Some are just special, but many are more special together.//Michael//

O: En flod, træer.
T: Middags tid.
V: Køligt, typsik efterårs vejr.
P:http://pregnantgoldfish.files.wordpress.com/2009/10/img_3314.jpg

Valerie lod ikke ligefrem det kolde vejr, hun sad på en sten og nød at kigge ned på den smukke flod.
Flodens vand rislede med strømmen, som førte ud til det åbne hav. Valerie satte hovedet på skrå, for blot nogle uger siden. Havde hele livet givet mening, hun havde troet hun var elsket af hendes forældre. Men det vidste sig at de havde været ligeglade og havde derfor efterladt hende..

Vanil lagde ved flodens bred, og tog sig en lur. Det gjorde han tit, mest fordi det var hans natur. At sove, men Valerie vidste hun altid kunne regne med ham. Det var det vigtigste, de var bundende sjæle, kun døden ville kunne skille dem ad.

Michael lod blikket rundt, og gik langs søen, i sine egne tanker, hans blik lod kort på hvem der var i nærheden men ignorered, hans tanker om magiske væsner var ikke de største, og det suden havde han rigeligt at spekulere over, tankerne om at ventor kunne... hans blik lod på pigen som lå i nærheden og et.. dyr, sikkert hendes kæle dyr, Michael lod sig nærme søen og tog noget vand op for at drikke en smugle af det, og satte sig ned for at slappe lidt af, mens blikket på de to blev lagt, *en pige og et dyr, helt her ude alene, det virker vist ikke helt normal, men måske bare et menneske som ingen andre steder har at tag sig til . . . *

Vanil reagerede på en forbi passeren, eller hvad personen nu var. Han blev straks mere opmærksom, og kiggede på ham.
*Vanil kom herop!* lød Valeries telepatiske tanke til Vanil.
*Hvorfor han gøre sikkert ikke noget?* Lød det fra Vanil, som kiggede nysgerrigt på ham.

Michael lod blikket på en af dem og der efter lagde sig igen ''så hvad laver dig og dit kæle dyr helt her ud? er det ik lidt risikablet når man tænker på hvor mange forskellige slags racer som plejer at være her'' Michael's vinger har været trukket ind, og han plejede jo ikke at vise dem frem, og det skete meget sjældent da han ikke mente der var nogle grund til dette. hans blik lod rundt og undret sig lidt over hvor pigen nu var her ude, sikkert på grund af naturen, og hans hoved blev lagt i grasset og han lukkede øjne kort, og lyttede omkring sig.