The Human Terminator - Julianne

"Hey you m......" - Random dead guy
"Shhh" - Castle


De advarende skridt kom tættere på den festglade kro i den lille landsby i natte mørket, de brede jagt støvler var ejet af en jæger så død beslutsom, så hævngerrig, så restløs at selv hans kæreste måtte lade livet da hun bliv forvandet til det han hadet aldermest af alting, monstre. det alt opslugende had var blevet mindre, men denne selvretfærdig engle af død og ødelæggelse havde stadig et par V.I.P på hans liste, og en af derinde vidste hvor han kunne finde en af dem, og han ville snart få en hovedpine i form af en sniper riffel til ansigtet. Castle var måske menneske, og kunne knækkes som en tandstik af vampyrer og dæmoner, men hans direkte og brutale metoder havde holdt ham i live hvor andre jægere havde fejlet, og selvom han... at personlige grunde.. ikke jæger alle monstre mere, kun nogen af dem, var han stadig kun god til tre ting her i livet.. sex, jagt, og spise junkfood.. og lige nu sad hans bytte dyr derinde, og om han skulle brænde dette pis hold ned først, skulle det monster nok brænde med det... nu hvor vi snakker om ild.
Castle havde ikke noget bestemt tøj på, han var ikke superman der gik rundt i latex som en SM mode model, eller militæret der havde smarte planer, han var Castle der gik ind i bygning, sprang, skød, og brændte alt derinde for maximalt kaos. såå.. nu hvor vi snakkede om ild, Castle tog en sports taske fyldt med hjemmelavet gas granater, og nogen meget store hjemmelavet motorcocktails.. størrelse var vigtigt. det galt for alt han havde, hans burgere, hans våben, hans pik, det hele skulle have en størrelse der passet til hans ego og dumdristighed. Castle ladt et shotgun med sølv kugler fyldt med pentagrammer og hellige symboler. hvorefter han meget simpelt begyndte at gå, sparkede døren ind som var han julemanden der var for tyg til skorstenen, og for doven til at tabe sig. hvorefter Castle sagde meget kort og hurtigt "Burn wicth Burn" også kastede han en røg granat fra højre hånd ind i højre side af kroen, og venstre hånds røg granat hen i venstre side af kroen. Folk nået lige at opfange ham pågrund af alt hyggen, før tohjemmelavet motorcocktails fløj hen til samme sted som røgen, og hvad sker der med en masser ild der rammer en masse røg i et træ hus? der kommer et stort bang og sætter ild til alt og skaber enorm kaos.

Julianne sad på jorden, hun kiggede blot ned i jorden.
Hun havde ikke ønsket at blive sådan her, hvorfor lige hende?
Men hun ønskede ikke at dø, ikke nu..
Hendes tanker fløj rundt i hovedet på hende, hun vidste ikke hvad hun skulle føle sige, eller gøre.
Alt gav bedre mening før.

Castle woope assede en masse folk ved at lave en masse kaos,
og få bruce willis til at ligne docter pill iforhold til ham.
av av, og nej oh nej. mere kaos og mere kamp, så stoppede det,
også kom Castle ud og smilet selvtilfreds. så så han en pige i siden af grus vejen der sad og så trist ud

Det var klart Julianne var trist, hun ønskede ikke at være vampyr.
Men nu var det forsent, hun havde næsten forladt livet.
Men Aramantha havde ikke taget hendes nej, som en mulighed.
Julianne havde svært ved at styre sig, men nok den bedste af de nye til at holde fokuset.
Hun ville ikke være en dræber, hun ville heller ikke være en lille engel.
Men hun skulle bare lære at styrre alt den styrke, alle de følelser, og bivirkninger.
Den overskyede himel blokerede for solen, gudskelov for det. Ellers var hun gået op i en stor flamme.

Castle ladte det store shotgun, og lod fem nye af de pentagram og hellige symbol, sølv shells glide ind i hyldstret til shotgunnen så hans kære øjesten var klar til brug igen. han lagde den over skuldren, og begyndte roligt at gå ned mod pigen, mens han undret sig over hvad der var galt med hende. han lod gunnen glide ned i begge hænder inden han tog kontakt til hende, og sagde "Hejsa smukke. Er det ikke lidt sent at lege gemmeleg? hvad laver du herude helt alene?" ikke at det raget Castle om hun levet eller ikke gjorde, hvis hun ikke ville have hans hjælp eller snakke med ham, men så længe hun var menneske og ikke et eller andet monster ville han gerne tilbyde sin hjælp.

Hun fnøs af hans kommentar, *Gemmeleg.*
Hun fangede hans blik, og sank en klump.
Hun kunne hører hvordan blodet blev ført rundt i hans krop. Hun bed sig i læben, og kæmpede for at holde sig tilbage.
"Jeg er blot forvirret.."
Det var jo sandheden, hele den vampyr ting var meget svær at styre.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.."
Hun var bange og forvirret.

Castle fik ikke at vide hvad hendes problem var, så det var begrænset hvad han kunne gøre for hende, men han kunne sige det til hende som han sagde til alle andre "Hvis problemet er for stort for dig at overskue" han tog en kniv frem med den ene hånd, og kastede den ned foran hende "Så dræb din vej ud af det. Dræb grunden til problemet, eller tag kniven og skær dig selv fra øre til øre, det løser typisk mange bekymringer" Castle havde da også haft problemer i sit liv, og hans pistol havde fundet vej til hans mund, hvis ikke det var fordi han havde Camille og Tristan at beskytte.

"Nej jeg ville i skære i mig selv.. Jeg vil bare ønske at det ikke var sket.."
Hendes ansigt var trist, hun fik øje på hans våben.
"Hvad er den til?"
Hun rejste sig op, så var hun sikker på at kunne løbe hvis det skulle være nødvenligt.
Hun var umenneskeligsmuk, hun kørte en hånd igennem sit hår.

Castle trak på skuldrene, og afskiret sin gun da hun spurgte om den,
så den var klar til at skyde, han var måske lidt paranoid, men iforhold til mange andre jægere levet han stadigvæk
"Skyde monstre" han løj skam ikke for hende,
den var til at skyde ting han ikke kunne lide, og det var monstre.

"Monstre?"
Hun sank en klump, og hendes fornuft skreg hun skulle løbe.
Hendes hjerte bankede hårdt, men hun lod som det ligge. Hun holdte masket.
Pan havde fortalt hende om vampyrjægere, mon han var en af dem?
Hvis han var så måtte hun væk,

Castle var ikke rigtig vampyr jægere, for de jaget kun vampyrer,
han jaget en del mere, dæmoner, vareulve, engle, sort elvere, vampyrer, mange ting,
så han var ikke vampyr jægere selvom han også jaget dem. "Ja, de ting der er ikke fortjener at gå rundt sammen med os andre. deres sjæle er væk, det er rent ondskab der holder dem levende. de skal dø hver og se.. både for deres egen skyld, og alle andres."

Julianne sank, og holdte masken.
"Okay så faktisk alt som ikke er mennesker?"
Hun hævede et forvirret bryn, og lagde armene overkors.
Hun var vampyr, men for blot en uge siden var hun et menneske.