you look new(Julianne)

S-Firewood Village
T-12.31
O-Lidt folk her og der
P-http://icydk.com/wp-content/uploads/2011/01/FP_6529482_JonasJoe_Knuckles_AKO_07_14.jpg
V-halv lunt.


Zankuji kom roligt gående i en by som han ikke rigtig havde været i før eller noget, men det skadede jo ikke at se noget nyt for man kunne jo ikke vide hvad stedet ville dukke op med af ting.
Han kiggede rundt i byen og så alt hvad der sådan forgik der og lige nu var der ikke rigtig noget der sagde ham noget, men det skete nok på et eller andet tidspunkt, men lige hvornår viste han ikke sådan rigtig lige nu.
Han gik stille og roligt og puttede sine hænder i sine lommer og gik bare vider og håbede på at der snart ville ske et eller andet i denne her by, men hvis der ikke skete noget måtte man jo opsøge det men han viste bare ikke helt hvor den slags ting kunne opsøges henne.
Han kiggede rundt og slappede bare af der var tid nok til at han kunne se hele byen før han tog vider her fra ville han da mene.

P: Hår og tøj som profil. Og så et par sorte jeans. Et par sorte støvler og et par fede lædder handsker.

Julianne kom gående hen af den smalle gade, hendes skridt var hurtige og meget elegante. Hun var blot et menneske, men mennesker var sku da meget seje? Så hun forstod ikke hvorfor de ikke blev set som noget specielt.
Julianne åndede lettet ud, og kiggede rundt. Hun boede her i byen, men når der var mange folk. Så blev det lidt svære at se sig omkring. Julianne stod og trippede lidt, da en stor mand kom massende forbi og skubbede hende hårdt tilsiden. Julianne væltede ned på den hårde asfaldt og kiggede op. Hun pustede tungt ud, imens hun rullede øjne af den store mand.

Han kom roligt gående for sig selv og så hvad der skete lidt fremme og så at en kvinde faldt på asfalten og gik hen til hende og så på hende "kom du noget til"spurgte han roligt og så på hende og rakte hende en hånd så hun kunne komme op af stå igen, han var sådan en der var stille og roligt og den slags ting der og det kunne man jo mærke på ham.
Han var selv menneske og lige nu kunne han jo ikke se noget overnaturligt over hende så hun var vel det samme som ham eller det ville han jo nok finde ud af på en eller anden måde. Han så roligt på hende og slappede bare af mens han ventede på at hun ville tage imod hans hånd og sådan noget der for han var jo bare venlig og ville hjælpe hende op og sådan, men hvis hun ikke ville ha hjælp så måtte hun jo bare sige til og sådan.

"Jeg klare mig."
Hun tog hans hånd af høflighed, og kom på benene igen. Hun børstede det værste skidt af sine knæ, og slog sine hænder ind på siderne af hendes lår. Hun kiggede op på ham, og smilte venligt.
"Tak. Det havde du ikke behøvede, nogle kan bare ikke se sig for."
Hun rullede øjne af tanken om manden, men hendes øjne blev venlige når man kiggede ind i dem. Man kunne tydlig mærke på hende, at hun var en glad person.
"Jeg hedder Julianne, og du er?"
Hun smilte skævt til ham, og hævede et glad bryn. Han var tydligvis et menneske, og det var hun jo også.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hyggeligt at møde dig Julianne jeg hedder Zankuji"sagde han med et charmerende smil på sine læber og slappede bare roligt af og kiggede på hende.
Han så efter manden "nej folk kan ikke se sig for og slet ikke når de sådan et stort brød som ham der"sagde han og kiggede hen på manden, man kunne godt se at manden havde hørt det, men det lod til at han ikke ville til at gå tilbage for at gøre noget ved zankuji og sådan.
Han så på hende med et smil "hvad bringer så dig her til stedet"spurgte han roligt og så på hende med et smil, han var sød og charmerende overfor hende på samme tid og sådan noget og det var tit den måde overfor kvinder virkede for at forføre dem og sådan.

"Jeg bor lige rundt om hjørnet."
Hun smilte sødt tilbage til ham, og lagde hovedet lidt på skrå.
"Vi må da gerne gå med, jeg skylder dig en tjenste."
Hun var enig bare høflig, det havde hun lært sig selv at være. Manden der havde skubbet brummede lidt, og så truende på dem.
"PAs på ham, han har ikke et godt ry."
Manden grinte og gik.
*Godt ry?*
Hun hævede et forvirret bryn, men trak på skulderen.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "tror bare han er noget skal vi gå"spurgte han roligt og så på hende med det samme smil som før og så hende sådan lidt hurtigt an og smilte bare stadig til hende.
Han så hen på manden "hvis der nogen der har et ry så det sku mig fatass"sagde han bare ondt efter manden og så surt på ham bare sådan kort også vende han sig til hende igen.
Han så på hende og gav sig roligt til at gå stille og roligt og hun måtte jo vise vej hvis de skulle et eller andet bestemt sted hen og sådan.
Han så rundt også på hende igen med et smil og anede ikke lige hvad han sådan skulle sige lige nu og her og havde det virkeligt dejligt i hendes selvskab for hun var en efter hans smag lige nu og her og det håbede han da at også var omvendt.

Julianne smilte og viste vej, hun havde et hus lige rundt om hjørnet. Selvom hun ikke kendte noget om hendes familie havde hun alligevel fået nogle skøder. Hun havde fået dette hus, og andre ting. B.la. et tøj firma. Huset var stort to etager, meget stort for en enkelt person. Men Julianne boede med sin kæreste, som hun var oppe og skændes med. Så det skulle nok blive sjovt, han brugte hende trods alt kun. Det vidste hun men, han truede hende med hendes liv hvis hun sagde noget om det.
Julianne blinkede to tårer væk, og de ankom til huset.

Han kiggede på hende med et smil og gik med hende "er der noget galt"spurgte han roligt da han sådan lidt kunne føle at hun tja var ked af det men han var ikke helt sikker på det lige nu.
Han så på hende og ventede bare på at hun ville gå ind og sådan noget og havde ikke det vilde at sige, men noget skulle han skam nok komme på lige pludselig og sådan, han så på hende og stod ved siden af hende og slappede bare af og sådan noget der og viste ikke om de skulle ind eller bare stå udefor og sådan noget der halløj for det var jo ikke sjovt.

Hun trak vejret ind og lukkede op for døren.
"Bare kom ind."
Hun gik selv ind og stillede sit fodtøj, men inden Zankuji var i syne. Kom hendes kæreste ind og slog hende til hun faldt på knæ. Han råbte af hende, men hun havde intet gjort. Han havde tilsidst blod på den ene næve, det kom fra hende. Det var hendes blod, manden var ikke et menneske. En vampyr, en blodtørstig en. Han begyndte at drikke af hendes blod, mens hendes tårer blot flyd ud af øjne.
Vampyren kendte hendes forældre, han kendte deres fortid. Han fik øje på Zankuji og flygtede i en hurtig fart.

Han så på hvad der sket og kunne ikke lide det han så og fra sin ryg af trak han et våben frem og sigtede på manden før han var væk *pis*tænkte han og så på hende og skynde sig hen til hende "Hvem var det og hvorfor er han her"sagde han roligt til hende og hjælp hende op at stå og fik hendes blod væk med sit ærme og var ligeglad med sit tøj han kunne ikke lide det her lige nu.
Han så på hende og fik hende til at se sådan okay ud igen "hvordan har du det nu"spurgte han roligt *han var vampyr*tænkte han og så på hende og håbede på at hun ikke blev til en af dem for det ikke det sjoveste der ville ske.
Han så på hende og ventede stille og roligt og havde ikke det vilde og sige lige nu, men lagde sit våben lige ved siden af sig og så på hende "bare roligt det bruges til forsvar når det er"sagde han roligt til hende og ventede bare på at se hvad der ville ske nu.

"Det er min 'kæreste.' Eller det hvad han kalder sig, men ja bare rolig han var bidt mig mange gange.. Der sker intet, for jeg har ik hans blod i mit system.."
Hun skulle bare lige komme til sig selv, men det hjalp bedre at hun kunne kigge på hans våben. Hun fandt det spændende, og kiggede nysgerrigt på det. Hun smilte skævt. Men hun hadede sin 'kæreste' han brugte hende blot, men hun turde ikke sige noget til ham. Hun ville jo helst ikke dø.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "okay sikke en nar"sagde han roligt og så på hende "hvad skal vi lave"spurgte han roligt og så op og ned af hende bare sådan roligt så hun nok ville ligge mærke til, for han syns hun var en meget tiltrækkende kvinde lige nu og her selvom hun lige havde fået lidt bank og sådan noget der.
han så på hende og rykkede lidt tættere på hende og lagde sin 'gun' på hendes lår "du må godt få den hvis du vil ha den"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber som var rimeligt charmerende og sådan noget der, han slappede roligt af og så på hende med et smil og havde det bare med at være som han var sød og charmerende overfor en kvinde som hende og sådan noget der.

"Tak men jeg har et 'våben' lager."
Hun blinkede til ham, og smilte. Hun var van til at få lidt slag, derfor gik hun til kampsport. Men hun elskede våben, hun betragtede sig selv som en drengepige. Hun var ikke bange for at være den hun ville være.
Og der gik det op for hende, at hendes kæreste staidg var et sted i huset. Hun kunne føle det, hendes mavefornemmelse.
"Han er ovenpå."
Hviskede hun og fik lyst til at give ham nogle seriøse tæsk.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hvorfor slår du ikke bare op med ham"spurgte han roligt men så stille han kunne så det ikke var til at høre udover at hun kunne og sådan.
han så på hende med et smil på sine læber og slappede bare og hørte skam godt at hun sagde han var ovenpå og sådan, han slappede bare roligt af og viste ikke hvad hun ville gøre nu, men det var jo også op til hende og hun ville det eller hvad hun ville lige nu.
Han sad roligt og kiggede på hende og var godt tæt på hende lige nu og viste ikke hvad hun havde mest lyst til og lave og sådan noget men han ville lave det hun ville lige nu og her.

"Jeg er bange, lidt bange for om ham dræber mig.."
Hun kiggede lidt ned i jorden, det var jo rigtigt det var det som hun var bang for. Døden.
Men han måtte komme forbi dem for at komme ud af huset. Så når han engang kom så måtte hun jo sige et par ord eller flere.
"Hvad skal vi lave? Nogle ideer?"
Hun lagde sine hænder på sine lår, og smitle venligt til ham.

Han kiggede på hende "det skal man ikke være"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og sad tæt på hende da hun spurgte om han havde idéer til hvad de kunne lave og sådan.
Han så på hende og tænkte roligt over det *hmm*tænkte han roligt og så hende ind i øjne med et charmerende smil og lagde sin ene hånd på hendes lår og nussede hende stille og roligt "jeg ved ikke med dig men jeg er frisk på at leve livet lidt farligt"sagde han med et charmerende smil på sine læber og slappede bare af mens han ventede på at se hvad hun ville gøre lige nu og her og slappede kun af fordi han viste at hendes såkaldte kæreste var hvor han var og ikke gjorde andet end at bruge hende og sådan.

Hun åndede tungt ud, og trippede lidt på hendes hæle. Han havde ret, det var noget over ham som hun havde set før. Men hvad det var, vidste hun ikke. Der var noget over ansigtet, men hun rystede det ud af hovedet igen.
Hun slappede af og lændte sig tilbage i sofaens bløderyglæn. Hun lukkede øjne kort, og slappede helt af. Hendes muskler slappede helt af.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og så hende som hun nu var og sådan, roligt førte han sin hånd op af hendes krop og slappede bare roligt af og var endt oppe på hendes bryst og nussede det roligt og forførende og sådan noget og slappede bare af.
Han håbede på at hun ville kunne lide det her for det gjorde han da lidt lige nu og sådan noget der, han så på hende og slappede roligt af mens han gjorde det han var i gang med "må da sige du er smuk"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af og sådan noget der.

Hun smilte til ham, men sank en klump. Det var ikke lige hvad hun havde lyst til, men hun havde svært ved at sige fra. Det var en typisk menneske svaghed. Hun prøvede at slappe af, og smilte skævt.
"Tak,"
Hun vidste ikke om det var noget han sagde til mange piger. Men hun tog det som et kompiment.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af mens han sådan forførte hende og sådan var helt roligt mens han gjorde det "er der noget galt Julianne"spurgte han roligt og viste ikke om hun havde noget imod det eller hvad hun havde og sådan.
Han så på hende og kiggede hende i øjne og var ikke sådan en der gik for hurtigt frem og sådan noget, han ville altid være sikker på at den han prøvede på noget med var med på det og sådan noget der.

"Nej.."
Hun var ikke god til dette, men så rømmede hun sig. Hun var blot bange for at sårer ham.
"Jeg mener jo.."
Hun trak sig lidt væk, så hans hånd slap hende. Hun kiggede ham i øjne hun ønskede ikke at sårer ham, men hun skulle tage nogle chancer her i livet.
"Undskyld.."

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil "søde jeg vil ikke blive såret hvis det er det du tænker på"sagde han roligt og så på hende med det samme smil som før og satte sig bare lidt hen til hende og kiggede hende i øjne og havde et par dejlig charmerende øjne som mange kvinder ikke kunne stå for og sådan noget, men han viste ikke med hende lige nu og her.
Han lagde sin hånd på hendes lår og nussede hende op og ned af låret og førte sin hånd op til hvor man kunne åbne hendes jeans og roligt åbnede han dem op og førte sin hånd ned i dem og nussede hende roligt mellem ene "er det dejligt"spurgte han roligt og så på hende.

"Ja, men jeg kan ikke lige nu."
Hun rejste sig op, og lagde armene overkors. Hun tog sin jakke af, så man kunne se et specielt mærke hun havde på skulderen. Hun løsnede sit hår, så det faldt smukt ned. Hun kørte sin ene hånd igennem det. Hun havde ikke lyst til sex eller noget ligenu, og især ikke med en som hun knapt kendte. hun var ikke som mange andre piger, som bare stod i kø for det. Nej hun var mere fornuftig.

Han kiggede på hende med et stille smil "okay det så forstå ligt nok da du ikke rigtig kender mig"sagde han med et smil på sine læber og rejste sig op "Når hvad skal vi lave nu"spurgte han roligt og kiggede rundt.
Han var jo ikke sådan en tankelæser så han viste jo ikke hvad hun tænkte og sådan lige nu og her, men det var jo noget hun måtte fortælle ham hvis han skulle vide noget og sådan.
Han gik roligt rundt og slappede bare roligt af og havde ikke det vilde mere og sige lige nu og her og havde slet ingen idé selv til hvad de skulle finde og lave da han ikke viste hvad hun havde i huset her og sådan noget halløj der. Han kiggede på hende "hvis du da er kommet på noget vi kan lave"sagde han roligt til hende med et smil på sine læber.