no chains can hold me //rosey//

sted: guardian hovedkvarteret
tid: 20.00
omgivelser: en masse guardians samt andre små forbrydere
vejr: sol med nogle skyer der bare driver forbi solen en gang i mellem
påklædning: et par sorte bukser og nogle store støvler med en bar overkrop

manden der sad på stolen var blevet boltet fast med kæder over alt fra hans hofte til hans arme og omkring hans hals og hans ben "navn" damen der sad over for ham udspurgte ham om oplysninger "Arcimedes" hans stemme var dyb og ru for ikke at tale om kold "du blev anholdt for et angreb på en butiks ejer" et smil bredte sig på munden der var blevet spærret af med en mundkurv "er du klar over hvor meget han tog for en rensning af mine bukser. 20 guld mønter, jeg forsvarede bare alle andre fra at blive bestjålet af ham" han mærkede ikke til kæderne "sig mig den uniform ser fin ud tror du de har den i min størrelse" han grinte kold og der kom intet svar "så må jeg jo bare finde ud af de selv" han rejste sig op i to meter og tyve højden uden besvær fra kæderne der bare blev vredet ud af jorden "han prøver at flygte" var der flere der råbte men de fik intet ud af det "kom nu drenge i skal have lidt mere end bare de små køller der" han nåede hen til hvor de op bevarede hans udstyr. han tog øksen i den lille bælte strop der var lavet til den og ellers tog han de store stål klør på "det er godt at være tilbage" han klappede hænderne sammen og gik mod nogen af de sidste guardians der stod i vejen " nå drenge i prøver stadig" han slog hænderne i gulvet og en stor revne slog dem alle om kuld.

en ung pige var fanget med lænkr og holdt fanget og præssde mod væggen på grund af de lænker, hun så rndt, ''hvor er jeg?'' spurte hun og hun var helt svag på grund af hun ikke havde fået blod i noget tid, hun slapped af med et smil på sine læbr og slapper af med et smil på sine læber og rødmer...

//sorry er ret træt og har hovede pine //

Arcimedes stampede i jorden og mærkede jorden i hele bygningen. til hans overraskelse mærkede han en lille pige i en celle "hvor lavt at holde en lille pige fanget" han slog igennem etagen og stod nu i en lille gang hvor vagter stod på begge sider af ham "du er omriget hænderne på jorden" hans smilede da han smadrede hans hænder i jorden og sendte en bølge af jord i begge retninger og knuste dem mod vægene i hver sin ende. han mærkede igen pigen lidt længere henne "våg op pigebarn der er fri bane" han greb om tremmerne og rykkede dem til siderne "jeg er kommet efter dig men hvis du prøver noget så ender du som de vagter jeg spray malede vægene der henne" der var intet tilbage af vagterne andet end en masse blod på væggene. hans mælkevide øjne så lige ud i væggen. han var en blind mand men han brugte jorden som en form for syns sans da vibrationerne kunne fornemme hver lille detalje " kom så" han viftede med hånden og gik ned af den lille gang i håb om at komme op på stue etagen igen.

den lille pige så på ham og gik hen til ham, ''hvem er du? og hvordan ffandt du mig?'' spurte hun blidt og roligt, hun så rundt og kunne lugte blod og så nogle vagter og sprang på dem og drak ders blod og så på ham, ''vil du med ud eller vil du blive?'' spurte hun still og så på ham med nervøse øjne, hun var facinerede af at han brugte jorden til at se med...

på en måde kunne han ikke bare lade hende blive fanget af de resterende guardians "hop op" han løftede hende op på hans ryg og stormede op af trapperne til stue etagen. selv gennem de store bronze døre kunne han mærke de flere hunrede guardians uden for "hold fast" han løb i den modsatte retning mod en mur men i stedet for at sænke farten løb han hurtigere og tog pigen om foran ham i en position så han kunne beskytte hende fra slaget når de ramte muren. han brasede lige gennem muren ud i en lille gyde hvor han satte pigen ned igen " hvorfor var du derinde min ven" han satte sig på knæ foran pigen så de var i øjnhøjde.

pigen holdte fast om ham, hun var bange da han bare brassde gennem muren hun så på ham. ''jeg var gåt ind i den foerkerte person på den forkerte aften også tog han og satte mig som fange der inde... tak fordi du fik mig ud, jeg skylder dig mit liv'' sagde hun stille og slapper af med et smil......