Please help me... - Jake og Rafaela

Rafaela stod lændet op af Jake imens han snakkede til Taliia. Hun smilede stille der var måske en mulighed for at få et samarbejde imellem hendes og Jakes klan selvom hun vidste at hverken Natalie eller Sean ville være glade for det for de så jo ikke så stort på hendes klan ligesom hun gjorde. Hun vidste sådanset også godt, at Jake ikke var helt tilfreds med, at slaveejerne blev dræbte eller ydmyget så meget at de mistede alt, men det var den eneste måde hun fortsat kunne se for at gøre noget ved det og Rafaela havde den mening at var man først slaveejer så forblev man det ligemeget hvad.
Rafaela satte sig på Jakes skød da han trak hende ned for at sidde der. Hun smilede kærligt til ham og nød hans hånd der nussede hende på ryggen. Hun lyttede stille til det næste Jake sagde til Taliia om følelserne for Raco. Det kom ikke bag på hende, at han stadig havde følelser for ham. Raf følte kort at hun måske skulle være smuttet og lade Raco få Jake tilbage så de kunne få fred begge 2. Hun vidste godt, at Jake elskede hende over alt i verdenen og ikke ville miste hende, men samtidig vidste hun, at Raco og Jake bare var forbundet. Hun kiggede sødt på Jake efter han og Taliia havde snakket "Det er i orden min kære. Jeg ved Raco stadig har en plads i dit liv da i er forbundet på en særlig måde, men ved også du elsker mig og er lykkelig og det er det der betyder mest for mig min kære" sagde Rafaela stille. Hendes negative tanker om sig selv var så småt kommet tilbage og havde Jake sagt at han ænskede at få kontakt med Raco igen så havde hun også givet ham lov og trukket sig i baggrunden. Hun slog sine tanker ud et kort øjeblik og kiggede derefter på Taliia "Kærlighed gør dumme ting, men det bedste råd jeg kan give dig er at du er åben overfor ham og fortæller dine følelser, men samtidig også ved det ikke gør noget godt på længere sigt og du hellere ville have ham som ven og beskytter end at miste ham helt. Det er svært, men ved at man er ærlig om tanker og følelser og begge parter får snakket om deres forventninger og ønsker til deres relation fremover og hvad der arbejdes imod. Jo bedre bliver det for jer begge og du vil blive lykkeligere og den erfaring rigere på hvordan du håndtere nogle svære situationer" sagde Rafaela roligt til Taliia. Rafaela vidste godt hun ikke selv efterlevede hendes egne ord, men det var mest fordi hun selv var i arbejdsprocessen og så småt blev mere og mere negativ i sine tanker efter mødet som havde skubbet hende tilbage til fortiden med sin far som havde fortalt hende og fået det printet ind i hendes hukommelse at hun ikke var andet end en slave og aldrig blev andet. Sakref havde ikke været den eneste i hendes liv der havde fået de tanker frem i hende. Der var faktisk en del efterhånden og kun få der troede på, at Rafaela var skabt til meget mere end det. Rafaela kiggede hen mod et af vinduerne og stirrede ud i det som om hun ventede på et svar eller tegn, men i virkeligheden kæmpede hun med sig selv om at skubbe sine negative tanker væk eller bare holde dem nede så hun ikke lod sig synligt påvirket af dem.

Han nussede sin mage blidt ved hendes ord om at det var okay. Men samtidig havde han en svag fornemmelse om at ikke alt var godt hos hende. Hvad det end var, så var det ikke noget hun endnu havde delt med ham, så han lod det ligge for nu. De kunne snakke om det når de var alene.
Raf’s ord om kærlighed, lyttede han roligt og kunne ikke skjule et lille smil. Selv om han var enig med hende, havde han en fornemmelse om at hverken han eller Raf efterlevede hendes ord. Men ja. Det var meget gode råd. Og jo mere han tænkte over dem, jo mere kunne han godt se sig selv i dem.
Han mærkede en forandring ved Raf og blev bekymret. Han lænede sig tætter på hende og hviskede, så kun hun kunne høre ham.
”Min skønne. Hvad trykker dig? Er det noget jeg kan hjælpe med?”

Taliia lyttede til Raf’s ord og bed sig i læben, mens hun sad og tænkte over det hun hørte. Hun var allerede i gang med at overveje at tage tilbage til Aquener hurtigst muligt og starte med en snak. Så måtte de se hvordan de kunne få tingene til at passe sammen. Raf havde jo ret. Det hjalp ikke noget at hun blev ved med at løbe fra problemerne. Men hun var ikke sikker på hvor hurtigt hun kunne komme afsted. Hun så hen på Jake og Raf, der lod til at være optaget af en personlig samtale. Hun smilede og forstod bedre hvorfor Jake havde kunne komme videre fra Raco. Han havde fundet en ny sjælmage i Raf, om han viste det eller ej. Guderne var virkelige forvirrende ind imellem, når de spillede deres små eller store rænkespil. Hun smilede og betragtede parret. Måske det var muligt for hende og Azir en dag? Hun rømmede sig en smule og smilede.
”Jeg ved nu hvad jeg må gøre. Og må heller se at få pakket til rejsen. I skal have mange tak for jeres gode råd. Og selv om det var et kort ophold, så har jeg fået utrolig meget ud af det.” Hun lagde bogen, som lå i hendes skød, til side og rejste sig. Derefter rejste hun sig og smilede til dem begge.

Rafaela blev afbrudt af sin stirren imod vinduet og trukket tilbage til virkeligheden da hun hørte Jakes stemme imod sit øre. Hun indså at det havde været tydeligt for ham, at hun var begyndt, at have et kaos oppe i hovedet. Hun smilede kærligt til ham og rystede let på hovedet "Det bare noget arbejde jeg må have styr på som jeg kom i tanke om efter mødet i går min kære. Du kan ikke rigtigt gøre noget ved det" sagde hun stille og prøvede at lyde overbevisende overfor ham. Hun var nød til selv at få styr på det kaos der herskede i hendes hoved og hun var nød til, at få Racos støtte til Jake og holde sine egne følelser nede, men hun ville ikke fortælle Jake det før hun var sikker på det kunne lade sig gøre fra Racos side da kampen primært var imellem hende og ham. Hun måtte til, at trække sig mere tilbage og ikke blande sig i hvad der foregik hos Jake.
Hun kiggede på Taliia da hun hørte hendes rømmen. Hun følte det som var det hendes redning fra at tage konfrontationen med Jake angående sine tanker og det kaos der foregik oppe i hendes hoved. Hun lyttede stille til det Taliia fortalte og smilte roligt til hende "Er glad for at vi kunne hjælpe dig og du er altid velkommen her det ved du og næste gang må opholdet gerne være lidt længere så man kan lære dig ordentligt at kende" sagde Raf venligt og rejste sig op og gik hen imod Taliia.

//Godmode er aftalt med Taliia//

Der var noget som gjorde at han ikke helt var sikker på at det var arbejde, som drillede hende. Men om det var hendes stemme, hendes væremåde eller noget helt tredje kunne han ikke sætte fingeren på. Derfor nøjedes han med at løfte det ene øjenbryn, for at fortælle hende at han ikke var helt sikker på om hun talte sandt.
Desværre stjal Taliias rømmen hans opmærksomhed. Han smilede til hende og rejste sig ligeledes. Han gik hen til hende og gav hende et ordenligt knus, der fik hende til at le hjerteligt og gengælde knuset.
”Ja, tag hjem og find ud af det sammen med ham.” Han slap hende igen og smilede varmt.
”Næste gang kunne måske blive sammen med ham. Måske som en form for familieforsamling? Så kan vi alle lære ham at kende. Men alt det finder vi ud af en anden gang.”
Taliia nikkede smilende og ville ligeledes give Raf et knus hvis hun tillod det. Jake sendte bud efter tjenstefolk, som fik besked på at gøre alt klar til hendes rejse. Han tilbød endda at se om et af skibene fra klanen var i nærheden, hvilket hun tog imod. Han forsøgte derefter at kysse Raf på kinden og hviske at de måtte tale sammen når han kom tilbage.

Jake gik ned i den bagerste del af haven og forvandlede sig. Derefter fløj han ud over bjerget for at se om klanen skulle have et skib i nærheden. Og der var gevinst. Det var Sea Hawk, som lå nogle meter ude fra bjerget. De vinkede til ham da han fløj tæt på dem og han ’vinkede’ igen. De var efterhånden blevet vant til at han lavede den slags rekognosceringer, inden han kom tilbage enten med ting de skulle have med eller kurve, hvor de kom ting i til ham. Derfor gjorde de deres vare klar til ham.
Da han landede i baghaven en halvtimes tid senere, ventede både Taliia og Fritz på ham. Han brummede blidt og nikkede med sit store hoved. Fritz hjalp Taliia op på hans ryg og derefter tog Jake den stang, hvor der hang to store kurve til vare, for så at flyve ud til skibet igen. Folkene og deres kaptajn Logan var overrasket over at se Taliia, da de ikke viste at hun var på besøg. Men de lovede hende at hun nok skulle blive sat af i Aquener.

Så snart kurvene var fyldte, fløj Jake tilbage til borgen, hvor flere tjenestefolk var kommet ud i haven. De tog sig af varerne, mens Jake forvandlede sig tilbage og gik ind for at finde Raf. Han måtte snakke med hende for at finde ud af om han kunne hjælpe hende.

//Out - opfølgende emne kommer...//

Rafaela kunne godt se på det blik Jake gav hende, at han ikke rigtigt troede på det hun sagde, men han kunne sådanset heller ikke kunne sige hende imod for der skete altid noget med klanen og der var altid en chance for, at hun var tæt på at blive afsløret eller nogle af hendes klanmedlemmer var tæt på.
Hun gik hen til Taliia og gav hende en krammer og smilede venligt til hende "Du må have en rigtig god tur hjem. Jeg følger dig desværre ikke ned for har noget arbejde jeg skal have styr på inden det bliver for sent" sagde Rafaela stille og smilede roligt til Taliia.
Rafaela lukkede stille sine øjne da Jake kyssede hende på kinden. Hun smilte kærligt til ham og lyttede stille til det han hviskede til hende. Hun nikkede stille til ham. Hun tog blidt fadt i hans krave for at kysse ham kærligt på munden før han gik ud med Taliia.
Rafaela vidste godt dette ville blive hendes sidste kys fra Jake i noget tid da hun havde bestemt sig for, at hun ville rejse så hurtigt som muligt da hun vidste der var lang vej til Minotaris for, at finde Raco.

Efter Jake og Taliia var gået var Raf gået ind på deres arbejdsværelse og skrev et lille brev til Jake der stod hun var taget ud for, at få styr på nogle ting med hendes klan som hun ikke havde kunnet sige til ham imens Taliia var der. Hun skyndte sig så hurtigt tilbage som hun kunne, men at det ville kunne tage nogle dage da rejsen var lang. Derefter var hun gået ud på den modsatte side af haven, hvor der var plads til, at hun kunne forvandle sig uden Jake ville opdage, at hun var taget afsted imod Minotaris. Hun håbede inderligt Jake ville tilgive hende for dette når hun kom hjem igen, men nu måtte hun få styr på nogle allierede til ham da hun havde ødelagt det sidste møde. Hun var ihvertfald sikker på, at hun var skylden i der ikke blev nogen alliance imellem dæmonerne og draconianerne. Selvom hun inderst inde godt vidste det aldrig ville kunne lade sig gøre, at få et ordentligt samarbejde med lederen af dæmonerne når det kom til stykket.

//out//