Can you help me understand (Josette)

Tid: 17:30

Sted: Ruby Of Life District

Omgivelser: en masse folk rundt omkring som laver daglig dags ting

Påklædning: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/2c/91/8a/2c918a6562702a0449b04d8d6408961c.jpg
den meget slidt og beskidt. den har flossede kanter. Hun har ingen sko på

Thea havde måttet sande at hun ikke kunne blive ved med at beskytte sin søster, hvilket havde gjort at hun følte sig overflødig, Willow havde fået et hjem hvor de mennesker ville gøre alt for beskytte hende, alt det de aldrig havde haft som børn. Thea derimod havde intet hjem der var intet som havde holdt hende tilbage i Doomville hun ville starte på en frisk et  andet sted og havde valgt Dragons Peak, hvorfor vidste hun ikke helt, men hun følte at det ville være det rigtige sted. Dog havde hun lidt dårlig samvittighed over ikke at havde sagt noget til Willow omkring hendes rejsen, men det var bedre den vej for så var hun ingen byrde for Willow mere.
Det havde taget lang tid for hende at komme hun havde ikke haft andet end sine gå ben, men hun var endeligt kommet. Hun befandt sig i Dragons Peak,  Ruby of life district. Rundt omkring hende var det mange mennsker, som igen var i gang med en daglig dag. Det gav hende rig mulighed for at stjæle, hun havde allerede samlet nogle få punge sammen. Hun havde ikke lavet andet  siden hende og Willow var flygtet sammen og hun var blevet god til det. Hun havde været nødsaget til det for at holde hende og Willow i live, men Willow havde fået et job og kunne nu holde sig selv i live.
Stemmen i hendes hoved var heller ikke til at finde den havde også været væk længe, hvilket var rart, der var kun hende i hendes hoved. Ingen som pressede hende til at gøre ting, kun hende og hun kunne selv bestemme hvad hun ville. Da hun følte at hun stjålet nok gik ind i en gyde og satte sig. For at tælle sine penge, hun havde fået nok til kunne leve for i 2 dage. Hun smilede svagt gned sig i hænderne.
Hun rejste sig op og ville finde en kro når hun havde penge. Hun forsatte ud af gyden og havde samlet pengene i en pung og ladet resten blive inde i gyden. Hun havde dog stadig sin kniv med sig, men den var gemt inden under kjolen. som var slidt og beskidt. Hendes hud var også beskidt, men hun havde ikke tænkt sig at bade. Hun kunne heller ikke bade for hun havde intet hjem. Hun betragtede svagt byen, den virkede stor og prægtig, hun havde måske rig mulighed for at kunne blive til noget andet end en simpel tyv.

Påklædning, klik

---

Josette tilbragte meget tid her i Dragons Peak. Højre hånd for Assorians hær. Raceleder for de faldne engle. Hun havde mange titler at leve op til. Men raceleder posten kom altid først. Det ville den altid gøre. Josette havde valgt at besøge kroen. Folkene der kendte hende nærmest nu fordi hun var her så tit. Men denne aften var hun her blot for at få et par drinks og se folk more sig. Det havde man vel bare brug for engang imellem ikke sandt? Josette havde fundet sig et bord og sad blot for sig selv imens hun kiggede intens ud på folkene der dansede. Hun havde ingen aftale med nogen denne aften, og ønskede heller ikke aftaler med andre end Jazmin.
Josettes opmærksomhed blik kastet over på en falden engel som trådte ind af dørene til kroen. Hun havde ikke set denne engel før, men var ikke i tvivl om, at det var en af hendes. Det gjorde hun rejste sig op og gik hen imod Thea. Josette få hver eneste af de faldne som familie og ønskede de skulle have det godt.
"Hejsa." Sagde hun mildt og rakte hånden frem imod englen. "Vil du gøre mig den ære at tage en drink med mig?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. "Navnet er Josette." Tilføjede hun. At nævne sit navn gjorde det måske mindre fremmed. Hendes navn var ikke ligefrem ukendt. Specielt ikke i Dragons Peak. Hun havde repræsentanter for hende i alle de større byer, men alle gik igennem hende når det kom til de faldne. Det var en stor familie.

//Beklager det lidt korte svar :3

I det hun kom ind af døren blev hun mødt af en lys håret kvinde som rakte hånden imod hende og en smule tøvende tog hun imod hånden vis man var hurtig kunne man anede et lyserødt ar henover hendes håndflade. Hun bed sig svagt i læben og var tydeligt en smule nervøs, men det var ikke på grund af kvinden for hun virkede bekendt på en måde selvom det var første gang hun set hende måske delte de samme race. Hun nikkede ganske kort  ”mit navn er Thea ” sagde hun og vidste ikke hvem Josette var for hun havde aldrig tænkt over at søge de andre faldne og hun havde  bestemt aldrig hørt at de havde en leder. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og smilede dog nåede hendes smil aldrig hendes øjne. Stemmen i hendes hoved var begyndt at røre på sig og advarede hende, men hun ignorere den og som regel  endte den med at blive højere dog gjorde den det ikke denne her gang. Da Josette spurgte hende om hun ville have lyst til en drink sammen med hende nikkede hun og betragtede hende en smule. Thea kiggede rundt, hun kunne  vel lige så godt vende sig til at lukke mere op og ikke være som en lukket bog. Problemet med hende var at hun havde svært ved at stole på folk og være tæt. I gennem hele hendes liv havde hun mødt modstand og hendes eneste venner var stemmen i hendes hoved og så hendes søster.
Thea havde kun haft hendes søster og hendes far havde sørget for at de to havde omskåret fra alt andet end slag og noget som hun helst ikke ville indrømme og ikke en eneste gang havde hendes morfar tænkt at komme og redde dem. I hvert fald ikke  før det var forsent. Det gik op for Thea at hun ikke havde sagt noget længe og bare havde stået ” det vil jeg meget gerne ” sagde hun og det gik op for hende hvor indelukket hun måske virkede på andre. Normalt var det også hendes søster som snakkede og hun lyttede bare.
Hun kunne ikke lade være med at føle sig en smule begejstret over at havde fundet en anden falden Josette var den første af hendes slags hun havde mødt og faktisk havde hun troet at sådan møde ville havde været meget slemmere end det var. Thea så sig ikke som en engel og da slet ikke som falden men måske var det fordi hun aldrig rigtigt havde lært at kende andre faldne hun fugtede sine læber ” du er lige som mig ” sagde hun og vidste ikke helt om det var den rigtige måde at sige det på. Måske det var tydeligt at hun ikke var den bedste til at snakke med andre, men for første gjorde det hende ikke noget hvad folk tænkte om hende for hun  kunne alligevel ikke gøre alle tilfreds.