækkede vejene i mørke, men det stoppede ikke de mange ryttere som var på vej væk fra Dragons Peak. Stilheden var ikke noget Raco var vant til. Han så sig ikke tilbage efter første gang. “Vi tager ikke til fest mere. Vi har ikke noget som kræver at vi er der.” mumlede han til Texian. Den høje dæmon så på ham med rynket bryn, men nikkede sukkende. Raco kunne være åh så stædig. Og Texian var selv sikker på at Rafaela ikke ville få de bedste bånd med dem, efter dette stunt.



//ude

Med rolige skridt, kom Dust hen til Drake og Kat, nu hvor de var stødt ind i hinanden. Han tænkte godt nok på, at det var et spøjst tilfælde, hvordan hans elskede mage, tilfældigvis var stødt ind i den person, han havde tænkt på at finde og snakke med, men selvfølgelig var det hans kære engel, nogle gange havde han lagt mærke til, at hun kunne lidt af hvert, når det kom til spøjse situationer. På hans vej over til dem, lagge han desuden mærke til, at Jake gik udenfor af samme vej, som Dust var kommet ind, og han gættede på at Jake var gået ud, for at tage en tiltrænkt snak med Raf. Han noterede sig af dette, da det godt kunne betyde, at Jake havde brug for hjælp.
"Du er da også god til at dukke op, nogle af de mærkeligste steder min kære engel, og i dette tilfælde vælger du at støde ind i den gut, jeg tilfældigvis ledte efter!" sagde Dust mildt, da han kom hen til Kat og Drake. Han holdt let sin arm op, da han stod ved siden af Kat, som et tilbud om at hun kunne holde om den, hvis altså hun havde lyst, da han godt kunne lide at have hende tæt på sig, og desuden følte han sig mere rolig, når han kunne mærke hende tæt på sig "Det var Drake ikke? Hvordan går dine oplevelser af aftenens begivenheder, indtil videre?"

Dust kom til at tænke på, at det måske ville være en ide, at informere Kat om hans observationer, da Raf kunne skade Jake, mens Kat havde mulighed for at heale ham, skulle han have brug for det, så han lænede sig ind mod hende, kyssede hende på kinden og hviskede til hende "Raf er ret sur lige for tiden, hvilket gør hende brændene varm, på grund af hendes evne, og Jake er lige gået ud til hende, sikkert for at have en meget tiltrængt snak med hende, så det kan måske forekomme, at han kunne bruge dine evner!"

Hun smilede taknemligt, da han bekræftede at der ikke var sket noget. Og da han præsenterede sig, nikkede hun venligt.
”Katarina Valcyriel Leigan. Men bare kald mig Kat. Og du var skam ikke uforskammet. Interessant hårfarve du har. Er det naturligt eller har du farvet den ene halvdel?” Det var tydeligt at hun var nysgerrig anlagt, selv om hun prøvede at holde det tilbage. Det var trosalt noget af det hun havde arvet fra sine forældre. Og hun havde tit tænkt på hvordan hendes liv ville have været, hvis hendes mors race havde vundet over skytsenglen. Men ja, det var og blev kun spekulationer og tanker. Og selv hvis hun skulle støde på en mulighed for at ændre det, var hun ikke sikker på at hun ville gøre det. Det liv hun havde nu og havde haft siden sin fødsel, ja det ville hun faktisk ikke undvære. Heller ikke selv om det betød at hun skulle leve som falden engel resten af livet. Guderne ville at hun stadig havde sine vinger og derved kunne tage på flyvetur sammen med sin partner og deres elskerinde. Åh guder… Izzy… Selv om hun og Dust kun havde været væk nogle timer, så føltes det ret forkert at være her uden den skønne succubus. Ikke at Izzy brugte sin evne på dem uden deres ønske. Men når hun gjorde….
Netop da kom Dust over og begyndte at snakke, hvilket var nok til at hun kom fri af sine tanker. Hendes kinder var lidt rødere end normalt, da hun så kærligt på ham. Hun tog smilende imod hans arm og kyssede ham blidt på kinden.
”Ja, man ved aldrig hvor man ender. Det er en af de sjove ting ved livet.” Hendes øjne lyste med en snært af den særlige glød han kun kendte alt for godt. Hun smilede roligt og lyttede med til den samtale som Dust var ved at indlede med Drake. Ikke fordi hun frygtede hans vrede over at hun brød ind i samtalen, men mere fordi det lå, et eller andet sted, i hendes opdragelse. Godt nok var hun opvokset mellem pirater, men det betød ikke at hun var uden manere. Nærmest tvært imod. Hun kunne nemt finde ud af hvornår det var klogest at være stille, og ved sådan en fest som denne, ja; der var det klogest at finde de pæne manere frem.

Hun lukkede øjnene halvt da han kyssede hende på kinden, men åbnede dem omgående igen da han hviskede til hende omkring Jake og Raf. Hun så undersøgende på ham da han var færdig med at hviske og nikkede stille. Så rystede hun smilende på hovedet og talte så både Drake og Dust kunne høre hende.
”Jeg ved ikke hvorfor. Men guderne, måske Hydra specielt, har altid smidt ham i armene på nogle af de mest temperaments fulde folk jeg har kendt. Så derfor overrasker det mig enlig ikke at festen her også ville få noget kaos.”

Luce stod roligt og ventede på Philippa kom tilbage med noget, at drikke til dem begge. Imens hun ventede lyttede hun til det folk omkring hende sumrede om efter aftenens begivenheder. De fleste havde sumrede om hvor pinligt det var, at værtinden ikke kunne styre sit temperament og det ikke var den rigtige for deres leder over byen og som deres raceleder. Luce kunne på en måde godt forstå folkene, men samtidig kunne hun ikke for der var højst sandsynligt en rigtig god grund til, at Rafaela var flippet sådan ud. Luce lod som om, at hun ikke havde hørt efter hvad folkene snakkede om da en kvinde kom hen til hende "Undskyld, hvis jeg trænger mig på, men hvordan synes de aftenen er efter alt den ballade der er med værtinden og værten?" spurgte kvinden Luce. Luce smilede blot venligt hen imod kvinden som om hun ikke kendte dem begge rigtigt "Det må vel være deres sag, men hvad er der sket for jeg har ikke været her hele tiden" spurgte Luce kvinden som ikke havde opdaget, at Luce havde taget Reine kort tid før der havde været ballade for anden gang. Kvinden "Jo ser de jeg har hørt fra de andre at de havde overhørt en dæmon spørge værten og værtinden havde noget ondt blod imellem dem og en anden. Nogle andre siger at værtinden mener at den tredje person er en foræder hvor værten ikke helt virkede til at vide hvad der foregik, hvor de havde hørt værtinden sige til værten at han aldrig skulle se dæmonen eller fyren igen som hed noget med Raco" fortalte kvinden. Luce lyttede roligt med imens kvinden havde fortalt. Luce smilede venligt til kvinden "Er Raco og dæmonen så smuttet fra festen?" spurgte Luce nysgerrig, hvor kvinden havde sagt ja og at han var forsvundet sammen med en helt del andre draconianere. Luce kunne nemlig godt tænke sig, at høre historien fra Racos side af for der Luce var sikker på, at Rafaela havde en grund til at blive vred denne gang, men det måtte hun vente med hvis hun overhoved nogensinde kom til, at møde Raco igen.
Philippa kom tilbage med noget at drikke til dem, hvor kvinden undskyldte mange gange og forsvandt igen. Luce tog imod glasset og nippede kort til det inden hun hviskede til Philippa alt det kvinden havde fortalt hende som var sket både inden de forsvandt op til børnene og efter.

Drake kiggede lidt rundt før han vendte sit blik tilbage på Kat "mig en fornøjelse at møde dem Frøken Katrina og hvad angår hår farven den har altid været sådan i hvert fald så længe jeg kan huske" sagde han roligt, da han ikke selv virkeligt havde tænkt omkring sit hår efter som det altid havde set sådan ud, med de to farver så man kunne jo sige at han havde vendt sig til det.

Han forsat kiggede på Kat men i det han hørte en anden snakke til ham, vendte han sit blik mod personen som i dette tilfælde var dust, han nikkede kort "ja det var i hvert fald mit navn sidst jeg tjekkede""sagde han som svar på det første som han hørte som et spørgsmål, men man kunne også sige at han prøvede på være lidt sjov, efter som denne her after lod til at have taget sig en drejning for nogen folk, man kunne se på Drake at han tænkte over hvad han lige skulle sige til begivenhederne som der havde forgået "altså vil sige at de ting som der sådan er sket måske kom lidt bag på mig efter som jeg havde regnet med at aften ville gå stille og roligt men først er der nogen som rendt med et eller andet stoff fra en af de kvinder"sagde han og trak så lidt efter vejret, da han fik sagt lidt for meget på en gang "men hvad der lige er sket nu her aner jeg ikke lige hvor jeg skal plante mine tanker men gætter mig til at personen har sig et lettere temprement"sagde han og man kunne nu godt høre på ham at han ikke lige kendte alle som var til festen efter som han ikke kalde dem ved navn, men man viste jo aldrig om han kom til at møde dem alle senere på aften eller en helt anden dag.

Han fortsatte med at ignorerer smerten, selv om hans indre kæmper for at fjerne sig fra kilden, og holdte hende tæt ind til sig. Tåre begyndte at løbe sig ned over hans kinder, da han har en god ide om hvad hun sloges med i sit sind. En ting er han dog sikker på, det er alt sammen hans skyld. Efterhånden som hendes kropstemperatur falder, begyndte han at nusse hende på ryggen. Han mærker tydeligt at hans greb var nærmest alt hvad der holdte hende oppe.
Det var nu helt sikkert at det var slut med at se Raco i en lang periode, måske resten af deres levetid. Men det er noget han nu er klar til at ofre for at beholde Raf og børnene. Og hvem ved… Måske vil guderne en dag velsigne dem med et barn. De kan da i hvert fald håbe og prøve. Men lige nu… Ja, der skal han gøre hvad han kan for at rette op på sine dumheder og prøve at vinde hendes tillid tilbage.

Da hun hviskede med grædende stemme, trak han sig lidt tilbage for at kunne se på hende. Samtidig flyttede han sin ene hånd, så den kom under hendes hage og på den måde kunne se hende direkte i øjnene. Den anden hånd havde stadig et godt greb om hende og forhindrede hende i at falde sammen.
”Hvis der er nogen som burde undskylde, så er det mig. Jeg er skyld i at du har de følelser om Raco, som du har.” Hans øjne var blanke af tåre, men de var stadig fyldt med kærlighed. En kærlighed, som han ved skal bevises tit og ofte før hun endelig kan stole på ham. Han så på hende og smilte kærligt, mens han hviskede.
”Vi må heller få dig påklædt igen. For jeg har en lille overraskelse til dig.” Han så sig over skulderen og fik øje på en lille flok tjenestefolk, alle kvinder, der kom hen til dem. En af dem havde et lagen i hænderne. Så snart de nåede hen til dem, nejede de for dem og to af dem bredte lagenet ud, så det skjulte dem for eventuelle gæsters blikke.
”Master. Fritz bad os om at komme Madam til hjælp. Hvis De vil tillade det?” Jake smilede og nikkede til kvinderne. Han så smilende på hende og kyssede hendes kind.
”Jeg venter lige på den anden side af lagnet.” Han lod kvinderne overtage Raf for at hjælpe hende i tøjet igen. Selv gik han hen til busken, hvor han havde lagt sin skjorte, jakke og hat. Hatten afleverede han til en af kvinderne, der holdte lagnet.

Så snart Raf var påklædt igen, fjernede kvinderne lagnet og Jake gik hen til Raf. Han lagde en arm om på ryggen af hende og knælede halvt ned, for at lægge en arm om bagved hendes knæ udenpå kjolen. Så løftede han hende op i sine arme.
”Tillad mig at bære dig ind.” Han ventede ikke på hendes svar før han løftede hende op i sine stærke arme. Godt nok måtte han bide en snappen i sig, da smerten fra brandsårene på armene meldte sig. Han så smilende på hende, mens han gik roligt op mod borgen.
”Vil du beære mig med en dans?” Han stansede udenfor havedøren og nikkede til nogle gæster der var kommet ud for at få lidt luft.

Hvis hun sagde ja, ville han blidt sætte hende ned og tilbyde hende en arm, hvorefter han vil gå ind og give tegn til musikkerne om at de skulle spille sangen. Derefter går han ud på midten af dansegulvet og vender front mod hende, hvor han bukker inden han blidt tager hendes hånd og begynder at danse. En kvinde med en hvid dragemaske, stiller sig foran musikkerne og begynder at synge, mens værten og værtinden begyndte at danse.

Hvis hun sagde nej, ville han nikke forstående og sætte hende blidt ned. Derefter ville han afvente hendes ønske.

//svaret er aftalt med Raf//

Rafaela holdt sig tæt ind til Jake imens tårerne løb ned af hendes kinder og hendes krop rystede af alle de følelser som kørte rundt i hendes krop. Hendes krop blev dog roligere og rystede knap så meget da Jake begyndte, at nusse hende på ryggen. Han var kommet ud til hende og det beviste hende om, at han rent faktisk elskede hende og ville have hende selv efter den scene hun lige havde lavet, men hun stollede dog ikke rigtigt på ham når det kom til Raco.
Selvom hendes krop ikke rystede så meget af gråd længere var det stadig hans nærvær der holdt hende oprejst. Hendes hoved lå på hans skulder med ansigtet gravet imod hans hals så tårerne og ville løbe ned af hans hals og hen over de brandmærker han havde fået af hende der.

Da han trak sig en smule væk fra hende kiggede hun ned i jorden med tårerne løbende ned af sin kind. Hun skammede sig over showet og selvom hun vidste inderst inde at han elskede hende var hun samtidig meget nervøs for om han fortsat ville have hende i sit liv. Hun mærkede hans greb om hende blev anderledes da det kun var hans ene arm der holdt hende oppe. Hun kiggede op på ham da han havde lagt en hånd under hendes hage så han kunne se hende i øjnene. Tårerne blev ved med, at løbe så hun så næsten ikke klart, men hun kunne stadig se hans øjne var fulde af tåre og hun kunne mærke på ham, at han ikke var vred over hendes opførsel, men at han elskede hende og virkede til, at kunne forstå hendes vrede og sorg selvom hun intet sagde.
Hun lyttede til det han sagde om Raco. Det var lige så meget Racos skyld at hun havde de følelser overfor ham, det var ikke Jake alene, men Rafaela sagde ikke noget. Hun kunne ikke få det ud blandt hendes læber.
Rafaela prøvede flere gange, at tørre tårerne væk, men det var som om de ikke ville stoppe. Hun kiggede dog underligt på ham da han snakkede om en overraskelse til hende. Det havde fået tårerne til, at stilne hen, men der var stadig nogle tårer som løb dog ikke så voldsomt. Det var tydeligt, at se på hende at hun havde grædt. Hun havde ikke lyst til, at skulle slippe Jake da tjenestepigerne kom ud til hende. Hvordan havde de vidst, at hun havde haft behov for hjælp til tøjet. Det var tydeligt, at se på hendes krop ikke rigtigt ville samarbejde med hende. Hun smilte dog let da han kyssede hende på kinden. Hun havde mest af alt lyst til kun være i nærheden af ham og føle sig skrøbelig uden at være flov over det.
Imens kvinderne hjalp Rafaela i tøjet havde hun mere eller mindre bare gjort hvad de sagde imens hun prøvede at få sin hjerne til, at slappe mere af og få styr på sin krop inden hun skulle ind til festen igen. Da de havde fået givet hende tøjet på igen gik en af kvinderne igang med, at ordne hendes hår og gøre så det ikke var så tydeligt, at se på hendes ansigt at hun havde grædt, men hendes øjne var stadig blanke efter det.

Hun kiggede på Jake da han kom hen til hende igen. Hendes krop var mere rolig. Hun kiggede på kvinderne der lige havde hjulpet hende og nikkede til dem som tak og tvang et lille smil frem for, at vise hun rent faktisk var taknemmelig for deres hjælp. Hun kiggede undrende på Jake da han gjorde tegn til, at løfte hende. Hun skulle lige til, at sige hun godt kunne gå selv da han løftede hende. Hun hvinede kort og lagde sit hoved mod hans skulder. Hun kunne godt mærke på ham at hans brandmærker gjorde ondt, men det at han bed det i sig overraskede hende ikke rigtigt da han jo havde holdt fast i hende imens hun var varm. Hun lagde sine arme blidt om hans hals og prøvede så vidt muligt ikke røre brandmærkerne på hagen, kinden og hans hals. "Undskyld" hviskede hun stille til ham som hentydning til de skader hun havde påført ham i sin vrede. Hun lod ham bære hende op imod borgen og nikkede stille til ham da han spurgte om hun ville danse med ham. Det ville hun gerne selvom hun syntes det så rædselsfuldt ud når hun dansede.

Efter han havde sat hende ned tog hun fat i hans arm. Hun rettede ryggen en smule og gik roligt med ham ind til festen igen. Da hun hørte sangen der der gik igang kom der et lille smil frem på hendes læber da hun havde hørt den sang en enkelt gang før og hun elskede den. Hvor vidste Jake det fra? Hun kunne nemlig ikke mindes at have fortalt ham det, men det kunne være at han kendte hende meget bedre end hun selv troede. Hun nejede stille til ham da han bukkede for hende. Hun tog imod hans hånd og begyndte at danse med ham. Hun holdt så vidt muligt øjenkontakten til ham under hele dansen og det var tydeligt at se i hendes øjne at hun var lykkelig i øjeblikket, men også at det der var sket tidligere stadig påvirkede hende følelsesmæssigt.

"Det kan jeg give dig ret i, siden den dag jeg mødte dig på en kro, i nærheden af handelshuset, er der sket mange ting, hvor jeg ikke havde regnet med at ende der, såsom til denne fest her!" sagde Dust i en glad tone, mens han nussede Kats hånd, efter hun havde lagt sin arms om hans. Han var glad for, at have Kat i sit liv, hun havde gjort ham lykkelig, siden den første dag de mødtes, også selvom det nogle gange betød, at hun udfordrede hans grænser lidt, blandt andet ved at få ham med til denne fest, som var noget han aldrig havde gjort før. Dust smilede let til Drake, da han svarede på Dustes spørgsmål, og lagge hovedet let på skrå.
"Ja det er vist ikke en helt normalt fest, men personligt havde jeg heller ikke regnet med andet, når nu festen samler så mange draconianere på et sted! Den slags er i mine øjne det samme, som at indbyde til kaos, lige meget hvad for en race der bliver samlet mange af på et sted!" sagde han eftertænksomt, mens hans hånd nærmest som en refleks, strøg henover Kats, da han instinktivt var glad for, at have hende ved sin side "Men selvfølgelig en normal fest, går jeg da ud fra, ville være nemmere at glemme, i sammenligning med en fest som denne, hvor der sker alt muligt spøjst!"

Dust kunne ikke lade være med at grine, da Kat svarede ham angående Jake. Hendes stedfarfar havde vist en usund tiltrækning til personligheder, der kunne være kaotiske eller farlige. Inden han fik tilføjet noget dog, lagge han mærke til at Jake og Raf kom ind igen, hvorefter Jake indikerede til bandet, at de skulle starte en ny sang, som de efterfølgende ville danse til. I takt med at Jake bevægede sig, holdt Dust lidt øje med ham, og han kunne godt se på Jake, at han var blevet skadet, på den måde Jake bevægede sig på.
"Tja, at dømme ud fra den måde Jake bevæger sig på, ser det ud til at Rafs humør, har påført ham noget skade! Men han bider det vist i sig, for at danse med hende, til en ellers vidunderlig sang!" han smilede lidt skævt, før han vendte sin opmærksomhed tilbage til Kat og Drake.

Kat smilede og nød de kærtegn Dust gav hende. Ligesom ham, var hun glad for at være nær ham. Hun smilede venligt og lyttede opmærksomt til samtalen mellem Drake, Dust og hende selv.
”Jeg tror du har ret, min egen. Uanset hvor der holdes fest og hvilken eller hvilke racer der er med, så kan man ikke undgå kaos. Jeg kan endda selv huske et par fester hjemme på øen, som endte med kaos. Faktisk blev det så slemt at mine forældre, farfar og stedfarfar sparkede de værste ud i vandet fra havnekajen.” Hun klukkede lidt ved mindet, åh ja, det var havde været gode tider den gang. Før alle problemerne begyndte for klanen.

Da musikken begyndte at spille op, så hun hen mod dansegulvet og smilede stort af glæde. Hvor så de godt ud sammen. Det lignede virkelig noget som var taget ud af en romantisk historie. Hun lagde godt mærke til de små og næsten skjulte tegn på at Jake var blevet skadet på en måde. Selvfølgelig var det tydeligt på hans ene kind og noget af hans hals at han havde fået brandmærker. Men umiddelbart var det ikke noget der lod til at genere ham, eller også var det som Dust sagde, at Jake med det i sig.
”Ja, det er en vidunderlig sang. Jeg ved ikke hvor han har hørt den henne, men han har i flere måneder gået og nynnede den, samt øvet sig på dansen. Netop med henblik på at danse med Rafaela her i aften. Tror det er en af hans mange små undskyldninger til hende. Og ja, han kommer til at må kæmpe en del for at vinde hendes tillid igen.” Hun så smilende på parret en sidste gang, inden hun igen så på Drake med et smil. Hvor meget hun end selv havde lyst til at danse, så syndes hun at dette skulle være deres dans.
”Du må undskylde hvis jeg er for nærgående, men jeg er desværre meget nysgerrig af fødsel… Hvad laver du i daglige? Og hvor i Underworld bor du? Jeg kunne ikke undgå at få et glimt af at Fritz var over og snakke med dig tidligere på aftenen. Ønsker stedfarfar et møde med dig?”

Luce stod stille og snakkede med Philippa da musikken pludselig begyndte, at spille og deres samtale stoppede for at lytte til musikken. Philippa kiggede sig omkring for, at se hvad der skete og opdagede Rafaela og Jake. Philippa kiggede undersøgende på begge og kunne godt se, at Jake var kommet til skade og Rafaela havde det dårligt med situationen så det havde sikkert ikke været noget kønt syn og været ubehageligt for hende som var sket i den tid de havde været væk. Philippa fortalte Luce at det var Jake og Rafaela som dansede hvor nogle få par slutte sig til dansen, men de fleste blev stående udenfor dansegulvet og kiggede på værten og værtinden der dansede som var det deres dans. Philippa fortalte også, at Jake havde fået nogle lette brandmærker på kinden, hagen og halsen som var det eneste hun kunne se. Luce nikkede stille og sagde intet, men lyttede istedet til musikken som hun syntes var virkelig køn og mindede hende faktisk lidt om Jake og Rafaelas situation.
Imens Luce stod og lyttede til musikken kiggede Philippa sig omkring og kiggede hen imod Dust, Drake og Katrina. Hun undrede sig lidt over, hvad de havde opfattet eller om det også havde været noget sladder pjat som det Luce havde hørt tidligere fra kvinden som var kommet hen til hende imens Philippa hentede noget, at drikke til dem. Philippa kiggede dog væk fra dem igen og kiggede istedet på Jake og Rafaela som dansede.

Drake kiggede lidt rundt mens han lyttede til hvad der blev sagt til ham, først vendte han sit blik mod dust og nikkede roligt til hvad han sagde, mens han tænkte lidt over et svar det kan du ha ret i der har været fester som jeg ikke engang husker men denne her kan man nok huske tilbage på"sagde han roligt, mens han rettede lidt på sit tøj, hvorfor han gjorde det anede han ikke engang selv det var nok bare for at gøre et eller andet lidt i det øjeblik.
Roligt som han blev færdig med at rette på sit tøj vendte han sit blik på kat og lyttede til hvad hun sagde "hvad jeg laver dagligt hmm rejser rundt vil nok være det bedste svar på det" sagde han roligt og tænkte så over hvad han skulle svare på det sidste, efter som han nok ikke ligefrem ligte en der var fattig "altså vil sige verden er mit hjem da jeg aldrig har fundet et sted og slå mig ned tror jeg"sagde han roligt og kom til at undre sig lidt over hvem det var hun snakkede om "stedfarfar?"sagde han roligt on stod lidt som et spørgsmåltegn før det så gik op for ham hvem kat snakkede om "Ja det lader det i hvert fald til" sagde han roligt for han havde jo snakket med en der hed Fritz og viste ikke at folk havde lagt mærke til hvem han snakkede med og alt det.

Efter at have fulgt med Jake, og snakket med diverse folk, var han blevet stoppet op af diverse for at snakke om arbejde. Det virkede i alt fald til at mange kunne have brug for en smed, og havde noget arbejde af tilbyde. Dette var noget som Lucky også havde nemmere at snakke om, siden at det var noget som var hverdag for ham, så han havde intet imod at Jake gik.

Lucky talte for en god stund og fik skabt et par kontakter, da han skulle til at gå fra dem og finde hen til Jake igen. Da han kiggede rundt kunne han dog ikke helt finde ham, og han sukkede kort. Han var ikke meget for at lede igen, men det var ham sikkert nødvendigt. Han skulle også til at begive sig ud i mængden, da nogen tog fat om håndleddet på ham. Det var ikke synderlig hårdt at personen havde taget fat, men Lucky blev alligevel overrasket og kiggede forundret på personen. Det var en kvinde vis øjne at han kiggede ind i, og hun smilede sødt tilbage til ham, en smule undskyldende. Da det virkede til at hun havde fået hans opmærksomhed gav hun slip igen, og undskyldte overfor ham.

Lucky var stadigvæk lidt forvirret over situationen, indtil at kvinden fortalte om hvorfor hun havde taget fat i ham. Hun havde hørt at han var en smed som arbejdede i Doomsville, og personen som hun arbejdede for var meget interesseret i en personlig smed. Det lød for Lucky som en lidt speciel sag, især det at have en personlig smed. Han fortalte hende om hans situation. Kvinden nævnte derefter at han nok skulle blive godt betalt, og at et møde mellem de to sagtens kunne arrangeres vis han var i tvivl... Faktisk kunne det arrangeres samme aften, men kvinden skulle lige hurtigt kontakte dem først. Lucky gik med til at møde dem og lod kvinden forsvinde ud i forsamlingen igen for at kontakte hendes arbejdsgiver... Lucky ventede dermed spændt og tog endnu et glas mjød.

Hvad Lucky dog ikke vidste var at det slet ikke var grunden til at kvinden havde taget fat i ham. Grunden var noget helt andet... noget som Lucky aldrig ville have kunne gætte sig til... men kvinden havde simpelthen genkendt ham... eller rettere - genkendt noget i ham. Hun havde dermed forvundet hurtigt for at få fat på sin arbejdsgiver. De ville nemlig være meget interesseret i Lucky... og det kunne ikke gå hurtigt nok. Heldigt for kvinden skulle hun heller ikke langt væk, for hendes arbejdsgiver var trods alt ankommet til byen.

Musikken stoppede og Jake bukkede elegant for Raf, samt kyssede håndryggen af den hånd som han holdte. Hans øjne så hele tiden på hende og de lyste af uudtalte løfter. I hans tanker formede sig forskellige løfter til hende, som han ville nedskrive til hende. Både som en forsikring og som en bekræftelse til hende.
Han rettede sig op igen, så roligt på hende og ledte hende hen mod Luce og Phillipa. Det gjorde at han kunne hviske til hende, så kun hun kunne høre hans ord.
”Hvad har du lyst til nu?” Uanset hvad hun valgte ville han føje hende, også selv om det betød at han skulle forlade festen.

Folk rundt omkring havde hvisket og diskuteret det kaos som der havde været ind til videre. Men de var tros alt kloge nok til at holde stemmerne til hvisken, der nærmest druknede i musikken der igen spillede op til en vals. Alligevel fornemmede Jake tydeligt de fleste blikke, der så undersøgende, fordømmende og undrende på ham og Raf.
Han overvejede om han skulle stille sig op og forklare problematikken i løse vendinger, eller om han bare skulle lade folk om at finde på rygter og historier. Men lige nu var det vigtigste for ham, at finde ud af hvad Raf ville.