The last tear drops//Julianne//

Sted: Gyderne
Tid: 17:00
Vejr: Sol
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Et enkelt skrig skar igennem stilheden. Et skingert skrig fra en pige, en ung pige på de godt og vel 14 - 15 år. Faderen til pigen havde banket hende, Aliyah vidste ikke hvorfor han havde hevet hende med ud i gyden og mishandlet hende.
Aliyah havde stået i skyggerne og betragtet det hele..
Faderen slog hende en sidste gang, spyttede på hende og gik så sin vej bagefter..
Aliyah kunne tydligt høre pigens svage hjertebanken.
Hendes åndedræt, og gråd..
Hun lagde halvnøgen på jorden, helt klemt sammen..
Hun sad og vippede lige så stille frem og tilbage, i en god rytme..
Pigen hostede lidt blod op, inden hun gav sig til at vugge frem og tilbage igen.
Et halvt smil blev sat på Aliyahs læber, inden hun trådte ud fra hendes mørke skygge.
Hun så på pigen med et ondskabsfuldt smil på læben..
Hun gik langsomt hen til pigen med nogle selvsikkere skridt.
Hendes gang var smuk og yndefuld...
Hendes skridt rungede i den næsten tomme gyde.
Hun satte sig på hug hen foran pigen, og smilte..
Pigen havde stadig ikke set Aliyah, indtil hun hurtigt og hårdt tog fat i hendes hage og tvang hende til at se på hende..
Hun havde enm skræmt blik, som bare bad om at skåne hende..
Aliyah aede forsigtigt pigen over kinden, inden hurtigt lænnede sig ind foran pigen og stjal sjælen fra hende..
Hun smilede tilfreds da hun avr færdig og rejste sig op.
Hun gik derefter videre ind i gyden..

Julianne gik stille ind i gyderne, hun var ny her i byen. Og kendte ikke til gydernes rygter.
Hun gik ind i gyderne, det virkede ikke så rarer. Og hun havde lyst til at vende om.
Men hun gik videre, og videre.
Hun betragtede faren som slog på sin datter. Og sank lidt, hun så faren gik kort efter.
Hun ville hjælpe pigen, og men inden hun nåede det havde en dæmon sluttet hendes lidelser.
"Så hendes lidelser da forbi."
Hendes stemme var medfølende overfor pigen, og hun kiggede ikke på dæmonen.

Aliyah hørte en piges stemme ikke langt fra hende...
En lille trækning i mundvigen var det tætteste hun komo på et smil...
Hun vendte sig hurtigt om og så på pigen ikke langt fra hende.
''Det er skam rigtigt min pige, skal du have en forsmag på hvordan det er at være pigen?''
Der kom smilet frem på hendes læber..
Et ondsindet og lusket smil, et smil som ville få selv de modigste mennesker til at flygte hjem til deres mor, og søge hvile hos hendes bryst.
Hun gik med små hurtige skridt hen imod, hun stoppede da hun ikke stod længere væk end et par metere fra hende..
''Nød du forstillingen?''
Hun grinte lidt, og pegede ned mod pigen som lagde død og livløs på jorden som en kludedukke, der var blevet brugt alt for mange gange..

"Ellers tak."
Hun smilte lumsk tilbage.
"Ja den var vel okay, vil bare ønske du havde taget livet af faren istedet?"
Hun syntes at sådan nogle forældre skulle have nogle seriøse omgang tæsk.
Bare sådan tæve deres børn og udnytte dem.
Man var sku ikke en rigtig forældre hvis man gjorde det!

Hun lod langsomt ryggen læne op af muren, hun kunne ikke lade vær med at smile lidt til hende.. *Faderen! Ha det er jo ham der har skabt barnet!*
''Jamen hvorfor dog det..? Er barnet ikke hans egen, så må han vel også bestemme over det..''
Hun snakkede i en stille og rolig tone, hun følte ikke sådan rigtig noget for barnet, så længe hun ikke kendte det betød det intet for hende.
''Ser du min kære, hvis barnet ikke lytter til faderen er der kun en måde for faderen at løse det problem på, jeg går ud fra at du godt selv kan gætte resten?''
En stor hvis løgn, ja det var det hun fyrede af for hende. Aliyah vidste skam udmærket godt at det ikke var sådan verden hang sammen, eller det gjorde den jo for nogen, men hvis man sådan tænker i en normal verden.

Julianne rullede øjne, mishandlign af børn var på ingen måde rigtigt.
"Det er jo ligemeget, børn skal behandles med repsekt."
Hun koldte den samme tone som dæmonen.
Julianne havde levet med en voldig kæreste, som havde slået, spraket og voldtaget hende.
Så misbrug var Julianne meget imod, ingen kunne forstå hvor meget imod det hun var.
For ingen kendte den del af hendes historie.