Come, come closer |Matic|

Dato: Fredag d. 13/9
Tid: 23.50
Vejr: Månen skinner svagt under skyerne, den kolde vind hiver i træerne og kirketårnet.
Sted: Kirkegården.
Omgivelser: Grave, lig og skeletter. En rådden lugt hænger i luften efter råddent kød. Kirken med kirketårnet.
Påklædning: Billedet.

Inais rejser sig op fra den kolde beskidte jord, hun lader igen blikket glide rundt over området, for derefter at gå hen til kirkens indgang, den total smadret kirke. Alt helligt udryddet derinde. Hun mærker den kolde jord mod hendes nøgne fødder, jorden virker næsten frossen selvom det ikke er vinter endnu. Hendes hår lægger på hendes skuldre, det ligger glat og som om det lige er blevet redt.. Som altid.
Kjolen glider hen af jorden for hvert skridt hun tager, bliver mere og mere beskidt, dog ryger det hurtigt af igen.
Hun overvejer om folk stadig er efterhende, da hun kommer i tanke om det vender hun sig kort om, derefter ser hun på kirkedøren, langsomt tager hendes kolde hånd fat om det endnu koldere marmor håndtag, hun skubber den tunge, store og knirkende dør op. Hun lader det stå åben da hun forsætter ind, fliser af marmor bliver betrådt med beskidte fødder, det efterlader nærmest et spor af jord. Hun ignorer det og forsætter ind i kirken, det er lang tid siden hun har været her. Men det var her hun sidst dræbte nogen.

Hun lader blikket glide rundt i kirken, alt ligger stadig på jorden, blod ligger stadig og lugter og flyder. Dog ingen lig? Hun kigger på statuen uden hoved eller skuldre, derefter på alteret som er halvt brændt, halv råddent. Hun står først stille i 'hallen', derefter går hun helt ind i kirken. Mon hendes halskæde stadig er det? Ja... Det er den.

//undskyld o; Det bliver lidt en blanding af Nutid/datid xD //

//undrede mig også lidt da man normalt skriver i datid. xD//

Matic vidste ikke hvad det var der havde fået ham til at tage der hen, men han gik henover kirkegården, og lagde mærke til en statue af en kvindelig engel, en meget smuk engel faktisk der pegede mod kirken... Statuen var en gravsten, og nederst på soklen stod der...

Irane Doranos ... Savnet og aldrig helt glemt af hendes søn...

Han vidste ikke noget om at det faktisk var hans moders gravsted, men det var sandt han savnede hende. Han havde aldrig haft sin mor rigtigt, som barn var hans mor der ikke, fordi hun skulle passe hans far. Som ung var hun der heller ikke da hans far konstant tvang hende til sex... Da han var blevet cirka 50 voldtog hans far hende til døde, han troede derfor ikke på gud på nogen måde, men nærmere at der var en djævel som gjorde dig ondt hvis du gik imod ham...

Han gik stille ind i kirken og fulgte det skidt der lagde på gulvet... Han kiggede sig lidt omkring, og kunne ikke dy sig...

''Hvis du er her og kan hører mig... Så bevis du eksisterer!''