I did not expect to meet another here.. // Arcimedes//

Sted: Blodøerne Tid: 13:00 Vejr: Lyn, torden og regn. Omgivelser: Regnskov.. Tøj: http://www.polyvore.com/katherine_pierce_dresses_on_vampire/thing?id=26829232

Hun satte sig ned midt ude i det hele, på knæerne. Hun var ved at være ret så gennem blødt, men det gjorde ingenting da hun faktis nød regnen. Hun var ikke helt sikker på hvorfor hun var der, øen var ret lille, det var ret så dejlig, hun trængte vel bare for at komme væk, det var sikkert derfor hun var taget det ud. Hun var næsten helt sikker på at der ikke var andre end hende, det så der ikke ud til at være, heldigt for hende, hun havde brug for at være alene, hvis en person fangede hendes opmærksomhed, uden der blev gjort modstand, var personen så godt som død. Et lyn ramte ned i jorden lidt væk fra hende.

en mand løb gennem skoven dog lagde han kun mærke til klippen forude. han stoppede lige før øens jord holdt op og det store blod hav begyndte *hmm der er ikke mere den har vej* han gik langs kanten da han mærkede nærheden af en pige. nej en vampyr. han ville ikke risikere noget så han fandt en kampesten dækkede den med olie og tændte den med en et lille fut. han stampede i jorden så den flammende sten fløj op i luften og sparkede den mod pigen "hellere på den sikre side" han gik mod området i en vagtsom position med hans økse hævet. hans hvide øjne var rettet mod et punkt langt ude i horisonten. den store økse skinnede svagt af det skarpe metal hovedet var lavet af. han kunne dog stadig mærke vampyren i live og også at stenen havde landet og lavet et krater "pokkers" hans øjne var små men han satte sig bag en stor busk mens han ventede på at se hvad pigen nu ville gøre.

Hun var lige faldt helt til ro, da hun blev slået ud af roen, da en stor brændene sten landte på hende, et lille skrig kom for hendes læber... Efter lidt tid fik hun stenen væk fra sig, hun satte sig op og pustede ud. Kjolen havde fået nogle skrammer, men hendes sår forsvandt hurtigt. Hun så langsomt rundt, hun kunne ikke se noget, men hun kunne høre at noget bevægede sig i en busk. Hun løb hurtigt væk og forsvandt, personen ville nok ikke kunne se hende da hun havde gemt sig. Efter lidt tid løb hun hen til manden, og hurtigere end han nok kunne opfatte havde hun sprunget på ham. De trillede ud af busken og hen mod den sten som var ved at gå ud. Hun tog fat i begge hans arme, satte sig på ham, og holdt ham nede. Hun holdt et godt hårdt fast greb rundt om hans håndled. Hun kiggede stift på ham. ''Hvad har du gang i!'' Hun talte hårdt til ham, og så irreteret på ham. Hun tog hårdere fat rundt om hans håndled og pressede dem ned imod jorden.

"åh undskyld, men i disse dage tager jeg ingen chancer" hans blanke øjne stirrede et sted ud i himlen "du vil da ikke slå på en blind mand" han mærkede jorden omkring ham. en flok af et eller andet kom stormende i mod dem "og hvis du vil have mig undskyldt vil jeg gerne beholde mit hoved ikke kvast under de væsner der kommer i mod os" han stampede i jorden og skubbede sig bag over i en saltomortale og landede på mine ben. den søde lugt af kvinde sad stadig i hans næse bor. han nåede lige at komme i vejen for en bande landevejs røvere. den mand på hesten tættest på Arcimedes vendte sig mod ham og sagde "giv mig alle dine penge og våben" et lille skummelt smil spillede over Arcimedes læber "du har forstyrret den forkerte mand" han greb fat i mandens revers og kylede ham ud over klippen "god tur" han så de to andres skræmte ansigter "i burde ikke løbe, jeg hader at jage folk og dræbe jer" han så på pigen og så tilbage til mændene der prøvede at løbe. Dog lod Arcimedes dem løbe og vendte sig i mod kvinden der stod foran ham "igen vil jeg undskylde den grove introduktion før men tiderne er hårde for mig" hans blik var dødt men stadig fyldt med anger. han havde aldrig såret en kvinde før og syntes ikke om idéen

Hun lændede sig op af et træ, og beundrede den måde han spillede med mændene på.. Hun havde nu ikke fået en dårlig intryk af ham, eller jo, han prøvede jo på at såre hende, og hun blev jo også såret, men det gik væk. ''Det hårde tider for alle engel..'' Hun gik hen til ham og så lidt op og ned af ham. ''Nå.. Hvad kan jeg så stille op med dig?'' Et lille lumsk smil gled hen over hendes læber, hun begyndte så småt med at gå rundt om ham. ''Jeg bryder mig ikke om folk som skader mig..'' Hun grinede lidt, og stoppede op foran ham.

han så bare ud for sig da hendes stemme forsvandt om bag hans ryg "jeg bryder mig heller ikke om at skade smukke kvinder" han smilede men vidste ikke helt hvorfor men det føltes naturligt at sige. da han ikke havde kunne se i mange år nu havde han begyndt at lægge mærke til hvordan folk lød,lugtede, føltes, ja endda smagte. han gned sine øjne med fingrene. han kom til at tænke på hvor længe siden det enlig sidst var at han havde sovet "jeg tror nok du er den vampyr jeg har stolet mest på indtil vidre" det var nok den største løgn han nogensinde havde fyret af. men han var alligevel ikke så truet af hende som så mange andre vampyrer gennem hans tid.

Hun begyndte med at gå med ham. Hun ville ikke have at han skulle føle sig truet af hende, det har bare altid været hendes måde at snakke på, hun var ligeglad med hvad andre tænkte om hende, så han sagde altid bare hvad hun sagde. Hvis hun ville have han skulle føle sig truet over hende, så skulle hun nok gøre det på den måde.. Hun så lidt underligt på ham, de havde jo lige mødt hinanden, så hvordan kunne han stole på hende? Det var ikke helt så overbevisende.. ''Når.. Engel.. Hvad laver du her ude?'' Hun så ikke rigtigt på ham, men op i himlen og lidt rundt omkring..

han fnøs ved ordet engel "jeg er ikke med den flok tøsedrenge i lårkorte kjoler" han satte sig på en stub tæt på "åbenbart er det imod englenes kodeks at banke tjenere bevidstløse" denne del var dog sand da han ikke kunne lide at lyve om dette emne " men jeg har ingen anelse om hvordan jeg er endt her på den her ø" han kikkede lige mod hende men så alligevel ikke. selv om hans blanke øjne var rettet i den retning kunne man nemt se at han prøvede at huske aftenen før. der var noget med noget alkohol og en underlig mand eller kvinde i bare der insisterede på en tur og så vågnede han her. han sukkede og kom tilbage til nutiden "hør har du set en form for krone med en metal klap til øjnene. det er ikke normalt at mine øjne er blottede" når han kikkede op kunne det næsten ligne at han stirrede på hendes krop og det gjorde det ikke bedre ed han skumle små smil.

Hun grinede lidt ved hans lille kommentar, men fandt hurtig ud af at lave en lille spydig kommentar ud af den... ''Nej du har ret, din er kortere'' Han havde tæsket en tjener bevidstløs... Modig engel, det måtte hun indrømme. Nogle folk ville dø for at blive engel, mens mange engler bare smider alt det gode væk og bliver en.. Fallen angel..
Hun brød langsomt ud i et lille grin, hun havde foldet hænderne omme bag på ryggen og holdt om den lille krone lignende ting... Hun tog den langsomt frem og holdt den op foran sine egne øjne.. ''Er det min den her, min kære?'' Hun grinte lidt og bakkede lidt væk fra ham, hvis han ville have den lille ting skulle han gøre sig fortjent til den... Gud ved hvad Isobel dog havde i tankerne!
//Dårlig krea...//