I need a place to stay//Julianne//

S gaderne
V regn og torden
O folk der er på vej hjem
Tid lidt over midnat
P hans kappe og og hans læder rustnig og
Arason gik ned igmen med sværd på hans venstre side han havde været
ud for at hente hans ejendedele hvilket kun var hans våben og det tøj han gik
i han havde aldrig haft andet han kiget sig omkring mens han kiget op på måne han
smilte for at se det han gik igmen alle folke der var på vej hjem for at komme i
sikkerhed han forstod dem godt hans hætte skjulte hans ansigt hans ansigt var sørgende
han havde set hans hersker slå en mand ihjel uden grund

Julianne gik igennem regnen og tordenvejret bradede om ørene på hende.
Hun kiggede ned i jorden, imens hun gik ligefrem.
Hun kunne stadig mærke grebet, grebet som havde været om hendes hals..
Kendra.. Den vampyr.. Havde hun virkelig taget Arason som slave?!
Hun huskede Kendra havde truet hende med livet, for at få halskæden igen.
Den halskæde?
Julianne forsatte med at gå, til hun kom til at gå hårdt ind i en mand som gik foran hende. Manden vendte sig om, og kiggede vredt på hende. Julianne gik nogle skridt tilbage, men manden greb hårdt fat i hendes arm. Manden begyndte langsomt at rive lidt i hendes tøj, det mindede Julianne om den dag hun blev vampyr.. Hun prøvede at vride sig fri for hans greb. Men mandne var stærkere end hende.. Desværre..
"Slip mig!" Skældte hun, og prøvede at rive sin arm til sig. Men manden trak hende blot længere ind til sig..

Arason kiget op lide i tide og tog sin bue frem imens
han sigte på manden som stod med hende han tog hans hætte
af i det et lysglimt viste hans ar han spændt buende igen og skudt en pil mod manden
som han blive ramte i hans arm han holde med hende pilen havde gemeteboret hans arm så han slap hende i det han faldt ned på knæ Arason gik hen mod ham og sigte på ham med sin bue
i det han talte med en kold stemme "gi mig en grund til jeg ikke skulle dræbe dig"
sagde han til manden

Manden blev mundlam, den havde han ikke set komme. Han sank en klump, og hans øjne flakkede rundt mellem Julianne og Arason. Han kiggede ned i jorden.
"Sorry hun var bare så.. Så du ved fristende." Han vidste hans liv var forbi. Selv Julianne havde lyst til at rive flæsket op på ham, hun havde lyst til at pine ham så meget! Manden kiggede på dem begge to skiftevis, og så sit træk. Han tog fast i pilen, og rev den ud af hånden på Arason. Manden satte i løb ind imod skyggerne, Julianne var hurtigtst og løb op foran ham. Hun blottede tænder for ham, og snerrede.

han sætte sin knive op nu og løbe hen mod ham
og skar halsen over ham i det han bageefter smidt liget væk han
pudset hans kniv så der ikke var mere blod på han kiget op på juli men han
viste ikke hvad han skulle sigde til hende manden lå jo nu i en gyde et godt stykke væk
fra dem hvor han forblødte han putede sin kniv ned i hans holder igen og puttede også hans pille ned i hans kogere

Julianne trak sine tænder til sig, og fik et chok. Hun hoppede næsten helt tilbage.
Hun kiggede på Arason, og åndede lettet ud. Hun gik over imod ham, og kyssed hans kind. Hun kiggede ned på manden, som havde fået hugget hovedet af. Så kunne han lære det kunne han!
Julianne kunne lugte blodet, som ville så gerne have noget at drikke. Hun skulle vel ogås have hendes hævn? Ikke sandt? Julianne blottede sine tænder, og buggede sig ned og sugede blod fra manden. Hun drak til der næsten ikke var mere tilbage, og rejste sig igen. Hun nikkede tilfreds, og tørrede blodet af hendes læber.

han kiget på hende i det han ikke hviste hvad han
skulle sigde så i stedet for kiget han ned i jorden han smilte for
sig selv da hun tog mandens blod han havde fortjente det det var sikkert
han smilte for sig selv og kiget over på hende hun var smukker ende før
han havde set hende syndes han

Julianne gik over til ham, månen gik hendes hår til at skinne som dianmanter.
Hun smilte til ham, og var frygtelig ked af hun havde mistet hans halskæde.
Men glad for hun slap med livet i behold.
Julianne kiggede på ham, med hovedet lidt på skrå.
Men pludselig fik hun en lidt mere alvorlig tone på.
"Hvis jeg siger Kendra, hvad siger du så?"

"så sigde jeg at det er en jeg hadder og er slave for"
svarde han i det hans øjne lynet af bare at tænke på hende kendra
han fik et lidt mildere blik bageefter hvor han talte til hende "du må undskylde det med halskæden jeg burde og ha viste at det var en fælde så hun kunne møde dig og finde ud af mere om dine svagheder" sagde han og kiget lidt bedrøvet på hende han haddet sig selv for den fare hun var i nu

Julianne trak på skuldren.
"Hun var blot ivrrig for at få den igen,"
Hun smilte lidt, og kærtegnede hans kind "Det gør ikke noget,"
Julianne gik tættere på ham,
"Faktisk så endte hun med at være ganske flink?" Julianne hævede et forvirret bryn lidt.
Men trak på på sine skuldre. Julianne kunne stadig mærke hånden der havde været klemt om halsen.

"en af hendes gode dage nok" svarde han vredt men smilte da
hun kærtegnet hans kind "forresten jeg har alle mine ting med nu så jeg er klar til og flytte ind" sagde han og smilte sødt til hende han kærtegnet også hende
på kinden imens han smilte til hende

"Super," Julianne smilte og viste vej.
De kom til et mellem stort hvidt hus.
Juilianne smilte stort og åbnede døren.
"Bare kom ind, her er plads nok."
Huset lå omkring en masse nåletræer, så stedet så helt eventyragtigt ud.

han fulgte efter hende da hun åbende døren og smilte til hende
"hvor skal jeg så være jeg kan sagtense sove i gangen hvis det var" sagde han
lidt drilende til hende for at se hvordan hun ville regare på hans svar
han smilte til hende i det han sagde det til hende

Julianne hævde på sit ene bryn og rystede kærligt på hovedet
"ALtså jeg Har et glimrende soveværelse at du ved det." julianne smilte tilbage med et frisk glimt i sine smukke øjne.

"er du sikker på at du vil dele værlse med mig" svarde han og sendte hende et drilende smil inden han kiget ind i hendes smukke
øjne

Julianne rulleed kærligt øjne ad ham, og smilte drilsk men glad.
"Ja, men hvis du ikke vil er det en anden sag ikke?"
Drillede hun igen, men smilte stort til ham.
Julianne lukkede døren efter hun var kommet ind.
"Må jeg gøre opmærksom på min bror Zayn også bor her?" Sagde hun og ventede på Arason reagerede.

han smilte til hende og kiget forviret
på hende da hun havde lukket døren og hendes svar om
at hun havde en bror "en bror jeg trode da at du var ene barn"
svarde han og kiget uforstående på hende