I'm not your slave! Understand?! //Zann//

T: 22.30
O: Træer, stier buske
V: Månen lyser kraftigt op.
P: En sandfarvet kjole, korte ærmer, og flade sko.

Claire besøgte sjældent skoven, og det var yderst sjældent at hun valgte The Forest. Men hunn havde hørt månen skulle være så smuk derfra. Og Claire elskede månen, den var så smuk.
Natten var kommet og månen skinnede kræftigere end nogen stjerne. Den lyste hendes øjne op, og fik dem til at lyse som månen selv.
Claire elskede natten, hun elskede at lege med skyggerne.Hun havde sine egne skygger, det kom når hun kaldte. Men lige nu gik hun rundt alene, ingen kunne eje hende. Hun var sin egen hersker, kun hendes elsker kunne få hende til fornuft..

En ung mand kom gående igennem skoven. Normalt havde han altid en soldat med og en kutte på. Men ikke denne her gang. Han orkede det ikke. Han ville føle sig som et menneske. Bortset for han ingen følelser havde. Men han forestillede sig altid sine følelser når han var alene. Nogle bevægelser ikke langt derfra fik hans opmærksomhed. Han havde af ren refleks lavet en kniv ud af slibede knogler i sin ene hånd og gemte den bag ryggen og begyndte langsomt at gå hen imod bevægelserne. Han stilte sig bag et træ og så på en kvinde gå alene og så interesseret på hende.

Claire havde sat sig på en stor sten, og kiggede op på månen. Hun åndede lettet ud, og slappede af. Hendes følelser havde aldrig rigtigt kørt rundt i hendes hoved som de gjorde nu. Men hendes forelskelse i shapeshifteren Brick, den var ikke rigtig tilladt. For de var ikke samme race. Men Claire var ligeglad, ingen skulle bestemme over hende.
En af hendes skygger kom pilende hen af jorden, helt lydløs og usynlig. Den havde set manden, og sladderede til Claire med dens spøgelses agtige stemme.
Claire rejse sig og kiggede ind i skoven.
"Hvem der?"
Sagde hun lidt koldt, hun stod med ret ryg og vidste ingen frygt.

Zann kom roligt frem fra bag træerne og kniven blev skilt ad bag sin ryg. Stumperne af knogler røg op under hans ærme og satte sig fast på hans rustning inde under hans tøj. Med rolige skridt trådte han frem i lyset. "Godt spottet" Sagde han smilende og lod sig falde ned for at sidde. Men i det øjeblik han gjorde det. Kom nogle lårbens knogler og en brøstkasse op og dannede en skammel han kunne sidde på. Derefter kom der nogle underarm og overarm knogler op samt hænder som dannede et ryglæn. Som han lænede sig imod. "Meget godt spottet"

Claire knep øjne en smule, og hævede et bryn.
"Mange tak, jeg har ret gode reflekser."
Hun blev en smule overrasket over de knogler som danede en stol til herren. Hun vidste ikke om ha ville gøre noget, men han kunne da lige prøve. Claire var stædig og overgav sig aldrig.
"Meget gode reflekser."
Hun smilte lumsk, og stillede sig op af et træ.
"Hvad laver du så ude på sådan en aften?"
Hun vidste ikke om han havde set en sorteelver før, men ligemeget hvad vovede han på at kalde hende lys, skov eller svarts elver!

Zann smilede roligt "jeg leder efter et godt offer." Han så op og ned af hende mens han knuede sin hage med sin hånd. "Det kunne godt være dig." Sagde han smilende "en sød lille svag elver. Så kan det sku ikke blive nemmere." Sagde han roligt mens han fortsat så på hende roligt med et roligt blik rettet mod hendes mellemgulv før det gled op til hendes ansigt. Med et roligt smil rejste han sig. Stolen af knogler gled ned under jorden igen. Og et smil kom frem på Zann's læber. Et lumsk smil.

Claire grinte og lagde sine arme over kors, så kom nogle af hendes skygger. De vrissede og kom op på hendes side, andre af dem angreb. De bed ham, og hurtigt væltede de ham.
"Kald mig svag og du fortryder det!"
Sagde Claire med en drilsk stemme, hun blev stående op af træet.
"Men lige en detalje jeg må dele med dig.. Jeg er ingens slave! Forstået?"
Hun så alvorligt på ham, og hendes øjne så pludselig ikke så søde ud mere. De virkede mere skræmmende.

Zann grinte hånligt. Og lod dem bide ham. "Det kilder lad vær." Sagde han før hans knogler fra hans rustning indenunder stak ud fra alle sidder. Spydede dem alle sammen for at få dem til at slippe før han rejste sig op og med en hurtig men voldsom bevægelse havde han grebet fast om hendes hals og hev hende op af træet hvor han holdte hende fast. Knoglerne gled tilbage ind under hans tøj og svagt begyndte man at kunne se alle de små og store knogler som dækkede hans krop inde under tøjet. I den frie hånd gled knogler ned og dannede en lang pisk med en lillefinger som ende så den lignede en pisk fuldstændig bare lavet ud af nogle rygrader og nogle fingre. Han svang den og svang den rundt om træet og hende og satte sig fast så han kun skulle bekymre sig om at klemme om hendes hals og ikke holde hende oppe. "Du undervurdere mig."

"Nej? Jeg vil bare ikke være nogens slave."
Hun holdte sin fasade, og svarede flabet igen.
Hun smilte drilsk, og åndede ud.
"Men hvis jeg er så svag, hvorfor skulle jeg så være nødig for en lille dæmon?"
Hun synes ærligtalt det helle var meget tavligt, men hun havde en lille evne. Ikke en evne sådan rigtigt, det var mere et talent. Hun havde talent for at forførre mænd.
Claire fandt et lille forførrende glimt frem i hendes øjne, hendes skygger forsvandt i frygt. Men Claire var ligeglad, hun ville blot bare ikke være nogens slave.
Men hun droppede at kæmpe ligenu, det ville være håbløst. Hun vidste ikke hvor hurtigt han var.

Zann grinte svagt. "Jeg har ingen følelser lille ven jeg kan ikke forførres som andre. Ligemeget hvor store dine øjne bliver." Sagde han og klemte lidt så hun ville få svært ved at trække vejret. "Jeg skal masse livet ud af dig." Hans blik blev sort. og små blå prikker kom frem. Hans hud begyndte at blive mere blegt. "Giv op med at stritte imod." Sagde han smilende med et ondt og fast blik direkte mod hendes øjne. Hans evne tog over. Når man så ind i hans sorte øjne skaber det en illusion. Af mørke. Stilhed. Og alligevel skrig. Forfærdelige skrig som 10000 lidende sjæle.

"Okay! Stop så!"
Råbte hun højt, og kiggede ham ind i øjne.
"Jeg ved ikke hvad der er med dig.. Men du har ret du har ingen følelser.."
Hun kæmpede for at trække vejret, det gjorde ond i hendes krop. Aldrig havde hun føt sig så svag..
"Jeg kender det.. Jeg var ligeså følses kold engang.. Men jeg lærte en ting, at dræbe hjælper ikke!"
Hendes stemme var svag, og det føltes som om alting vendte sig i hendes krop. Hun var ikke sikker på sin overevelse. Og en smertes tårer trillede ned af hendes kind, det var sjældent. Meget sjældent endda, Claire græd ikke. Men en smertes tår, var ligesom et tegn på følelse. Claire kunne intet i ham, ingen følelse. Eller jo måske en lille flamme. Smertes tårern trillede langsomt. Og flammen blussede en bitte smule op. Der var ikke meget følese i ham, men lidt var der dog. Nu galte det bare om at få den frem.

Han pressede lidt mere imod hende. "Stop med at tud tudefjæs. Tror du det rør mig at du tuder? Jeg er en sjæledæmon. Jeg er skabt for at dræbe." Sagde han hårdt. Før han slap hende og lavede en kniv ud af de knogler fra hans rustning. Hvorefter han lod spidsen af den snitte hendes ene skulder. Klingen var så skarp som et barber blad og havde ingen problemer med at snitte hende. Et lille snit var altid nok til at skabe panik. Det eneste som fik nogle følelser frem i ham. Panik. Det morede ham.

"Så fat det dog!"
RÅbte hun, og sank. Hendes hjerte panikde ikke, det blev blot svagere. HVis Han vidste hvorfor hun enlig var her, hun var næsten blevet dræbt igår. og var svag, hendes hjerte stoppede næsten.
"Du dræb.."
Hun nåde ik at tale færdig før hun besvimmede.

Roligt løsnede han pisken så hun faldt ned og ligge på jorden. Hvorefter han bandt hende med nogle fleksible knogler. Hvorefter han med et ondt blik skar tøjet af hende. Alt sammen. Hvorefter han lavede en stol af knogler som han satte sig på igen. Med et svagt suk ventede han nu bare på hun vågnede. Dette ville sikkert få hende til at gå i panik. Hans fornøjelse var inde for rækkevide.

Claire vågnede op kiggede rundt. Hun så Han sad og kiggede på hende som om Han regnede med panik. Men Claire var ik typen som panikkede, hun sætte sig op og satte i løb igennem skoven. Hendes hurtighed var hendes fordel.

Han så efter hende og grinte svagt. Før han med en voldsom kraft svag sin hånd. Snorende som bandt hende begyndte at stramme kraftigere og kraftigere jo længere væk hun løb. Hvis hun blev ved ville de til sidst skære hul i huden. Derefter langsomt knuse knoglerne. Hvis de hænder betød noget for hende ville hun nok være klog at vende tilbage. "Din hurtighed er en fordel men din afstand er en svaghed hvad vælger du." Sagde han og så interesseret efter hende. Han syntes det her var sjovt. Han morede sig faktisk. Han tænkte han nok ville lege lidt med hende før han tvang hende til at blive hans slave.

Claire løb tilbage til ham, hun var ikke bange eller panikslagen. Selvom hun bare stod foran ham, hun stod med en smule afstand.
"Du en sjæledæmon ikke?"
Hun lagde sine arme ove kors, hun havde ikke den reneste sjæl. Den var næsten knust, men hun holdte igen. Han måtte da kunne se hendes sjæl ikke var hel så frisk som andres.
"Jeg troede virkelig der var noget godt i jer mænd. Men jeg tog fejl helt fejl."

Han grinte. Hånligt faktisk. "Du skal ikke sætte mig som andre sjæledæmoner. Jeg er noget helt andet." Han rejste sig og gik hen til hende om bag hende. "Jeg er typen ingen vil ha og alligevel alle vil ha. Jeg er typen som kan give kvinder den perfekte nydelse. Bare vent." Sagde han og greb fat i hendes ene bryst mens han stod bag hende og tog hende på røven samtidig. Bare for at undersøge hvad hun tændte på.

Hun placerede et slag på hans kind og gik lidt væk fra ham.
"Nå men jeg vil ikke have din nydelse, men fint hvis det skal være på den måde. Så tag mig som din slave."
Hun gav op, hun ville ikke kæmpe mere. Hu kunne tydligvis ikke vinde den her.
*Do not touch me!*

Hans øjne kunne svagt ses blive vrede. Han hævede sin hånd og gav hende en perfekt syngende lussing. "Tror du det vil hjælpe du bliver min slave. Det er først der jeg virkelig begynder at tage dig." Sagde han med et koldt smil. Han håbede det ville vække hende og gøre hun ville give lidt mere modstand. Det irriterede Zann når folk bare gav op. Han kunne bare ikke tage det.

Claire var ikke typen som gav op, men hun så hans reagtion. Og lod sig ikke panike, det var ikke hendes stil at gå sådan i panik.
"Jeg giver op sagde jeg."
Hendes stemme var stile, og lød meget opgivende. Hendes skygger kryb sammen, og løb ind i skoven.

Han skubbede hende hårdt ned i jorden og fandt en kniv frem og lagde for hendes hals. "Hvis du har dit liv kært så hold kæft med det sluder og kæmp imod eller jeg skal torturere dig så godt at du aldrig nogensinde tør røre en mand igen. Bare vent" Hviskede han i hendes øre og satte kniven på plads i en holder og hev hende så op på sin skulder og begyndte at gå dybere ind i skoven. "Give op pff" Det sidste kom som en halv latter og en halv lyd af sine læber lukket mens man pustede luft ud af dem mens tænderne stadig dækkede lidt for hulet i hans læber. Tydeligt for at han var irriteret over hun gav op så hurtigt. Der var heller ikke nogen som virkede bare nogenlunde fair kamp for ham.

Claire fik en ide, hun skulle bare give op. Og tage det roligt, for selvom det var farligt så var det måske det eneste rigtige. Hun kunne ikke redde sig selv nu, men selv dæmonens tidligere race leder havde hun kunne snakke med. Mon de to kendte hinanden?
Ligemeget Claire var sikker på noget, hun ville ikke være nogens slave! Sådan var det! Punktum!
"Altså du ved godt jeg ikke egner mig som slave overhovedet?"
Hun lød bare som om det var den rene luksus tur, hun gad ikke at gå så ja det var det vel.

Han sukkede og vendte rundt og gik tilbage mod hende og stoppede op foran hende- Før han til sidst lavede en kæde med et halsbånd ud af de knogler han havde skjult under sit tøj. Derefter svang han det rundt om hendes hals og stramte det så godt hun ikke kunne få det af. Hvorefter han begyndte at gå og hev i kæden for at få hende med sig. "Hvis du ikke vil høre må du føle." Sagde han halvhårdt. Hvorfor skulle folk osse gøre det så let. Der er jo intet sjov ved det. Men han ville stadig have den paniske reaktion. Bare vent det ville han få.

//Please giv mig en chance eller to //