You are going to be just fine, i promise (Julianne)

T: 20
S: Ashen Wood Forest
V: koldt og trist
O: Mørke og træer
P: En sort bluse og et par sorte skinny jeans

Skoven var mørk og trist det var nok ikke lige et sted mange ville fortrække at gå om aften, men det gjorde Aramantha der var langtid siden hun havde været i skoven men det var hyggeligt syntes hun, hun elskede det mørke og triste over denne skov det var med til at få hende til at føle sig tryg ved omgivelserne, hun kunne føle der skulle ske noget nyt i aften noget spændende.
Aramantha var ikke klædt så fint på i dag, hun havde en bluse og et par bukser på men ikke hendes kjole den var ved at blive beskidt så den blev nød til at blive vasket, og så tog hun bare det første og bedste hun kunne finde og tage på.
Hun havde gået der inde i lang tid nu og det blev bare mørkere og mørkere jo længere ind i skoven hun kom, men det betød bare det blev hyggeligere og hyggeligere for hende.

Hun havde enlig ikke gjort dem noget, hun var dog gået forbi. Blevet slæbt som en anden slave herop. Nu slog de på hende som en anden boksepude. Hun var fanget imellem dem, og smerten blokerede for hendes evne. Hendes blod var næsten overalt udenpå hendes hud og hendes tøj.Julianne var svimmel, og kunne knapt stå op. De slog igen, og hun vidste at hun ikke ville kunne klare det.
Hun kolapsede og faldt sammen i et højt skrig. Hendes krop lå på jorden, og den rystede lidt. Julianne hyperventilerede.
Hun spyttede blod ud af mundne, og endnu et spark blev placeret i hendes mave.
*Jeg skal dø..*

Aramantha stoppede pludseligt op da hun hørte et skrig ikke langt fra hvor hun var, hun kunne lugte blod, det var tæt på.
Hun løb hurtigt i den retning lugten og skriget kom fra og stoppede nogen få centimeter væk fra en pige der lå på jorden og nogen der sparkede på dem, hun stod og kiggede på alt blodet og slikkede sig om munden, hun kiggede på pigen som havde blod over det hele på sin hud, hun lagde hovedet på skrå *skal jeg mon hjælpe hende* hun prikkede en af dem der sparkede hende på skulderen, "det er ikke helt fair er det vel" hun kiggede på personen med et koldt blik og hendes øjne blev langsomt røde.

"Du må da gerne hjælpe hende trunte."
Hun slog hende hårdt, så hun væltede ned til Julianne. De andre mænd grinte,
"Det begynder at blive kedeligt det her."
Var der en af mændene som sagde, de andre var enige og de gik.
Julianne kunne snart ikke træee vejret mere, hendes krop kæmpede men det ville snart være forsent. Hendes øjne var fyldt med panik og smerte, hun kunne ´knapt nok se frem for sig. Det helle slørrede og svajede.
"Hjælp.."
Det eneste ord som kom ud af hende. Hun ønskede at blive reddet, men vampyr ikke hun ikke være. Hun kunne ikke lide disse væsner.

Hun rejste sig hurtigt op da hun væltede ned til pigen og blev overvældet af duften af blod.
"gerne"
hun smilte og satte tænderne i hende der havde væltet hende ned ved siden af pigen men tog dem hurtigt ud da hun hørte mændene ville gå
"da ikke allerede"
hun var lige ved at løbe efter dem men hørte pigens stemme og vendte sig om og kiggede på hende med sine kolde og røde øjne, de blev hurtigt blå og varme da hun kiggede på hende og et svagt smil formede sig.
Hun satte sig ned ved siden af hende og kiggede på hende, hun kunne mærke at pigen ikke ville kunne klare dette *stakkels menneske, hun kunne blive en god snack*
"jeg kan desværre ikke hjælpe dig min ven"
hun var meget direkte i sin tale og gemte ikke noget, vis der var en der skulle dø sagde hun det, det nyttede ikke noget at sige 'man klarede det' for det gjorde man ikke.

Julianne kiggede hende i øjne, og sank en klump.
Julianne viste at hun snart ikke ville kunne kæmpe mere, hun ville huske denne dag som smertens dag. Hun havde dog aldrig troet at hun skulle dø i sådan en ung alder. Men ja nu var hun snart døden henne, meget kunne hun ikke huske om sit liv. Ikke andet end kaos.
Julianne kunne ikke klare blodet som sad overalt på hende. Hendes hoved dunkede vildt, og hendes hjerte bumpede vild og tovligt, det kæmpede men ville snart give op.
"Please.."
Julianne opgav at få hjælp, og prøvede blot at smile.
"Je..Jeg hed..Hedder Juli..an..ne.."

hun smilede til hende
"jeg kan hjælpe dig, men det kommer an på om du er frivillig til at leve det udødelige liv, selvfølgelig med nogen bivirkninger"
hun kiggede på pigen
"Hej Julianne, mit navn er Aramantha"
hun havde ikke noget imod at forvandle hende til vampyr vis det var det hun ville have, men der var ikke så mange der valgte det og det kunne hun da godt forstå når hun tænkte over vor anstrengende det egentlig var at gå rundt og være sulten hele tiden.

Julianne ville aldrig selv vælge at blive vampyr, hun kunne ikke udstå disse væsner. Ikke de fleste af dem.
"He..Hey.."
Julianne ville gerne smile men hun kunne ikke. Det ville være at næsten dræbe sig selv.
Hun rystede på hovedet, hun ville ikke være vampyr. Men hendes rysten på hovedet kunne sagtens tolkes som et ja for nogle.

Hun sukkede
"selvfølgelig vil du ikke det"
hun smilte til pigen
"men hvad vil du så, dø?"
hun lagde hoved på skrå der var ingen der ville dø.

"Jeg kan..bare ikke.."
Hendes puls blev svagere, og hun lukkede langsomt øjne i. Imens hendes hjerte kæmpede en sidste gang for overlevelse af Julianne.
Takten i hjertet blev svagere, hun skulle hjælpes. Nu!

Hun smilte til pigen
"Jo du kan"
hun hviskede det blidt i hendes øre
"Luk øjne og sov, det vil snart gå over"
hun trak vejret en enkel gang og sank så tænderne i hendes hals,
hendes gift begyndte at trænge ind i Juliannes krop.
efter lidt tid stoppede hun med at suge og rettede sig op
"det skulle nok gøre det"

Giften kom langsomt ind i hendes krop, og healede de slemme skader. Giften kom til hjertet, og satte det i den rigtige takt igen. Julianne sov, men smerten var i hendes mareridt. Juliannes krop rystede ikke på mangel af liv, for hun var død.
Ikke helt død men en vampyr. Når hun vågnede ville hun være død, men stadig gå rundt som vampyr.

Aramantha sad ved siden af hende, hun ville bliver der indtil hun vågnede, hun vidste ikke hvorfor bare for at tjekke op på hende og om forvandlingen gik som den skulle

Julianne slog øjne op og satte sig op. Hun vidste ikke hun var vampyr, hun troede blot at hun havde været heldig at overleve. Hun pustede ud, og kiggede på pigen. Hvad lavede hun her inu?
Julianne tog sig til hovedet, hun kunne ikke mærke nogen form for smerte mere.

Hun smilte til pigen da hun vågnede op
"godt du er vågen, det må betyde forvandlingen gik fint"
hun kiggede på pigen, det så ikke ud til at hun vidste hvad der forgik, men det skulle hun nok finde ud af når hun blev sulten.

Julianne spærrede øjne op.
*Forvandling?!*
Hun kiggede over på pigen.
"Er jeg død?"
Hun sank en klump og rev sig lidt i hovedbunden,
"Nej.. Det kan jeg ikke være.."

Hun rystede på hovedet
"nej selvfølgelig er du ikke død du er mere i live end nogensinde før"
hun smilte til hende
"du er vampyr vis den ikke sider helt fast"

Julianne var skam helt med, men nu sad der en masse følelser indeni hende.
*Blod..*
Julianne prøvede at ruske tanken ud af hovedet, men den sad der og kom igen og igen.
"Det sidder skam fast, og tekniskset er min krop død. Jeg kan ikke blive ældre?"
Hun pustede ud, hun var forvirret og med god grund.
*Blod..*

Hun smilte til hende
"nej du kan ikke blive ældre"
hun elskede den tanke det var det bedste ved at være vampyr, smuk for altid dejlig tanke.
Men så var der de små bivirkninger som lige følte med i købet af det evige liv.

Julianne kendte goderne ved vampyr livet, men også de knapt så gode.
Hun havde haft en kæreste som var vampyr, en voldig en af slagsen.
"Det ved jeg."
Det kunne både være godt´og ikke så godt, det var jo vampyrjægere i områderene.
"Men jeg kan ikke stoppe med.."
Hun sank en klump og havde ikke lyst til at sige det.
"Blod.."

Hun smilte til hende
"den ene bivirkning, men fantastisk"
hun trak på skulderne, blod var for værdig til at blive kaldt en bivirkning, hun ville mere sige en bonus ved det hele.
"betragt det som en slags bonus det smager skam godt"

Julianne kom med et forsigtigt nik, hun ønskede ikke at gøre nogle uskyldige fortræd.
"Er der andre bivirkninger, jeg kender sollys.."
Julianne elskede sollys, men hun måtte finde en måde så det ikke ramte hende. Hun havde hørt om en gammel heks, som måske kunne hjælpe hende.
En stille vind løftede i trækronerne, og bladende raslede. Det var som om der var stemmer inden i skoven. Uhyggelige hviskende stemmer.
De stemmer irriterede Juliannes ører.

Hun nikkede
"Hold der væk fra noget skarp det kan godt være du er vampyr, men det kan sagtens skade, og ingen jesus til dig mere du er allergisk, og så skal du måske undgå menneske i noget tid ellers bliver du bare fristet, drik fra dyr i stedet det smager anderledes men det er bedre end en dårligt samvittighed"
hun smilte til pigen og kiggede sig lidt omkring.

Julianne nikkede forstående, hun havde ikke lyst til at være vampyr. Men hun var nærmest nødtil det.
"Okay, det er sivet ind."
Hun ånede tungt ud, som næsten mindede om et suk. Julianne kørte en hånd igennem sit hår, og bed sig i læben.
"Men tak, fordi du reddede mig."

Hun smilte til hende
"det var så lidt"
hun kiggede over på den person der nu lå død på jorden hun havde bidt som havde tæsket Julianne
"der er vidst stadig noget blod tilbage i den vis du er sulten"
hun pegede over på mennesket, som hun kaldte den fordi hun ikke mente at mennesker var noget særligt ikke for hende.