en tur i skoven //Zankuji//

S: The Forest
T: 22:23
O: Der er maser af træer og en lille bæk
V: Det er klart, og fuldmånen lyser klart

Shar løb leende langs den lille bred. En grå ulv, med lyseblå øjne med et skær af guligt i, løb ved siden af hende.
Shar skubede leende Sharmarke i bækken. *Hvorfor gjorde du det? Kunne Shar høre Sharmarke tænke. *Fordi det er sjovt svarede hun. Sharmarke kom hurtigt op af vandet, rystede sig, og pufede så Shar ned i vandet. De morede sig rigtig meget med at skube hinanden i vandet. For folk som ikke vidste bedere vil det se ud som om de sloges om hvem der var stærkest, men de fjolede bare rundt.

Zankuji kom roligt gående for sig selv langs en sti gennem skoven og roligt kom han ned til en bæk og kiggede roligt på den og slappede bare roligt af, han havde ikke rigtig noget at lave så han kunne jo lige så godt være der som andre steder.
Han satte sig ned ved bækkes kant og slappede bare roligt af og havde ikke noget at give sig til for dem han kende var inde i byen og sådan noget og nu var han jo ude i skoven og den slags der.
Han så på vandet *hmm jeg keder mig*tænkte han for sig selv og lagde sig ned i græsset og kiggede op på himlen og slappede bare af.

Shar standsede op. Der lå en mand lidt længere hænde. Sharmarke løb over mod manden, med Share lige i hælende. Sharmarke hoppede over manden, så han fik et chok. *haha, så kan han lære ikk at ligge i vejen for mig. Kunne Shar høre Sharmarke tænke.
*Det der var bare ondt Sharmarke og det ved du også godt. Men gad godt vide hvem han er? Hun turde bare ikk helt at gå over til ham.

Han lå roligt der og kiggede bare før der kom en eller anden form for dyr lige over ham og han satte sig hurtigt op og kiggede rundt *hvad fanden*tænkte han roligt og slappede bare af igen da der ikke sådan skete mere af den slags der.
Han så ned i vandet *hvad mon det var*tænkte han og havde ikke lige styr over sine tanker lige på det tidspunkt og sådan noget.
Han lagde sig ned igen og kiggede op i på himlen *så nu håber jeg ikke på at blive forstyrret igen*tænkte han bare for sig selv og slappede af.

Shar kunne mærke, at det iriterede Sharmarke, at manden ikk gjorde andet end bare at kigge rundt og så ligge sig igen, så han begyndte at løbe over mod manden igen, for at hoppe over ham igen. "Stop Sharmarke" råbte shar. Han stoppede op lige foran manden, og i stedet for at hoppe over ham igen så han bare på manden i stedet for.

Han lå bare stille og roligt "okay hvad sker der her"sagde han roligt og satte sig op og kiggede til den ene side *en ulv*tænkte han og kiggede så til den anden siden *og en ulv mere*tænkte han og reagerede ikke rigtig på det lige nu, for han var ikke den der var så let og skræmme bare sådan.
Han så på dem og rejste sig op og slappede bare af *hvad mon der forgår her er der mon en eller anden der kunne forklare mig det*tænkte han roligt for sig selv og slappede bare roligt af.

Shar gik langsomt over mod manden. "Undskyld hvis Sharmarke forstyrede dig. Han kan godt være lidt iriterende hvis man ikk kender ham." Shar stod og lænede vægten fra det ene ben til det andet, og vidste ikk helt hvor hun skulle gøre af sig selv. Sharmarke kom stile over til hende. *Der er ikk noget at være nervøs over* sagde han stille. *Jeg ved det godt*, men hun var stadig lidt nervøs.

Han kiggede på hende og slappede bare roligt af "okay hvem er du og hvad er det"sagde han roligt og kiggede bare og anede ikke hvad han skulle sige eller gøre lige nu og her.
Han så på hende kvinde "hvorfor går du sammen med denne her ulv er det ikke det er"sagde han roligt og så på hende og viste ikke om han fornærmede dem og sådan men gjorde han måtte han jo bare se hvad der skete.
Han så på hende og ventede bare på at se hvad der ville komme til at ske nu her og sådan, og havde det okay med det han havde sagt og sådan noget og var ikke den der var ondt eller noget i den still.

Shar rørte lidt uroligt på sig. "jeg er Shar, og det her er Sharmarke" Ulven gik en lille smule frem, og det så næsten ud som om den nikkede til manden. "Hvem er du?" Hun ville ikke svare ham på hans sidste spørgsmål endnu.

Han kiggede på hende "jeg hedder Zankuji"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber "hvad bringer dig eller jer her ud"spurgte han roligt og så på hende med et smil på sine læber og havde ikke så meget og sige lige nu og her.
Han stod der og slappede bare helt af og viste ikke hvad ulven lavede her da han ikke viste at ulven var et menneske som var i dyre krop hele sit liv og sådan noget halløj der og hvor skulle han også vide sådan noget fra.

"Vi bor her i skoven, og har gjort det hele vore liv." Svarede hun. "Vores mor døde da hun fødte Sharmarke." Hun fortrød næsten med det samme at havde sagt det. De fleste væsner kunne ikk lide Santuines, så hun var lidt bange for, hvordan han ville ragere. Hun havde ikk sagt det ligeud, men hentydet til det.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "okay der kan man se du et menneske og han endte som ulv hvorfor"spurgte han roligt og så på hende og havde ikke noget imod at han var det han var og sådan noget der.
Han så på dem og slappede bar af og havde ikke noget imod at de var to søskende men hvor den ene var ulv og hvorfor viste han ikke men lidt ligeglad var han for alt havde jo en grund og sådan.

Hun kiggede lidt tid på Zankuji, så så ned på Sharmarke og kiggede så igen på Zankuji. "For at være ærlig, ved jeg ikk helt hvorfor jeg belv et menske og han en ulv. Sådan er det bare for os Santuines. Den ene bliver meneske den anden et dyr." Hun vidste ikk helt, om hun skulle fortælle ham, at de kunne komunikere gennem deres tanker. *Det skal du ikk. Vi har lige mødt ham, og ved ikk om det er en god ide* kunne hun høre Sharmarke sige, så hun valgte at tie.

Han kiggede på hende "når det noget med dengang menneskerne kom her til verden var der nogen mennesker der blev anderledes en os andre og det må jo være der i fra"sagde han roligt og viste godt hvad det sådan nogenlunde var og alt det halløj der, han så på hende også på ulv sharmarke "går i altid sammen"spurgte han roligt og så på hende da hun jo nok var den eneste der sådan kunne svare ham på det.
Han så rundt også på hende igen og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han sådan skulle sige mere lige nu.

"For det meste her i skoven, men uden for skoven er det mere sjelent, at Sharmarke er med.Vi er bange for hvad folk vil sige eller tænke." Sharmarke gad ikk rigti stå der og snakke mere, så han løb ind i skoven for at more sig lidt.

Han kiggede på hende "når okay på den måde men jeg er et menneske og lige tænker jeg ikke det vilde for syns snart alt her i verden er normalt da der mange forskellige væsner og sådan"sagde han roligt og så på hende og tjekkede hende ud efter hendes bror sharmarke var smuttet og sådan.
Han så på hende med et smil "Men må sige du smuk"sagde han roligt og så på hende med et smil og var bare venlig og sagde sin mening lige der.

Shar blev lidt forlegen. "Øøh tak tror jeg nok" Hun var ikk van til at få komplimanger, og vidste derfor ikk hvad hun skulle svare på dem.

Han kiggede på hende og slappede bare stille og roligt af og havde ikke noget at sige lige nu og her men det kom nok, roligt gik han om bag hende og slappede bare af og lagde sine hænder på siderne af hendes hofter og nussede dem roligt. Han så på hende "du har nogen gode former"sagde han roligt og fik hendes trøje lidt op og nussede hende på huden ved tæt ved hoften og sådan noget.

Shar blev meget overrasket. "Du må pase lidt på med hvad du gør" sagde hun smilende. "Sharmarke er meget overbeskyttende over for mig, og han stoler ikk helt på dig endnu. Hvis han kommer tilbage nu tror jeg ikk at han vil tøve et sekundt." Hun var en smule bange for hvad Sharmarke ville kune finde på at gøre ved Zankuji. "Du virker til at være sød, men der skal en del mere til før Sharmarke stoler på en."

Han så på hende med et stille smil "ja det kan du godt ha ret i men hvor er han nu jeg kan ikke se ham"sagde han roligt og nussede vider op af hendes krop og var oppe under hendes bryster før han roligt kørte sine hænder ned på hendes hofte igen, "slå dig løs ha det sjovt med sådan en som mig nogen gange i stedet for altid være med din bror i kan jo ikke være sammen hele tiden"sagde han roligt og så på hende med et smil og lagde sine hænder på hendes røv, og vende hende om mod sig "og tro mig jeg rør dig ikke på nogen ond måde"sagde han roligt.

"Det kan godt være at du ikk kan se ham, men jeg ved at han holder øje med dig. Hvis du gør noget dumt er hen her med det samme" Hun smilede en smule drilsk til ham, vred sig ud af han greb, og løb lidt væk fra ham. Hun ville se om han gad løbe efter hende. *Bare roglig Sharmarke. Jeg tror ikk han gør mig noge, men hvis han gør ved du det jo med det samme. Lad mig nu "lege" lidt med ham* Hun sendte tanken til Sharmarke, men vidste at han ikk var glad for det, men lod hende alligevel "lege" med ham i fred.

Han så på hende da hun løb fra ham og smilte bare roligt og løb stille og roligt efter hende og var et lille stykke bag hende og så bare på hende mens de løb der "pas nu på jeg ikke fanger dig"sagde han roligt og smilte stille til hende og var bare rolig overfor hende.
Efter lidt tid hvor de havde løbet kom han op til hende og fik hende roligt stoppet op og så på hende med et smil på sine læber "Hvad vil du gøre nu for nu tror jeg ikke du kan kommer til at løbe fra mig igen"sagde han roligt og lagde armene om hendes mave bagfra og slappede bare roligt af og sådan noget.
Han så på hende med et smil og lagde sin pande mod hendes baghovede og slappede bare roligt af og havde det dejligt med hende og sådan.

Hun smilede op til ham, og havde et drilsk glimt i øjet. "Det er da virkelig ærligt at jeg ikk kan slippe væk. Men er du nu også helt sikker?" Hun hoppede ganske let og lage al sin vægt bag over så de leende tumlede om i græset.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af mens de så faldt ned på jorden og var roligt var han over hende og så på hende "hvordan syns du det gik"spurgte han roligt selvom hun var med røven til ham og sådan noget. Han kiggede på hende og fik hende vendt om med lidt besvær og så hende i øjne og selv han havde et par charmerende øjne som han altid havde uden han kunne gøre for det og sådan noget.
Han så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og havde ikke rigtig noget at sige lige nu og her.

Hun kiggede på ham et øje blik. "Lige efter planen." sagde hun. Hun begyndte igen at vride sig for at komme fri, men lidt efter lå hun musse stile. "Der er en kanin der henne" Hviskede hun stille. Den var på vej i deres retning. Den stoppede lidt fra dem, satte sig på bagpotter og kiggede nysgerit på dem.