Vampire .... They are now a little bit special..//Haden//

Sted: Ashen Wood Forest
Tid: 02:30
Vejr: Lidt overskyet.
Omgivelser: Træer?
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Aliyah gik stille og roligt rundt i skoven..
Hun kiggede lidt op, og så imellem træerne.
Hun kunne godt se at det var ved at trække op til regn.
Hun sukkede lidt og gik så lidt videre.
Hun kom ikke særlig langt før hun snuplettede over en rod som var vokset op over jorden..
Hun væltede lige ned i en skarp pind, og skar sig på benet.
Blodet fossede bare ud fra hendes ben, der hvor hun havde fået et langt sår på cirka 6 cm..
Et lille skrig slap ud fra hendes læber da hun væltede og skar sig, dog ikke fordi det gjorde særlig ondt, men mere fordi det kom som en overraskelse..
Hun prøvede med besvær at sætte sig op..

Hun lagde hurtigt mærke til manden der kom hen til hende og prøvede at hjælpe hende..
''Jeg har det fint, bare lidt blod.''
Hun fik sig endelig sat op og så lidt på ham da han bakkede lidt vækt fra hende.. Et tydeligt vampyr træk når de prøvede at holde sig i deres pæne skind...
Hun havde ikke rigtigt noget imod vampyre, nej tværtimod beundrede hun dem, hun syntes nu at de var meget specielle, og havde mødt mange i hendes liv..
Han måtte godt tage hendes blod, det betød intet for hende, så længe han ikke dræbte hende var hun sådan set ret så ligeglad..
Hun var ikke en af de bange billige piger, som hvis man bare viftede en finger skreg de og løb deres vej..
Sådan var hun ikke, hun var meget modig hvis man kunne kalde det det.
Man kunne også kalde det dumt..
Hun fulgte ham med øjnene da han satte sig hen ved træet..
Et lille smil foldede sig ud på hendes læber, og hun kravlede forsigtigt hen ved siden af ham..
Hun kiggede ikke på ham, hun stirrede bare tomt ud i luften..
Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige til en vampyr, når hun jo bare sad der med blod løbende ned af benet..
Intet af blodet var kommet på kjolen, men det var tæt på..

Hun kunne ikke lade vær med at få et lille smil på læben da han sagde nej tak.. Det gav hende sådan lyst til at gøre lidt mere i det, at få ham til at ville tage det!
Det virkede virkeligt som om han ikke ville, og det gjorde det jo selvfølgelig bare meget sjovere for hende..
Hun fandt det ret så komisk da han rev hende op i træet.. Skulle hun være bange for ham? Eller hvad var det helt præcis han ville..
Hun var ikke typen der blev bange for noget, men han kunne skam bare prøve, så kunne han vel selv finde ud af det.
Hun strakte halsen mere ud, så hvis han skulle tage noget så skulle det være der..
Men det eneste han gjorde var at kysse hendes hals..
Hun havde faktis forventet et voldsomt og brutalt bid, men var gammel var han?
Han så nu ret ung ud..
Han virkede som en ung vampyr, som rent faktis prøvede at styre sine blod lyster..
Hun mærkede at han blev svagere, og gjorde så hun kunne fjerne sig fra ham.
Hun flyttede sig hurtigt væk fra ham, og satte sig ved siden af ham oppe i træet..
''Du vil jo gerne..''
Hun kunne ikke lade vær med at prøve at få ham til at gøre det..
Hun ville normalt ikke tillade det, men hvis han prøvede at lade vær, så ville hun have ham til at gøre det..
Et halvt smil kom frem på hendes læber, og hun så på ham med nogle funklende og levende øjne, som nærmest lyste natten op.

Hun grinede bare lidt da han tog fat i hendes arm og trak ham hen til sig igen..
Det var lige det hun ville have...
Et lille støn slap ud fra hendes læber.. Eller nej mere et nydende suk, eller en blanding..
Hun begyndte så småt med at blive lidt svimmel, men hun havde prøvet det før, og det var intet hun ikke kunne klare.
Da han var færdig lå han bare slapt i hans arme..
Hun kunne godt flytte sig, det var slet ikke det, hun gad bare ikke han ville sikkert have mere, det ville de fleste..
Hun satte sig lidt op i hans arme og prøvede at få øjnkontakt med ham..
Hun kiggede forsigtigt på ham, med nogle levende mørke øjne..
''Var det så slemt?''
Et lille lumsk smil foldede sig langsomt og forsigtigt ud på hendes små bløde læber..

Hun så på ham da han hoppede ned fra træet og satte sig ved et træ..
Aliyah vidste selv ikke hvorfor hun levede, det eneste hun lavede ud over at dræbe og spise, var at flygte fra sin bror, og hun ville ikke leve sit liv i skam og frygt for hendes bror..
Ikke mere..
Hun sprang hurtigt ned fra træet og kig hen til ham, hun stod lidt foran ham og kiggede på ham med et funklende blik.
Hun sukkede lidt og satte sig på knæ lige foran ham..
Man kunne se at der var noget der plagede ham, hun var normalt ikke den venlige med alligevel..
Vampyre var så spændende, og så var de ret så stærke og det var ikke ligefrem dem hun skulle lege med knive med..
Hun sukkede lidt og lagde en hånd forsigtigt på hans knæ..
Selvom hun var dæmon kunne hun godt have et hjerte.. Også nej... Ikke alligevel, hun følte næsten aldrig for det hun gjorde, men hun ville stadig bevise at hun godt kunne hjælpe andre hvis hun ville.
Hun ville ikke bevise det for nogen, men for sig selv.
''Hvad piner dig..''
Hun bed sig lidt i læben og så på ham.

Hun smilede lidt og så på ham...
Hun kendte en vampyr, en vampyr som havde haft præcis den samme følelse som ham, hun var ikke sikker på om hun ville hjælpe ham med noget men det kunne jo være..
''Isobel... Snak med hende, hun vil måske forstå det og hjælpe..''
Grunden til at hun sagde måske var fordi at hun vidste at Isobel kunne være kold og hjerteløs over for alt og alle, dog kunne hun også være venlig..
Hun var ikke helt forberedt på det, da han hev fat i hende og trak hende ind til sig..
Men hvorfor dog smutte væk fra en ny vampyr?
Hvorfor dog ikke bare lade ham tro at han kunne få hende, bare for at få lidt sjovt ud af det..
Hun var stum, hun havde ikke noget at sige da han bed hende.
Han kunne gøre hvad han ville, hun kunne bide så mange gange han ville.
Hun var sådan set ligeglad.
Da han var færdig sad han bare lidt og så op himlen.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige til ham..
''Hvem er din skaber..?''
Spørgsmålet røg bare ud af hende..

Aliyah landede hårdt på jorden.. Hun sukkede lidt og så på ham da han snakkede..
Hun rejste sig hurtigt op og sukkede højlydt...
''Det må du selv om. Gør hvad du vil, det kommer egentlig ikke mig ved.''
Hun var ved at være godt irreteret på ham.. Hvorfor hjælpe hvis det eneste man får ud af det er et råddent svar, og ond i ryggen.
*Og det er så det man får ud af at prøve at hjælpe, det er så en af grundene til at jeg aldrig hjælper folk!*
Aliyah var typen som sjældent hjalp folk.
Hun så lidt på ham, inden hun vente ryggen til ham og begyndte med at gå lige så forsigtigt.
Hun regnede lidt med at han fulgte med, da de fleste jo altid gjorde det.