Hvad var det du sagde du var!//Cecilie//

Sted: Firewood Park
Tid: 00:00
Vejr: Støvregn
Omgivelser: Det naturlige.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Den kolde smukke regn faldt lige så langsomt ned og ramte jorden med et lille plask i de små vandpytter som den havde lavet i det våde græs. Aliyah havde sat sig op af et træ nede på det kolde våde jord. Dog lige der hvor hun sad var det ikke særlig vådt, da jorden der jo havde stået lidt i læ af træet.
Hun havde sat i parken i et par timer nu, hun havde ikke ret andet at lave end at sidde og nyde naturen.
Hun havde også hørt at her kunne være meget uhyggeligt om natten, så det ville hun selvfølgelig undersøge.
Et kraftigt vind pust fik træerne til at ryste sig. Det lød ret som om at de smukke træer stod og hviskede til hinanden på deres helt eget sprog, som kun de kunne forstå.
Hun sukkede nydende, da endnu en kold brise ramte hendes hud, det var sådan noget hun nød. Hun nød naturen mere end noget andet hun havde prøvet.
Hun lagde sig ned i det våde græs på ryggen. Hun lukkede ikke øjnene selvom de små regdråber faldt lige ned i hendes øjne, men det generede hende ikke, så hun kunne ikke finde nogen grund for at udelukke de små regndråber.

n ung igen stod bag et træ lidt længer henne og holdte sin jakke tæt om sig og man kunne se hun havde problemer, hun havde intet hjem, ingen familie og det generede hend faktisk især når hun vidste hendes bror var her et sted...

Aliyah drejede langsomt hovedet over mod den ene side.
Ikke langt fra hende stod en pige op af et træ og knugede sin jakke tæt ind til sig selv. Hun lignede en pige med masser af problemmer, hun så så forvirret og trist ud.
Et nådeløst smil bredte sig langsomt ud på hendes læber.
Hun satte sig op, mn kunne mærke at det våde græs havde gjort hendes tøj bag på helt vådt, det klistrede sig ret fast til hendes unaturlige tynde krop.
Hun rejste sig op, og begyndte så småt med at gå hen imod pigen.
''Hvad piner dig min kære?''
Endnu et smil bredte sig ud på hendes læber, dog lidt mere varmt denne gang.

Cecilie satte sig op og smilede stille og slapper af med et smil. ''hej... og jeg leder bare efter min bror og jeg er bare bange, jeg ved ikke hvor mine forældre er, og jeg føler mig svag her desværre'' sagde hun bange med et smil.. hun holdte om sig selv, og så på kvinden foran sig, hun var yderst smuk, hun havde smuk hår, og smukke øjne, cecilie smilede og slappede af, hun savnede sin familie og alt det...

Pigen lød meget mindre end hun var, hun lignede en ung og moden kvinde, men lød som en bange lille pige på godt og vel 10 -11 år gammel.
Det undrede hende lidt, men det var ikke ret noget der betød noget, hvis hun var bange, så var hun bange.
''Hvor er dine forældre da henne?''
Et lille lumsk smil kom frem på hendes små bløde læber, dettte ville blive en spændene aften..
Hun fjernede langsomt den røde hætte så man bedre kunne se hednes ansigt.
Hendes hår blev ikke sådan rigtig vådt, de små dråber satte sig blot i hendes hår som små skinnende diamanter, som blev lyst op af månen.
Men efter lidt tid blev hendes hår lidt vådt, og en lille tot klistrede sig mod hendes kind.

Cecilie tog en dyb indånding, ''jeg ved det ikke... jeg tror de forsvandt for nogle år siden og nu vil jeg prøve at finde min bror om han så vil hjælpe mig gnnem det her eller ej, jeg vil finde ham'' sagd hun still og sukkede... ''undskyld mig men hvem r du?'' surte hun med et smil på sine læber og slaper af og ser træet og ud på den faldne smukke regn, hun smilde sødt for sig selv,..

*Det var sjovt.. Jeg flygter fra min bror.*
Pigen virkede svag, og selvflgelig en god sjæl at fange, dette ville blive en sjov aften..
''Hvem jeg er?''
Et lille lumsk smil bredte sig ud på hendes læber..
''Jeg kunne spørge dig om det samme?''
Hun smilede lidt og gik hen til hende.

Cecilie så på hende, ''jeg spurte først, så jeg svare ikke før du svare'' sagde hun og rejste sig op og ville ikke lade nogl tro de var beder end hende, hun vidste naturlig godt hun ikke var beder end alle andre, men hun ville ikke sige sit navn før pigen havde sagt sit...

Aliyah kunne simpelthen ikke lade vær med at grine af det..
Hun fandt det komisk, at hun absolut skulle sige sit navn først, men hvad pigen ønskede skulle hun få.
''Hmm... Jeg synes vi startede lidt dårligt ud? Mit navn er Aliyah og du er?''
Hun smilede lumsk til pigen og gik tættere på pigen..