gå tur i parken(Zefira)

S-parken
T-15.00
O-træer og hvad der nu er i parken
P-Et par cowboy shorts som er mørke blå og en hvid t-shirt med et par lys grå sko
V-lunt og dejligt


Zankuji kom roligt gående for sig selv og havde tænkt sig at se hvad han sådan ville her i dag men det blev med stor mulighed for at han ville gå en tur for sig selv og se hvad resten af dagen ville bringe.
Han fandt roligt hen til parken som så så nydelig ud og gik der roligt og slappede af og havde ikke noget han skulle nå så hvorfor skynde sig som nogen af de andre folk han havde set i parken gjorde.
Han var glad for at han kunne slappe af uden og tænke på hvad der nu skulle ske og hvornår det skulle ske og den slags som dem der bare havde travlt hele tiden og sådan noget.
Han kiggede rundt og fandt sig en bænk og satte sig ned roligt på den og slappede nu bare mere af ved at komme ned og sidden og sådan.

Solen skinnede. Træerne hvislede i en lun brise, og nogle få allerede nedfaldende blade, tog en tur hen langs græsset. Ikke langt fra, hvor Zankuji befandt sig, var der placeret en anden bænk, hvor der allerede var fyldt op. Fyldt op, var måske et overdrevet ord for de fleste. Kvinden der befandt sig afslappet siddende på bænken, med en bog i skødet, så knap ud til at fylde det halve af, hvad bænken kunne rumme. Det røde hår var i dagens anledning sat op i en varmevenlig frisure. En enkelt fletning, der dvask lå henslægt over kvindens højre skulder. På kroppen bar Zefira en sommergrøn og let sommerkjole. Lige tynd nok, men da dagen i dag, havde antydede godt vejr, måtte kjolen ud for en mulig sidste gang i dette år. De næsten mælkehvide ben, der tydeligvis blev luftet ofte, dog uden at tage farve, var slængt. Det ene placeret sofistikeret over det andet. Alt imens balancerede bogen på det feminint formede lår, mens Zefiras hånflade hjalp siderne lidt med at holde balancen. Helt fordybet i bogens indhold, lod hun ikke til at have bemærket selskabet der havde taget plads nær hende.

//Jeg beklager VIRKELIG dybt, at det skulle tage så lang tid. Pludselig kom ret meget bombende, og min tid samt skrivelyst forsvandt. Men nu er jeg tilbage ^^

Han sad der og kiggede rundt og så en der sad på en anden bænk, hun lod til at sidde og læse en eller anden form for bog og sådan noget. Roligt rejste han sig op og gik roligt hen mod denne her bænk som personen sad på og kiggede på denne her rødhåret kvinde der nu var så køn.
Han stod lidt og kiggede før han rigtig tog sig sammen til at sige noget som helst i det hele taget "er det en god bog"spurgte han roligt og håbede på at personen ville svare ham, men hvis ikke så måtte han jo bare sige noget igen.
Han stod der og rettede på sin t-shirt og slappede roligt af da han jo ikke havde noget sådan og være bange for eller hvad han i denne verden her var der jo mange ting man skulle passe på var der ikke eller også tog han fejl i stor grad.

Begravet i sin bog, og fuldstændig fordybbet i dens magiske beskrivelse af historier og myte, der bestemt ikke burde finde sted i denne 'fredelige verden' var Zefira tydeligvis. Derfor måtte hun også lige gribe ekstra fat om bogen, så den ikke røg i jorden med et brag, da hun overrasket hoppede en halv meter over, at nogen pludselig talte til hende. Fumlende fik hun styr på både kjole, og tøj, og tog sig mod til at se op på den fremmede. "D-Det er en yderst god bog, ja. Nok ikke lige eventyr eller nisser.. Men dem har vi jo rigeligt af her." Lo hun smånervøst, over at være blevet taget i så uopmærksomt et øjeblik. Blot for at bekræfte sin teori, måtte hun tage en ekstra kigger rundt. Jo, dette var i sandheden et smukt sted. Men det var ikke til at vide, hvad der lurede under facaden. Apropos facade.. "Hvorfor spørger De? Nysgerrighed, eller er De også lidt af en bogorm?" Hun sendte den fremmede et varmt smil, der afslørede de fine rækker af perlehvide tænder. Hvis dette var et væsen, hvilket det nu ikke duftede synderlig til, var det altid godt med en frisk og veloplagt start.

Han så på hende da hun lod til at få sig lidt af en overraskelse over at der var en som snakkede til hende og sådan noget der, han så på hende "jeg spørger bare fordi jeg er nysgerrig og måske godt kunne finde på at læse lidt"sagde han roligt og så på hende "er der plads til at jeg kan sætte mig ved dig"sagde han roligt og havde ikke sådan rigtig noget andet sted og sidde lige nu.
Han kiggede på hende og slappede bare roligt af "mit navn er Zankuji"sagde han roligt så hun viste hvad han hed og sådan noget, og nu håbede han lidt på at hun ville sige hvad hun hed så han viste hvem det var han snakkede med og sådan noget der.

Stadig med benene henslægt, og det milde blik rettet mod Zankuji. Med en lettere fraværende hånd strammede hun båndet om den løse fletning, og lod den anden glide over bogens overflade. "Virkelig? Jamen de er da velkommen til at tage et kig på bogen. Jeg troede kun det var mig, der havde interesse indenfor en så historisk læsning." Ivrigt fik hun rettet og lukket bogen, så den så ordentlig ud, inden hun rakte den til Zankuji. "Og selvfølgelig. Sæt de dem bare her." Mere eller mindre elegant fik hun hoppet sig en tand til højre. Der havde været plads til dem begge fra starten af, men det var god skik, som Zefira selvfølgelig altid fulgte, at give sin 'partner' god plads. "Godt at møde dem, Zankuji. Mit navn er Zefira." Venskabeligt rakte hun hånden frem, mens hendes krop rettede sig, så de sad og talte front mod front. "Det er lidt af et specielt navn de har der. Er de beslægtet med noget specielt? Fra andre lande måske?" Det var jo ikke usandsynligt at have var et af de få tilfælde, der faktisk ikke var fra denne verden. Måske kunne han lærer hende mere?

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af "er den god"spurgte han roligt og kiggede på bogen og satte sig ned ved siden af hende og slappede bare roligt af, han kiggede på hende og slappede af og smilte "hyggeligt at møde dig Zefira sikke et smukt navn"sagde han og høre på hvad hun sådan sagde "altså så vidt jeg ved boede mine forældre fra Frankrig så hvis jeg komme til at lyde lidt som en fransk mand"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber.
Han så på hende og slappede bare af "ja bogen ser nu meget god ud"sagde han roligt og kiggede på hende og smilte roligt til hende, han var en stille og rolig person overfor hende og det var vist godt nok.

//sorry hvis det er lidt kort//

Zefira gav sig ivrigt til at nikke, så fletningen dansede omkring hendes blege skulder, og sendte ham et blændende smil. At der var nogen der faktisk interesserede sig for hendes læsning, var en stor ting. Måske blot for høflighedens skyld? "Jeg finder den meget fascinerende. Men det er jeg ikke sikker på, at så mange andre gør." Hun lo kort og perlende. "Den handler om historier og myte.. Så kan man tænker over, hvilke der er sande?" Hun sendte ham et hemmelighedsfuldt smil, blot for at drille ham lidt med det. Zefira var måske endda mere uvidende end han var, omkring emnet, men man behøvede jo blot spille lidt på det hele. "Jamen tusind tak! Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvor det stammer fra." Hun sendte ham et undskyldende smil, og pillede let ved slutningen af den bløde fletning. "Fra Frankrig? Det lyder meget eksotisk!" Zefira havde ingen personlig erfaring med dette land. Frankrig. Mon der var lige så eventyrligt som her? "Det er den skam.." Gentog hun sig selv endnu engang, stadig smilende.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og sådan og rykkede sig lidt tættere på hende som han nu kunne komme "er du en smugle genert i det Zefira"spurgte han roligt og der var noget fransk over hans stemme så man kunne høre at han var fra Frankrig af og sådan. Roligt nussede han hende på benet og så på hende med et charmerende smil på sine læber og nussede roligt inde på hendes inderlår og så hende i øjne og var på en måde meget charmerende eller det håbede han da på at han var.
han så på hende med et smil på sine læber og nærmede sig hendes øre "har du lyst til at leve livet lidt farligt"hviskede han på en lokkende men dog også forførende måde og sådan noget.
Han så på hende med et smil på sine læber og tog det bare stille og roligt og slappede roligt af mens han ventede på at se hvad hun ville gøre lige nu og her og havde det godt med det han lavede lige nu og her, han ville ikke fortryde noget som helst af det.

Da bogen ikke lod til at interesserer ham helt så meget som i starten, valgte hun høfligt at ligge den fra sig, på stykket af bænken, som ingen af dem benyttede. Hun kunne sagtens have læst videre, men lidt socialt selskab foretrak hun nu alligevel. Spørgsmålet overraskede hende men, hvad mere overraskede hende, var den pludselige nussen på benene. Eftersom hendes egen ben lå over kors, samt den lette sommerkjole ikke var en af de længste hun ejede, havde han overraskende frit spil, til den silkeblød blottede hud. "G-Genert?... Nej, det ville nu.. nu ikke sige." Hun sad som frosset til bænken. Komplet lamslået over handlingerne. Da hans hånd bevægede sig længere ind mod hendes inderlår, stivnede hendes krop fuldstændig. Uvant over disse berøringer. "Farligt?.." Var det eneste hun formåede at pibe frem, mens de store lyse øjne stirrede direkte på Zankuji, som om han var en fremmede livsform.

Han kiggede på hende "er der noget galt Zefira"spurgte han roligt og nussede stille og roligt vider på hendes ben og lidt længere op af og hun måtte jo sige stop hvis hun ikke ville ha at han gjorde det som han gjorde nu, roligt satte han sig tæt på hende og nærmede sig hendes ansigt og deres læber rørte roligt hinanden og hans hånd var på vej over hendes underliv og han slappede bare roligt af og sådan.
Han viste ikke om han gik for langt og ventede bare på at se hvad der ville ske men som sagt måtte hun jo bare sige til hvis det var at han gik for langt over grænsen og sådan noget der, og roligt nussede han hende mellem bene uden på hendes trusser og anede ikke om hun kunne lide det eller hvad hun kunne for han var bare som han var lige nu og her.

//sorry hvis det blev lidt kort //

//Det er skam i orden. Jeg kender det godt :3//

Zefira fik sig selv til at nikke ganske stille. I svagt mekaniske bevægelser, der stadig beviste at hendes krop ikke kunne finde ud af at reagerer på disse ømme kærtegn.. fra en fremmede. Zefira var ikke hurtigt nok. Deres læber rørte hinanden, og verden som hun kendte den, slog klik. I samme øjeblik Zankujis hånd berørte hendes underliv, fløj der en hånd op med fuld fart, og langede ham en kindhest, der utvivlsomt kunne høres flere meter fra, hvor de begge sad. Panisk trak hun hånden til sig igen, som om den var blevet brændt, samtidig med at hun med forskrækket lyd, flåede sit ansigt fri af kysset. Bogen røg på jorden for deres fødder, men det lod ikke til at påvirke nogen af dem. Zefira sad helt presset op mod bænkens armlæn, så langt væk som mulig, som hun kunne komme uden at falde mod jorden. Nogle få lokker af det ildrøde hår, havde revet sig løs, og flagrede omkring det blege ansigt. De lyse øjne der før havde set på Zankuji med ro og mildhed, lyste nu op. Vilde, dyriske, skræmt men alligevel skræmmende. Intensiteten i dem, lyste som små stikkende flammer. Øjne med kraft og farve, der ikke hørte hjemme i et menneske. Eller de fleste andre væsner for den sags skyld. Zankujis læber der før havde berørt Zefiras, var begyndt at svide. Som om hans møde havde været med en syrefuld væske, og ikke bløde, røde læber. Svien ville brede sig lidt ind i munden, og virker som en stærk stærk sauce. En hvislende grøn damp stod ud fra munden på Zefira, inden hun tog sig sammen, og smækkede kæberne sammen. "Jeg.. Du.." Stadig med vilde øjne, og et forskræmt kropssprog, befandt Zefira sig sammenkrummet og afventende. Hun havde slået én! En mand, der havde berørt hende.. på en fremmede måde.

Han kiggede på hende og før han viste af mærkede han en hånd på sin kind, han sad lidt der og sagde ikke noget og så på hende roligt uden sådan bare og fare op over det her, han sad roligt og tog sig lidt til kinden og så på hende "tja den havde jeg vist fortjent"sagde han bare som det eneste til det der lige var sket lige nu og her, han så på hende "og viste ikke lige hvad han skulle sige lige nu og her.
Han så på hende og satte sig lidt væk fra hende og slappede lidt af og viste ikke om han sådan skulle gøre noget og sådan "undskyld Zefira"sagde han roligt og kiggede på hende og var træt af det han lige havde gjort og sådan, men han ville ikke prøve på mere nu hvor hun havde ja klappet ham en godt og grundig og sådan.
Han sad bare der og havde ikke den vildeste anelse om hvad pokker han skulle gøre lige nu for han lige nu håbede han bare på det bedste hvad det angik og sådan, men hun var nok godt sur på eller noget og det var jo ikke han mening at hun skulle være det på ham og sådan.

Med en blanding mellem en rasende øgles, og Zefiras eget skræmte blik, fortsatte hun med at betragte ham. Lussingen kom selvfølgelig bag på ham. Men, hvorfor skulle den ikke også det? Hun havde været for svag, for kylling, til faktisk at reagerer på nogen som helst måde.. Det var klart, at han havde misforstået hendes intentioner. Men det virkede nu alligevel lidt spøjst, at overgramse hinanden sådan efter blot få minutter i hinandens selskab. "Det... Det er i orden. Jeg burde ikke have slået Dem." Forsøgte hun at undskylde sig med. "Jeg blev vist bare overrasket." Hendes blik og holdning var faldet ned igen. Nu virkede hun blot umådelig trist, over rent faktisk at have ydet vold mod en fremmede mand. Hun bukkede sig forsigtigt ned og samlede hurtigt sin bog op til sig igen. Med langsomme bevægelser børstede hun støv og jord af bogen, mens hun betragtede ham ud af øjenkrogen.

Han sad der stille og roligt og slappede af *hvad pokker laver jeg*tænkte han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber "endnu en gang undskyld for at ha rørt dig på den måde det var ikke min mening"sagde han roligt og sad bare der og sagde ikke mere lige nu og her.
Han så på hende "Zefira har du lyst til at snakke eller skal jeg bare gå nu for kan jeg godt hvis du ikke har det godt i min nærhed"sagde han roligt og følte sig som en nar der bare gjorde noget for at lave rod i det hele, da det nu gik så godt og sådan noget halløj der.
Han så på hende og ville ikke gå men hvos hun ikke ville ha hans selvskab mere så måtte han jo gå og sådan noget, han så på hende og slappede bare af og viste ikke hvor han sådan skulle gøre af sig selv lige nu og her, da han ikke havde noget sted og gå lige nu og her.

//hader min krea lige for tiden //